Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 1.1. Bod ikke pålagt, da overenskomstridigt forhold ikke antaget at foreligge, 2.3.2. Bod ikke pålagt, Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst. Organisationsansvar 2.2. (* 1) (* 2) Overenskomstbestemmelse, hvorefter fastlæggelse af den ugentlige arbejdstid skulle ske ved lokalaftale ikke overholdt af arbejdsgiveren. Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) for Skovbrugets Arbejdsgiverforening (kontorchef Per Laurents) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Morten Ulrich) Dommere: Bisgaard, Bjerregaard (retsformand), Max Bæhring, Gade, H.B. Geertsen, Wahl og Westergaard.

Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 1.1. Bod ikke pålagt, da overenskomstridigt forhold ikke antaget at foreligge, 2.3.2. Bod ikke pålagt, Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst. Organisationsansvar 2.2. (* 1) (* 2) Overenskomstbestemmelse, hvorefter fastlæggelse af den ugentlige arbejdstid skulle ske ved lokalaftale ikke overholdt af arbejdsgiveren. Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) for Skovbrugets Arbejdsgiverforening (kontorchef Per Laurents) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Morten Ulrich) Dommere: Bisgaard, Bjerregaard (retsformand), Max Bæhring, Gade, H.B. Geertsen, Wahl og Westergaard.

I denne sag har Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Skovbrugets Arbejdsgiverforening indklaget Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og for et antal medlemmer af dette forbund for Arbejdsretten for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

SALA har nedlagt følgende påstande: at de stedfundne arbejdsnedlæggelser den 9., 16., 23. og 30. oktober, den 6., 13., 20. og 27. november samt den 4. og 11. december 1987 erklæres overenskomststridige, at de i de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser deltagende medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark til Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger betaler en efter rettens skøn fastsat bod for deres deltagelse i arbejdsnedlæggelserne den 9., 16., 23. og 30. oktober, 6., 13., 20. og 27. november samt den 4. og 11. december 1987, og at Specialarbejderforbundet i Danmark til Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger betaler en efter rettens skøn fastsat bod for brud på Hovedaftalens § 2, stk. 4, ved på fællesmødet den 29. oktober 1987 hverken at ville erkende arbejdsnedlæggelsernes overenskomststridighed eller give pålæg om at fortsætte arbejdet uforstyrret.

De indklagede har principalt påstået frifindelse og har subsidiært påstået sagen henvist til faglig voldgift.

Endvidere har de indklagede nedlagt følgende selvstændige påstande: at Bregentved Skovdistrikt handler overenskomststridigt ved for december 1987 og januar 1988 ensidigt at have nedsat arbejdstiden og ved at nægte at aflønne de ansatte skovarbejdere for mere end 37 timers arbejde i perioden, at Bregentved Skovdistrikt tilpligtes straks at bringe de overenskomststridige forhold til ophør, at Skovbrugets Arbejdsgiverforening handler overenskomststridigt ved at støtte sit medlem i overenskomststridige forhold og ved ikke at pålægge sit medlem at bringe disse til ophør, at spørgsmålet om efterbetaling til forbundets medlemmer henskydes til sædvanlig fagretlig behandling, og at Bregentved Skovdistrikt og Skovbrugets Arbejdsgiverforening til Specialarbejderforbundet i Danmark tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

Over for de indklagedes selvstændige påstande har SALA principalt påstået frifindelse for så vidt angår bodspåstandene og henvisning af de øvrige spørgsmål til faglig voldgift.

Sagens omstændigheder er efter det oplyste følgende

Den 19. august 1987 forhandlede skovrider Ole Pedersen, Bregentved Skovdistrikt, med skovarbejdernes tillidsrepræsentant, Per Thomsen, om en midlertidig omlægning af arbejdstider, således at skovarbejderne i månederne oktober og november 1987 skulle arbejde 1 time længere om dagen mod til gengæld i månederne december 1987 og januar 1988 at arbejde 1 time mindre pr. dag end normalt. Tillidsmanden lovede at forelægge skovriderens forslag for skovarbejderne, hvilket på et kvartalsmøde skete den 2. oktober 1987. Arbejderne ville imidlertid ikke acceptere forslaget, hvilket straks blev meddelt skovrideren.

Den 5. oktober 1987 udsendte skovrideren til skovdistriktets medarbejdere en meddelelse, hvorefter arbejdstiden i perioden 5. oktober til 30. november 1987 og i perioden 1. februar til 31. marts 1988 er 40 timer om ugen og i perioden 1. december 1987 til 31. januar 1988 37 timer om ugen.

Efter at have rådført sig med Specialarbejderforbundets lokale afdeling fortsatte skovarbejderne imidlertid med at arbejde 39 timer om ugen, idet de om fredagene i oktober og november måneder som normalt hørte op kl. 15 og ikke som i skrivelsen af 5. oktober 1987 anført først kl. 16.

På et fællesmøde den 29. oktober 1987 anførte man fra arbejderside, at der ikke var indgået nogen lokal aftale om udvidelse af arbejdstiden fra 39 til 40 timer om ugen, og at arbejdsgiveren efter overenskomstens § 1, stk. 1, ikke ensidigt kunne diktere en sådan udvidelse af arbejdstiden, men at arbejdsgiveren måtte lade arbejdernes vægring behandle efter reglerne for faglig strid. Arbejdersiden gav tilsagn om en hurtig fagretlig behandling af uoverensstemmelsen. Fra arbejdsgiverside fastholdt man, at arbejdsgiveren havde ret til at lægge arbejdstiden som sket, ligesom man forbeholdt sig at gøre organisationsansvar gældende.

På et nyt fællesmøde den 11. december 1987 behandledes en klage fra Landsorganisationen over, at Bregentved Skovdistrikt havde meddelt skovarbejderne, at de i december og januar måneder kun ville få udbetalt løn for 37 timer om ugen. På mødet anførtes fra arbejderside, at skovarbejderne arbejdede de i overenskomsten angivne 39 timer og derfor skal have løn for 39 timer. Fra arbejdsgiverside var man ikke enig heri og henviste til, at der alene var tale om en gennemførelse af den ved skrivelsen af 5. oktober 1987 foretagne omlægning af arbejdstiden.

I overenskomsten mellem Skovbrugets Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark om løn- og arbejdsvilkår for skovarbejdere i perioden 1. april 1987-1991 er bl.a. bestemt

Ȥ 1 Arbejdstid.

Den ugentlige arbejdstid er 39 timer, som fordeles på hver af ugens 5 første hverdage. Arbejdstiden kan ikke være under 7 timer daglig.

Den normale daglige arbejdstid skal lægges mellem kl. 06.00-18.00

Pr. 1. oktober 1988 nedsættes den ugentlige arbejdstid med 1 time til 38 timer.

Pr. 1. oktober 1990 nedsættes den ugentlige arbejdstid med 1 time til 37 timer.

Såvel den daglige som den ugentlige arbejdstids længde kan variere, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 39 timer, respektive 38 og 37 timer. Arbejdstiden i den enkelte uge må dog ikke overstige 40 timer.

Arbejdstiden kan tilpasses med enkelte eller sammenhængende fridage i tilslutning til søgnehelligdage eller på 1. maj.

Forudsætningen for varierende ugentlige arbejdstider er, at der forud fastlægges en plan for indtil 13 uger ad gangen.

Fastlæggelsen af den daglige og ugentlige arbejdstid for den enkelte arbejder eller gruppe af arbejdere sker efter lokal aftale med medarbejderne og under hensyn til sikkerhedsmæssige grunde og virksomhedens tarv. Parterne har påtaleret i henhold til reglerne for behandling af faglig strid i tilfælde, hvor de mener, at manglende hensyntagen til deres ønsker ikke tilstrækkeligt kan begrundes i hensynet til sikkerheden eller virksomhedens tarv.

I sommerhalvåret kan arbejdet i perioder med varmt vejr påbegyndes tidligere end kl. 06.00 efter aftale.

Udeblivelse fra arbejdet skal snarest meddeles arbejdsledelsen.«

I 1985-overenskomsten havde bestemmelsen om adgangen til at omlægge arbejdstiden følgende ordlyd

»I perioden 1. december til 15. januar skal man, dersom en daglig effektiv arbejdstid på 8 timer af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan tilvejebringes gennem nedskæring i spisepauserne, også medtage lørdage i arbejdsugen, dog således at arbejdstiden om lørdagen slutter senest kl. 13. Samarbejdsudvalg og sikkerhedsorganisation skal høres om placeringen af arbejdstid og spisepauser indenfor de angivne rammer.«

I de af Skovbrugets Arbejdsgiverforening den 29. januar 1987 fremsendte ændringsforslag til 1985-overenskomsten var perioden »1. december til 15. januar« foreslået ændret til »15. november til 1. februar«, ligesom der var foreslået en sålydende regel: »Såvel den daglige som den ugentlige arbejdstids længde kan variere, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid pr. år er 39 timer.«

I et protokollat af 4. marts 1987 vedrørende ændringer til skovbrugsaftalen var foreslået en affattelse af § 1, som svarer til den endelige ordlyd med følgende ændringer: 1) i stk. 6 var der foreslået en frist på 6 måneder, men den blev i den endelige affattelse ændret til 13 uger, 2) i stk. 7 skulle fastlæggelsen af den daglige og ugentlige arbejdstid ske »efter drøftelse med medarbejderne«, hvilket blev ændret til »efter lokal aftale med medarbejderne«, og 3) i samme stk. skulle »arbejderne« have påtaleret, hvilket blev ændret til, at påtaleret skulle tilkomme »Parterne«. Det pågældende protokollat var efter det oplyste skrevet af en af arbejdsgiverforeningens repræsentanter.

Forretningsfører Ib Skals Jensen og skovarbejder Christian Olander, der begge deltog i overenskomstforhandlingerne på arbejdersiden, har samstemmende forklaret, at de ikke kunne acceptere, at en arbejdsgiver skulle kunne ændre arbejdstiden, selv om det skulle ske efter »drøftelse« med arbejderne, og at de fik gennemført, at en sådan ændring kun kunne ske »efter lokal aftale«. Samtidig fik arbejdsgiveren en påtaleret, hvis arbejdernes vægring mod en ønsket ændring fandtes urimelig.

Skovrider Ole Høgsgaard, der deltog i overenskomstforhandlingerne på arbejdsgiverforeningens side, har forklaret, at han ikke husker begrundelsen for de ovenfor anførte ændringer. Efter hans opfattelse kræver en ændring af arbejdstiden ikke enighed. Mange andre bestemmelser i overenskomsten kræver enighed, men i praksis forstås det som »efter forhandling«.

Skovrider Flemming Skyum havde heller ingen erindring om baggrunden for de nævnte ændringer.

Skovrider Ole Pedersen, Bregentved Skovdistrikt, har forklaret, at ændringen af arbejdstiderne var begrundet i sikkerhedsmæssige hensyn og i virksomhedens tarv. På grund af arbejdernes adfærd fik man ikke skåret det julegrønt, som man kunne sælge.

Tillidsrepræsentant Per Thomsen har bl.a. forklaret, at skovarbejderne hele tiden har arbejdet 39 timer om ugen.

SALA har nærmere anført, at der efter parternes Hovedaftale tilkommer arbejdsgiveren et fortolkningsfortrin, således at arbejderne er forpligtet til at følge arbejdsgiverens arbejdsanvisninger, indtil det ved en fagretlig behandling måtte blive fastslået, at arbejdsgiverens krav er uberettigede. Man har henvist til en opmandskendelse af 20. februar 1985.

Arbejdersiden har anført, at det efter tilblivelsen af bestemmelsen i overenskomstens § 1 er klart, at en ændring af den normale arbejdstid på 39 timer om ugen kun kan ske ved lokal aftale. Hvis en arbejdsgiver finder arbejdernes modstand mod en ønsket ændring urimelig, må han ifølge § 1 gå frem efter de almindelige fagretlige regler.

Arbejdsretten skal udtale

Det er Arbejdsrettens opfattelse, at bestemmelsen i overenskomstens § 1, stk. 8, om fastlæggelsen af den daglige og ugentlige arbejdstid efter bestemmelsens tilblivelse må forstås efter ordlyden, således at en ændring af den i § 1, stk. 1 og stk. 3 og 4, fastsatte ugentlige arbejdstid på 39, respektive 38 og 37 timer, kun kan ske ved en lokal aftale. Hvis en part ikke kan opnå en efter partens opfattelse nødvendig aftale, må parten påtale forholdet efter reglerne for behandling af faglig strid.

Som følge heraf frifindes Specialarbejderforbundet i Danmark og de indklagede medlemmer af forbundet for de mod dem nedlagte påstande.

De af arbejdersiden nedlagte påstande tages til følge, dog at der efter omstændighederne ikke pålægges Bregentved Skovdistrikt eller Skovbrugets Arbejdsgiverforening bod.

En af SALA nedlagt påstand om afsigelse af en foreløbig kendelse om, at skovarbejdernes vægring mod at arbejde mere end 39 timer om ugen har været overenskomststridig, har efter Arbejdsrettens resultat ikke kunnet tages til følge.

Sagens omkostninger, 2.000 kr. betales af SALA.

T h i k e n d e s f o r r e t

Specialarbejderforbundet i Danmark og de indklagede medlemmer af forbundet frifindes i denne sag.

Bregentved Skovdistrikt handler overenskomststridigt ved for december 1987 og januar 1988 ensidigt at have nedsat arbejdstiden og ved at nægte at aflønne de ansatte skovarbejdere for mere end ugentlig 37 timers arbejde i perioden, og Skovdistriktet tilpligtes straks at bringe de overenskomststridige forhold til ophør.

Skovbrugets Arbejdsgiverforening har handlet overenskomststridigt ved at støtte sit medlem i overenskomststridige forhold og ved ikke at pålægge sit medlem at bringe disse til ophør.

Spørgsmålet om efterbetaling til Specialarbejderforbundets medlemmer henskydes til sædvanlig fagretlig behandling.

Der pålægges ikke Bregentved Skovdistrikt eller Skovbrugets Arbejdsgiverforening bod.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., betales af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.96, 624.

Efter en kollektiv overenskomst, var den ugentlige arbejdstid 39 timer, og såvel den daglige som den ugentlige arbejdstids længde kunne variere, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var 39 timer. Fastlæggelsen af arbejdstiden skulle ske efter lokal aftale, men således at begge parter havde påtaleret i henhold til reglerne for behandling af faglig strid i tilfælde, hvor de mente, at modparten ikke tog rimelig hensyn til deres ønsker.

En drøftelse mellem repræsentanter for en arbejdsgiver og arbejderne ansat ved et skovdistrikt, der var omfattet af overenskomsten førte ikke til enighed, og arbejdsgiveren fastsatte herefter ensidigt arbejdstiden, således at arbejderne i nogle måneder havde en 37 timers arbejdsuge og i andre måneder en 40 timers arbejdsuge.

Arbejderne fortsatte imidlertid med alene at arbejde 39 timer om ugen, efter at de havde rådført sig med deres fagforbund.

Arbejdsretten udtalte, at overenskomstens bestemmelser om fastlæggelse af arbejdstiden efter bestemmelsens tilblivelse måtte forstås efter ordlyden, således at en ændring af arbejdstiden på 39 timer kun kunne ske ved lokalaftale. Kunne en part ikke opnå en efter partens opfattelse nødvendig aftale, måtte forholdet påtales efter reglerne for behandling af faglig strid. Arbejdsgiveren fandtes derfor at have handlet overenskomststridigt og arbejdsgiverforeningen fandtes ligeledes at have handlet overenskomststridigt ved at støtte sit medlem, og ikke pålægge medlemmet at bringe det overenskomststridige forhold til ophør.

Herefter frifandtes arbejderne for bod for påståede arbejdsnedlæggelser ved ikke at have arbejdet i 40 timer i de uger, hvor dette var påbudt af arbejdsgiveren, og forbundet frifandtes for en påstand om organisationsansvar. Spørgsmålet om efterbetaling til arbejderne henskudt til sædvanlig fagretlig behandling. Efter omstændighederne frifandtes arbejdsgiveren og arbejdsgiverforeningen for bod.