Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvovidt kollektiv overenskomst foreligger (* 1) (* 2) Kollektiv overenskomst forelå ikke. Arbejdsrettens dom af 3. juni 1988 i sag nr. 87.079: Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Landsforeningen af Forsorgsledere i Danmark (advokat Poul Gudberg) mod Københavns kommune (advokat Mariann Norrbom) Dommere: Bisgaard, Bæhring, Georg P. Kofod, Gert Kristensen, Mundt (retsformand), Sløk og Aage Sørensen.

Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvovidt kollektiv overenskomst foreligger (* 1) (* 2) Kollektiv overenskomst forelå ikke. Arbejdsrettens dom af 3. juni 1988 i sag nr. 87.079: Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Landsforeningen af Forsorgsledere i Danmark (advokat Poul Gudberg) mod Københavns kommune (advokat Mariann Norrbom) Dommere: Bisgaard, Bæhring, Georg P. Kofod, Gert Kristensen, Mundt (retsformand), Sløk og Aage Sørensen.

Under denne sag har Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Landsforeningen af Forsorgsledere i Danmark indklaget Københavns kommune med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at der består overenskomst mellem Københavns kommune og Landsforeningen af Forsorgsledere i Danmark vedrørende de på de selvejende institutioner i Københavns kommune ansatte medlemmer af Landsforeningen af Forsorgsledere.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

Den 27. januar 1977 fremsendte Landsforeningen af Forsorgsledere i Danmark en skrivelse af følgende indhold til alle under Københavns kommune hørende private plejehjem

»Vedr. »TILTRÆDELSESERKLÆRING«.

Da lederen af ovennævnte plejehjem er medlem af Landsforeningen af Forsorgsledere (LFD) og derfor omfattet af overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og LFD, tillader man sig herved at fremsende tiltrædelseserklæring, idet der samtidig henvises til socialministeriets cirkulære af 9. marts 1971, kap I, §3 stk. 2, samt funktionærlovens § 10 som vejledende i ansættelsesforholdet.

Med baggrund i ovenstående anmodes bestyrelsen om at underskrive og returnere vedlagte to eksemplarer af tiltrædelseserklæringen.

Tilsvarende henvendelse fremsendtes den 23. november 1977 og på ny den 24. januar 1978.

Den 16. februar 1978 skrev Københavns kommunes socialdirektorat bl.a. således til »Margrethehjemmet«, der havde fået henvendelsen

»I den anledning skal opmærksomheden henledes på, at Københavns kommune ikke har overenskomst med Landsforeningen af Forsorgsledere, hvorfor socialdirektoratet må fraråde institutionerne at underskrive den fremsendte tiltrædelseserklæring.

Såfremt institutionerne alligevel måtte føle sig foranlediget til at underskrive kan Københavns kommune ikke være forpligtet heraf, og således ikke gennem sine betalinger til driften yde tilskud til eventuelle merudgifter en underskrivelse af tiltrædelseserklæringen måtte medføre.

Da der med den fremsendte tiltrædelseserklæring er tale om et fagligt overenskomstspørgsmål, har socialdirektoratet imidlertid anmodet kommunens løndirektorat om at gøre sagen til genstand for behandling.«

Den 27. september 1978 meddelte Københavns kommunes plejehjemsadministration 25 plejehjem, hvoriblandt »Margrethehjemmet«, »at direktoratet for Københavns kommunes lønnings- og pensionsvæsen har meddelt, at man derfra intet har at indvende imod, at de respektive bestyrelser tiltræder den mellem ovennævnte instanser indgåede overenskomst.« Landsforeningen fik kopi af meddelelsen.

Den 21. maj 1982 anmodede Landsforeningen Københavns kommune ved en skrivelse, stilet til kommunens direktorat for lønnings- og pensionsvæsen, om at tiltræde overenskomsten mellem Landsforeningen og Kommunernes Landsforening/F.K.K.A., der på dette tidspunkt var færdigforhandlet og underskrevet.

Henvendelsen besvaredes den 19. oktober 1982 med, »at man ikke finder grundlag for at imødekomme Landsforeningens forslag.« Det tilføjedes, »at man herfra vil være indstillet på med foreningen at drøfte løn- og øvrige ansættelsesvilkår for de ved de selvejende plejeinstitutioner, hvormed Københavns kommune har indgået driftsoverenskomst, ansatte forsorgsledere i de tilfælde, pågældende er medlem af foreningen.«

På Landsforeningens anmodning fandt der derefter den 24. november 1982 en forhandling sted med kommunen »vedrørende overenskomstforhold for de administrative forstandere og forstandere - bortset fra sygeplejersker i klassificerede stillinger - ved de selvejende institutioner (plejehjem m.v.) i København.« I skrivelse af 26. april 1983 meddelte Landsforeningen kommunens direktorat for lønnings- og pensionsvæsen efter en aftale på ovennævnte møde, at stillingen som forstander på 15 nærmere angivne institutioner »naturligt falder ind under vort forhandlingsområde, hvorefter vi anmoder Københavns kommune om en overenskomst.«

Den 1. juni 1983 bragte Landsforeningen besvarelsen af henvendelsen i erindring. Det anføres i skrivelsen, at foreningen som faglig organisation »efter funktionærlovens § 10, stk. 2« har ret til en forhandling med arbejdsgiverparten om løn- og arbejdsvilkår. Skrivelsen fortsætter: »Vi skal derfor opfordre Københavns kommune til snarest at indkalde til den anmodede forhandling, hvorunder vi gerne vil have klarlagt løn- og ansættelsesvilkårene for de nævnte ledere samt klarlagt kommunens holdning til indgåelse af et egentligt overenskomstforhold med vor forening vedrørende disse ledere og eventuelle andre fremtidige ledere på de selvejende institutioner i Københavns kommune.«

Der afholdtes derefter den 7. juli 1983 et møde i løndirektoratet, hvor kommunen på ny afviste det fremsatte krav om overenskomst, men det tilføjedes fra kommunens side, at man var indstillet på at drøfte løn- og øvrige ansættelsesvilkår for de forsorgsledere, der var medlemmer af foreningen. Derefter var de konkrete ansættelsesvilkår for nogle af plejehjemsforstanderne genstand for forhandling på mødet.

Da der ikke på mødet havde kunnet opnås enighed om en omklassificering af stillingen som leder af Bispebjerghjemmet i København - besat med plejehjemsleder J1 - anmodede Landsforeningen i en skrivelse af 26. september 1983 Arbejdsretten »om at udpege en mæglingsmand til videreførelse af forhandlingerne vedrørende J1's løn- og ansættelsesvilkår m.v., jfr. funktionærlovens §§ 10-14.« Denne sag var herefter genstand for forhandling under medvirken af mæglingsmand i henhold til funktionærlovens regler herom.

Den 30. oktober 1984 meddelte kommunens plejehjemsadministration de plejehjem, hvormed kommunen havde indgået driftsoverenskomster følgende

»Vedlagt følger overenskomst af 6. marts 1984 vedrørende løn- og øvrige ansættelsesforhold for de ved plejehjem ansatte ikke - sygeplejerskeuddannede ledere og ægtefæller til ledere, samt Kommunernes Landsforenings cirkulære journal nr. 660-0404 vedrørende ovennævnte overenskomst.

Københavns kommune har ikke indgået nogen overenskomst med Landsforeningen af Forsorgsledere, men har besluttet, at ovennævnte overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Landsforeningen af Forsorgsledere skal anvendes ved ansættelse af ikke - sygeplejerskeuddannede ledere ved plejehjem.

Plejehjemsadministrationen skal anmode institutionerne om, at regulere den ikke - sygeplejerskeuddannede leders løn i overensstemmelse med overenskomstens regler herom.

I tilfælde af at institutionen får løn anvist fra Københavns kommune vil kommunens lønanvisning drage omsorg for de fornødne lønreguleringer.«

Den 28. februar 1985 anmodede Landsforeningen kommunen om en »forhandling om individuelle omklassificeringer« af lederstillingerne ved en række nærmere angivne plejehjem. Skrivelsen indledes med følgende

»Ved mæglingsmødet i Forligsinstitutionen afholdt den 1/11-1983 gav Københavns kommunes repræsentanter klart udtryk for, at man ville medvirke til omklassificeringer, når der mellem Landsforeningen af Forsorgsledere og de to arbejdsgiverorganisationer K.L. og F.K.K.A. var opnået aftaler, der på landsplan hævede plejehjemslederlønningerne op over de i Københavns kommune gældende lønninger. Vor forening skulle da blot fremlægge disse aftaler, hvorefter Københavns kommune ville forhandle højere lønninger med os - idet der ikke var tale om, at København vile spare lønninger.«

Forhandlingen fandt sted den 12. september 1985. I referatet fra dette møde, udarbejdet af løndirektoratet, anføres bl.a.

»Der var indledningsvis enighed mellem parterne om, at det formelle grundlag for forhandlingen var funktionærlovens § 10, idet der ikke er indgået overenskomst mellem LaF og Københavns kommune for forsorgsledere. Løndirektoratet gav således udtryk for, at man var indstillet på at forhandle individuelle klassificeringer i forbindelse med konkrete sager inden for de i forlængelsesloven angivne rammer, jfr. de indgåede driftsoverenskomster.«

Forhandlingen fortsattes den 24. oktober 1985. I referatet fra dette møde står der, at Landsforeningen på forespørgsel kunne »meddele, at man ikke havde bemærkninger til det til foreningen fremsendte referat fra mødet den 12. september 1985.« På mødet - den 24. oktober 1985 - rejste Landsforeningen igen spørgsmålet om overenskomstindgåelse for forsorgsledere i Københavns kommune. Det afvistes på ny.

Landsforeningen gjorde i skrivelse af 13. november 1985 indsigelse mod et par enkelte punkter i referatet, men ikke mod, at det indeholdt godkendelse af referatet af forhandlingen den 12. september 1985, hvor det - som nævnt - er anført, at der var enighed om, at forhandlingen fandt sted på grundlag af funktionærlovens § 10, eller imod, at det i referatet er bemærket, at Landsforeningen på mødet den 24. oktober 1985 havde rejst spørgsmål om overenskomstindgåelse for forsorgsledere under Københavns kommune.

Landsforeningens advokat har derefter i skrivelse af 20. marts 1986 til Københavns kommune gjort gældende, at kommunen ved rent faktisk at have fulgt den mellem Landsforeningen og Kommunernes Landsforening/FKKA indgåede overenskomst må være retligt bundet af denne, således at denne er gældende mellem parterne. Dette har kommunen afvist på et den 10. juni 1986 mellem parterne afholdt møde.

Den 17. juli 1986 afholdtes der et møde i Københavns kommunes plejehjemsadministration »vedrørende forstander J2's løn- og ansættelsesvilkår, plejehjemmet Sølyst.« I referatet fra dette møde er bl.a. anført følgende

»Derimod er plejehjemsadministrationen ikke enig i, at J2's øvrige ansættelsesvilkår følger overenskomsten med Dansk Sygeplejeråd, idet Landsforeningen af Forsorgsledere i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 1985 forhandlede J2's løn med Københavns kommune.

Plejehjemsadministrationen må herefter gå ud fra, at J2 er omfattet af forsorgslederoverenskomsten, når Landsforeningen af Forsorgsledere er pågældendes forhandlingsberettigede organisation.«

Der er af klagerne under sagen fremlagt en driftsoverenskomst af 21. marts 1978 mellem Københavns kommune og den selvejende institution »Plejecentret Hørgården«. I dennes § 7 er det bestemt, at »Løn- og andre ansættelsesvilkår for plejehjemmets personale fastsættes i henhold til de bestemmelser, som er fastsat i forhandling mellem Københavns kommune og de organisationer, som har forhandlingsretten for plejehjemmets personale. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i den tidligere driftsoverenskomst af 30. august 1973, som den afløste.

Klagerne har endelig fremlagt fire skrivelser - dateret 10. december 1979, 3. oktober 1984, 19. november 1986 og 3. februar 1987 - fra Københavns kommunes plejehjemsadministration til Landsforeningen og to forskellige plejehjemsorganisationer vedrørende tre forskellige forstandere, hvori det forudsættes, at plejehjemsledere aflønnes i henhold til overenskomsten med Landsforeningen af Forsorgsledere i Danmark. I skrivelsen af 3. oktober 1984 anføres det til Landsforeningen, at en plejehjemsleder som en personlig ordning henføres til en angiven lønramme, og derefter, at den pågældende »for så vidt angår løn- og ansættelsesforhold i øvrigt følger overenskomst for forsorgsledere.«

Klagerne har til støtte for deres påstand anført, at Københavns kommune ved plejehjemsadministrationens skrivelse af 27. september 1978 til Landsforeningen om, at bestyrelserne for de enkelte institutioner kunne tiltræde de overenskomster, der var indgået mellem Landsforeningen og Kommunernes Landsforening, må anses for at have anerkendt, at kommunen var bundet af denne overenskomst. Det støttes af, at alle forhandlinger om lønfastsættelser for forstandere er sket på grundlag af overenskomstens lønramme-system, og at plejehjemsadministrationen i sine skrivelser til institutionerne direkte har henvist til at følge overenskomstens bestemmelser vedrørende løn- og ansættelsesvilkår. Det stemmer godt med, at det i driftsoverenskomsterne for plejehjemmene nu i modsætning til tidligere bestemmes, at løn- og ansættelsesvilkår for personalet fastsættes i henhold til bestemmelserne, fastsat mellem kommunen og organisationerne. Hvis man ikke vil lægge til grund, at der efter det anførte er fremkommet klare tilkendegivelser fra Københavns kommune om, at overenskomsten er gældende, må det efter klagernes opfattelse i hvert fald antages, at kommunen stiltiende har accepteret, at den anvendes på de pågældende ansættelsesforhold. Hermed må kommunen være retligt forpligtet af denne. Måtte det blive antaget, at plejehjemsadministrationen ved sine meddelelser til borgerne er gået ud over sin kompetence ved at gå ind på et område, der henhørte under lønnings- og pensionsdirektoratets saglige område, må kommunen alligevel være bundet, da der er tale om forvaltningsakter, der er begunstigende for adressaterne. Der kan ikke tillægges den omstændighed betydning for sagen, at forhandlingerne mellem kommunen og landsforeningen er sket på grundlag af bestemmelsen i funktionærlovens § 10. Når der ikke forelå en af parterne underskrevet overenskomst, var det, når det drejede sig om forhandlinger om enkelte forstanderes lønmæssige placering, naturligt at forhandle disse spørgsmål i henhold til denne bestemmelse, men det ændrer intet i den retlige stilling.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at kommunen på intet tidspunkt har givet udtryk for, at man har tiltrådt eller tilsluttet sig overenskomsten eller i øvrigt følt sig retligt forpligtet af den. Tværtimod har kommunen i hvert eneste tilfælde, hvori man fra klagernes side har fremsat anmodning om at indgå overenskomst, afvist kravet. Det er således sket i skrivelserne af 16. februar 1978 og 19. oktober 1982, og der er klart givet udtryk for afvisning af kravet på møderne den 7. juli 1983 og den 24. oktober 1985. På baggrund af denne afvisning fra indklagedes side af at indgå en overenskomst med Landsforeningen, er det ikke af denne godtgjort, at Københavns kommune skulle have følt sig retligt forpligtet af den mellem andre parter indgåede overenskomst. Den omstændighed, at man har fulgt overenskomstens retningslinier ved lønfastsættelser, er ikke tilstrækkelig. Landsforeningen har taget kommunens afvisning af at indgå overenskomst til efterretning. At man i en sag har begæret mægling efter de regler, der findes herom i funktionærloven, viser, at der ikke har bestået nogen overenskomst mellem parterne, der har kunnet danne grundlag for begæring om en mægling. Således har også lønforhandlingerne om enkeltpersoners lønforhold fundet sted med hjemmel i funktionærlovens § 10. Det bestrides, at der kan tillægges det forhold betydning, at plejehjemsadministrationen i nogle tilfælde har henvist institutionerne til at følge de fremgangsmåder, der er anvist i overenskomsten. Dels henhørte løn- og ansættelsesvilkår under lønnings- og pensionsdirektoratet, hvilket var Landsforeningen bekendt, dels er der - som anført - forskel på på enkeltområder faktisk at følge regler, der er fastlagt i overenskomst for et andet område, og at statuere retlig forpligtelse over for det regelkompleks, hvoraf de enkeltregler, der anvises fulgt - lønrammereglerne - udgør en meget begrænset del. Klagerne har da også - efter indklagedes opfattelse - gennem årene været ganske klar over og selv givet udtryk for, at der ikke foreslå nogen for området dækkende overenskomst, idet det først ved klagernes advokats skrivelse af 20. marts 1986 er gjort gældende, at der stiltiende var etableret et overenskomstforhold. Der er reelt tale om en interessekonflikt, hvis løsning må tilvejebringes efter de herom anerkendte arbejdsretlige regler.

Arbejdsretten skal udtale

Det må lægges til grund for sagens afgørelse, at Københavns kommune gentagne gange har afvist Landsforeningens krav om indgåelse af overenskomst. Der kan over for dette forhold ikke tillægges den omstændighed , at plejehjemsadministrationen i en række tilfælde har henvist institutionerne til at administrere på tilsvarende måde vedrørende lønmæssige forhold som aftalt mellem andre overenskomstparter, den betydning, at Københavns kommune skulle være retligt forpligtet til at følge en sådan overenskomst. Herefter vil indklagedes frifindelsespåstand være at tage til følge.

Klagerne findes at burde betale 2.000 kr i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Københavns kommune, frifindes for den af klagerne, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Landsforeningen af Forsorgsledere i Danmark, nedlagte påstand.

Klagerne betaler 2.000 kr. i sagsomkostninger til

Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.83, Knud Illum s.85, K 10.833 (A1986, s.95).

Københavns kommune havde gentagne gange afvist et krav fra Landsforeningen af Forsorgsledere om indgåelse af overenskomst.

Heroverfor kunne den omstændighed, at kommunens plejehjemsadministration i en række tilfælde havde henvist de enkelte institutioner til at administrere lønmæssige forhold på samme måde som aftalt i en overenskomst mellem andre parter, ikke indebære, at kommunen var retligt forpligtet til at følge en sådan overenskomst.

Kommunen blev herefter frifundet for en påstand om, at der bestod overenskomst mellem kommunen og Landsforeningen.