Bod 2.3.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst Betaling af skurpenge udelukker ikke bod for overenskomstbrud.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for Hosby Huse A/S, Juelsminde (advokat Merete Preisler) (advokatmeretepreisler)
Statutory Text (4 Articles)
§ 32 i overenskomsten mellem Entreprenørforeningen og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark bestemmer, at der på enhver arbejdsplads, hvor intet andet passende lokale kan anvises, opføres et skur, der indrettes i henhold til de efterfølgende bestemmelser. Disse bestemmelser opstiller i 25 punkter krav til skurenes indretning. Pkt. 17 bestemmer, at der skal forefindes et garderobeskab til hver arbejder. Er garderobeskabet opstillet i spiserum, skal skabene være ventileret til fri luft. Pkt. 19 bestemmer, at der i tørrerum skal være tilstrækkelig opvarmning og ventilation til tørring af vådt tøj. Overenskomsten indeholder derefter i § 33 følgende bestemmelse om skurpenge
»1. Såfremt der ikke anvises svendene skur eller andet passende lokale, ydes følgende godtgørelse pr.dag pr. mand........................................kr. 30,00
2. Krav om skurpenge er først gældende fra tidspunktet for kravets rejsning.«
Arbejdstilsynet besigtigede den 23. juni 1988 arbejdspladsen. Det blev da oplyst, at firmaet beskæftigede 27 ansatte på pladsen, og det blev samtidig konstateret, at der ikke var skurforhold til alle. Spørgsmålet blev den 12. juli 1988 behandlet på et fællesmøde, hvor parterne var enige om at lade sagen behandle lokalt under medvirken af organisationerne. Dette skete den 13. juli 1988, hvor parterne blev enige om, at der til fuld og endelig afgørelse betales skurpenge for 12 mand i 27 dage a 30,00 kr., ialt 9.720,00 kr., som indbetales til Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark senest den 28. juli 1988. Dette beløb har virksomheden betalt rettidigt. Der var frem til den 13. juli 1988 alene et 12 mands skur og et 8 mands skur på pladsen.
Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark begærede ved skrivelse af 17. august 1988 afholdt mægling vedrørende en uoverensstemmelse mellem den indklagede virksomhed og 32 svende på arbejdspladsen om udbetaling af skurpenge i medfør af overenskomstens § 33. Uoverensstemmelsen blev behandlet på et mæglingsmøde den 24. august 1988, hvor der opnåedes enighed om, at der betales skurpenge for i alt 215 dage a 30,00 kr. = 6.450,00 kr. svarende til perioden fra 14. juli 1988 til og med 12. august 1988. Dette beløb har virksomheden betalt rettidigt. Skurforholdene har derefter været i orden. Der var frem til den 12. august 1988 mangler ved 12 mandsskuret og 8 mandsskuret, idet der ikke var tilstrækkeligt med tørrerum og foreskrevet udluftning fra skabene som bestemt i overenskomstens § 32 pkt. 19 og pkt. 17.
Der er for Arbejdsretten afgivet forklaring af sekretær i Snedker- og Tømrerforbundet Jens Erik Vester og entreprenør i Hosby Huse A/S Erik Neimark Lund.
Jens Erik Vester har forklaret, at han deltog i organisationsmødet den 13. juli 1988, som blev holdt på pladsen, og hvori den indklagede virksomhed var repræsenteret. Det blev da konstateret, at de to skure manglede tørrefaciliteter og udluftning fra skabene.
Erik Neimark Lund har forklaret, at han den 23. juni 1988 lovede Arbejdstilsynet yderligere to skure på arbejdspladsen. Han deltog ikke i mødet den 13. juli 1988. Da de fleste ansatte holdt sommerferie de tre sidste uger i juli, bestilte han de to yderligere skure til levering efter sommerferien. Fagforeningen konstaterede den 3. august 1988, at de to nye 10 mandsskure var i orden, men at der var mangler ved de to først opsatte skure. Det havde han ikke tidligere været opmærksom på. Nogle ansatte begyndte i slutningen af juli 1988 at skrive skurpenge på deres dagsedler. Det stregede han ud, da han mente, at der var skurfaciliteter nok. De ansatte fortalte imidlertid, at fagforeningen havde pålagt dem at påføre dagsedlerne skurpenge.
Klagerne har anført, at det - som sagen er oplyst - må lægges til grund, at skurene i den relevante periode fra den 14. juli til den 12. august 1988 har været behæftet med mangler omfattet af overenskomstens § 32. Den indklagede virksomhed har herved begået overenskomstbrud, og det er ved afgørelsen heraf uden betydning, om den indklagede virksomhed har været klar over manglerne. Spørgsmålet er herefter alene, om der er hjemmel for bod for overenskomstbrud, når der er betalt skurpenge i medfør af overenskomstens § 33. Dette må være tilfældet, i særdeleshed i denne sag, hvor skurpenge ikke er betalt løbende efter krav fra de ansatte, men først efter afholdelse af et mæglingsmøde den 24. august 1988. Situationen må behandles på samme måde som strejke og systematisk overarbejde, hvor der idømmes bod, uanset om det økonomiske opgør mellem de ansatte og arbejdsgiver er bragt i orden.
Indklagede har ikke bestridt overenskomstbrud, men bestridt, at der efter betaling af skurpenge er hjemmel for at pålægge bod. Til støtte herfor er anført, at dette følger af en naturlig sproglig forståelse af overenskomstens § 33 og § 32. Formålet med disse bestemmelser må antages at være, at der med betaling af skurpenge er gjort op med det i overenskomstens § 32 nævnte retsbrud. Overenskomsterne mellem Entreprenørforeningen og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark har siden 1945 indeholdt bestemmelsen om indretning af skure og betaling af skurpenge. Der er først i de senere år rejst krav om bod, når skurpenge er betalt, og aldrig overfor Entreprenørforeningen. Måtte der antages at være hjemmel for at pålægge bod, bør denne ikke benyttes i denne sag, før krav om skurpenge er gjort gældende i medfør af overenskomstens § 33, stk. 2, og før arbejdsgiveren har været klar over, at skurene var mangelfulde efter overenskomstens § 32. Herefter kan der tidligst pålægges bod for perioden fra den 3. august 1988, hvor arbejdsgiveren blev klar over manglernes eksistens. Under alle omstændigheder foreligger der - under hensyn til at skurpenge er betalt - sådanne formildende omstændigheder, at der ikke bør pålægges bod.
Arbejdsretten skal udtale
Anvisning af skur, der ikke er indrettet som anført i overenskomstens § 32, er et overenskomstbrud, der som udgangspunkt giver hjemmel for at pålægge bod. Den omstændighed, at § 33 i overenskomsten indeholder hjemmel for skurpenge for et manglende skur, giver ikke grundlag for at statuere, at den generelle hjemmel for bod for overenskomstbrud herved er bortfaldet for så vidt angår overtrædelse af overenskomstens § 32. Ved udmålingen af boden må der tages hensyn til den økonomiske interesse, der kan være forbundet med at tilsidesætte sådanne bestemmelser. Boden fastsættes herefter til 6.000 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t
Indklagede, Hosby Huse A/S, Juelsminde, betaler en bod på 6.000 kr. til Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark.
I sagsomkostninger betaler de indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for Hosby Huse A/S, Juelsminde, 2.000 kr. til Arbejdsretten.
Bod 2.3.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst Betaling af skurpenge udelukker ikke bod for overenskomstbrud.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for Hosby Huse A/S, Juelsminde (advokat Merete Preisler)
Dommere: Agnete Halmind, Arnold Hansen, Otto Hansen,
Bent Knap, Mads Kofod, Riis (retsformand) og Sløk.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for Hosby Huse A/S, Juelsminde, for Arbejdsretten.
Klagerne har nedlagt følgende endelige påstande
Den indklagede virksomhed har brudt gældende overenskomst ved ikke at stille tilstrækkelige skurfaciliteter til rådighed for forbundets medlemmer på arbejdspladsen Hastrup Vest, Køge, i perioden fra den 14. juli 1988 til og med den 12. august 1988.
Den indklagede virksomhed betaler til Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod.
Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært bortfald af bod.
Sagens omstændigheder er følgende
(* 1) Henvisninger: K 89.030.
En virksomhed havde frem til den 13/7 1988 ikke overholdt overenskomstens regler om skurforhold, hvilket forhold efter mæglingsmøde blev fuldt og endeligt afgjort med betaling af skurpenge.
Skurforholdene var imidlertid fortsat ikke i orden. Der opnåedes enighed om, at der skulle betales skurpenge for perioden 14/7 - 12/8 med 6.450 kr. Herefter var skurforholdene i orden. Virksomheden blev indklaget for Arbejdsretten med påstand om bod for overenskomstbrud ved ikke at have stillet tilstrækkelige skurfaciliteter til rådighed i perioden 14/7 - 12/8.
Udtalt, at de manglende skurfaciliteter udgjorde et overenskomstbrud, der som udgangspunkt giver hjemmel for at pålægge bod, hvilken hjemmel ikke er bortfaldet som følge af overenskomstens hjemmel for skurpenge. Ved udmålingen af bod må der tages hensyn til den økonomiske interesse, der kan være forbundet med at tilsidesætte sådanne bestemmelser. Boden fastsattes til 6.000 kr.