Legislator Case Law & Legislation
U19890316513 DK

Hovedaftalens § 2, stk. 6. Organisationsansvar 4.1 og 4.2. Arbejdsgiverorganisationers ansvar i øvrigt Overenskomstbrug og bod pålagt Arbejdsgiverorganisationers ansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Processuelle spørgsmål 3.1. Arbejdsretsprocessen Arbejdsretsprocessens parter Støtteforbudet i Hovedaftalens § 2, stk. 6 overtrådt.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagene og Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe (advokat Michael v. Kauffmann).

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Dom 1989 3165 Valid

§ 13.

Medlemmer

Medlemmer af Hanstholm Havns Fiskeeksportørforening..... er tillige medlemmer af Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe.

Arbejdsgivergruppen er tilsluttet Dansk Arbejdsgiverforening og Industrifagene som organisationsmedlemmer, jfr. § 5 i Industrifagenes love. Arbejdsgivergruppens medlemmer er underkastet Industrifagenes og Dansk Arbejdsgiverforenings love og bestemmelser.

Dom 1989 3165 Valid

§ 14.

Formål

Arbejdsgivergruppens formål er at varetage medlemmernes arbejdsgivermæssige interesser, jfr. §§ 2 og 6 i Industrifagenes love.

Herunder overtager Arbejdsgivergruppen forhandlingen af bestående kollektive overenskomster mellem på den ene side Fiskeeksportørforeningen og på den anden side SID og KAD, med det formål at lade disse overenskomster afløse af Industrifagenes Fællesoverenskomst med SID og KAD, jfr. Fællesoverenskomstens § 60.

Dom 1989 3165 Valid

§ 15.

Ledelse

Arbejdsgivergruppens medlemmer vælger et forhandlingsudvalg på tre personer til at føre forhandlingerne om kollektive overenskomster. Forhandlingsudvalget udgør tillige foreningens bestyrelse og forestår den daglige ledelse af foreningen. ..........«

Som det fremgår af lovenes § 13, er Arbejdsgivergruppen tilsluttet Industrifagene som organisationsmedlem. Ved tilslutningen har Arbejdsgivergruppen efter det oplyste henlagt sit sekretariat til Industrifagene.

Af love for Industrifagene fremgår, at medlemmerne deles i virksomhedsmedlemmer og organisationsmedlemmer, jf. § 3, og at organisationsmedlemmer er de medlemmer, som tillige er medlemmer af en eller flere af de arbejdsgiverorganisationer, som er tilsluttet Industrifagene, jf. § 5.

Af arbejdsgivergruppens regnskab for året 1987 fremgår, at kontingentindtægten beløb sig til knapt 245.000 kr., og at såvel årets resultat som egenkapitalen var negativ.

For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af fdelingsformand Peter Sand Mortensen, fuldmægtig Thorsten Wilstrup, Frank Sørensen fra Thy-Fisk, Svend Erik Christoffersen fra Fon-Fisk og formanden for Hanstholm Havns Fiskeeksportørforening og for Arbejdsgivergruppen, forretningsfører Lars Peter Kruse Trillingsgaard.

Peter Sand Mortensen har forklaret, at afdelingen har ca. 1100 medlemmer. Han kommer jævnligt på havnen og har givetvis snakket overenskomst med indehaverne af de 3 virksomheder, der her er tale om, efter at skrivelserne af 23. maj 1986 var afsendt, og inden afdelingen sendte 1. konfliktvarsel den 28. juli 1986. Der kom ingen reaktion fra nogen af virksomhederne, efter at varslet var sendt. Han snakkede både før og efter med indehaverne af Thy Fisk og Hanstholm Seafood, der imidlertid tilkendegav, at de ingen interesse havde for en overenskomst. Vidnet har også sagt til medlemmerne, at de skulle lægge pres på virksomhederne for at få dem til at indgå overenskomst. Det, man ville have, var overenskomster, der svarede til de overenskomster, man havde med tilsvarende virksomheder inden for det samme område. Efter at to af virksomhederne havde indmeldt sig i Arbejdsgivergruppen, drøftede han sagen med Thorsten Wilstrup, der gav udtryk for, at en eventuel overenskomst skulle forhandles med Industrifagene.

Thorsten Wilstrup har forklaret, at Arbejdsgivergruppen optræder som en selvstændig arbejdsgiverorganisation på samme måde som mange andre arbejdsgiverforeninger, der er tilsluttet Industrifagene. Som sekretariat for Arbejdsgivergruppen sendte man helt automatisk fra Industrifagene meddelelse til de to forbund om optagelsen af to af virksomhederne som medlemmer af gruppen. Den 21. august 1986 blev han ringet op fra forbundet og orienteret om den tidligere skete varsling af strejke, et forhold, som han ikke havde haft kendskab til. Han ringede straks til virksomhederne, der imidlertid intet kunne oplyse. Han bad derfor telefonisk afdelingen i Hanstholm om at fremsende kopier af eventuelle varslingsskrivelser. Man har ikke ydet virksomhederne nogen form for økonomisk støtte eller rådgivning og vidste simpelthen intet om, hvad der foregik. Først på fællesmødet blev man gjort bekendt med det foreliggende materiale og blev så klar over sagens sammenhæng, hvorefter man trak protesterne tilbage.

Frank Sørensen fra Thy Fisk har forklaret, at han begyndte sin virksomhed i 1985 og beskæftiger 2-3 mand. Han husker ikke, om han har modtaget skrivelserne fra afdelingen om oprettelse af overenskomst og om varsling af strejke. Han har aldrig sagt til Sand Mortensen, at en overenskomst ikke var noget for ham. Han havde allerede først på året 1986 rettet henvendelse til Arbejdsgivergruppen for at blive medlem. Han har ikke modtaget økonomisk støtte fra gruppen. Grunden til, at han meldte sig ind, var, at hans svigerfar havde sagt, at alle på havnen var medlem.

Svend Erik Christoffersen fra Fon-Fisk har forklaret, at virksomheden i 1986 havde 2-3 ansatte. Kort efter starten i 1986 blev han medlem af den lokale eksportørforening og fik at vide, at han også skulle være medlem af Arbejdsgivergruppen. Han mener ikke, han har modtaget noget anbefalet brev med varsling om strejke og mindes ikke at have haft samtaler om organisationsspørgsmål med Sand Mortensen. Han havde for så vidt intet imod en overenskomst, men har ikke fået forevist materiale herom.

Lars Peter Kruse Trillingsgaard har forklaret, at Arbejdsgivergruppen ikke har ydet de 3 virksomheder hverken økonomisk eller anden støtte, idet man var bekendt med støtteforbudet i Hovedaftalen. Som medlem af Eksportørforeningen nyder man visse fordele. De 3 virksomheder henvendte sig derfor ret hurtigt efter starten af virksomhederne for at blive medlemmer og fik at vide, at de samtidig skulle optages i Arbejdsgivergruppen.

Til støtte for påstandene har klagerne anført, at støtteforbudet i Hovedaftalens § 2, stk. 6, var trådt i kraft, da de omhandlede virksomheder indmeldte sig i Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe. Efter arbejdsretlig teori og praksis kræves alene, at der har været ført forgæves forhandlinger med henblik på opnåelse af overenskomst, og at det herefter klart er bebudet, at arbejdsstandsning vil blive iværksat. Begge disse betingelser var opfyldt. Inden afsendelsen af første konfliktvarsel havde afdelingen anmodet virksomhederne om et møde for at få oprettet overenskomst. Den udeblevne reaktion på disse henvendelser må tolkes således, at virksomhederne ikke ønskede at deltage i et sådant møde, og kan derfor sidestilles med forgæves forhandlinger om overenskomstspørgsmålet.

Klagerne har videre anført, at støtteforbudet indebærer, at vedkommende arbejdsgiverorganisation i realiteten er begrænset til at optræde som procesfuldmægtig for den pågældende virksomhed, men i øvrigt må undlade at foretage noget som helst til støtte for virksomheden. Her er de indklagede imidlertid gået langt videre ved at anmode om eventuelle udkast til overenskomst og under en drøftelse med afdelingsformanden give udtryk for, at en eventuel overenskomst nu skulle forhandles med Industrifagene.

Klagerne har endelig anført, at hovedansvaret for den skete overtrædelse af støtteforbudet på påhvile Industrifagene som den overordnede organisation, men at Arbejdsgivergruppen må have et vist medansvar herfor. Da der er tale om en alvorlig overenskomstkrænkelse, må der pålægges de indklagede en bod af betydelig størrelse.

De indklagede har indledningsvis - med henvisning til den historiske baggrund for støtteforbudet i Hovedaftalen - anført, at støtteforbudet forudsætter, at der har fundet reelle forhandlinger sted, idet bestemmelsen herom i Hovedaftalens § 2, stk. 6, betegner en undtagelse fra den almindelige regel i § 1, hvorved hovedorganisationerne og deres medlemmer har forpligtet sig til hverken direkte eller indirekte at lægge hindringer i vejen for, at arbejdsgivere - og arbejdstagere - organiserer sig inden for hovedorganisationernes organisatoriske rammer. Allerede af den grund må de indklagede frifindes. For så vidt angår Industrifagene kommer hertil, at denne organisation slet ikke har blandet sig i den varslede konflikt. Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe er en selvstændig juridisk enhed og har disponeret i sagen på egen hånd. Den omstændighed, at Arbejdsgivergruppen har sekretariat hos Industrifagene, kan ikke i sig selv føre til, at der pålægges også Industrifagene ansvar for en eventuel overtrædelse af støtteforbudet. Og klagerne har ikke godtgjort, at der på andet grundlag kan pålægges Industrifagene ansvar.

For så vidt angår et eventuelt ansvar for Arbejdsgivergruppen har de indklagede videre anført, at den blotte optagelse af de 3 virksomheder som medlemmer af gruppen ikke er tilstrækkelig til at statuere, at støtteforbudet er overtrådt, i hvert fald ikke, når organisationen - som det må antages - intet kendskab havde til, at der var varslet konflikt. Der er heller ikke på anden måde ydet virksomhederne en støtte, som kan føre til at anse støtteforbudet for overtrådt. Som allerede anført havde der ikke inden indmeldelsen fundet egentlige - forgæves - forhandlinger sted, hvilket vil sige, at støtteforbudet slet ikke var trådt i kraft, da virksomhederne blev optaget som medlemmer af Arbejdsgivergruppen. De indklagede har endelig anført, at det vel ikke bestrides, at der var bebudet konflikt over for virksomhederne, men dette blev man først bekendt med på fællesmødet. I givet fald kan der kun blive tale om en beskeden bod til Arbejdsgivergruppen.

Arbejdsretten skal udtale

Ved skrivelserne af 23. maj 1986 anmodede forbundets Hanstholm afdeling de 3 virksomheder om afholdelse af et møde med henblik på oprettelse af overenskomst. Skrivelserne blev ikke besvaret, hvorefter afdelingen den 28. juli 1986 sendte 1. konfliktvarsel til virksomhederne såvel anbefalet som i almindeligt brev. Uanset grunden til den manglende besvarelse lægger Arbejdsretten under disse omstændigheder til grund, at støtteforbudet i Hovedaftalens § 2, stk. 6, var trådt i kraft, da meddelelserne om virksomhedernes indmeldelse i Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe fremkom henholdsvis i august 1986 for så vidt angår Hanstholm Seafood og Thy Fisk og i februar 1987 for så vidt angår Fon-Fisk.

Arbejdsgivergruppen, der ved skrivelsen af 22. august 1986 fra forbundet var gjort bekendt med konfliktvarslerne, foretog efter det foreliggende ikke nogen egentlig undersøgelse hos virksomhederne af, hvorvidt støtteforbudet afskar videre støtte fra gruppens side, men anmodede - efter forgæves at have henvendt sig til virksomhederne - i skrivelsen af 26. august 1986 afdelingen om kopi af strejkevarslerne »samt forbundets eventuelle udkast til overenskomst med virksomhederne.« Arbejdsretten finder, at Arbejdsgivergruppen, der havde pligt til at forholde sig neutral, herved har overtrådt støtteforbudet.

For så vidt angår påstanden over for Industrifagene bemærkes, at arbejdsgiversidens skrivelser vel er sendt på brevpapir med Industrifagenes bomærke og adresse, men med angivet afsender: Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe, der efter det oplyste er en selvstændig arbejdsgiverorganisation og overenskomstpart, og underskrevet af Thorsten Wilstrup som fuldmægtig i Arbejdsgivergruppens sekretariat i Industrifagene. Under hensyn hertil og til, at arbejdsgiversiden ved fællesmøderne stedse har været repræsenteret ved Dansk Arbejdsgiverforening og Arbejdsgivergruppen, ikke ved Industrifagene, finder Arbejdsretten, at der ikke er tilvejebragt fornødent grundlag for at anse Industrifagene for medansvarlig for overtrædelsen af støtteforbudet. Industrifagene frifindes derfor.

Den af Arbejdsgivergruppen forskyldte bod findes passende at kunne fastsættes til 40.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe har handlet i strid med Hovedaftalens § 2, stk. 6, ved støtte til virksomhederne Fon-Fisk, Hanstholm Seafood og Thy Fisk.

Til Specialarbejderforbundet i Danmark skal Arbejdsgivergruppen betale en bod på 40.000 kr.

Industrifagene frifindes for forbundets påstand.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., betales af de indklagede til Arbejdsretten. NOTER (* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.137 ff, Knud Illum s.122 f, Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.120 f, Christensen og Sørensen s.136, K 10.944 (A 1987 s.51), K 8147 (A 1977 s.180).

Dom 1989 3165 Valid

Hovedaftalens § 2, stk. 6. Organisationsansvar 4.1 og 4.2. Arbejdsgiverorganisationers ansvar i øvrigt Overenskomstbrug og bod pålagt Arbejdsgiverorganisationers ansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Processuelle spørgsmål 3.1. Arbejdsretsprocessen Arbejdsretsprocessens parter Støtteforbudet i Hovedaftalens § 2, stk. 6 overtrådt.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagene og Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe (advokat Michael v. Kauffmann).

Dommere : Vejgaard Andersen, Arnold Hansen, Otto Hansen, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Henrik Lind og Westergaard.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagene og Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe for Arbejdsretten for brud på Hovedaftalens § 2, stk. 6.

Klagerne har nedlagt påstand om dom for, at de indklagede, Industrifagene og Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe, har handlet i strid med Hovedaftalens § 2, stk. 6, efter at have optaget Fon-Fisk, Hanstholm Seafood og Thy Fisk, alle Hanstholm, som medlemmer af Fiskeeksportørforeningens Arbejdsgivergruppe, og at de indklagede i den anledning tilpligtes til Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende

Ved enslydende skrivelser af 23. maj 1986 til virksomhederne Fon-Fisk, Hanstholm Seafood og Thy Fisk, der alle driver virksomhed i Hanstholm og da beskæftigede ca. 10 af forbundets medlemmer, men ikke var medlem af nogen arbejdsgiverorganisation, anmodede Specialarbejderforbundets Hanstholm afdeling om afholdelse af et møde hurtigst muligt »med henblik på at få oprettet en overenskomst.« Da anmodningen ikke blev besvaret, varslede afdelingen konflikt mod virksomhederne ved sålydende skrivelser af 28. juli 1986, der blev fremsendt både anbefalet og som almindeligt brev

»Vedrørende overenskomstindgåelse - 1. konfliktvarsel.

Idet vi skal henvise til vores skrivelse af 23.05.86., er det med beklagelse at vi desværre ser os nødsaget til at fremsende denne 1. konfliktvarsel.

Det vil senere blive meddelt fra hvilken dato arbejdsstandsningen måtte blive effektueret.«

Ved to skrivelser af 15. august 1986 meddelte Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe forbundet, at man havde optaget Hanstholm Seafood og Thy Fisk som medlemmer. Skrivelserne er begge sendt til Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og er udfærdiget på brevpapir med Industrifagenes bomærke og adresse samt underskrevet af fuldmægtig i Industrifagene Thorsten Wilstrup, men angiver som afsender Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe. Navnet Industrifagene forekommer således ikke på skrivelserne.

Meddelelsen gav anledning til følgende skrivelse af 22. august 1986 fra forbundet til Industrifagene

»Vedrørende Hanstholm Seafood ApS og Thy Fisk I/S.

Fra vor Hanstholm afdeling har vi modtaget indberetning om, at ovennævnte firmaer den 18. august 1986 har indmeldt sig i Industrifagene og dermed Dansk Arbejdsgiverforening.

I den anledning skal vi fra forbundets side gøre Industrifagene opmærksom på, at vor afdeling den 28. juli 1986, efter tilladelse fra forbundets transportgruppe, har sendt strejkevarsel til ovennævnte firmaer.

Vi gør opmærksom på, at vort forbund er af den opfattelse, at det er to lovlige godkendte strejkevarsler, der er gældende indtil der oprettes lokaloverenskomst mellem parterne.«

Skrivelsen blev besvaret den 26. august 1986. I svaret, der i formen fremtræder som skrivelserne af 15. s.m., hedder det

-»Thy Fisk I/S og Hanstholm Seafood ApS.

Vi er den 21.8.1986 telefonisk af forretningsfører Eli Seiding, transportgruppen, og forretningsfører Palle Nielsen, fabriksgruppen, blevet orienteret om, at SID, Hanstholm afd. den 28.7.1986 har varslet konflikt over for ovennævnte nyoptagne medlemmer af HHFA.

SID, transportgruppen, har med brev af 22.8.1986 bekræftet, at afdelingen den 28.7.1986 efter tilladelse fra transportgruppen har sendt strejkevarsel til ovennævnte firmaer.

Vi skal anmode forbundet om at tilsende os en kopi af strejkevarslerne samt forbundets eventuelle udkast til overenskomst med virksomhederne.

Vi skal endvidere gøre Dem opmærksom på, at vi tager forbehold for varslernes lovlighed, idet der efter det os oplyste ikke var været ført forgæves forhandlinger med virksomhederne.«

Forbundet besvarede skrivelsen den 2. september 1986 i en skrivelse stilet til Industrifagene, hvori det hedder

»Vedrørende Thy Fisk A/S og Hanstholm Seafood ApS.«

Med henvisning til Industrifagenes skrivelse af 26. august 1986 vedrørende ovennævnte, skal vi meddele, at vi fra forbundets side står uforstående overfor, at Industrifagene retter henvendelse til vort forbund angående fremsendelse af strejkevarsler samt udkast til overenskomsten med ovennævnte virksomheder.

Vi gør opmærksom på, at da vi fremsendte strejkevarsler til ovennævnte virksomheder, var disse ikke medlem af nogen arbejdsgiverforening - at virksomhederne så har indmeldt sig i Eksportørgruppen efter strejkevarslerne var sendt, er os uvedkommende - hvorfor vi fortsat må fastholde vor ret til at fremsende ovennævnte strejkevarsler.'

I en skrivelse af 4. februar 1987, svarende til skrivelserne af 15. august 1986, meddelte Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe, at også Fon-Fisk var optaget som medlem.

Ved anbefalede skrivelser af 10. februar 1987 til de 3 virksomheder varslede forbundets Hanstholm afdeling herefter strejke mod virksomhederne fra og med mandag den 2. marts 1987 ved normal arbejdstids begyndelse.

Dansk Arbejdsgiverforening, som af Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe var blevet underrettet om strejkevarslerne, protesterede mod disse i anbefalede skrivelser af 13. februar 1987 til forbundets Hanstholm afdeling og begærede samtidig i en skrivelse til Landsorganisationen i Danmark fællesmøde afholdt med henblik på sagens eventuelle videreførelse for Arbejdsretten. I de enslydende skrivelser til afdelingen i Hanstholm hedder det bl.a.

»Vi skal herved protestere mod varslet og den varslede konflikts lovlighed.

Vi skal blandt andet henvise til, at der efter det oplyste ikke er fremsendt noget første strejkevarsel over for virksomheden, at afdelingen har fortabt retten via passivitet, og at varslet ikke er sendt til virksomhedens hovedorganisation.......«

Fællesmøde afholdtes den 27. februar 1987. I referatet fra mødet hedder det bl.a.

»Sagen forhandledes.

På baggrund af de på fællesmødet fremkomne oplysninger trak man fra Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe uden præjudice protesten tilbage. .......

For Landsorganisationen For Dansk Arbejdsgiveri Danmark....... forening........

For Specialarbejderfor- For Hanstholm Havns Fiskebundet i Danmark..... eksportørforenings Arbejdsgivergruppe.........

Thorsten Wilstrup«

Referatet blev samme dag sendt til de 3 virksomheder med en skrivelse underskrevet af Thorsten Wilstrup og udfærdiget på brevpapir svarende til det tidligere omtalte. I skrivelsen hedder det bl.a.

»På fællesmødet blev det af LO gjort gældende, at Industrifagene havde ydet støtte til de pågældende virksomheder under en lovlig varslet konflikt.....

Vi vedlægger et eksemplar af Hovedaftalen og henviser til § 2, stk. 6.

Vi vil derfor for en god ordens skyld præcisere, at eventuelle forhandlinger mellem virksomhederne og SID, Hanstholm afdeling, ikke må afvises med henvisning til, at Industrifagene har forbudt virksomhederne at forhandle.

Eventuelle forhandlinger med SID, Hanstholm afdeling, om indgåelse af en overenskomst kan derfor foregå efter virksomhedernes eget ønske.

Eventuelle tvivlsspørgsmål om ovenstående bedes rettet til undertegnede.«

Med henvisning til, at Industrifagene ifølge Specialarbejderforbundet i Danmark »gennem længere tid har forhindret, at der blev oprettet overenskomster med de pågældende virksomheder, ligesom man har optaget disse 3 virksomheder som medlemmer trods det, at 1. strejkevarsel var afgivet«, anmodede Landsorganisationen i Danmark i skrivelse af 17. marts 1987 Dansk Arbejdsgiverforening om afholdelse af et fællesmøde. I referatet fra mødet, der blev afholdt den 15. april 1987, hedder det bl.a.

»Sagen forhandledes.

Fra arbejderside fastholdt man klagen og gjorde gældende, at Industrifagenes almindelige Arbejdsgiverforening ved at optage de nævnte virksomheder efter fremsendelse af strejkevarsler har brudt Hovedaftalens § 2, stk. 6, ligesom arbejdersiden gør gældende, at virksomhederne efter indmeldelse i Industrifagenes almindelige Arbejdsgiverforening ikke vil underskrive overenskomst inden godkendelse fra Industrifagenes almindelige Arbejdsgiverforening, ligesom man henviser til Dansk Arbejdsgiverforenings skrivelser af 13. februar 1987 til Specialarbejderforbundet i Danmarks Hanstholm-afdeling.

Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at det ikke var i strid med Hovedaftalens § 2, stk. 6, at optage de pågældende virksomheder som medlemmer. Man gjorde endvidere gældende, at Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe (HHFA) ikke har pålagt eller frarådet de pågældende virksomheder at underskrive overenskomst. Siden august 1986, da 2 af virksomhederne blev medlemmer af HHFA, har der ikke fra afdelingen eller forbundet været klaget over, at HHFA skulle have handlet i strid med Hovedaftalens § 2, stk. 6. Afslutningsvis oplyste man fra arbejdsgiverside, at rette arbejdsgiverorganisation er HHFA.

Fra arbejderside bestred man det af arbejdsgiversiden anførte.

Fra arbejderside forbeholder man sig at indbringe sagen for Arbejdsretten med krav om, at Industrifagenes almindelige Arbejdsgiverforening betaler en efter retten fastsat bod for brud på Hovedaftalens § 2, stk. 6. ........

For Landsorganisationen For Dansk Arbejdsgiveri Danmark........ forening........

For Specialarbejderfor- For Hanstholm Havns Fiskebundet i Danmark..... eksportørforenings Arbejdsgivergruppe.......

Thorsten Wilstrup«

Det er oplyst, at de 3 virksomheder den 1. marts 1987 indgik overenskomst med forbundets Hanstholm afdeling, således at den varslede strejke ikke blev effektiv.

Til belysning af relationerne mellem Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe og Industrifagene har de indklagede fremlagt forskelligt materiale, hvorfra skal citeres følgende

I lovene for Hanstholm Havns Fiskeskeportørforening hedder der bl.a.

»§ 2.

Foreningens formål er i så vidt omfang som muligt at varetage medlemmernes fælles interesser indenfor fiskehandelens område.

Medlemmernes arbejdsgiverinteresser varetages af Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe. ..........

HANSTHOLM HAVNS FISKEEKSPORTØRFORENINGS ARBEJDSGIVERGRUPPE

Dom 1989 3165 Valid

Ved enslydende skrivelser af 23/5 1986 anmodede SID, Hanstholm afdeling tre uorganiserede virksomheder om forhandlinger med henblik på oprettelse af overenskomst.

Da henvendelsen ikke blev besvaret, varslede afdelingen konflikt med virksomhederne ved skrivelser af 28/7.

Ved skrivelse af 15/8 meddelte Hanstholms Havns Fiskeeksportørforening Arbejdsgivergruppe A SID, at to af de nævnte virksomheder var blevet optaget som medlemmer. SID meddelte herefter Industrifagene, hvortil A er tilsluttet, og som varetager A's sekretariatsforretninger, at der var afgivet konfliktvarsel over for virksomhederne.

A anmodede herefter SID om at tilsende sig kopi af strejkevarslerne og SID's eventuelle udkast til overenskomst med virksomhederne.

Samtidig tog A forbehold for varslernes lovlighed.

10/2 1987 sendte SID 2. strejkevarsel til virksomhederne. DA protesterede mod varslernes lovlighed, men frafaldt proteten på et fællesmøde den 27/2. Overenskomst blev indgået mellem SID og virksomhederne den 1/3.

Arbejdsretten fandt, at støtteforbudet i Hovedaftalens § 2, stk. 6 var trådt i kraft, da meddelelserne om virksomhedernes indmeldelse i A fremkom. A, der herefter havde haft pligt til at forholde sig neutral, fandtes at have overtrådt støtteforbudet ved at anmode SID om kopi af strejkevarslerne og SID's eventuelle udkast til overenskomst med virksomhederne, og idømtes en bod på 40.000 kr.

Industrifagene frifandtes for bod for meddelagtighed i overenskomstbruddet, da Industrifagene alene fandtes at have ydet A sekretariatsbistand, og arbejdsgiversiden ved fællesmøderne stedse havde været repræsenteret ved DA eller A, men ikke ved Industrifagene.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →