Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Faglig voldgift.(* 1) (* 2) Bod pålagt arbejdsgiver for undladelse af at betale løn i forbindelse med en overenskomststridig hjemsendelse. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende (advokat Michael v. Kauffmann). Dommere: Bæhring, Agnete Halmind, Kiil (retsformand), Albæk Petersen, Strube, Sven F. Thomsen og Westergaard.

Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Faglig voldgift.(* 1) (* 2) Bod pålagt arbejdsgiver for undladelse af at betale løn i forbindelse med en overenskomststridig hjemsendelse. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende (advokat Michael v. Kauffmann). Dommere: Bæhring, Agnete Halmind, Kiil (retsformand), Albæk Petersen, Strube, Sven F. Thomsen og Westergaard.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende for Arbejdsretten med påstand om, at det pålægges Fyens Stiftstidende at betale en efter rettens skøn fastsat bod til Dansk Typograf-Forbund for brud på gældende overenskomst.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er efter det oplyste følgende

Ved Arbejdsrettens dom af 28. januar 1987 i sag nr. 10.955 mellem de samme parter fandtes Fyens Stiftstidende at have handlet overenskomststridigt ved den 2. april 1985 at have hjemsendt de ansatte typografer og idømtes herfor en bod på 50.000 kr. til Dansk Typograf-Forbund. I overensstemmelse med forbundets påstand blev spørgsmålet om betaling til de ansatte typografer henskudt til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej.

For tiden efter den 2. april 1985 er betalingsspørgsmålet blevet løst. Derimod opstod der uoverensstemmelse om, hvorvidt der tilkom de hjemsendte typografer løn for den 2. april 1985. Ved et fællesmøde den 25. maj 1987 enedes parterne om at lade denne uoverensstemmelse afgøre ved faglig voldgift. Fra lønmodtagerside forbeholdt man sig efterfølgende at indbringe spørgsmålet om bodsansvar for Arbejdsretten.

Ved en opmandskendelse af 7. juli 1987 blev Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende tilpligtet at anerkende, at det havde været uberettiget at foretage løntræk for den 2. april 1985, bortset fra tidsrummet fra kl. 10.15 til kl. 11.05. I kendelsen hedder det bl.a.

»Mandag den 1. april 1985 nedlagde Dansk Typograf-Forbunds medlemmer på Fyens Stiftstidende arbejdet i protest mod gennemførelsen af lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. Dansk Typograf-Forbund har i anden forbindelse erkendt, at denne arbejdsnedlæggelse var overenskomststridig.

Mandag aften var der efter det oplyste uroligheder i Odense som følge af lovens gennemførelse, og tirsdag formiddag drøftede det typografiske personale på Fyens Stiftstidendes sætteri, hvorledes man skulle forholde sig til de begivenheder ude i byen, som fortsat fandt sted som følge af arbejdsmarkedssituationen. Kl. 10.15 gik typograferne til fagligt møde, men arbejdet blev genoptaget kl. 11.05. Kl. 14 blev de hjemsendt som følge af, at tirsdagsavisen ikke var gjort færdig til trykning.

Ved Arbejdsrettens dom af 28. januar 1987 blev hjemsendelsen erklæret overenskomststridig, og Fyens Stiftstidende blev tilpligtet at betale en bod på 50.000 kr. til Dansk Typograf-Forbund. Spørgsmålet om betaling til de ansatte typografer blev henskudt til afgørelse ad fagretlig vej.

Dansk Typograf-Forbund har principalt påstået Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende tilpligtet at anerkende, at det er uberettiget at foretage løntræk for den 2. april 1985, når der ses bort fra tidsrummet 10.15-11.05. Subsidiært har forbundet påstået, at det er uberettiget at foretage løntræk for tidsrummet frem til kl. 10.15.

Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende har påstået frifindelse.

Om begivenhedsforløbet tirsdag den 2. april 1985 er der afgivet forklaring af fællestillidsmand i sætteriet Poul Rasmussen og af teknisk direktør Carsten Østerbye.

Poul Rasmussen har forklaret, at man på mødet besluttede, at man ikke ville være med til at fremstille tirsdagsavisen. Dette meddelte man ledelsen, men man fik fortsat uddelt tekst også til tirsdagsavisen. Noget af det kunne jo imidlertid bruges til onsdagsavisen. Det er praksis på bladet, at man holder frokost »efter avis«, og det kan man sjældent nå før kl. 12. Den pågældende dag holdt man imidlertid frokostpause kl. 12-12.30, og efter pausen gav man på ny overfaktoren klar besked om, at tirsdagsavisen ikke ville blive produceret.

Carsten Østerbye har forklaret, at tirsdagsavisen var den første, der udkom, i 12 dage. Der havde været voldsomme uroligheder i Odense mandag aften, og ledelsen satte derfor meget ind på at få tirsdagsavisen ud. Kl. 14 manglede man mellem et kvarter og en halv times arbejde i at få avisen klargjort til trykning. Ca kl. 12.30 havde han fra trykkeriet, der ligger godt 3 km fra sætteriet, fået en melding om, at tirsdagsavisen ikke ville blive trykt. Trykkerne havde ikke deltaget i formiddagsmødet på sætteriet, men havde selv holdt møde ved middagstid. Det er rigtigt, at nogle af annoncerne fra tirsdagsavisen nok også kunne bruges om onsdagen, og det samme var formentlig gældende for en del andet materiale.

Dansk Typograf-Forbund har gjort gældende, at det under alle omstændigheder må være klart, at der skal betales løn for tiden indtil kl. 10.15, idet der i dette tidsrum er arbejdet ganske normalt. Efter afslutningen af det faglige møde gjorde typograferne det klart for ledelsen, at man ikke ville producere tirsdagsavisen, men i øvrigt ville arbejde normalt, og ledelsen valgte at lade personalet fortsætte med at arbejde indtil sædvanlig arbejdstids ophør. Det må efter bevisførelsen anses for godtgjort, at en del af det udførte arbejde også ville have været anvendeligt i onsdagsavisen, og man kunne i øvrigt blot have pålagt typograferne at producere onsdagsavisen, hvis man ikke ville hjemsende dem umiddelbart efter kl. 11.15. Det er ledelsens ansvar, at man fortsat insisterede på, at tirsdagsavisen skulle produceres.

Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende har anført, at arbejdsgiverens ledelsesret er krænket, idet nægtelsen af at ville producere tirsdagsavisen må sidestilles med en arbejdsnedlæggelse. Det må forekomme urimeligt, hvis typograferne skal have løn for den pågældende dag - bortset fra det faglige møde - idet de er nærmest til at bære risikoen for, at de nægtede at producere tirsdagsavisen.

Da der ikke er opnået flertal blandt de af parterne valgte voldgiftsmænd, træffes afgørelsen af opmanden, der udtaler

Ved Arbejdsrettens dom af 28. januar 1987 blev det antaget, at hjemsendelsen af typograferne måtte betragtes som en reaktion mod deres adfærd med hensyn til produktion af tirsdagsavisen. Det blev ikke anset for bevist, at hjemsendelsen, som virksomheden havde hævdet under arbejdsretssagen, var begrundet i, at det af drifts- og produktionsmæssige grunde ikke var muligt at få produceret onsdagsavisen og påskeavisen.

Efter bevisførelsen i denne sag må det lægges til grund, at virksomhedens ledelse efter afslutningen af det faglige møde i sætteriet kl. 11.05 og på ny kl. 12.30 blev gjort bekendt med, at typograferne nægtede at fremstille tirsdagsavisen. Ledelsen kunne da have hjemsendt typograferne for resten af arbejdsdagen, men valgte at lade dem blive på arbejdspladsen indtil den normale arbejdstid sluttede i sætteriet kl. 14. Når hertil kommer, at det må anses for godtgjort, at en del af det arbejde, der blev udført med den ikke færdiggjorte tirsdagsavis, ville have været anvendeligt i onsdagsavisen, findes virksomhedens ledelse ikke at kunne unddrage sig betaling for de timer, hvor typograferne arbejdede den pågældende dag. Dette er særlig klart for så vidt angår tiden indtil kl. 10.15, men må også gælde tiden efter det faglige mødes afslutning kl. 11.05, idet ledelsen til trods for typografernes tilkendegivelse beholdt dem på arbejdspladsen og kunne have anvendt dem til opgaver, de var villige til at udføre.

Som følge af det anførte tages klagernes principale påstand til følge.'

Med henvisning til, at det ved kendelsen er fastslået, at Fyens Stiftstidende har handlet overenskomststridigt ved uberettiget at have tilbageholdt løn for den 2. april 1985, og til, at der ikke har foreligget en kvalificeret fortolkningsmæssig tvivl om indklagedes forpligtelse til at betale løn, har klagerne herefter ved klageskrift af 10. september 1987 indbragt sagen for Arbejdsretten til afgørelse af den nedlagte bodspåstand.

For Arbejdsretten har teknisk direktør Carsten Østerbye forklaret, at det var ledelsens indtryk, at typograferne i sætteriet arbejdede på skrømt hele dagen den 2. april 1985, når man ikke ville lave tirsdagsudgaven. Man anså sig derfor berettiget til at trække typograferne i løn for denne dag. Det drejede sig for typograferne i sætteriet om en samlet lønsum på ca. 25.000 kr.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at Arbejdsrettens dom af 28. januar 1987 alene angik spørgsmålet, om Fyens Stiftstidende havde handlet overenskomststridigt ved at hjemsende typograferne ved arbejdstids ophør den 2. april 1985 kl. 14, og om virksomheden i den anledning havde forskyldt bod. Spørgsmålet, om det var berettiget eller uberettiget at trække typograferne i løn for den 2. april 1985, blev der derimod ikke taget stilling til ved dommen, der alene henskød spørgsmålet om opgørelsen af den betaling, typograferne havde krav på under den uberettigede hjemsendelse, til afgørelse af sædvanlig fagretlig vej. Dommen har således ikke taget stilling til det bodsansvar, som gøres gældende under denne sag.

Klagerne har videre anført, at opmandskendelsen af 7. juli 1987 utvetydigt fastslog, at det havde været uberettiget at foretage løntræk for den 2. april 1985, bortset fra tidsrummmet fra kl. 10.15 til kl. 11.05. Ved kendelsen er det således slået fast, at Fyens Stiftstidende har begået overenskomstbrud ved ikke at ville betale typograferne løn for disse timer, hvor de var til stede på arbejdspladsen og udførte arbejde, som kunne indgå i fremstillingen af onsdagsavisen. Dette overenskomstbrud må være bodspådragende. For så vidt angår tidsrummet indtil kl. 10.15, må dette resultat være utvivlsomt. Men det samme må gælde tidsrummet fra kl. 11.05 til arbejdstids ophør kl. 14, idet man fra ledelsens side valgte at lade typograferne blive på arbejdspladsen, uanset at de havde tilkendegivet, at de ikke ville arbejde med stoffet til tirsdagsavisen. Under disse omstændigheder får det uberettigede løntræk karakter af en efterfølgende straffeaktion over for typograferne. Der blev også i dette tidsrum udført arbejde, som kunne være brugt senere, og som det derfor var åbenbart, at der skulle betales løn for. Der er ikke godtgjort formildende omstændigheder. Boden må derfor udmåles under hensyntagen til, at den lønsum, virksomheden ville unddrage typograferne i sætteriet, androg omkring 25.000 kr.

De indklagede har anført, at Fyens Stiftstidende ved Arbejdsrettens dom af 28. januar 1987 er idømt bod for det samme forhold, som under denne sag er indbragt for retten med påstand om bod. Allerede som følge heraf må virksomheden frifindes, da det følger såvel af retsplejelovens regler om genoptagelse som af almindelige processuelle grundsætninger, at det er udelukket at føre retssag om samme retsforhold to gange, medmindre der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.

De indklagede har videre anført, at virksomheden handlede i god tro og ikke gjorde sig skyldig i nogen bevidst overtrædelse af overenskomsten, da man foretog løntræk for den 2. april 1985. Denne dag forsøgte man til det sidste at få tirsdagsavisen ud, men måtte konstatere, at det ikke lod sig gøre på grund af typografernes vægring ved at arbejde med tirsdagsudgaven. Det arbejde, der blev udført, var værdiløst for virksomheden, og den manglende tirsdagsavis kom til at koste bladet ca. 1 mio. kr. Under disse omstændigheder kan det ikke bebrejdes virksomheden - der efter arbejdsretlig praksis kun er forpligtet til at betale løn for brugbart arbejde - at man foretog løntræk som sket. Der er i hvert fald hverken sket bevidst tilsidesættelse af overenskomsten eller handlet groft uagtsomt, hvilket må være forudsætningen for, at der kan pålægges virksomheden bod.

Arbejdsretten skal udtale

Ved Arbejdsrettens dom af 28. januar 1987 i sag nr. 10.955 mellem parterne i nærværende sag fandtes Fyens Stiftstidende at have handlet overenskomststridigt ved den 2. april 1985 ved normal arbejdstids ophør kl. 14 at have hjemsendt de ansatte typografer og idømtes for dette overenskomstbrud en bod på 50.000 kr. til Dansk Typograf-Forbund. I modsætning hertil vedrører bodspåstanden i nærværende sag det forhold, at det ved en faglig voldgift er fastslået, at det var uberettiget af Fyens Stiftstidende at foretage løntræk for den 2. april 1985, bortset fra tidsrummet fra kl. 10.15 til kl. 11.05, d.v.s. for en tid, der lå forud for hjemsendelsen. Som anført af klagerne har den tidligere dom således ikke taget stilling til det bodsansvar, der gøres gældende under den foreliggende sag. De indklagedes påstand om frifindelse med henvisning til, at det som almindelig regel er udelukket at føre retssag om samme retsforhold to gange, kan derfor ikke tages til følge.

Efter det resultat, som opmanden under den faglige voldgift nåede til, må det lægges til grund, at Fyens Stiftstidende handlede overenskomststridigt ved at trække typograferne i løn for den 2. april 1985. En sådan underkendelse ved en faglig voldgift af en parts handlemåde er imidlertid ikke i sig selv ensbetydende med, at det begåede overenskomstbrud skal være bodspådragende. Afgørende i så henseende er efter arbejdsretlig praksis, om vedkommende part må antages at have været klar over, at den handlede overenskomststridigt, eller dog må antages at have udvist en sådan uagtsomhed, at et bodsansvar må skønnes at være en rimelig reaktion på overenskomstbruddet.

Ved opmandskendelsen er lagt til grund, at Fyens Stiftstidendes ledelse kunne have hjemsendt typograferne tidligere end sket den pågældende dag, men valgte at lade dem blive indtil normal arbejdstids ophør kl. 14, og at en del af det udførte arbejde ville have været anvendeligt i avisen den følgende dag. Med henvisning hertil udtaler opmanden, at ledelsen ikke kunne unddrage sig betaling for de timer, hvori typograferne arbejdede den pågældende dag, og at dette er særlig klart for så vidt angår tiden indtil det faglige møde kl. 10.15, men også må gælde tiden efter mødets afslutning kl. 11.05.

På denne baggrund finder Arbejdsretten, at i hvert fald underkendelsen ved den faglige voldgift af løntrækket for de timer forud for det faglige mødes begyndelse kl. 10.15, i hvilke der blev arbejdet normalt, må bevirke, at bod er forskyldt. Efter det foreliggende findes boden at burde fastsættes til 15.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Til Dansk Typograf-Forbund skal Fyens Stiftstidende betale en bod på 15.000 kr.

De indklagede skal betale sagens omkostninger, 2.000 kr., til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.442, s.488 og s.626, note 95, Knud Illum s.316, K 87.285 K.86.127, K.10.955 (A 1987, s.58).

Ved en arbejdsretsdom i sag 10.955 af 28. januar 1987 var det fastslået, at en virksomheds hjemsendelse af arbejdere var overenskomststridig og bodspådragende. Spørgsmålet om betaling af løn til arbejdere var henvist til sædvanlig fagretlig behandling. Ved en faglig voldgiftskendelse blev det fastslået, at virksomhedens vægring imod at betale løn for den dag hjemsendelsen havde fundet sted, havde været uberettiget, bortset fra et tidsrum fra kl. 10.15 til kl. 11.05 hvor arbejderne havde holdt fagligt møde.

Under en ny arbejdsretssag var der nedlagt påstand om bod for virksomhedens løntilbageholdelse.

Udtalt, at en underkendelse af en parts handlemåde ved faglig voldgift ikke i sig selv er ensbetydende med, at det begåede overenskomstbrud skal være bodspådragende. Med henvisning til voldgiftskendelsens bemærkning om, at det var særligt klart, at virksomheden ikke kunne unddrage sig betaling for så vidt angår tiden indtil det faglige møde, fandtes bod dog i dette tilfælde at være forskyldt. Boden fastsat til 15.000 kr.