Forsørgertabserstatning - fradrag af ydelser efter Arbejdsskadeforsikringsloven

Forsørgertabserstatning - fradrag af ydelser efter Arbejdsskadeforsikringsloven

Dansk Eternit-Fabrik A/S (adv. Henrik Christrup) mod

A (adv. Jens b. Bjørst).

Vestre landsrets dom 12. Novemer 1987 (6. Afd.)

(Unmack Larsen, Inger Nørgaard, P. Hald Andersen (kst.)).

Den 16. september 1985 blev B, Aalborg, der var ansat hos sagsøgte, Dansk Eternit-Fabrik A/S, Aalborg, dræbt ved en arbejdsulykke.

Sagsøgeren A, Aalborg, der er afdødes efterlevende ægtefælle, har herefter under denne sag, der er anlagt den 5. september 1986, påstået sagsøgte dømt til som erstatning for tab af forsørger at betale 200.939,80 kr. med sædvanlig procesrente fra den 16. september 1985.

Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb efter rettens bestemmelse.

Sagsøgeren har opgjort sit erstatningskrav således

Afdødes årsindkomst for 1984

139.556 kr. x 6 x 100% = 837.336 kr. x 30% = 251.200,80 kr.

Begravelsesudgifter 4.239,00 kr.

I alt: 255.439,80 kr.

Overgangsbeløb i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven 33.500 kr.

Løbende ydelse i 1 år i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven 42.000 kr. - 50% skat 21.000 kr.

54.500,00 kr.

Ialt 200.939,80 kr.

Sagsøgte har størrelsesmæssigt anerkendt erstatningskravet, dog således at den løbende ydelse bringes til fradrag uden hensyn til skat.

Om sagens nærmere omstændigheder er der for landsretten oplyst følgende

Afdøde var på uheldstidspunktet beskæftiget med udskæring af facadeplader på en automatisk virkende formatsav. Facadepladerne blev ført til og fra formatsaven af en tranportør. Langs formatsaven og transportøren var der i en afstand af ca. 0,5 m opsat et gult rækværk. Uden for rækværket ver placeret en manøvrepult, hvorfra formatsaven og transportøren betjentes. Der var ingen vidner til uheldet, som formodes at være sket mellem kl. 20.15 og kl. 20.29, medens afdøde arbejdede alene. Han blev fundet med overkroppen fastklemt mellem en kraftig jernstolpe og tranportøren, og det må derfor antages, at han i uheldsøjeblikket har befundet sig inden for rækværket - efter det oplyste formentlig for at fjerne et stykke pap, der var kommet i klemme.

Arbejdstilsynet nedlagde den 17. september 1985 forbud mod arbejde med maskinen, indtil den var sikret mod lignende ulykker.

Efter indstilling fra Arbejdstilsynet henlagde politimesteren i Aalborg sagen den 14. januar 1986.

I en udtalelse af 20. august 1987 fra Arbejdstilsynet i Aalbort til sagsøgtes advokat er det anført

»På given foranlednning meddeles hermed, at den arbejdsulykke, hvorved B omkom den 16. september 1985, indtraf ved en formatsav, som ikke var forskriftsmæssigt sikret mod ulykker, idet der var mulighed for at få overkroppen i klemme mellem faststående og bevægelige maskindele.

Det på maskinstativet anbragte nødstop kan ikke betegnes som tilstrækkelig sikring, idet den forulykkede, som arbejdede alene, ikke havde mulighed for at påvirke nødstoppet, da han kom i klemme i maskinen.

Arbejdstilsynet, kreds Nordjyllands amt, havde kendskab til maskinen fra tidligere besøg på virksomheden. Kredsen har ikke tidligere stillet krav om bedre sikring af maskinen, formentlig især ud fra følgende synspunkter

1. Maskinen var forsynet med et kraftigt, gulfarvet rækværk i 0,5 m afstand. Et sådant rækværk anses normalt for at hindre uforsætlig berøring af maskineriets bevægelige dele (publ. 12, 11. oplag 1978, almene tekniske bestemmelser for maskineri og sikkerhedsudstyr, pkt. 12).

2. Maskinen var forsynet meed et nødstop, som kunne aktiveres fra en position uden for rækværket.

3. Skulle nogen undtagelsesvis forsøge at række ind i maskinen uden forudgående aktivering af førnævnte nødstop, har maskinen en »frigang« på ca. 16 cm, hvilket skulle forhindre klemning af en arm. - Man har ikke været opmærksom på muligheden af, at nogen skulle bøje sig ind i maskien med overkroppen.

Ulykken har desværre klart demonstreret, at denne mulighed forelå, og der er efterfølgende foretaget bedre afskærmning af maskinen, således at eventuel færdsel/ophold mellem rækværk og maskine ikke mere skulle kunne medføre ulykker.

Arbejdstilsynets konklusion: Sikringen af en maskine må nødvendigvis afhænge af anvendelsen. Hvad der forekommer tilstrækkelig sikring, forudsat personophold uden for et rækværk, kan være utilstrækkelig sikring under ændrede forudsætninger, nemlig hvor personen opholder sig inden for rækværket. I og med at virksomheden accepterer den nævnte ændring i forudsætningerne, må sikringen af maskinen ændres tilsvarende, hvis arbejdspladsen fortsat skal kunne karakteriseres som sikker.'

Ifølge retsmedicinsk instituts erklæring af 21. oktober 1985 konstateredes hos afdøde i en blodprøve udtaget den 16. september 1985 kl. 21.45 en alkoholkoncentration på 1,24 promille som mindsteværdi.

Der er under domsforhandlingen afgivet vidneforklaring af souschef i arbejdstilsynets kreds Nordjylland, V1, Klarup, samt af truckfører V2, Aalborg, eternitarbejder V3, Aalborg, eternitarbejder V4, Aalborg, og afdelingsleder V5, Aalborg, som alle er ansat på Dansk Eternit-Fabrik A/S.

V1 har forklaret, at formatsaven ikke var forskriftsmæssigt sikret mod ulykker, idet dette ville forudsætte, at ingen arbejder kunne komme til skade. Rækværket og nødstoppet på maskinen ville normalt være fornøden sikring, forudsat at der blev arbejdet uden for rækværket, og at der var givet instruks om, at arbejderne ikke uden at standse maskinen måtte komme inden for rækværket. Accepteres det, at arbejderne går inden for rækværket, må der yderligere sikring til. Nødstoppet skal under alle omstændigheder aktiveres i så fald, men muligvis gør den praktiske arbejdsgang arbejderne tøvende heroverfor. Man var fra Arbejdstilsynets side ikke klar over, at der blev arbejdet inden for rækværket, uden at maskinen blev standset, men han mener senere at have fået at vide, at sagsøgte accepterede en sådan arbejdsgangn, og at der ikke findes skriftlig instruks om anvendelse af nødstoppet. Når arbejdstilsynet ikke krævede tiltale rejst mod virksomheden, skyldes det, at man ikke anså overtrædelsen af loven for tilsigtet. Uheldet kunne efter hans opfattelse være sket, selv om afdøde ikke havde haft alkohol i blodet, og tilsynet var i øvrigt ikke bekendt med den konstaterede alkoholkoncentration i afdødes blod. Formatsaven er nu sikret ved, at den øverste åbning i maskinstativet er forsynet med en oplykkelig lem, der afbryder strømmen, når lemmen åbnes.

V2 har forklaret, at han gennem ca. 1 1/2 år arbejdede i samme afdeling som afdøde og med en truck kørte plader til og fra maskinen. Pladerne blev opbevaret i en tilstødende hal, og han var ved saven med 10-15 minitters mellemråd. Afdøde skulle holde øje med mange ting, f.eks. saveaffald, og arbejdede for det meste inden for rækværket, der efter vidnets opfattelse var opsat for at afværge påkørsel af maskinen. Der skal hele tiden holdes øje med maskinen, men han har intet kendskab til, hvor ofte der var behov for at række ind i maskinen. Maskinen standse faktisk kun, når der holdes pauser, og i så fald standses den fra manøvrepulten. Den pågøldende dag var det hold, som han og afdøde arbejdede på, mødt kl. 14.00 og skulle arbejde til 22. De havde haft en pause før ulykken, omkring kl. 17.30-18.30. De tik af og til en øl i pausen. Han ved ikke, om afdøde fik øl netop denne dag, men han virkede i hvert fald ikke spirituspåvirket.

V3 har forklaret, at han arbejdede i rummet ved siden af savehallen. Der var ingen, der førte tilsyn med arbejdet, kun truckføreren kom engang imellem. Han har selv tidliger arbejdet ved formatsaven og kender den godt. Han blev tilkaldt efter ulykken og stoppede maskinen ved at trykke på nødstoppet. Transportøren måtte trækkes tilbage manuelt, og det var svært. Afdøde var klemt fast med overtroppen inde i maskinen. det var farligt at læne sig helt ind, når man skulle fjerne pap eller andet fra transportøren, men det er nok også sket for ham selv, at han har haft hele overkroppen inde i maskinen, hvis det, han skulle nå, lå langt væk. Han har ikke i sin tid ved saven prøvet at bruge nødstoppet og er aldrig blevet instrueret i brugen af dette. Der var ingen instrukser om, at man skulle standse maskinen, når man skulle ind bag rækværket. Det skulle man ofte, og det tog ca. 10 minutter, før maskinen kunne benyttes igen, hvis den havde været stoppet. Når maskinen skulle betjenes af en arbejder, der ikke havde prøvet det før, fik den pågældende af den tidligere arbejder ved maskinen besked om, hvordan den skulle betjenes, men blev ikke instrueret af en værkfører eller anden leder. Afdøde var ikke spirituspåvirket ulykken.

V4 har forklaret, at han spiste aftensmad sammen med afdøde, og at han ikke så, om denne drak noget. Afdøde var ikke påvirket af spiritus, og der var intet påfaldende ved ham.

V5 har forklaret, at han i ca. 5 år har været leder af den afdeling, hvori afdøde arbejdede. Afdøde havde været beskæftiget ved maskinen i godt 1 år. Arbejderne får ved ansættelsen at vide, at de ikke må gå ind til maskinen, medmindre den er standset, og oplæres iøvrigt et stykke tid hos en anden arbejder. Han ville ikke være overrasket, hvis en arbejder for at undgå at standse maskinen rakte en arm ind i maskinen for at fjerne pap eler lignende, men han kunne ikke forestille sig, at nogen ville få overkroppen ind i maskinen. Der er ingen faste regler for gennemgang af sikkerhedsbestemmelser, og det er ikke normalt at oplære i anvendelsen af nødstoppet. Der findes ingen skriftlig instruks om sikkerhedsafbryderens funktion på maskinen. Nødstopknappen standser også saven, og det varer efter start et par minutter, før maskinen kan anvendes igen, idet den skal startes i en bestemt rækkefølge. Han mente iøvrigt, at der blev arbejdet uden for rækværket. Aflønningsformen er timeløn plus en bonus pr. udståret plade. Som afdelingsleder kommer han i savehallen flere gange dagligt, men han får fri kl. 15.30, så hans opsyn med eftermiddagsholdet består kun i at kontrollere fremmødet og starten på arbejdet. Der kan købes øl i kantinen, og det er tilladt at tage en øl med derfra til arbejdsstedet.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det var et normalt og af sagsøgte accepteret led i arbejdet ved formatsaven og den dertil hørende transportør at gå ind til maskinen for at fjerne affald o.l. Der var ingen instruktioner om, at maskinen i så fald skulle standses, hvortil kommer, at nødstoppet ikke kunne betjenes inden for rækværket og iøvrigt ikke havde den funktion, at transportøren trak sig tilbage. Yderligere førtes der ikke tilsyn med arbejdet ved maskinen, og sagsøgte er under de nævnte omstændigheder derfor ansvarlig for uheldet. Det bestrides at afdøde har udvist egen skyld, men uanset om dette måtte være tilfældet, var denne ubetydelig set i forhold til sagsøgtes grove uagtsomhed. Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at de løbende ydelser fra arbejdsskadeforsikringen skal reduceres med skattebeløbet, idet forsørgertagserstatninger er skattefri jfr. herved dommen i U.f.R 1985.423.

Sagsøgte har til støttefor sin frifindelsespåstand gjort gældende, at formatsaven, der var forsynet med nødstop og med en frigang på 16 cm., i enhver henseende var forskriftsmæssigt indrettet, og at den da også var godkendt af Arbejdstilsynet. Ingen kunne have forudsat, at nogen ville foretage en så unormal handling som at stikke overkroppen helt ind i maskinen, og en sådan handling var ikke stiltiende accepteret. Afdøde kendte maskinens funktion og var mundtligt instrueret om dens betjening og sikkerhedssystem, men foretog alligevel forsætligt en uforsvarlig handling. Hertil kommmer, at handlingen efter den konstaterede blodalkoholkoncentration må antages at have været forårsaget af spiritusnydelse. Afdødes egen handlemåde var således den væsentligste årsag til uheldet. Med hensyn til erstatningskravet har sagsøgte navnlig gort gældende, at der ikke efter ordlyden af arbejdsskadeforsikringslovens § 55 3e4 gr4undlag for at fortolke bestemmelsen således, at alene nettoydelser skal fradrages. Et fradrag for skat af den løbende ydelse ville også være urimeligt, idet den erstatningsberettigede jo gennem sine formuedispositioner selv er herre over, om ydelsen skal beskattes, og i givet fald med hvor stor en del.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at arbejdet ved formatsaven og den dertil hørende transportør i et ikke ubetydeligt omfang blev udført inden for rækværket, og at det for at fjerne saveaffald o.l. kunne være nødvendigt at række længere ind i maskinen, end en frigang på 16 cm tillod. Det lægges indvidere til grund, at arbejdet ved maskinen blev udført uden tilsyn fra sagsøgtes side og uden instruktion om, at maskinen skulle standses, inden den, der betjente maskinen, gik indenfor rækværket for at fjerne saveaffald eller lignende fra maskinen. Under disse omstændigheder, og idet der ikke af afdøde findes at være udvist nogen i betragtning kommende uforsigtighed, og ikke er grundlag for at antage, at alkoholkoncentrationen i afdødes blod har haft betydning, findes sagsøgte ansvarlig for uheldet.

Da der i overensstemmelse med dommeni U.f.R. 1985.423 må tages hensyn til, at den løbende ydelse er beskattet, tages sagsøgerens påstand herefter til følge.

- - -

Sagsøgte betaler til sagsøgeren sagens omkostninger med 21.500 kr.

HØJESTERETS DOM.

Den indankede dom er afsagt af Vestre Landsret.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: P. Christensen, torben Jensen, Bangert, Funch Jensen og Pontoppidan.

Appellanten har gentaget sine påstande.

Indstævnte har påstået stadfæstelse.

Af de grunde, som er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at appellanten er erstatningsansvarlig for det ulykkestilfælde, som medførte Bs død.

Efter § 55 i loven om arbejdsskadeforsikring, således som denne bestemmelse er affattet ved erstatningsansvarslovens § 30, nesættes indstævntes krav mod appellanten med de ydelser, som indstævnte har modtaget efter førstnævnte lov. Hverken bestemmelsens ordlyd eller almindelige principper for fastsættelse af erstatning findes at give grundlag for ved nedsættelsen af erstatningen at tage hensyn til, om og i hvilket omfang ydelserne er beskattet. Indstævntes krav skal derfor nedsættes med hele det beløb på 42.000 kr., som hun har modtaget i medfør af lovens § 31. Højesteret tager herefter appellantens subsidiære påstand til følge, således at det beløb, som tilkommer indstævnte, udgør 179.939,80 kr.

THI KENDES FOR RET

Landsrettens dom bør ved magt at stande, dog at det beløb, som appellanten, dansk eternit-fabrik a/s, skal betale til indstævnte, A, fastsættes til 179.939,80 Kr.

I sagsomkostninger for landsret og højesteret skal appellanten betale 40.000 Kr. Til indstævnte.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.

Resume (udarbejdet af Socialministeriet) En arbejdsgiver ansås ansvarlig for en arbejdsulykke og var dermed forpligtet til at betale erstatning for tab af forsørger.

Kravet mod arbejdsgiveren skulle dog nedsættes med de ydelser, der var tilkendt enken i henhold til Arbejdsskadeforsikringslovens § 31.

Der kunne ikke ved nedsættelsen af kravet mod arbejdsgiveren tages hensyn til, om og i hvilket omfang ydelserne var beskattet.