Konfliktvarsel.(* 1) (* 2) Strejkevarsel fundet lovligt. Dansk Arbejdsgiverforening for Rank Xerox A/S, Ballerup (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Morten Ulrich). Dommere: Vejgaard Andersen, Bredmose, Arnold Hansen, Erik Nielsen, Pontoppidan (retsformand), Sløk og Westergaard.

Konfliktvarsel.(* 1) (* 2) Strejkevarsel fundet lovligt. Dansk Arbejdsgiverforening for Rank Xerox A/S, Ballerup (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Morten Ulrich). Dommere: Vejgaard Andersen, Bredmose, Arnold Hansen, Erik Nielsen, Pontoppidan (retsformand), Sløk og Westergaard.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Rank Xerox A/S, Ballerup indklaget Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark for Arbejdsretten i anledning af det af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark ved skrivelse af 27. juli 1988 fremsatte varsel om strejke og blokade mod Rank Xerox A/S.

Klagerne har påstået varslet kendt ulovligt.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

Mellem Rank Xerox A/S og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (HK) ved Handels- og kontorfunktionærforeningen i København, blev der den 9. juli 1987 indgået aftale om fornyelse af parternes overenskomst. Overenskomsten indeholder i § 2 følgende bestemmelser om lønforhold

»Lønforhold

1.Overenskomsten er en minimallønsoverenskomst.

Minimallønnen udgør pr. 1. marts 1987 kr. 12.200,00.

2.Lønningerne udbetales månedsvis bagud til den pågældendes konto i bank eller sparekasse, således at den er til rådighed den næstsidste arbejdsdag i måneden.

3.Lønningerne reguleres pr. 1. marts 1987 således

Medarbejdere indtil kr. 11.999,00 tillægges kr. 1.200,00 pr. måned.

Medarbejdere fra kr. 12.000,00 til og med kr. 13.000,00 reguleres med 6 % samt derudover kr. 600,00 pr. måned. Pr. 1.9.1987 reguleres de yderligere med kr. 200,00 pr. måned.

Medarbejdere fra kr. 13.001,00 til kr. 13.999,00 reguleres med 6 % samt derudover kr. 400,00 pr. måned. Pr. 1.9.1987 reguleres med yderligere kr. 200,00 pr. måned.

Medarbejdere fra kr. 14.000,00 til kr. 14.999,00 reguleres med 6 %.

Medarbejdere med en månedsløn under kr. 14.999,00, som ikke skal reguleres pr. 1.marts 1987, vil blive reguleret ifølge ovenstående pr. 1. september 1987.

4.Udover den angivne minimalløn kan der udbetales tillæg, baseret på den enkelte medarbejders indsats og den eventuelle differentiering af kravene til jobbet inden for den pågældende gruppe, samt speciel erfaring opnået i praksis eller teori.«

Samtidig med overenskomsten blev der oprettet følgende protokollat til § 2.

»OVERENSKOMSTENS § 2 - LØNFORHOLD

Der er mellem nedenstående overenskomstparter enighed om, at der optages forhandlinger om et nyt lønsystem på baggrund af statistiklønninger, jobindhold og det aktuelle lønniveau på arbejdsmarkedet.

Disse forhandlinger skal være afsluttet senest den 1. januar 1988, således at det nye lønsystem træder i kraft pr. 1. marts 1988«

Overenskomstens varighed er fastlagt i § 17, der bestemmer

»1. Denne overenskomst er gældende indtil den opsiges af en af parterne med 3 måneders varsel til udløbet af en måned, dog tidligst den 31. marts 1991.

Dog kan overenskomstens § 2 LØNFORHOLD opsiges af en af parterne med 3 måneders varsel til udløbet af en måned, dog tidligst den 31. marts 1989.

2. Fremsendes der i henhold til ovennævnte ikke opsigelse til en 31. marts, er der mellem parterne enighed om, at overenskomsten for den efterfølgende tid forlænges på grundlag af, at ændringer, som måtte blive gældende i overenskomstforholdet mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, i forbindelse med lønglidning, dyrtidstillæg, arbejdstid og ferieforhold også får virkning for nærværende overenskomst.«

Rank Xerox A/S blev pr. 1. oktober 1987 optaget i Dansk Arbejdsgiverforening.

Da de i protokollatet nævnte forhandlinger ikke kunne afsluttes inden 1. januar 1988, enedes parterne om at fortsætte forhandlingerne.

På et møde den 26. april 1988 måtte det imidlertid konstateres at enighed ikke kunne opnås. I et protokollat fra mødet hedder det

»Ved en forhandling d.d. mellem nedenstående parter fortsatte drøftelserne om et nyt lønsystem for HK personalet hos Rank Xerox A/S i henhold til protokollat til overenskomsten af 9.7.1987.

Følgende deltog

Preben Korreborg Rank Xerox A/S

Elo Brokopp Rank Xerox A/S

Annie Rosell Rank Xerox A/S-(HK-Klubben)

Kirsten Hornbo Rank Xerox A/S-(HK-Klubben)

Poul Pedersen HK København

John Dybdal HK Forbundet

I henhold til protokollatet af 9.7.1987 blev der optaget forhandlinger i juli 1987 om et nyt lønsystem. Forhandlingerne blev ikke afsluttet inden 1.1.1988, som protokollatet foreskriver.

På denne baggrund blev der mellem parterne opnået enighed om at fortsætte forhandlingerne med henblik på et opnå enighed.

Efter flere møder kunne enighed ikke opnås.

HK's synspunkter er følgende

Et lønsystem i overensstemmelse med protokollatet af 9.7.1987 skal bygge på statistikløn, jobindhold og aktuel lønniveau på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at medarbejderne vil kende et fremtidigt lønforløb samt fremtidige reguleringsmekanismer.

Intentionerne i protokollatet af 9.7.87 er, at det nye lønsystem pr. 1.3.1988 skulle indeholde lønstigninger pr. 1.3.1988. På den baggrund blev der ikke i overenskomsten aftalt lønstigning pr. 1.3.1988.

Stillingsbetegnelser i Rank Xerox oversættes til stillingsbetegnelser i en anerkendt lønstatistik.

HK har foreslået medarbejderne inddelt i 6 grupper med følgende statistiske stillingsbeskrivelser

I. inkassator

II stewardesse

III telefonpasser

IV indkøbsassistent

V a instruktør

V b tekniker

VI maskinoperatør, driftsplanlægger,

programmør, tasteoperatør.

De statistiske løntal hentes fra DA's lønstatistik henholdsvis median og øvre kvartil for mænd i hovedstaden.

Rank Xerox har gjort følgende gældende

Rank Xerox mener at have opfyldt protokollatet af 9.7.1987 ved at have tilbudt et nyt lønsystem med virkning fra 1.3.1988 -et minimallønsystem, der inddeler medarbejderne i HK-overenskomstområdet i følgende 3 grupper

Kontorassistent kr. 12.200

Assistent kr. 12.800

Overassistent kr. 13.600

Der er i fastsættelsen af minimallønnen taget hensyn til DA's lønstatistik om funktionærløn af september 1987.

Der er i forbindelse med indplaceringen taget hensyn til de af medarbejderne udfyldte jobbeskrivelser.

Der er af hensyn til lønniveau på arbejdsmarkedet taget udgangspunkt i medianlønnen for ovennævnte grupper.

Justering af enkelte medarbejdere indenfor grupperne foretaget i henhold til principper i § 9, stk. 1, pkt. C vedrørende evt. regulering af løn til enkelte medarbejdere, som er medlemmer af HK-Klubben.

Da enighed ikke kunne opnås, tog HK forbehold for at videreføre sagen fagretsligt på spørgsmålet om at opfylde protokollatet af 9.7.1987.«

Den 27. juli 1988 skrev indklagede således til Dansk Arbejdsgiverforening

»Da vi ikke i h.t. protokollat af juli 1987 har kunnet indgå et nyt lønsystem med ovennævnte virksomhed til ikrafttrædelse pr. 1. marts 1988, ser vi os nødsaget til at forelægge vor kompetente forsamling forslag om, at der iværksættes strejke og blokade over for virksomheden, der er omfattet af en overenskomst indgået mellem virksomheden og forbundet, fra det tidspunkt og i det omfang som den kompetente forsamling måtte beslutte, hvilket vil blive meddelt i vort 2. strejkevarsel.

Det skal tilføjes, at vi fortsat er villige til at søge sagen løst ad fredelig vej gennem forhandling, og håber det må lykkes at opnå enighed om et nyt lønsystem med et indhold der er i overensstemmelse med protokollatet, således at 2. strejkevarsel kan undgås.«

Ved skrivelse af 28. juli 1988 protesterede Dansk Arbejdsgiverforening mod lovligheden af den varslede konflikt.

Fællesmødet blev afholdt den 3. august 1988. I referatet anføres

»Ved et fællesmøde d.d. behandledes en af Dansk Arbejdsgiverforening rejst klage over det af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark ved skrivelse af 27. juli 1988 fremsendte 1. strejkevarsel mod Rank Xerox A/S, Borupvang 5, 2750 Ballerup.

Fra arbejdsgiverside fandt man, at forbundets strejkevarsel var ulovligt, og at man ville indbringe sagen for Arbejdsretten som hastesag.

Fra arbejdstagerside fastholdt man, at strejkevarslet var lovligt, men at man ikke ville fremsende 2. strejkevarsel, inden Arbejdsretten har truffet afgørelse i sagen.«

Sagen er herefter ved klageskrift af 8. august 1988 indbragt for Arbejdsretten som hastesag.

Der er under domsforhandlingen afgivet vidneforklaring af direktør Preben Korreborg, direktør Flemming Johansen, sekretær John Dybdal og sekretær Poul Pedersen.

Preben Korreborg har forklaret, at han tiltrådte som personaledirektør i Rank Xerox den 1. november 1987. Forhandlinger om et nyt lønsystem kom først for alvor igang i januar 1988. Ved overenskomstens § 2 var der givet betydelige lønforhøjelser pr. 1. marts 1987. Der var efter virksomhedens opfattelse ikke plads til yderligere lønstigninger pr. 1. marts 1988. Det var derfor en forudsætning fra virksomhedens side, at det nye lønsystem ikke medførte øgede lønudgifter. Forhandlingerne strandede på, at HK insisterede på, at det nye system skulle indebære en automatisk taktregulering. Under forhandlingerne gav Preben Dybdal flere gange udtryk for, at man godt var klar over, at der ikke var konfliktret, selvom forhandlingerne ikke førte til resultat.

Flemming Johansen har forklaret at han var personaledirektør i Rank Xerox indtil 1. november 1987. Man forhandlede allerede forud for juli 1987 om et nyt lønsystem, men da han blev klar over, at disse forhandlinger ikke kunne afsluttes, inden man skulle være færdig med 1987 forhandlingerne, enedes man om at oprette protokollatet af 9. juli 1987. Ønsket om et nyt lønsystem stammede først og fremmest fra HK. Også fra virksomhedens side var man dog opmærksom på, at der kunne være behov for justeringer, navnlig gennem ændrede indplaceringer. Man var klar over, at dette kunne medføre lønstigninger for nogle medarbejdere. Man gjorde det imidlertid klart, at virksomheden ikke kunne acceptere et lønsystem med indbyggede automatiske lønstigninger, ligesom der ikke kunne blive tale om generelle lønstigninger pr. 1. marts 1988. Når tidspunktet for afslutningen af forhandlingerne blev fastsat til den 1. januar 1988 og ikrafttræden til den 1. marts 1988, skyldtes det, at der reelt var tale om uafsluttede forhandlinger fra 1987. Det var desuden hensigten, at det nye lønsystem skulle danne grundlag for lønforhandlingerne pr. 1. marts 1989. Efter oprettelsen af protokollatet blev der afholdt et møde, hvor man enedes om at indhente jobbeskrivelser fra medarbejderne for at få et grundlag for drøftelserne om ændrede indplaceringer. Han har ikke deltaget i andre møder om det nye lønsystem.

John Dybdal har forklaret, at han som sekretær hos indklagede deltog i forhandlingerne i 1987-88, fordi man ikke kunne nå til enighed på lokalt plan. Forbundets medlemmer havde efterslæb. Dette var baggrunden for de relativt store lønstigninger pr. 1. marts 1987. Der var enighed om behovet for et nyt lønsystem, der bl.a. skulle føre til, at fremtidige forhandlinger kunne ske ud fra visse på forhånd fastlagte udgangspunkter, som man hidtil havde savnet. Dette er baggrunden for protokollatets henvisning til statistiklønninger og det aktuelle lønniveau på arbejdsmarkedet. Desuden skulle »jobindhold« indgå som et element i systemet. Afslutningsdatoen for forhandlingerne blev valgt dels for at fremme forhandlingerne, dels fordi der, hvis forhandlingerne var færdige 1. januar, ville være tid til at bringe det nye system på plads pr. 1. marts. Når der ikke i overenskomstens § 2 blev medtaget bestemmelser om lønregulering pr. 1. marts 1988, skyldtes det, at § 2 pr. denne dato skulle erstattes af det nye system, som ville gøre det muligt også at tage højde for lønreguleringer. Hvis man ikke var nået til enighed om protokollatet, ville HK have insisteret på lønreguleringer pr. 1. marts 1988, på linje med hvad der er hjemlet i Landsoverenskomsten. Fra forbundets side var der således ikke nogen forhåndsaccept af, at det nye lønsystem ikke måtte være dyrere for virksomheden. Adgangen efter overenskomstens § 17 til at opsige § 2 pr. 1. marts 1989 kunne herefter benyttes, hvis der viste sig at være uforudsete skævheder i det nye lønsystem. Materiale i form af jobbeskrivelser forelå i september 1988. Der kom dog ikke gang i forhandlingerne før efter nytår, idet man fra virksomhedens side gentagne gange aflyste berammede møder under påberåbelse af andre presserende arbejdsopgaver. Spørgsmålet om konfliktret blev hverken drøftet eller overvejet forud for oprettelsen af protokollatet, idet man ville forhandle i en positiv ånd og havde en klar forventning om, at forhandlingerne ville føre til resultat. Spørgsmålet om konfliktret blev heller ikke berørt under forhandlingerne i foråret 1988, og man har ikke fra HK's side givet afkald på konfliktretten.

Poul Pedersen, der er sekretær i HK's Københavnsafdeling har forklaret, at han deltog i forhandlingerne i 1987-88. Der var i foråret 1987 et betydeligt lønefterslæb på virksomheden. Dette var baggrunden for lønstigningerne pr. 1. marts 1987. Problemerne omkring lønregulering pr. 1. marts 1988 skulle dækkes af protokollatet. Spørgsmålet om konfliktret blev ikke på noget tidspunkt berørt under forhandlingerne, hverken fra forbundets eller virksomhedens side.

Til støtte for påstanden har klagerne anført, at protokollatet intet nævner om konfliktret. Der er tale om en hensigtserklæring, som har forpligtet begge parter til loyalt at forsøge at opnå enighed. Denne forpligtelse har virksomheden fuldt ud levet op til. Det var fra virksomhedens side en klar og tilkendegiven forudsætning, at det nye lønsystem ikke skulle indebære generelle lønstigninger, idet der efter de betydelige forhøjelser pr. 1. marts 1987 ikke var plads til generelle stigninger pr. 1. marts 1988. Det er indklagede, der gennem krav om taktregulering har bevirket, at man ikke kunne nå et resultat.

Af overenskomstens § 17, pkt. 1, fremgår udtrykkeligt, at § 2 tidligst kan opsiges pr. 1. marts 1989. § 17, pkt. 1 ville savne mening, hvis den manglende enighed om et nyt lønsystem skulle give adgang til at iværksætte konflikt. Hvis dette var indklagedes intention, burde man have bragt det frem og have foranlediget, at der blev indsat en bestemmelse herom i protokollatet. Når dette ikke er sket, må det komme indklagede til skade. Det er indklagede, som har bevisbyrden for, at der - uanset at overenskomsten stadig er løbende og fredspligten efter Hovedaftalen således er gældende - skulle være indrømmet indklagede ret til at iværksætte konflikt. Det må også tages i betragtning, at forhandlingerne ifølge protokollatet ikke drejede sig om lønnens størrelse, men om et nyt lønsystem. Når man ikke har kunnet blive enige, må konsekvensen være, at det hidtidige system, d.v.s. overenskomstens § 2, er gældende, indtil indklagede måtte benytte sig af sin adgang til at opsige § 2.

Klagerne har endelig henvist til landsoverenskomstens § 2a. Efter denne bestemmelse omskrives en overenskomst med indklagede og en virksomhed, der indmelder sig i Dansk Arbejdsgiverforening/Butiks og Kontorvirksomheders Arbejdsgiverforening til landsoverenskomsten. Omskrivning sker »fra overenskomstens udløbstid.« Hvis indklagede får medhold i, at § 2 som følge af protokollatet er ophørt pr. 1. marts 1988, må landsoverenskomstens § 2 eller dennes analogi føre til, at landsoverenskomstens lønsatser træder i kraft, når der - som det er tilfældet - ikke er opnået enighed om et nyt lønsystem. Også dette må føre til, at der ikke er konfliktret.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det klart fremgår af protokollatet, at det hidtidige lønsystem pr. 1. marts 1988 skulle erstattes af et nyt system. Hvis der som hævdet af klager alene er tale om en hensigtserklæring, ville der ikke have været grund til at fastsætte bestemte datoer for afslutningen af forhandlingerne, henholdsvis for det nye systems ikrafttræden. Der er ingen modstrid mellem indklagedes forståelse af protokollatet og overenskomstens § 17, pkt. 1. Det nye lønsystem skulle være på plads pr. 1. marts 1988, og det er derfor ganske naturligt, at begge parter havde opsigelsesadgang pr. 1. marts 1989, en opsigelsesadgang som kunne blive aktuel, hvis man var utilfreds med systemet. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at spørgsmålet om generelle lønstigninger pr. 1. marts 1988 skulle indgå i forhandlingerne, og at dette var baggrunden for, at der ikke i § 2 blev medtaget bestemmelser om lønregulering pr. denne dato.

Protokollatet lagde således op til et nyt lønsystem pr. 1. marts 1988. Når enighed ikke har kunnet opnås, må hver af parterne være berettiget til at iværksætte konflikt til understøttelse af sine synspunkter. Der er tale om en klar interessekonflikt. Iværksættelse af konflikt er derfor ikke i strid med fredspligten og kræver ikke udtrykkelig vedtagelse. Tværtimod må der være en formodning for konfliktret, og klager kan derfor ikke påberåbe sig, at indklagede ikke udtrykkelig har sikret sig en sådan ret. Klager har ikke godtgjort, at indklagede skulle have givet afkald på konfliktretten.

Landsoverenskomstens § 2a kan ikke hverken direkte eller analogt bringes i anvendelse, da omskrivning efter § 2a er betinget af, at særoverenskomsten er udløbet, hvilket ikke er tilfældet.

Arbejdsretten skal udtale

Ifølge protokollatet af 9. juli 1987 skal forhandlingerne om et nyt lønsystem »være afsluttet senest den 1. januar 1988, således at det nye lønsystem træder i kraft pr. 1. marts 1988.« Det findes at følge heraf, at det i overenskomstens § 2 fastlagte lønsystem skulle afløses af et nyt system pr. 1. marts 1988. Der kan således ikke gives klager medhold i, at protokollatet alene skulle være udtryk for en hensigtserklæring, som forpligtede parterne til loyalt at gå ind i forhandling, men ikke knyttede nogen retsvirkning til den manglende opnåelse af et forhandlingsresultat. Som anført af indklagede kan en sådan fortolkning heller ikke udledes af overenskomstens § 17, pkt. 1. Efter bevisførelsen kan det ikke anses for godtgjort, at parterne var enige om eller havde en fælles forudsætning om, at det nye lønsystem ikke måtte indebære generelle lønstigninger pr. 1. marts 1988 eller om, at der ikke var adgang til at iværksætte konflikt, hvis man ikke nåede til et forhandlingsresultat. Når enighed ikke er opnået, foreligger der en interessekonflikt.

Under disse omstændigheder findes det ikke at stride mod fredspligten, at indklagede - selvom der ikke udtrykkeligt er taget stilling til spørgsmålet - har varslet konflikt til understøttelse af sine krav med hensyn til indholdet af et nyt lønsystem.

Som sagen foreligger, findes landsoverenskomstens § 2a ikke at kunne føre til et andet resultat.

Indklagedes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, frifindes.

I sagsomkostninger betaler klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening, 2.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.237, Knud Illum s.109 og s.246.

I følge et protokollat til en kollektiv overenskomst, der for så vidt angår lønbestemmelserne kunne opsiges til udløb tidligst den 31.

marts 1989, skulle der optages forhandlinger om et nyt lønsystem, der skulle være afsluttet senest 1. januar 1988. Efter at det var konstateret, at forhandlingerne ikke førte til et resultat varslede arbejdstagersiden konflikt. Arbejdsgiversiden indbragte spørgsmålet om konfliktvarslets lovlighed for Arbejdsretten.

Antaget, at det måtte følge af protokollatet, at det var aftalt, at et nyt lønsystem skulle afløse overenskomstens lønsystem inden overenskomsten kunne opsiges til ophør, og at det ikke kunne anses for godtgjort, at parterne havde en fælles forudsætning om, at der ikke var adgang til at iværksætte konflikt, hvis man ikke nåede til et forhandlingsresultat. Der forelå herefter en interessekonflikt, når enighed ikke var opnået, og konfliktvarslet fandtes under disse omstændigheder ikke at stride imod fredspligten.