Processuelle spørgsmål 3.1. Arbejdsretsprocessens parter (* 1) (* 2) Arbejdssag afvist, da overenskomstparten ikke var part i sagen trods indklagedes krav herom. Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, for DSB (Kammeradvokaten ved advokat Carsten Pals) Dommere: Bjerregaard (retsformand), Gade, Arnold Hansen, Georg P. Kofod, Allan Nielsen, Erik Nielsen og Tjellesen.

Processuelle spørgsmål 3.1. Arbejdsretsprocessens parter (* 1) (* 2) Arbejdssag afvist, da overenskomstparten ikke var part i sagen trods indklagedes krav herom. Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, for DSB (Kammeradvokaten ved advokat Carsten Pals) Dommere: Bjerregaard (retsformand), Gade, Arnold Hansen, Georg P. Kofod, Allan Nielsen, Erik Nielsen og Tjellesen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund indklaget Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, for DSB for Arbejdsretten og har nedlagt følgende påstande

Indklagede tilpligtes at anerkende, at bortvisningerne af forbundets medlemmer: J, - J6 var overenskomststridige.

Indklagede tilpligtes at betale løn i opsigelsesperioden.

Indklagede tilpligtes at anerkende at have begået brud på den mellem indklagede og CO-STAT indgåede aftale af 4. december 1985 vedrørende afskedigelsesregler.

Indklagede pålægges en af Arbejdsretten fastsat bod for de begåede overenskomstbrud.

Indklagede har principalt påstået afvisning og subsidiært frifindelse.

Ved enslydende skrivelser af 14. oktober 1987 afskedigede DSB de ovennævnte 6 medlemmer af Dansk El-Forbund med øjeblikkelig virkning fra arbejdstids begyndelse samme dag. I skrivelserne begrundedes opsigelserne med, at elektrikerne i utide og uden gyldig grund havde forladt tjenestestedet tirsdag den 13. oktober 1987, og det oplystes, at Fællesorganisationen ved DSB var underrettet.

Om begrundelsen for opsigelserne har indklagede i processkrifterne yderligere oplyst, at der mellem værkstedsledelsen for DSB's værksted i Tåstrup og elektrikergruppen ved gruppeleder J, var blevet indgået en aftale om, at elektrikergruppen i uge 41 skulle lave 6 togvogne på 5 dage. Der blev imidlertid kun lavet 4 vogne, og mandag morgen i den følgende uge spurgte ledelsen, om elektrikerne ville arbejde over samme dags aften, hvilket ingen af dem så sig i stand til. Næste dag, tirsdag den 13. oktober 1987, anmodede ledelsen igen elektrikerne om at arbejde over samme dag. Da ingen af elektrikerne var villig dertil, gav ledelsen skriftlig ordre til overarbejde i dagene 13.-16. oktober 1987, således at hver mand skulle arbejde over i 4 timer hver anden dag. De 6 elektrikere fra gruppen, som havde fået skriftligt pålæg om overarbejde den 13. oktober 1987, forlod imidlertid arbejdspladsen ved almindelig arbejdstids ophør uden forinden at have underrettet ledelsen herom. Som følge heraf blev de 6 elektrikere bortvist, da de mødte på arbejde næste morgen.

De omhandlede elektrikere var ansat i henhold til overenskomst mellem DSB og Fællesorganisationen DSB om løn- og arbejdsvilkår for timelønnede håndværkere og værkstedsarbejdere samt lærlinge og efg-elever. Overenskomsten indeholder bl.a. bestemmelser om antagelse og opsigelse af medarbejdere, om lønforhold og om behandling af faglig strid, og i dens punkt 3.3 om overarbejde er bl.a. fastsat.

»Den normale arbejdstid må ikke overskrides systematisk.

Når overarbejde først varsles samme dag, og arbejdet udføres i fortsættelse af normal tjeneste og strækker sig over mere end 1 time, udbedes der varsko tillæg.«

Den 4. december 1985 blev der mellem Finansministeriet og Centralorganisationen for overenskomstansatte i staten (CO-STAT) indgået en aftale vedrørende afskedigelsesregler for ansatte (bortset fra tillidsrepræsentanter) i henhold til overenskomst mellem staten og organisationer, tilsluttet CO-STAT.

I aftalen er bl.a. bestemt

»1) Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt. Såfremt den ansatte har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 1 år, skal meddelelse om opsigelse ligeledes gives til den pågældendes organisation.

2) Skønner organisationen, at afskedigelsen af en ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

3) Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem overenskomstens parter.

4) Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan sagen inden for en frist af 14 dage kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift,»

Efter at bortvisningerne havde fundet sted, anmodede Landsorganisationen i Danmark i en skrivelse af 22. oktober 1987 Finansministeriet om afholdelse af et fællesmøde, idet det oplystes, at der havde været afholdt lokalforhandling den 14. oktober og forhandling mellem Generaldirektoratet for DSB og Dansk El-Forbund den 15. oktober, uden at enighed kunne opnås. På et fællesmøde den 2. november 1987, hvori bl.a. deltog repræsentanter fra Fællesorganisationen DSB og Dansk El-Forbund, gjorde Landsorganisationen i Danmark gældende, at der på værkstedsområdet havde fundet systematisk overarbejde sted, at DSB ved ikke at have underrettet Dansk El-Forbund om bortvisningerne havde brudt aftalen af 4. december 1985, at DSB ikke havde overholdt de overenskomstmæssige afskedigelsesvarsler, samt at DSB ikke havde fulgt proceduren for afskedigelse af tillidsrepræsentanter ved bortvisningen af J2, der var anerkendt som tillidsrepræsentant og medlem af S.U.. Finansministeriet kunne ikke anerkende nogle af disse påstande og fastholdt, at bortvisningerne var berettigede og retmæssige.

Den 12. november 1987 skrev CO-STAT til Finansministeriet således

»Fra vor medlemsorganisation Dansk El-Forbund har CO-STAT fået forelagt en sag om afskedigelse af 6 elektrikere ved DSB.

Af de modtagne sagsakter fremgår det, at DSB ikke har overholdt forpligtelsen i punkt 1 i aftalen af 4. december 1985 mellem Finansministeriet og CO-STAT om afskedigelsesregler, om at underrette de afskedigedes organisation.

CO-STAT skal stærkt beklage, at det endnu ikke er lykkedes at formå DSB at overholde aftalens bestemmelser, når der erindres, at der allerede versere en sag ved Arbejdsretten netop om dette forhold. CO-STAT vil betragte dette som en skærpende omstændighed.

På foranstående baggrund tager CO-STAT forbehold for at indbringe sagen for Arbejdsretten.

Forinden et sådant skridt tages, skal CO-Stat udbede sig et møde om sagen snarest muligt.«

Et sådant møde var endnu ikke afholdt ved denne sags domsforhandling den 6. juni 1988.

Ved et klageskrift af 7. januar 1988 indklagede Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund, Finansministeriet for DSB for Arbejdsretten.

I sit svarskrift af 9. februar 1988 anførte Finansministeriet, at elektrikerne var ansat i henhold til overenskomsten mellem DSB og Fællesorganisationen DSB, og at Dansk El-Forbund derfor ikke er rette klager. Finansministeriet forbeholdt sig at nedlægge påstand om afvisning af sagen som helhed, såfremt Fællesorganisationen DSB ikke indtræder som klager. Dette er ikke sket, og Finansministeriet har herefter i sin endelige påstand påstået hele sagen afvist.

Til støtte for denne afvisningspåstand har Finansministeriet anført, at Dansk El-Forbund ikke er påtaleberettiget med hensyn til overenskomsten mellem DSB og Fællesorganisationen DSB, idet påtaleretten alene tilkommer overenskomstparten, d.v.s. Fællesorganisationen DSB. Denne organisation har tidligere altid optrådt som part i lignende sager, og den deltog også i fællesmødet den 2. november 1987. Når organisationen trods opfordringen dertil i svarskriftet ikke er indtrådt i sagen, må denne afvises for så vidt angår de to første påstande.

Af tilsvarende grunde må sagen afvises for så vidt angår den tredie påstand. Påtaleretten med hensyn til aftalen af 4. december 1985 tilkommer udelukkende aftaleparten CO-STAT, som ved skrivelsen af 12. november 1987 har forbeholdt sig at indbringe sagen for Arbejdsretten, men dog ikke er indtrådt i sagen.

Der kan herefter ikke tages stilling til påstand 4, og sagen må i sin helhed afvises.

Klagerne har over for afvisningspåstanden anført, at Fællesorganisationen DSB ikke er bemyndiget til at føre sager af faglig karakter for organisationens enkelte medlemmer. Fællesorganisationen er i henhold til § 1 i sine love et samvirke mellem de ved DSB's værksteder og maskintjenesten beskæftigede timelønnede arbejdere, der er organiserede i tilslutning til deres respektive fags landsorganisation. Overenskomsten mellem DSB og Fællesorganisationen DSB er en lokaloverenskomst for de medlemmer af de enkelte forbund, der er beskæftiget ved DSB som timelønnede håndværkere og værkstedsarbejdere. Bestemmelser om løn m.v. er senest fastsat i aftaler mellem Finansministeriet og CO-STAT, som Dansk El-Forbund er medlem af. Sager om brud på overenskomsten kan kun rejses af de enkelte forbund, som den pågældende arbejder er medlem af, og Dansk El-Forbund er derfor rette klager i denne sag. Klagerne har også henvist til bestemmelsen i Arbejdsretslovens § 14.

Arbejdsretten skal udtale

Overenskomsten mellem DSB og Fællesorganisationen DSB er en almindelig overenskomst om løn- og ansættelsesforhold for de af overenskomsten omfattede lønmodtagere, og den kan ikke betragtes som en lokaloverenskomst. Det er ikke under sagen blevet nærmere dokumenteret, at Fællesorganisationen som overenskomstpart ikke skulle være berettiget til at føre sager om overtrædelse af overenskomsten.

Når der rejses en sag om brud på en indgået overenskomst og om bodsansvar derfor, er det naturligt og rimeligt, at de organisationer og myndigheder, som har indgået overenskomsten, deltager i sagens behandling som parter i denne, jfr. også Arbejdsretslovens § 14.

I den foreliggende sag har indklagede på et tidligt tidspunkt under sagens forberedelse stillet krav om, at deres overenskomstparter indtræder i sagen, men kravet herom er ikke blevet opfyldt. I hvert fald i et sådant tilfælde findes indklagede at være berettiget til at kræve, at sagen ikke realitetsbehandles uden deres modstående overenskomstparters deltagelse, og de indklagedes afvisningspåstand tages derfor til følge.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., skal betales af klagerne.

T h i k e n d e s f o r r e t

Denne sag afvises.

I sagsomkostninger skal klagerne betale 2.000 kr. til Arbejdsretten inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.425.

DSB havde bortvist et antal medlemmer af El-forbundet, hvorefter Landsorganisationen i Danmark på vegne af El-forbundet indklagede Finansministeriet for DSB for brud på den overenskomst, som de bortviste var ansat i henhold til, og som var indgået mellem DSB og Fællesorganisationen DSB. Indklagede havde under sagens forberedelse stillet krav om, at overenskomstparten indtrådte i sagen, men dette krav var ikke blevet opfyldt. Herefter påstod indklagede sagen afvist.

Arbejdsretten tog afvisningspåstanden til følge, idet det udtaltes, at det er naturligt og rimeligt at de organisationer og myndigheder, som har indgået overenskomsten, deltager i en sag om brud på denne som parter, jfr. også Arbejdsretslovens § 14, og at det i hvert fald er berettiget at kræve, at sagen ikke realitetbehandles uden den modstående overenskomstparts deltagelse, hvor indklagede under sagens forberedelse har stillet krav om, at overenskomstparten indtræder i sagen, men kravet herom ikke er blevet opfyldt.