Normens § 5, stk. 2. Organisationsansvar 2.2, Bod ikke pålagt. 3.2. Bod ikke pålagt (* 1) (* 2) Normens § 5, stk. 2, giver den enkelte arbejder ret til at nægte at udføre arbejde med asbestholdige materialer. Arbejdstagerorganisationerne har ikke pligt til at pålægge medlemmer at udføre arbejdet. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for AJS Tømrer- og Snedkerforretning ApS (advokat Michael v. Kauffmann) mod Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark (advokat Bent Osborg) Dommere: Bisgaard, Bjerregaard (retsformand), Degerbøl, Engelbrechtsen, Arnold Hansen, Jørgen Pedersen og Westergaard.

Normens § 5, stk. 2. Organisationsansvar 2.2, Bod ikke pålagt. 3.2. Bod ikke pålagt (* 1) (* 2) Normens § 5, stk. 2, giver den enkelte arbejder ret til at nægte at udføre arbejde med asbestholdige materialer. Arbejdstagerorganisationerne har ikke pligt til at pålægge medlemmer at udføre arbejdet. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for AJS Tømrer- og Snedkerforretning ApS (advokat Michael v. Kauffmann) mod Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark (advokat Bent Osborg) Dommere: Bisgaard, Bjerregaard (retsformand), Degerbøl, Engelbrechtsen, Arnold Hansen, Jørgen Pedersen og Westergaard.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for AJS Tømrer- og Snedkerforretning ApS indklaget Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for Arbejdsretten for delagtighed i overenskomststridige, kollektive arbejdsvægringer.

Klagerne har nedlagt følgende påstande

1. Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark har begået overenskomstbrud i forbindelse med den af forbundets medlemmer siden den 23. november 1987 etablerede arbejdsvægring på virksomheden AJS Tømrer- og Snedkerforretning ApS.

2. Til Dansk Arbejdsgiverforening betaler Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark en efter rettens skøn fastsat bod.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er efter det oplyste følgende

AJS Tømrer- og Snedkerforretning ApS havde fået overdraget en entreprise i forbindelse med opførelse af bygninger på Foulum Forsøgsanlæg, der ejes af Landbrugsministeriet. Entreprisen omfattede bl.a. oplægning af B9 eternitplader.

B9 eternitplader indeholder asbest, men ifølge bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest er det indtil den 30 juni 1988 tilladt at anvende sådanne plader. På et møde på arbejdspladsen den 27. oktober 1987, hvori deltog repræsentanter fra Arbejdstilsynet, blev repræsentanter for håndværkerne gjort bekendt med, at alle gældende krav og bestemmelser var opfyldt, og at Landbrugsministeriet efter aftale med Arbejdstilsynet var indstillet på at gennemføre de ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger, som ifølge Arbejdstilsynets anvisninger ville give den optimale sikkerhed i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Den 29. oktober 1987 valgte de tømrersvende, der skulle udføre arbejdet, en sikkerhedsrepræsentant. Den 30. oktober 1987 fremsendte svendene en akkordseddel, hvori de krævede alt arbejde med asbest betalt med 150 kr. pr. time pr. mand. Kravet blev afvist af arbejdsgiveren.

Den 3. november 1987 sendte Tømrerforbundets afdeling 11 en sålydende skrivelse til Byggefagene og Fællesorganisationerne i Midtsjælland.

»FOR ET ASBESTFRIT DANMARK - NEJ TIL ASBEST !!!

Gode kammerater!

Som det sikkert er jer bekendt, har herværende afdeling af Snedker- og Tømrerforbundet og vort forbund, igennem længere tid forsøgt at få sat en stopper for landbrugsministeriets oplægning af asbestholdige tagplader, på ministeriets forsøgsgård i Foulum ved Viborg.

På trods af en forholdsvis massiv pressedækning og flere henvendelser til landbrugsministeren (Laurits Tørnæs), har denne endnu ikke reageret på vore henvendelser.

Sagen går i korthed ud på, at landbrugsministeriet netop har startet 3. etape af byggeriet på forsøgsgården i Foulum. I denne etape skal der oplægges ca. 20.000 m2 asbestholdige tagplader. Herværende afdeling har forsøgt at få stoppet dette vanvid, bl.a. med henvisning til, at det er almindelig erkendt at arbejde med asbest er dødsensfarlig. men også med henvisning til, at regeringen i 1986 proklamerede »Det asbestfri Danmark«.

HVORFOR erstatter ministeriet ikke asbestpladerne med plader der er asbestfrie og ufarlige at arbejde med ??

Vi ved det ikke!!

Men vi ved at materialet er dødsensfarlig at arbejde med og vi kan ikke se nogen fornuft i, at oplægge de mange plader, når de kan erstattes med ufarlige plader.

På den baggrund skal der hermed lyde en kraftig opfordring til at deltage i en

DEMONSTRATION på

Forsøgsgården i Foulum

Fredag d. 6. nov. kl. 14.30

(se vedlagte oversigtskort samt plakater).

Vi skal på det kraftigste anmode jer om at sende folk og faner til demonstrationen, så det kan blive en manifestation, der får politikerne på andre og bedre tanker, til gavn for det samlede arbejdsmiljø.

Mød op!»

I en udateret skrivelse har tømrersvendene på byggepladsen udtalt

»Vedrørende asbestsagen i Foulum.

Vi har holdt skurmøder ang. asbesten, hvor vi alle var enige om, at der skulle gøres noget ved dette problem.

Vi har haft en del kontakt med arbejdstilsynet, hvor vi fik at vide hvordan vi skulle forholde os med hensyn til arbejdet med asbesten.

Vi kontaktede medierne for om De evt. ville tage problemet op. Siden har S.T. Forbundet fulgt sagen op, Bjørn Westh har taget kontakt med Laurits Tørnæs. Forbundsformand Bent Larsen har også haft kontakt med landbrugsministeren.

Landbrugsministerens afgørelse med oplægningen af pladerne har medført, at S.T. Forbundet har nedlagt forbud mod oplægning af asbestholdige plader for samtlige S.T. medlemmer.

Sagen er nu blevet forelagt landbrugsministeren på mange måder, og vil nu blive taget op i folketinget til nærmere debat og afgørelse. Indtil denne afgørelse forelægger, er vi fyret fra A.J.S. Trods de mange misforståelser, er det ikke firmaet A.J.S. vi anklager for kynisk misbrug af menneskeliv og resourse frås af skatteborgernes penge, men landbrugsminister Laurits Tørnæs.«

Den 23. november 1987 kl. 7.00 nægtede tømrersvendene at oplægge B9 eternitpladerne. I referatet af et fællesmøde den 24. november 1987 er udtalt

»Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at arbejdet foregår fuldt lovligt, og at metode og arbejdspladsens indretning er godkendt af Arbejdstilsynet. Arbejdsgiverside præciserede, at det pågældende materiale anvendes i henhold til bestemmelser og krav fra bygherren.

Fra arbejdsgiverside krævede man, at Snedker- og Tømrerforbundet erkendte, at arbejdsvægringen er overenskomststridig og at arbejdet straks skal normaliseres.

Forbundet fik under fællesmødet udleveret Snedker- og Tømrerforbundet afdeling 11's skrivelse af 3. november 1987 og udateret erklæring fra de på arbejdspladsen værende tømrersvende.

Forbundet opfordrede til at tilkendegive, at hverken Snedker- og Tømrerforbundet eller den pågældende afdeling vil modsætte sig, at medlemmer af forbundet udfører det pågældende arbejde, og at det alene er den enkelte tømrersvends afgørelse at tage stilling til, om han vil udføre arbejdet.

Forbundet kunne ikke medvirke til at erklære arbejdsvægringen for overenskomststridig, og forbundet kunne heller ikke tilkendegive, at arbejdet frit kan udføres af andre medlemmer af forbundet.

Forbundet gjorde gældende, at det i henhold til en tidligere kendelse fra Arbejdsretten, er op til den enkelte lønmodtager at tage stilling til, hvorvidt han vil udføre arbejdet.

Under hensyntagen hertil kunne forbundet ikke medvirke til at pålægge de enkelte lønmodtagere at udføre arbejdet.

Endvidere gjorde arbejdstagerne gældende, at Normens regler for liv, ære og velfærd er afgørende i forholdet.«

I fagbeskrivelsen for Foulum-byggeriet er anført: »Ved de foreskrevne eternitprodukter skal der anvendes Ny-eternit, asbestfri, såfremt de er i produktion. Dansk Eternit har i en skrivelse af 22. februar 1988 oplyst, at plader i profil B9 i asbestfri udførelse (Ny Eternit) endnu ikke var markedsført, og at de ikke kunne forventes at ville blive det før i maj 1988.

I en artikel i Viborg Stifts Folkeblad fra den 4. november 1987 er bl.a. anført

»Snedker- og Tømrerforbundet tager nu skrappere midler i brug for at forhindre pålægningen af asbest-tagplader på statens forsøgsbygninger i Foulum. Forbundets hovedbestyrelse har pålagt sine medlemmer i Viborg at nægte at arbejde med asbesten, og samtidig er der planlagt en demonstration.«

I en artikel i dagbladet Det fri Aktuelt fra den 20. november 1987 er bl.a. anført

»Forbundsformand Bent Larsen, Snedker- og Tømrerforbundet, fastholder sin opfordring til medlemmerne om ikke at medvirke til at opsætte de asbestholdige tagplader på statens forsøgsgård Foulum.

Bent Larsen er klar over, at medlemmerne og forbundet vil kunne blive indklaget for Arbejdsretten for ikke at udføre arbejdet. Og han er klar over, at forbundet vil kunne drages til ansvar.

»Men jeg imødeser en sag om organisationsansvar med sindsro, hvis Landbrugsministeriet virkelig kan få sig selv til at rejse den«, siger Bent Larsen til Det fri Aktuelt.'

Bygningsinspektør O. Kenneth Petersen har bl.a. forklaret, at bygherren havde respekt for arbejdet med asbest, og at man derfor gik med til sikkerhedsforanstaltninger udover asbestbekendtgørelsens krav. Arbejdsvægringen har medført en merudgift på over en halv million kr.

Klagerne har anført, at arbejdernes arbejdsvægring har været uberettiget og overenskomststridig, fordi betingelsen i § 5, stk. 2, i »Norm for regler for behandling af faglig strid« om, at hensynet til liv, velfærd eller ære skal afgive tvingende grunde til at standse arbejdet, ikke var opfyldt. Denne bestemmelse hjemler kun ret for den enkelte arbejdstager til i en konkret situation at bryde fredspligten, såfremt vedkommende med berettigelse finder, at hans liv, velfærd eller ære er truet. Både materialet og arbejdsmetoden var lovlig efter de gældende regler, som er blevet udarbejdet i samarbejde med arbejdsmarkedets organisationer. Arbejdsgiveren ville endda foretage yderligere foranstaltninger for at formindske risikoen. Arbejdstilsynet havde godkendt arbejdsforholdene, og der må i sådanne sager ved bedømmelsen af, om arbejdernes liv eller velfærd er truet, lægges helt afgørende vægt på Arbejdstilsynets opfattelse. Tømrersvendenes arbejdsvægring må antages at skyldes, at de var utilfredse med, at deres lønkrav på 150 kr. pr. time ikke blev opfyldt.

Klagerne har videre gjort gældende, at Snedker- og Tømrerforbundet har gjort sig delagtig i arbejdsvægringen, dels ved ikke på fællesmødet at ville give medlemmerne pålæg om at udføre arbejdet, dels ved formandens udtalelser til Det fri Aktuelt, hvori han opfordrer medlemmerne til ikke at arbejde med asbest. I Arbejdsrettens dom af 12. juni 1986 i sagerne nr. 86.130 og 86.131 har retten udtalt, at Normens § 5, stk. 2, ikke kan legitimere iværksættelse af kollektive skridt fra organisationernes side.

De indklagede har anført, at arbejderne i medfør af Normens § 5, stk. 2, var berettiget til at nægte at oplægge de asbestholdige plader, fordi arbejdet dermed frembød fare for deres liv eller velfærd. I den nævnte dom af 12. juni 1986 udtalte Arbejdsretten også: »Såvel de fremlagte lægelige oplysninger om asbests farlighed som den omstændighed, at de gældende tilladelser til at fremstille, importere og anvende asbest eller asbestholdigt materiale er gjort tidsbegrænsede med henblik på senere gennemførelse af et generelt forbud herimod, viser, at sygdomsrisikoen ved arbejde med asbestholdige produkter selv ved iagttagelse af foreskrevne sikkerhedsforskrifter er erkendt.« Det er rigtigt, at arbejdstagerorganisationerne har deltaget i forhandlinger om regler for arbejde med asbest og asbestholdige materialer, men de er under disse forhandlinger kun gået med til, at sådant arbejde må udføres i tiden indtil den 1. april 1987.

De indklagede har videre anført, at Tømrerforbundet ikke har haft nogen pligt til at pålægge medlemmerne at udføre det omhandlede arbejde, som frembrød fare for deres liv eller velfærd. Forbundet har ikke forbudt medlemmerne at udføre arbejdet, men har kun vejledt og rådgivet medlemmerne ved at oplyse om farerne ved arbejdet, og det er ikke overenskomststridigt.

Arbejdsretten skal udtale

Ifølge Arbejdsmiljølovens § 72 har Arbejdstilsynet bl.a. til opgave at vejlede om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, at holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvikling med henblik på forbedring af arbejdet for sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet og at påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes. Efter lovens § 77 kan Arbejdstilsynet, hvis det skønner det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, påbyde, at faren straks imødegås, herunder eventuelt standse arbejdet. Ved bedømmelsen af, om en arbejdsopgave frembyder en sådan risiko for arbejdernes liv eller velfærd, at de i henhold til Normens § 5, stk. 2, kan nægte at udføre den, må der i almindelighed tillægges Arbejdstilsynets godkendelse af arbejdsforholdene afgørende betydning.

Ved bekendtgørelse nr. 468 af 13. november 1979 om anvendelse af asbest blev det forbudt at fremstille, importere eller anvende asbestholdigt materiale af nogen art. Det var dog tilladt i tiden indtil den 1. januar 1985 at fremstille, importere og anvende asbestcementprodukter med maksimalt 20 vægtprocent asbest til tagbeklædning og facadebeklædning. Ved bekendtgørelse nr. 161 af 26. marts 1984 blev fristen ændret til den 1. januar 1990. Ved bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 blev undtagelsesbestemmelsen på ny ændret, således at det indtil den 31. december 1987 var tilladt at importere asbestcementprodukter til udvendig brug (med maksimalt 10 vægtprocent asbest), herunder bølgeplader B9, Anvendelse af disse plader er tilladt indtil den 30. juni 1988.

Som det fremgår af disse bekendtgørelser er sundhedsrisikoen ved at arbejde med asbestprodukter klart erkendt af arbejdsmiljømyndighederne, og det er nu helt forbudt at oplægge asbestholdige B9 bølgeplader fra den 30. juni 1988. I en sådan situation findes arbejderne i medfør af Normens § 5, stk. 2, at have været berettiget til at nægte at oplægge de asbestholdige plader. Snedker- og Tømrerforbundet har herefter ikke haft nogen pligt til at pålægge medlemmerne at udføre arbejdet. Det er ikke bevist, at forbundet har forbudt medlemmerne at udføre arbejdet, og forbundets adfærd kan kun betragtes som en vejledning og rådgivning til medlemmerne, der ikke er overenskomststridig.

De indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., skal betales af klagerne.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark frifindes i denne sag.

I sagsomkostninger skal klagerne betale 2.000 kr. til Arbejdsretten inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.287 ff, Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.147, K 86.130 og 131 (A1986, s.151).

I anledning af at arbejdere i nogle tilfælde i november 1987 og januar 1988 havde vægret sig ved at arbejde med asbestholdige B9 eternitplader, uagtet arbejdsforholdene havde været godkendt af Arbejdstilsynet, blev der rejst sag mod vedkommende fagforbund og nogle forbundsafdelinger for meddelagtighed i arbejdsvægringerne, for forbundets vedkommende med påstand om bod for ikke at have pålagt medlemmerne at udføre det af arbejdsgiveren fastsatte arbejde med eternitpladerne.

Ved 3 domme afsagt af Arbejdsretten den 6. juni 1988 blev det bl.a.

under henvisning til, at det fra 30. juni 1988 er forbudt at anvende B9 eternitplader, fastslået, at Normens § 5, stk. 2 gav arbejderne ret til at nægte at arbejde med pladerne. Forbundet havde derfor ikke haft pligt til at pålægge arbejderne at udføre arbejder. Det fandtes ikke godtgjort, at arbejderorganisationerne havde forbudt arbejderne at udføre arbejder. Herefter frifandtes forbundet og forbundsafdelingerne.