Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Organisationsansvar 2.2. Bod ikke pålagt. Underbetaling.(* 1) (* 2) Arkitekt pålagt bod for overenskomststridig underbetaling. Teknisk Landsforbund (advokat Christian Harlang) mod Praktiserende Arkitekters Råd på egne vegne og for rådgivende arkitekt m.a.a. A, Holbæk (advokat Carsten Fentz). Dommere: Ole Espersen, Gade, Kiil (retsformand), Neergaard Larsen, Allan Nielsen, Kurt Petersen og Mols Sørensen.

Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Organisationsansvar 2.2. Bod ikke pålagt. Underbetaling.(* 1) (* 2) Arkitekt pålagt bod for overenskomststridig underbetaling. Teknisk Landsforbund (advokat Christian Harlang) mod Praktiserende Arkitekters Råd på egne vegne og for rådgivende arkitekt m.a.a. A, Holbæk (advokat Carsten Fentz). Dommere: Ole Espersen, Gade, Kiil (retsformand), Neergaard Larsen, Allan Nielsen, Kurt Petersen og Mols Sørensen.

Under denne sag har Teknisk Landsforbund indklaget Praktiserende Arkitekters Råd på egne vegne og for rådgivende arkitekt m.a.a. A Holbæk, for Arbejdsretten og har under domsforhandlingen nedlagt påstand om, at rådgivende arkitekt m.a.a. Jørgen Herold Andersen tilpligtes at anerkende, at han ved aflønningen af indretningsarkitekt J har foretaget brud på gældende overenskomst, at han tilpligtes at betale til Teknisk Landsforbund en efter rettens skøn fastsat alvorlig bod indeholdende 28.500 kr. i manglende betaling til J, og at Praktiserende Arkitekters Råd tilpligtes at betale en alvorlig bod til Teknisk Landsforbund for delagtighed i virksomhedens overenskomstbrud.

Praktiserende Arkitekters Råd har taget bekræftende til genmæle over for første led af forbundets påstand og har således erkendt, at der ved virksomhedens aflønning af J er begået brud på overenskomsten. Over for andet led af forbundets påstand har rådet, der er enig i den talmæssige opgørelse af efterbetalingskravet, påstået frifindelse og har subsidiært nedlagt påstand om, at der alene pålægges den pågældende arkitekt en mild bod. Endelig har rådet over for påstandens tredje led nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende

Med virkning fra den 6. maj 1985 blev J ansat som indretningsarkitekt hos rådgivende arkitekt m.a.a. A, Holbæk. For ansættelsesforholdet blev der af Arbejdsformidlingen i Holbæk udfærdiget en skriftlig »Ansættelsesaftale for funktionærer i henhold til arbejdsministeriets bek. om arbejdstilbud til ledige.« Aftalen blev underskrevet den 1. august 1985. Af aftalen fremgår, at lønnen ved tiltrædelsen var aftalt til 11.524 kr. pr. måned og arbejdstiden indtil videre til 40 timer om ugen.

Ved skrivelse af 27. august 1987 blev J opsagt med lovligt varsel til fratræden med udgangen af november 1987. Om grunden til opsigelsen hedder det i skrivelsen

»Da mit håb om, at tegnestuen efterhånden fik tildelt flere indretningsarbejder, ikke er blevet indfriet, og behovet for arbejdskraft på tegnestuen således ikke falder indenfor dit primære kvalifikationsområde, ser jeg mig nødsaget til at opsige vor ansættelsesaftale af 01.08.85 samt aftale af 29.08.86 om nedsat tid.«

Efter modtagelsen af opsigelsesskrivelsen rettede J henvendelse til forbundet, der i skrivelse af 15. oktober 1987 til Praktiserende Arkitekters Råd rejste krav om efterbetaling af løn med henvisning til, at J under sin ansættelse ikke havde modtaget overenskomstmæssig løn. I skrivelsen hedder det bl.a.

»Det kan ikke være den ovennævnte virksomhed ubekendt, at der er overenskomst på området - idet PAR i sin medlemsorientering, efter vores vidende, skulle have givet meddelelse herom til de virksomheder, der har medlemskab af PAR.

Der er her tale om en virksomhed, der ikke ønsker at stå solidarisk med øvrige overenskomstdækkede PAR-medlemmer.

Det skal iøvrigt oplyses at vort medlem pr. 13. april 1987 er gået på barselsorlov - og fortsat er.

Som det fremgår af vores vedlagte bilag, har Deres medlemsvirksomhed unddraget sig for at betale vort medlem overenskomstmæssig løn p.t.

på ialt kr. 28.118,54

Feriepenge kr. 4.896,39

Overarbejde kr. 2.834,45

Ialt kr. 35.859,47 ==========

Vi skal ikke undlade at bemærke, at forbundet ser alvorligt på sagen, men at vi forinden der foretages videre skridt for en fagretlig behandling skal foreslå, at der PAR og TL imellem aftales en dato for afholdelse af et mæglingsmøde jvf. overenskomstens § 17 stk. 3.«

Det begærede mæglingsmøde afholdtes den 5. november 1987. I referatet fra mødet hedder det bl.a.

»Teknisk Landsforbund har i brev af 15. oktober 1987 bilagt opgørelse over lønninger for J for perioden 1. maj 1985 til 1. august 1987 fremsat krav om efterbetaling af i alt kr. 35.859,47. Teknisk Landsforbund har i forbindelse med mæglingsmødet desuden fremført, at der på grund af opsigelse under barselsorlov skal betales fuld løn i hele opsigelsesperioden.

PAR anfægter ikke, at der i ansættelsesperioden er sket underbetaling i forhold til overenskomsten, hvilket fremgår ved en sammenligning af overenskomstens løntabeller med lønsedlerne for J. Men PAR er af den opfattelse, at overenskomstbruddet er sket ved medvirken af begge parter, idet J ikke har fremført, at den udbetalte løn er i strid med overenskomsten, hvorfor hun gennem sin passivitet har fortabt sine rettigheder.

TL har tilbudt, at sagen forliges ved betaling af i alt kr. 25.000,00 til fuld og endelig afgørelse. PAR har afvist dette og i stedet tilbudt, at der med udgangspunkt i TLs henvendelse til PAR af 15. oktober 1987 regnes 3 måneder tilbage, således at der i denne 3 måneders periode efterbetales, hvad der måtte mangle i den hidtidige betaling af fuld overenskomstmæssig løn.

TL opretholder sit krav om betaling af kr. 25.000,00 og ønsker ikke at modtage PARs tilbud om regulering 3 måneder bagud fra 15. oktober 1987. Herudover kræver TL fortsat betaling af fuld løn i hele opsigelsesperioden.

TL forbeholder sig sin stilling til sagens videre forløb.«

Forud for overenskomstfornyelsen pr. 1 april 1985 omfattede parternes overenskomst ikke indretningsarkitekter. Den nye overenskomst, der således fra denne dato kom til at omfatte indretningsarkitekter, blev først færdigforhandlet og underskrevet den 20. september 1985, d.v.s. efter oprettelsen af den skriftlige ansættelsesaftale for J.

For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af arkitekt A og fuldmægtig Paul K. Jeppesen, Praktiserende Arkitekters Råd.

Arkitekt A har forklaret, at han begyndte egen virksomhed i efteråret 1983 og i en periode forud for J ansættelse havde beskæftiget en teknisk assistent, der imidlertid var fratrådt nogen tid forinden hendes ansættelse. Ansættelsen af J skete, efter at han havde henvendt sig til Arbejdsformidlingen i Holbæk om ansættelse af en sekretær til udførelse af skrivearbejde. Han fik da tilbudt J, der også kunne tage del i tegnearbejdet og måske være med til at udvide virksomhedens virkefelt. J og han drøftede aflønningen og blev enige herom. De følte begge, at de kunne være tilfredse, også fordi J ikke havde været i arbejde tidligere og var ganske på det rene med, at det var vigtigt at komme i gang. Han var ikke ved hendes ansættelse klar over, hvad hun skulle have efter overenskomsten, som dengang ikke omfattede indretningsarkitekter. Han gik derfor ud fra timelønnen for tekniske assistenter. På et tidspunkt i sommeren 1986 ønskede J højere løn og henviste til overenskomsten. Afhørte konstaterede da, at hun ikke fik overenskomstmæssig løn, men afslog at betale hende højere løn, idet han gav udtryk for, at han gerne ville beholde hende, men at han ikke havde råd til at give hende løn efter overenskomsten. Hvis hun ikke kunne acceptere dette, ville han være nødt til at ansætte en kontormedhjælper i stedet for hende. J var herefter indforstået med at fortsætte som hidtil. Det kom derfor som en stor overraskelse for ham, da hun efter opsigelsen i august 1987 gennem sin organisation rejste krav om efterbetaling af løn.

Fuldmægtig Paul K. Jeppesen har forklaret, at overenskomstfornyelsen pr. 1. april 1985, hvorved overenskomsten udvidedes til at omfatte også indretningsarkitekter, først blev færdigforhandlet i løbet af august måned 1985. Forhandlingsresultatet blev offentliggjort i august/september s.å. Vidnet deltog i mæglingsmødet den 5. november 1987 og havde forud drøftet sagen med arkitekt A. Man erkendte, at der var begået brud på overenskomsten, men gav udtryk for, at J burde have gjort opmærksom herpå langt tidligere end sket.

Til støtte for de nedlagte påstande har forbundet anført, at virksomheden har erkendt, at der er begået brud på overenskomsten ved at underbetale J. Der bør derfor pålægges virksomheden en alvorlig bod, indeholdende efterbetalingsbeløbet 28.500 kr., idet der ikke foreligger undskyldende omstændigheder. Ved bodsudmålingen må der således ses bort fra de omstændigheder, der er gjort gældende fra virksomhedens og rådets side, hvorefter J har accepteret en aflønning i strid med overenskomsten og ved passivitet har mistet sit krav på efterbetaling. Dette følger af, at det er et grundlæggende arbejdsretligt princip, at rådigheden over overenskomsten tilkommer overenskomstparterne, ikke den enkelte arbejdstager.

For så vidt angår det påståede organisationsansvar har forbundet anført, at rådet medio oktober 1987 blev gjort bekendt med, at der var begået brud på overenskomsten, og herefter straks burde have levet op til sine forpligtelser. I stedet gjorde rådet blot gældende, at det var sket med begge parters indforståelse, og at kravet på efterbetaling var tabt ved passivitet, hvilket klart viser, at man fuldstændig har misforstået de arbejdsretlige regler. Uanset at man er blevet gjort opmærksom herpå, har dette ikke ført til, at man har anerkendt efterbetalingskravet. Der er således to forhold, som kan bebrejdes rådet: at man ikke straks i oktober 1987 eller i hvert fald senest ved mæglingsmødet i november s.å. klart erkendte, at der var begået brud på overenskomsten, og at man ikke pressede på over for virksomheden for at få denne til at imødekomme efterbetalingskravet. Man har på denne måde indtaget et standpunkt, som var åbenlyst uholdbart og derfor må være bodspådragende, jfr. Arbejdsrettens dom af 22. maj 1986 i sag nr. 10.924.

Praktiserende Arkitekters Råd har anført, at virksomheden vel har begået overenskomstbrud ved ikke at aflønne J efter overenskomsten, men at der foreligger sådanne undskyldende eller formildende omstændigheder i sagen, at der ikke bør idømmes bod eller i hvert fald kun en mild bod. Da ansættelsesaftalen blev underskrevet, var der således fortsat forhandlinger om den nye overenskomst, som var den første, der kom til at omfatte indretningsarkitekter. Først på et endnu senere tidspunkt fik man kendskab til bestemmelserne i overenskomsten. J blev derfor ikke indplaceret korrekt lønmæssigt ved sin ansættelse. Hertil kommer, at hun også selv er skyld i den skete underbetaling. Hun fremsatte således i sommeren 1986 et ønske om aflønning efter overenskomsten, men accepterede at fortsætte, uden at dette ønske blev imødekommet. Først efter opsigelsen henved et år senere rejste hun så kravet om efterbetaling. Denne passivitet fra hendes side må bevirke, at kravet ikke nu kan gøres gældende. På mæglingsmødet i november 1987 erkendte man fra rådets side, at der var begået brud på overenskomsten, hvorefter man forhandlede om en forligsmæssig løsning af efterbetalingskravet. Under disse omstændigheder har rådet ikke gjort sig delagtig i det begåede overenskomstbrud og må derfor frifindes for påstanden om bod.

Arbejdsretten skal udtale

Ved afgørelsen af, om virksomheden skal idømmes bod for det overenskomstbrud, som ubestridt er sket ved underbetalingen af J, lægger retten til grund, at arkitekt A - der i hvert fald fra slutningen af september 1985 havde mulighed for at blive bekendt med overenskomstens lønbestemmelser for indretningsarkitekter - i sommeren 1986 afslog at betale J overenskomstmæssig løn, efter at denne havde fremsat ønske herom. Der finder herefter ikke grundlag for at lade bodsansvaret bortfalde. Den omstændighed, at J trods afslaget valgte at fortsætte sit arbejde i virksomheden og derefter først rejste krav om efterbetaling henved et år senere, kan som anført af forbundet ikke føre til, at efterbetalingskravet ikke kan gøres gældende. Det findes derimod rimeligt at tage også denne omstændighed i betragtning ved fastsættelsen af boden for det begåede overenskomstbrud, idet virksomheden efter det foreliggende ville have opsagt J tidligere end sket og have erstattet hende med en kontormedhjælper, såfremt hun ikke i sommeren 1986 havde valgt at fortsætte på uændrede vilkår, hvorved virksomhedens tilkendegivne behov for begrænsning af lønudgifterne blev tilgodeset. Den af virksomheden forskyldte bod findes herefter passende at kunne fastsættes til 35.000 kr., indeholdende 28.500 kr. i manglende betaling til forbundets medlem J.

For så vidt angår bodspåstanden over for Praktiserende Arkitekters Råd lægger retten til grund, at rådet under mæglingsmødet den 5. november 1987 klart erkendte, at der var begået overenskomstbrud ved den skete underbetaling af J. Af referatet fra mæglingsmødet fremgår, at parterne herefter drøftede forskellige forligsmuligheder vedrørende efterbetalingskravet med udgangspunkt i forbundets skrivelse af 15. oktober 1987, hvori kravet var opgjort til 35.859,47 kr. mod nu 28.500 kr., men at disse forligsforhandlinger endte, uden at der kunne opnås enighed om efterbetalingens størrelse. Da rådet således under mæglingsmødet har erkendt det skete overenskomstbrud, og da rådet efter de resultatløse forligsforhandlinger om efterbetalingens størrelse ikke har været forpligtet til at pålægge virksomheden at imødekomme forbundets efterbetalingskrav - så meget mindre, som kravet dengang syntes opgjort forkert - har rådet ikke gjort sig delagtig i det begåede overenskomstbrud og vil derfor være at frifinde.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten findes hver af parterne at burde betale 1.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, rådgivende arkitekt m.a.a. A, Ahlgade 45, 4300 Holbæk, skal anerkende, at han ved aflønningen af indretningsarkitekt J har begået brud på gældende overenskomst, og skal inden 14 dage efter denne doms afsigelse betale en bod på 35.000 kr. til Teknisk Landsforbund.

Indklagede, Praktiserende Arkitekters Råd, frifindes.

I sagsomkostninger skal Teknisk Landsforbund og Praktiserende Arkitekters Råd hver betale 1.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.526 ff.

En arkitekt havde underbetalt en ansat arkitekt i forhold til overenskomstens bestemmelser, og idømtes en bod herfor. Det toges ved bodsfastsættelsen i betragtning, at den ansatte efter at have fået afslag på en anmodning om overenskomstmæssig løn fortsatte sit arbejde i virksomheden og først rejste efterbetalingskrav henved et år senere, og at hun efter det foreliggende ville være blevet opsagt tidligere end sket, hvis hun ikke havde valgt at fortsætte på uændrede vilkår. Arbejdsgiverforeningen fandtes klart at have erkendt, at der var begået overenskomstbrud ved den skete underbetaling og fandtes ikke at have været forpligtet til at pålægge sit medlem at imødekomme et efterbetalingskrav. Herefter frifandtes arbejdsgiverforeningen for en påstand om organisationsansvar.