Akkord. Bod 2.2.2 og 2.3.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Bod ikke pålagt Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift. Uorganiseret arbejdsgiver idømt bod for ikke at have deltaget i fagretlig behandling af en strid.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Murerforbundet i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod H.B.L. Byggeinvest Aps, (ved Arne Lyngslund-Jensen)

Akkord. Bod 2.2.2 og 2.3.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Bod ikke pålagt Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift. Uorganiseret arbejdsgiver idømt bod for ikke at have deltaget i fagretlig behandling af en strid.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Murerforbundet i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod H.B.L. Byggeinvest Aps, (ved Arne Lyngslund-Jensen)

Dommere: Bisgaard, Ole Espersen, Gade, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Bent Larsen og Tjellesen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Murerforbundet i Danmark indklaget H.B.L. Byggeinvest ApS for Arbejdsretten for overenskomstbrud ved at have brudt en akkord med Ivar Sørensen og Villy Rousing, der er medlemmer af Murerforbundet i Danmark, og for nægtelse af at deltage i den fagretlige behandling af den opståede strid.

Indklagede, der ikke er medlem af nogen arbejdsgiverorganisation, har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

Den 24. september 1987 indgik indklagede sædvanlig tiltrædelsesoverenskomst med Murerforbundet i Danmark, hvorefter bl.a. »Regler for behandling af faglig strid« er gældende mellem parterne.

Et par dage efter blev der mellem indklagede og Ivar Sørensen og Villy Rousing indgået en akkord om udførelse af et murerarbejde. Det blev ligeledes aftalt, hvornår arbejdet skulle påbegyndes, og at man skulle mødes den pågældende morgen kl. 7. Dette skete imidlertid ikke, og det gøres gældende fra klagernes side, at arbejderne mødte ca. kl. 7.15 og på dette tidspunkt ikke traf nogen repræsentant fra arbejdsgiveren, medens det fra indklagerens side gøres gældende, at Arne Lyngslund-Jensen var til stede kl. ca. 6.45 og ventede på arbejderne indtil kl. ca. 8.45. Senere talte Ivar Sørensen og Arne Lyngslund-Jensen sammen i telefonen. Efter denne telefonsamtale gik Iver Sørensen til sit forbund, mens Arne Lyngslund-Jensen betragtede akkorden som bortfaldet.

Murerforbundets Århusafdeling indkaldte ved anbefalet skrivelse den 7. oktober 1987 indklagede til mæglingsmøde den 16. oktober 1987. Indklagede mødte ikke. Afdelingen indkaldte herefter den 20. november 1987 og den 11. februar 1988 indklagede med henblik på at få et nyt mæglingsmøde i stand, men dette blev afvist af indklagedes advokat i skrivelser af 27. november og 16. februar 1988. Landsorganisationen anmodede herefter i skrivelse af 28. marts 1988 indklagede om at deltage i et fællesmøde, men indklagede meddelte den 6. april 1988 telefonisk, at man ikke agtede at deltage i et fællesmøde.

Der er afgivet forklaring af murersvend Ivar Sørensen, af Arne Lyngslund-Jensen og blikkenslagermester Poul Erik Johansen.

Ivar Sørensen har forklaret, at han mener, at han mødtes med Lyngslund-Jensen på byggepladsen en fredag. De aftalte her akkorden og ligeledes, at man skulle starte arbejdet om mandagen. Dette blev ændret til, at de skulle starte om tirsdagen. Dette bekræftede Lyngslund-Jensen telefonisk mandag aften ca. kl. 19. Ivar Sørensen sagde under telefonsamtalen, at han og hans kollega skulle hente noget værktøj, så klokken kunne godt blive lidt over 7, inden de ankom. De var der 5-10 minutter over 7, men der var ingen derude. De gav sig til at rydde op og arbejdede en lille times tid. Derefter kørte de til Lyngslund-Jensen, men traf ingen hjemme. De blev enige om at køre tilbage til arbejdspladsen. Her traf de Poul Erik Johansen, der fortalte dem, at Lyngslund-Jensen lige havde været der, men var kørt igen, og at de skulle ringe til ham. Ivar Sørensen ringede så til ham. Under samtalen bebrejdede Lyngslund-Jensen ham, at de ikke havde været derude. Han svarede, at det ikke passede. Lyngslund-Jensen gav udtryk for, at han havde fået en anden aftale, og han spurgte Lyngslund-Jensen, om han så skulle betragte sit arbejde som afsluttet. Det svarede Lyngslund-Jensen ja til. Herefter kørte han ned til sin fagforening.

Arne Lyngslund-Jensen har forklaret, at det var en aftale, at man skulle mødes kl. 7. Han var der allerede inden 7 med en blandemaskine. Han ventede på arbejderne i hvert fald fra kl. 6.45 til kl. 8.45, måske endda til kl. 9. Der kom ingen, og han bestemte sig så til at aflevere blandemaskinen igen. Ivar Sørensen ringede op noget senere på dagen, og under samtalen sagde Iver Sørensen, at han og hans kollega havde været derude og ikke truffet Lyngslund-Jensen. Det afviste Lyngslund-Jensen.

Poul Erik Johansen har forklaret, at han den pågældende dag mødte lidt over kl. 7 på arbejdspladsen. Han mødte her Lyngslund-Jensen og var sammen med ham i hvert fald til kl. 8.45. Arbejderne mødte mellem kl. 9.15 og kl. 9.30, og han bad dem om at ringe til Lyngslund-Jensen.

Klagerne har til støtte for deres påstand anført, at det må lægges til grund, at Ivar Sørensen og Villy Rousing var til stede på arbejdspladsen som aftalt og ikke kunne komme i gang med arbejdet, fordi der ikke var nogen repræsentant for indklagede til stede. På grundlag af dette og den senere telefonsamtale må det lægges til grund, at indklagede har brudt akkordaftalen og derfor har forskyldt en bod, der indeholder erstatning til Ivar Sørensen og Villy Rousing. Såfremt Arbejdsretten finder det mere hensigtsmæssigt, vil man fra klagernes side ikke modsætte sig, at denne del af sagen eventuelt henvises til faglig voldgift. Indklagede har yderligere handlet overenskomststridigt ved i strid med Hovedaftalens § 4, stk. 2, at nægte at deltage i en afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej. Også for dette forhold har indklagede forskyldt en bod.

Indklagede har anført, at arbejdsforholdet må anses for ophørt, ved at arbejderne udeblev, hvilket blev bekræftet under telefonsamtalen senere på dagen. Indklagede har herefter ikke haft nogen forpligtelse til at lade uoverensstemmelser afgøre ad sædvanlig fagretlig vej efter Hovedaftalens § 4, stk. 2.

Arbejdsretten, der ikke finder grundlag for at henvise nogen del af sagen til voldgiftsbehandling, skal udtale

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at Ivar Sørensen og Villy Rousing ikke er mødt rettidigt, og at Lyngslund-Jensen har ventet på dem på arbejdspladsen i hvert fald ikke under 1 time efter arbejdstidens begyndelse. Arbejdsretten finder herefter ikke grundlag for at statuere, at indklagede har begået overenskomstbrud ved at bryde den aftalte akkord, og der er derfor ikke grundlag for at idømme indklagede bod i denne anledning.

Indklagede har imidlertid haft pligt til at søge spørgsmålet løst ad sædvanlig fagretlig vej. Ved at undlade at møde til de møder, som han blev indkaldt til ved skrivelse af 7. oktober og 20. november 1987 samt 11. februar og 28. marts 1988, har han herefter forskyldt bod, der passende kan fastsættes til 7.500 kr.

Indklagede betaler sagens omkostninger til Arbejdsretten med 2.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, H.B.L. Byggeinvest ApS, skal til klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Murerforbundet i Danmark, betale 7.500 kr.

Indklagede betaler sagens omkostninger til Arbejdsretten med 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.392, note 87, Christensen og Sørensen s.48, K 9673 (A 1983 s.17).

En uorganiseret arbejdsgiver, der havde indgået tiltrædelsesoverenskomst med Murerforbundet, havde indgået akkord med to murersvende om udførelse af murerarbejde. Da arbejdsgiveren ikke traf svendene på arbejdspladsen, betragtede han akkorden som bortfaldet. Fagforeningen krævede spørgsmålet om, hvorvidt akkorden var brudt af arbejdsgiveren, fagretligt behandlet. Arbejdsgiveren mødte imidlertid ikke op til mæglingsmøde, og hans advokat afviste gentagne gange senere forsøg på at få mæglingsmøde etableret.

Arbejdsgiveren meddelte endvidere LO, at han ikke agtede at deltage i fællesmøde.

Sagen blev indbragt for Arbejdsretten med påstand om, at arbejdsgiveren skulle betale bod dels for at have brudt akkorden, dels for at have nægtet at deltage i den fagretlige behandling af den opståede strid.

Arbejdsgiveren blev frifundet for påstanden om, at han havde brudt akkorden, men blev idømt en bod på 7.500 kr. for at have undladt at medvirke ved den fagretlige behandling af sagen.