Bod 2.3.1. Arbejdsgivers bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst Underbetaling. Beskeden bod for overenskomststridig underbetaling, da overenskomsten var uklar. (* 1) (* 2) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Ergoterapeutforeningen (advokat Peder Vesterbæk) mod Dansk Arbejdsgiverforening for BST Syd (advokat Michael v. Kauffmann).

Bod 2.3.1. Arbejdsgivers bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst Underbetaling. Beskeden bod for overenskomststridig underbetaling, da overenskomsten var uklar. (* 1) (* 2) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Ergoterapeutforeningen (advokat Peder Vesterbæk) mod Dansk Arbejdsgiverforening for BST Syd (advokat Michael v. Kauffmann).

Dommere : Bollerup-Jensen, Bæhring, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Jørgen Pedersen, Pontoppidan (retsformand), og Strube.

Under denne sag har Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Ergoterapeutforeningen indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for BST Syd for Arbejdsretten med påstand om at BST Syd pålægges en bod på ikke under 60.000 kr. for overenskomstbrud.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

Ergoterapeut Ellen Nissen blev ansat den 15. august 1984 ved Bedriftsundhedstjenesten Syd, (BST-Syd) med en ugentlig arbejdstid på 40 timer. Ifølge ansættelsesbrev af 9. februar 1984 fulgte løn og ansættelsesvilkår den til enhver tid gældende overenskomst mellem Ergoterapeutforeningen og Dansk Arbejdsgiverforening. Denne overenskomst indeholder i § 3. stk. 3 følgende bestemmelse med tilhørende note

»Stk.3. Ved deltidsansættelse kan den sammenlagte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid som bedriftsfysioterapeut/-ergoterapeut maksimalt udgøre 30 timer.

Ad stk. 3.

Reglen indebærer, at arbejdsstedet skal fuldtidsansætte fysioterapeuten/ergoterapeuten selv om de 1,3 time årligt pr. arbejder kun kræver en ansættelse på f.eks. 33 timer.«

I forbindelse med ansættelsen rejste Ellen Nissen spørgsmål om mulighed for reduktion i den ugentlige arbejdstid, fordi hun var alene med et barn. BST Syd stillede sig imødekommende overfor hendes ønsker, og den ugentlige arbejdstid blev herefter pr. 1. oktober 1984 nedsat til 35 timer mod en tilsvarende reduktion af månedslønnen.

Den 30. maj 1986 blev Ellen Nissen på grund af manglende arbejdsopgaver opsagt til fratræden 30. september 1986.

Den 6. juni 1986 rettede Ergoterapeutforeningen henvendelse til Dansk Arbejdsgiverforening, idet man gjorde gældende, at det fulgte af overenskomstens § 3, stk. 3, at Ellen Nissen - da hun havde arbejdet i mere end 30 timer ugentlig - skulle have haft fuld løn, svarende til en 40 timers uge.

Sagen blev behandlet på et mæglingsmøde den 11. august 1986. Her meddelte de indklagede, at man var enig med Ergoterapeutforeningen i fortolkningen af overenskomstens § 3, stk. 3. Man kunne derfor erkende, at der forelå et overenskomstbrud, men ikke et brud, som berettigede Ellen Nissen til efterbetaling fra den 1. oktober 1984.

De indklagede henviste til, at Ellen Nissens overgang til en 35 timers uge var sket på hendes egen foranledning. Derimod ville man på baggrund af den rejste sag efterregulere hendes løn for perioden 1. juli 1986 til hendes fratræden 30. september 1986, hvilket også skete.

Der er enighed mellem parterne om, at efterbetalingsbeløbet for tiden 1. oktober 1984 til 30. juni 1986 udgør 39.971 kr. Medens sagen har verseret for Arbejdsretten, har indklagede betalt 1.256 kr. svarende til løndifferencen i perioden fra 9. juni 1986 - da Dansk Arbejdsgiverforening modtog Ergoterapeutforeningen skrivelse af 6. juni 1986 - til 30. juni 1986.

Centerleder Ole Vang Olsen BST-Syd, har forklaret, at Ellen Nissen allerede under ansættelsessamtalen berørte spørgsmålet om reduceret tid. Da hun kom tilbage til spørgsmålet i september 1984 accepterede han, selvom reduktionen ikke var i centrets interesse. Han var bekendt med overenskomsten, men var ikke klar over, at den skulle forstås således, at ergoterapeuter, som arbejdede på reduceret tid, skulle have fuld løn, hvis reduktionen var mindre end 10 timer. Han forstod noten til overenskomstens § 3, stk. 3 som sigtende til den situation, der opstår, når arbejdsmængden reduceres som følge af nedgang i antallet af virksomheder, som er tilsluttet centret. I forbindelse med at Ellen Nissen fik reduceret timetal, bad han hende rette henvendelse til Ergoterapeutforeningen for at sikre sig, at der ikke var problemer. En sådan anmodning fremsætter han rutinemæssigt i forbindelse med nyansættelser eller ændring af løn- eller ansættelsesvilkår. Anmodningen var derfor ikke udtryk for, at han var i tvivl i Ellen Nissens tilfælde. Der kom ingen tilbagemelding fra Ellen Nissen. Hvis han var blevet gjort opmærksom på, at der skulle udbetales fuld løn uanset det reducerede timetal, ville han ikke have accepteret reduktionen.

Af tilkendegivelser fra klagerne under skriftvekslingen fremgår, at Ellen Nissen talte med Ergoterapeutforeningen, som meddelte, at aftalen var uacceptabel. Dette skal hun have orienteret centret om.

Til støtte for påstanden har klagerne anført, at de indklagede har erkendt at have begået overenskomstbrud ved ikke at aflønne Ellen Nissen med fuld løn, uanset at hun arbejdede 35 timer ugentlig. Bestemmelser herom i overenskomstens § 3, stk. 3 kan - i hvert fald når der sammenholdes med noten - ikke give anledning til tvivl om retsstillingen. Under alle omstændigheder har BST-Syd haft pligt til at sætte sig ind i overenskomsten og må bære risikoen, når man undlader dette. BST har derfor pådraget sig bodsansvar ved ikke at betale overenskomstmæssig løn. Boden bør i overensstemmelse med praksis udmåles således, at bodsbeløbet inkluderer Ellen Nissens krav på efterbetaling for perioden 1. oktober 1984 til 9. juni 1986.

Der er ikke udvist passivitet fra klagernes side, idet Ergoterapeutforeningen rettede henvendelse til Dansk Arbejdsgiverforening, så snart man var blevet bekendt med overenskomstbruddet.

De indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at overenskomstens § 3, stk. 3 kan give anledning til fortolkningstvivl. Det er derfor forståeligt, at BST-Syd ikke var klar over, at den på Ellen Nissens foranledning indgåede aftale om reduktion af timetal mod reduktion i løn ikke var i overensstemmelse med overenskomsten. Når arbejdsgiveren således har været i god tro, er der efter fast praksis ikke grundlag for efterbetaling og endnu mindre for bodsansvar. I det foreliggende tilfælde ville det desuden virke stødende, om Ellen Nissen, som fra starten var klar over retsstillingen, men ikke lod sin viden gå videre til BST-Syd, og som først rejste krav, da hun blev opsagt efter næsten 2 års ansættelse, skulle kunne påberåbe sig overenskomstbruddet.

Arbejdsretten skal udtale

Der må gives klagerne medhold i, at BST-Syd har haft pligt til at kende den overenskomst, man henviste til i ansættelsesbrevet. Det findes imidlertid ikke med sikkerhed at fremgå af overenskomstens § 3, stk. 3 med tilhørende note, at ansættelse af en ergoterapeut med en arbejdstid på 35 timer om ugen medfører pligt til at betale fuld løn. Nedsættelsen af arbejdstiden skete på Ellen Nissens initiativ og alene i hendes interesse, og det må lægges til grund, at BST-Syd ikke ville have imødekommet hendes ønske om reduceret arbejdstid, hvis man havde været klar over overenskomstparternes forståelse af § 3, stk. 3. Det må endvidere lægges til grund, at Ellen Nissen i forbindelse med sin overgang til 35 timers uge rettede henvendelse til Ergoterapeutforeningen og der fik besked om, at en aftale om reduceret løn var uacceptabel, at hun desuagtet indgik på aftalen uden at underrette BST-Syd om, hvad hun havde fået at vide hos sin fagforening, og at hun først rejste krav om efterbetaling, da hun blev opsagt godt 1 1/2 år senere.

Under disse omstændigheder findes der ikke at være grundlag for ved fastsættelsen af bod for det erkendte overenskomstbrud at lægge vægt på undladelsen af at betale overenskomstmæssig løn for perioden fra 1. oktober 1984 indtil 9. juni 1986, da Dansk Arbejdsgiverforening modtog Ergoterapeutforeningens henvendelse. Efter dette tidspunkt burde de indklagede straks have efterreguleret lønnen. Efterregulering for perioden 9. juni - 1. juli 1986 er imidlertid først sket efter sagens indbringelse for Arbejdsretten.

Den forskyldte bod fastsættes herefter til 2.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, BST-Syd betaler til klagerne, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Ergoterapeutforeningen en bod på 2.000 kr.

Sagens omkostninger til Arbejdsretten 2.000 kr. betales med halvdelen af hver af parterne.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.530, Knud Illum s.146, Rise Faglig Voldgift s.353 ff, K.88.027 (A 1988 s.119).

Den ugentlige arbejdstid for en lønmodtager blev efter dennes anmodning nedsat til 35 timer med en tilsvarende lønreduktion den 1.10.1984. Efter at hun i 1986 var blevet opsagt, krævede hendes fagforening efterbetaling af differencen mellem 40 og 35 timers ugeløn, idet man anførte, at lønreduktionen var overenskomststridig, og man krævede 60.000 kr. i bod. Arbejdsgiverorganisationen erkendte, at der havde foreligget overenskomstbrud.

Arbejdsretten udtalte, at det ikke med sikkerhed fremgik af overenskomsten, at der fortsat skulle betales fuld løn trods nedsat arbejdstid. Endvidere blev der bl.a. henvist til, at der først var rejst krav om efterbetaling, da lønmodtageren blev opsagt. Der fastsattes en bod på 2.000 kr., idet der ikke blev lagt vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde betalt overenskomstmæssig løn fra 1.10.84 til 9.6.1986, på hvilken dato fagforeningen krævede efterbetaling, mens det udtaltes, at arbejdsgiveren efter denne dato straks burde have efterreguleret lønnen.