Bod 2.3.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgiveres bodsansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvorvidt kollektiv overenskomst foreligger Organisationsforhold. Kommune idømt bod for at fragå aftale om, at en fagforening havde forhandlingsretten for en gruppe personer.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Pædagogisk Medhjælper Forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Frederiksberg Kommune (advokat Erik Christoffersen v/advokat Karsten Steen Jensen)

Bod 2.3.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgiveres bodsansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvorvidt kollektiv overenskomst foreligger Organisationsforhold. Kommune idømt bod for at fragå aftale om, at en fagforening havde forhandlingsretten for en gruppe personer.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Pædagogisk Medhjælper Forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Frederiksberg Kommune (advokat Erik Christoffersen v/advokat Karsten Steen Jensen)

Dommere: Secher Assens, Gade, Arnold Hansen, Anton Johannesen, Pontoppidan (retsformand), Sløk og Westergaard.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Pædagogisk Medhjælper Forbund indklaget Frederiksberg Kommune for Arbejdsretten med påstand om at indklagede tilpligtes for brud på pkt. 3 i aftale af 11. februar 1988 til Pædagogisk Medhjælper Forbund at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

Efter at Frederiksberg Kommune havde besluttet at etablere skolefritidsordninger fra og med skoleåret 1988/89, påbegyndte kommunen i januar 1988 forhandlinger med Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund og Pædagogisk Medhjælper Forbund om løn- og ansættelsesvilkår for det personale, som skulle beskæftiges under skolefritidsordningen. Forhandlingerne med sidstnævnte forbund resulterede i følgende tiltrædelseserklæring af 11. februar 1988

»Der er mellem Frederiksberg Kommune, økonomidirektoratet og Pædagogisk Medhjælper Forbund enighed om, at tilslutte sig protokollat af 6. juli 1987 vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for ikke-pædagogisk uddannet personale ansat ved skolefritidsordninger oprettet i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 4.«

I tilslutning hertil blev der udfærdiget sålydende mødereferat

»Referat af møde den 11. februar 1988 på Frederiksberg Rådhus mellem Frederiksberg Kommune og PMF. BUPL, Frederiksberg som observatør.

Deltagere

PMF: Lokalafdelingen og hovedforbundet

BUPL: Hanne Paarup-Christensen

FK: Merete Kjøller

Doris Christoffersen

Merete Frøhling

Emne: Ansættelsesmæssige forhold i skolefritidsordningen

1. Der opnåedes enighed om, at Frederiksberg Kommune tilslutter sig protokollat mellem PMF, KL og FKKA af 6. juli 1987, jf. vedlagte tiltrædelseserklæring.

2. PMF anførte som sin opfattelse, at løn- og ansættelsesvilkårene skal reguleres i henhold til protokollatets § 2, såfremt Frederiksberg Kommune forudsætter, at alle stillinger kan besættes med uddannet arbejdskraft, jf. LC-overenskomsten.

3. PMF tager til efterretning, at en række ikke-uddannede har modtaget tilbud om beskæftigelse på LC-overenskomstens vilkår.

Der er enighed parterne imellem om, at denne overenskomsthenvisning betragtes som en personlig ordning for de pågældende, men at de pågældende i øvrigt omfattes af PMF's forhandlingsområde.

4. Parterne gav tilsagn om positivt at overveje, at de i LC- overenskomsten anførte arbejdstidsregler udstrækkes til også at omfatte personale, beskæftiget i henhold til protokollat af 6. juli 1987«

Referatet blev underskrevet af repræsentanter for kommunen og de 2 forbund.

Den i mødereferatet nævnte LC-overenskomst benævnes også skolepædagogoverenskomsten.

Den 20. februar 1988 skrev kommunen følgende til Pædagogisk Kartel Frederiksberg

»Vedrørende referat af 11. februar 1988

Under henvisning til telefonisk samtale meddeles herved, at referat af 11. februar 1988 ændres således, at pkt. 3, 2. afsnit udgår.

De seks omtalte medarbejdere i pkt. 3 vil blive aflønnet som en personlig ordning svarende til skolepædagogoverenskomstens løn- og ansættelsesmæssige forhold.

Med hensyn til hvilken faglig organisation, der har forhandlingsretten for de seks medarbejdere, stilles dette spørgsmål i bero, indtil der foreligger en generel afklaring mellem organisationerne.

Tilsvarende skrivelse er fremsendt til Lærernes Centralorganisation, som har gjort indsigelse mod referat af 11/2 1988.«

Klagerne var af den opfattelse, at kommunen ved at lade pkt. 3, 2. afsnit udgå havde begået overenskomstbrud. Der blev i den anledning afholdt fællesmøde den 9. maj 1988. I mødereferatet anføres

»På foranledning af LO afholdes d.d. et fællesmøde i anledning af, at Frederiksberg Kommune i brev af 23. februar 1988 bl.a. har meddelt PMF, at pkt. 3, 2. afsnit i referatet af 11/2 1988 udgår.

Da Frederiksberg Kommunes repræsentanter tilkendegav, at man fastholdt sit synspunkt, jfr. skrivelsen af 23/2 1988, samt i øvrigt tilkendegav, at der ikke i referat af 11/2 1988 foreligger en aftale, meddelte LO/PMF, at man ville indbringe sagen for arbejdsretten med påstand om aftalebrud fra Frederiksberg Kommunes side samt med påstand om bod for aftalebruddet.«

Det fremgår af en af indklagede fremlagt kendelse af 30. maj 1988 i grænsesag nr. 257, at der er uenighed mellem Pædagogisk Medhjælper Forbund og Landsforeningen Danske Klubfolk om, hvem der skal organisere det ikke pædagogisk uddannede personale, som ansættes under skolefritidsordningen. Uoverensstemmelsen er efter det oplyste endnu ikke løst.

Fuldmægtig Doris Christoffersen, Frederiksberg Kommune, har som vidne forklaret, at skolefritidsordningen til dels skulle afløse de hidtidige fritidshjem. I fritidshjemmene var der beskæftiget 6 pædagogmedhjælpere, som skulle overgå til beskæftigelse under skolefritidsordningen. Der skulle derfor forhandles med de pågældendes organisation - Pædagogisk Medhjælper Forbund - om løn- og ansættelsesvilkårene efter overgang til skolefritidsordningen. På mødet den 11. februar 1988 opnåedes der enighed om, at de pågældende skulle ansættes efter skolepædagogoverenskomsten. Det er dette, som fandt udtryk i tiltrædelseserklæringen. Aftalen indebar, at pædagogmedhjælperne blev bedre stillet end de havde været under fritidshjemsordningen, idet de hidtil havde været ansat efter den såkaldte - 7% ordning, medens de nu fik samme løn som de uddannede pædagoger. De øvrige punkter i mødereferatet var ikke egentlige forhandlingsemner, men blot en konstatering af de faktiske forhold. Dette gjaldt også pkt. 3, 2. afsnit. Pædagogisk Medhjælper Forbund oplyste på mødet, at forbundet havde forhandlingsretten, og dette tog kommunen til efterretning. Forbundet oplyste ikke noget om, at der verserede en grænsestrid mellem forbundet og Landsforeningen Danske Klubfolk om, hvem der skulle organisere det ikke-uddannede personale under skolefritidsordningen, og kommunen var ikke forud for mødet bekendt med grænsestriden. Da forbundet hidtil havde haft forhandlingsretten, havde kommunen ingen anledning til at betvivle rigtigheden af forbundets oplysning om, at det havde forhandlingsretten også efter overgang til skolefritidsordningen. Efter Lærernes Centralorganisation var blevet gjort bekendt med mødereferatet, gjorde Centralorganisationen indsigelse mod referatets angivelse af, at forhandlingsretten tilkom Pædagogisk Medhjælper Forbund. Kommunen ville ikke blande sig i dette spørgsmål og fandt det derfor rigtigst at stille spørgsmålet i bero, indtil der var kommet en afklaring på grænsestriden. Dette meddelte man forbundet og Centralorganisationen ved skrivelser af 23. februar 1988. Kommunen har ingen interesse i, hvem der har forhandlingsretten. Man ønskede blot at have klare linier. Kommunen har efter iværksættelse af skolefritidsordningen lønnet de pågældende pædagogmedhjælpere i overensstemmelse med tiltrædelseserklæringen, d.v.s. efter skolepædagogoverenskomsten.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at der ved det underskrevne mødereferat er indgået en klar aftale om, at forhandlingsretten tilkommer Pædagogisk Medhjælper Forbund. Kommunen har været uberettiget til ved skrivelse af 23. februar 1988 at fragå denne aftale. Der er ikke grundlag for at hævde, at aftalen skulle være ugyldig. Tværtimod er aftalen i fuld overensstemmelse med sædvanlige arbejdsretlige regler, hvorefter forhandlingsretten tilkommer overenskomstparten, d.v.s. Pædagogisk Medhjælper Forbund. Forbundet har ikke haft nogen pligt til at oplyse kommunen om grænsestriden, og kommunen har som arbejdsgiver ikke haft nogen anledning eller adkomst til at blande sig i denne strid. I øvrigt måtte der være op til kommunen selv at skaffe sig oplysninger om eventuelle grænsekonflikter. Der er derfor heller intet grundlag for at anse aftalen om forhandlingsretten for uforbindende ud fra et forudsætningssynspunkt. Der er tale om et alvorligt overenskomstbrud, som derfor bør sanktioneres med en ikke ubetydelig bod.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at pkt. 3, 2. afsnit ikke er aftale, men blot en konstatering, hvorved kommunen tog Pædagogisk Medhjælper Forbunds oplysning om forhandlingsretten til efterretning. Kommunen har derfor ikke begået noget overenskomstbrud ved at stille spørgsmålet om forhandlingsretten i bero, indtil grænsestriden var løst.

Selv om det antages, at der er indgået en aftale om forhandlingsretten, må aftalen tilsidesættes på grund af svigtende forudsætninger. Kommunen var ikke bekendt med grænsekonflikten og havde ingen anledning til at undersøge spørgsmålet om forhandlingsretten. Forbundet var derimod fuldt ud bekendt med konflikten og vidste, at der verserede en grænsesag mellem Forbundet og Landsforeningen Danske Klubfolk. Forbundet måtte være klar over, at det var en afgørende forudsætning for kommunen, at der ikke var strid om spørgsmålet, og forbundet burde derfor have oplyst kommunen om konflikten. Ved at undlade dette har forbundet tilsidesat sin loyale oplysningspligt, og aftalen bør derfor tilsidesættes ud fra forudsætningssynspunkter.

Indklagede har endelig anført, at kommunen ikke ved skrivelsen af 23. februar 1988 har brudt aftalen om forhandlingsretten, men blot stillet spørgsmålet i bero, indtil der er fundet en løsning mellem de stridende organisationer.

Arbejdsretten skal udtale

Pkt. 3, 2. afsnit i det af parterne underskrevne mødereferat er efter sin ordlyd en aftale om, at forhandlingsretten tilkommer Pædagogisk Medhjælper Forbund. Der kan derfor ikke gives indklagede medhold i, at referatet kan forstås således, at kommunen blot har taget til efterretning, at forbundet havde forhandlingsretten. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at kommunen ikke forud for mødet var bekendt med den da verserende grænsestrid, og at forbundet ikke på mødet underrettede kommunen om konflikten. Denne omstændighed findes imidlertid ikke at kunne føre til, at aftalen kan tilsidesættes ud fra et forudsætningssynspunkt. Der lægges herved vægt på, at kommunen ikke var part i grænsestriden, der måtte være uvedkommende for kommunen som arbejdsgiver. Der findes derfor ikke at være svigtet nogen relevant forudsætning for kommunen ved den senere meddelte oplysning om grænsestriden. Kommunen har således været uberettiget til ensidigt at fragå aftalen, hvilket findes at være sket ved skrivelsen af 23. februar 1988. Der må herefter gives klagerne medhold i, at skrivelsen er et brud på den indgåede aftale.

For det begåede overenskomstbrud findes der at burde pålægges indklagede en bod på 20.000 kr. Ved fastsættelsen af bodens størrelse er der lagt vægt på, at kommunen har efterlevet forpligtelsen efter tiltrædelsesoverenskomsten til at lade løn- og ansættelsesvilkår regulere efter skolepædagogoverenskomsten, således at de berørte pædagogmedhjælpere ikke har lidt noget tab ved overenskomstbruddet.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Frederiksberg Kommune, tilpligtes for brud på pkt. 3 i aftale af 11. februar 1988 at betale en bod på 20.000 kr. til Pædagogisk Medhjælper Forbund.

Sagens omkostninger til Arbejdsretten betales af indklagede med 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.76, s.86, s.197, Rise Faglig voldgift s.49-50, Gjerulff i Ugeskrift for Retsvæsen 1973 B, s.42.

Ifølge et afsnit i et mødereferat var en kommune og en fagforening enige om, at en gruppe personer omfattedes af fagforeningens forhandlingsområde. Kommunen meddelte senere, at afsnittet udgik af mødereferatet, efter at det var oplyst, at der bestod en grænsestrid mellem fagforeningen og en anden fagforening vedrørende den i referatet nævnte persongruppe.

Antaget, at afsnittet i mødereferatet efter sin ordlyd var en aftale.

Selv om det blev lagt til grund, at kommunen ikke forud for mødet var bekendt med grænsestriden, havde det været uberettiget at fragå aftalen, og der idømtes kommunen en bod på 20.000 kr.