Dobbeltforsørgelse - tilbagebetaling - forældelse (* 1)

Dobbeltforsørgelse - tilbagebetaling - forældelse (* 1)

(Harald Boas, Ebbe Christensen, Erik Kjærgaard (kst.)).

A mod

Københavns kommune ved socialborgmesteren (advokat F.S.)

Københavns byrets dom af 29. februar 1988: Denne dom er i medfør af retsplejelovens § 366 a, stk. 2, skrevet uden fuldstændig sagsfremstilling.

Sagsøgeren, A, har påstået sagsøgte, Københavns kommune, dømt til at betale sagsøger 20.089 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, den 30. juni 1987, til betaling sker samt sagsomkostninger 4.275 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidært frifindelse alene mod betaling af 20.089 kr.

Sagen drejer sig om, hvorvidt det har været berettiget, at Københavns Kommunes socialforvaltning den 1. juli 1982 i medfør af bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, pålagde sagsøgte at tilbagebetale kontanthjælp på 20.089 kr., som han i medfør af bistandslovens § 37 modtog for perioden 1. december 1976 til 31. juli 1977. Kommunens afgørelse er efterfølgende tiltrådt af Den Sociale Ankestyrelse, hvorefter beløbet er blevet inddrevet hos sagsøger.

Sagsøgeren har gjort gældende, at kommunen ikke har haft hjemmel til af kræve den udbetalte kontanthjælp tilbagebetalt. Sagsøgeren har i den forbindelse anført, at et eventuelt tilbagebetalingskrav må anses for bortfaldet pr. 1. august 1980, idet 5-års forældelsesfristen, der afløste den tidligere 3-årige forældelsesfrist i bistandslovens § 27, stk. 3, først blev indført pr. 1. januar 1981. i øvrigt er hovedparten af kravet også forældet efter den 5-årige forældelsesfrist i bistandslovens § 27.

Sagsøgte har gjort gældende, bistandslovens § 27, stk. 3, alene angår tilbagebetalingspligtige ydelser efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1-3, hvorfor denne bestemmelse om bortfald af tilbagebetalingspligtige ydelser ikke er anvendelig i nærværende sag, hvor sagsøger ved udbetaling af erstatning har opnået dobbelt forsørgelse. Bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, der hjemler tilbagebetalingskrav uden for de tilfælde, hvor bistandsmodtageren ved ydelsens modtagelse blev gjort bekendt hermed, jævnfør bistandslovens § 26, stk. 2, skal netop sikre, at bistandsmodtagere ikke opnår dobbelt forsørgelse. Sagsøgtes tilbagebetalingskrav efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, var således ikke forældet eller bortfaldet den 1. juli 1982, hvorfor den fremsendte tilbagebetalingsresolution og sagsøgers betaling har været retmæssig.

Rettens bemærkninger

Sagsøgtes beslutning i 1982 om at sagsøgte skulle tilbagebetale den i 1976 og 77 udbetalte kontanthjælp med 20.089 kr., er truffet i medfør af bestemmelsen i bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, for at undgå dobbelt forsørgelse. Allerede i 1977 var sagsøger af sagsøgte gjort bekendt med muligheden for, at sagsøgte ville kræve tilbagebetaling, såfremt sagsøger senere fik erstatning for den ikke udbetalte løn, som kontanthjælpen i 1976/77 skulle kompensere for. Øjeblikkeligt efter at sagsøgte i juni 1982 var blevet bekendt med, at sagsøger havde vundet sagen mod sin tidligere arbejdsgiver om løn for perioden 1976/77, hvor han selv havde måtte leve af kontanthjælp, fremsatte sagsøgte krav om tilbagebetaling af de 20.089 kr. Under disse omstændigheder, hvor de sociale myndigheder ikke har haft mulighed for på et tidligere tidspunkt at konstatere, at tilbagebetalingsbetingelserne i bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, var opfyldt, findes sagsøgtes tilbagebetalingskrav ikke at være bortfaldet efter bestemmelserne i bistandslovens § 27, stk. 3.

Herefter vil sagsøgtes frifindelsespåstand være at tage til følge.

Østre Landsrets dom

Københavns byrets dom af 29. februar 1988 (afd. C nr. 1029/1987) er anket af A med påstand som for byretten om, at Københavns kommune ved Socialborgmesteren, dømmes til at betale 20.089 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 30. juni 1987.

Indstævnte har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten givet forklaring af appellanten, der bl.a. har forklaret, at hans løntilgodehavende først blev betalt, efter at der for landsretten var indgået forlig mellem hans fagforening og Københavns kommunes socialforvaltning, revalideringsvirksomheden Sønderbro. Han har rettet henvendelse til skattevæsenet, der har tilkendegivet, at man ikke vil efterregullere hans skat, uanset om han tilbagebetaler bistandsbeløbet, da der er forløbet mere end 5 år.

Der er for landsretten enighed om, at en eventuel frist for kravets bortfald er 3 år. parterne har iøvrigt i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Landsretten udtaler: efter ordlyden af bistandslovens § 27 og forarbejderne hertil findes bestemmelsen om bortfald af tilbagebetalingskrav også at omfatte krav i anledning af de i § 26, stk. 1, nr. 4, omhandlede tilfælde af dobbeltforsørgelse. Idet fristen for bortfald, i hvert fald i det foreliggende tilfælde, ikke findes at kunne regnes fra noget senere tidspunkt end hjælpens ophør, tages appellantens påstand herefter til følge.

Ingen

Resume (udarbejdet af Socialministeriet) Godtgjort at forældelse af tilbagebetalingskrav efter bistandslovens § 27 også omfatter krav i forbindelse med dobbeltforsørgelse jf. § 26, stk. 1, nr. 4.