Bod 1.2.4.1. bodsnedsættelse/fritagelse sket (* 1) (* 2) Ikke bod trods overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Dansk Arbejdsgiverforening for Bilfærgernes Rederiforening for Nordisk Færgefart A/S (advokat Helge Werner) mod Sømændenes Forbund i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund. (cand.jur. Keld Olsen) Dommere: Bredmose, Bæhring, Arnold Hansen, Høeg (retsformand), Erik Nielsen, Spang-Hanssen og Wahl.

Bod 1.2.4.1. bodsnedsættelse/fritagelse sket (* 1) (* 2) Ikke bod trods overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Dansk Arbejdsgiverforening for Bilfærgernes Rederiforening for Nordisk Færgefart A/S (advokat Helge Werner) mod Sømændenes Forbund i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund. (cand.jur. Keld Olsen) Dommere: Bredmose, Bæhring, Arnold Hansen, Høeg (retsformand), Erik Nielsen, Spang-Hanssen og Wahl.

Ved klageskrift af 30. januar 1987 har Dansk Arbejdsgiverforening for Bilfærgernes Rederiforening for Nordisk Færgefart A/S indklaget Sømændenes Forbund i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund for Arbejdsretten i anledning af, at de pågældende medlemmer, der var beskæftiget på rederiets færge m/f »Gelting Syd« i perioden fra den 8. til og med den 11. november 1986 iværksatte overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

Klagerne har nedlagt påstand om, at de på sagens bilag 1 anførte medlemmer af Sømændenes Forbund i Danmark til Dansk Arbejdsgiverforening betaler en efter rettens skøn fastsat bod for hver time, de pågældende har deltaget i arbejdsnedlæggelserne.

De indklagede har påstået frifindelse for så vidt angår arbejdsnedlæggelserne den 8. og 9. november 1986 og i øvrigt taget bekræftende til genmæle.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende

Færgen »Gelting Syd«, der normalt besejler ruten Fåborg-Gelting, havde i henhold til Direktoratet for Statens Skibstilsyns skrivelse af 17. februar 1982 på denne rute en driftsbesætning på 15 personer og en sikkerhedsbesætning derudover stigende fra 30 personer ved maksimalt 875 passagerer til 34 personer ved maksimalt 986 passagerer.

Færgen besejlede lejlighedsvis ruterne Hundested-Grenå, Juelsminde-Kalundborg og Ebeltoft-Sjællands Odde. For disse ruter havde Skibstilsynet ved skrivelse af 29. marts 1983 fastsat en driftsbesætning på 15 personer og en sikkerhedsbesætning derudover på 17 personer ved maksimalt 601 passagerer.

I begyndelsen af november 1986 opstod der risiko for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser blandt færgens restaurationspersonale. Arbejdsnedlæggelserne ville betyde, at kravene til sikkerhedsbesætningen i skrivelsen af 17. februar 1982 ikke kunne opfyldes.

Rederiet, der allerede tidligere skal have overvejet at søge bemandingen efter skrivelse af 29. marts 1983 godkendt også for Fåborg-Gelting ruten, fremsatte den 6. november 1986 efter telefonsamtale med Direktoratet for Statens Skibstilsyn, pr. telex begæring om sådan godkendelse, og fik samme dag telefonbesked om, at begæringen kunne forventes imødekommet. Den 7. november 1986 nedlagde restaurationspersonalet arbejdet, og sejladsen var indstillet. Lørdag den 8. november 1986 ville matroserne ikke sejle, da kravene til sikkerhedsbesætning i skrivelserne af 17. februar 1982 ikke var opfyldt. Skibsfører Henning Møller Thomsen oplyste, at man havde fået kravene til sikkerhedsbesætning efter skrivelsen af 29. marts 1983 godkendt også for Fåborg-Gelting ruten, og disse krav kunne opfyldes. Skibsføreren fik direktoratets sagsbehandler til telefonisk at bekræfte den ændrede godkendelse over for tillidsmand John Steen Jensen, som imidlertid ønskede at se en skriftlig godkendelse også under hensyn til, at meddelelse om bemandingsfastsættelsen skal forefindes om bord.

Afgangen fra Fåborg ved middagstid måtte derfor aflyses, og først på eftermiddagen fandt rederiet også at måtte aflyse sejladsen om søndagen.

Lørdag omkring kl. 15 kom direktoratets repræsentant i Svendborg, inspektoratsleder P. Johansen, til stede og forsynede bemandingsfastsættelsesskrivelsen af 29. marts 1983 med en påtegning, hvorefter den også omfattede Fåborg-Gelting ruten.

Mandag den 10. november 1986 blev der afholdt fællesmøde.

Fra referatet anføres

»Fra arbejdstagerside kunne man ikke erkende, at der lørdag den 8. november 1986 var tale en overenskomststridig kollektiv arbejdsnedlæggelse, idet sømændenes vægring mod at sejle skyldtes, at rederiet ikke opfyldt de sikkerhedsmæssige forskrifter.

Arbejdstagerside kunne heller ikke erkende, at der søndag den 9. november 1986 var tale om en overenskomststridig kollektiv arbejdsnedlæggelse, idet man gjorde gældende, at sømændene var blevet lockoutet.

Fra arbejdstagerside erkendte man, at arbejdsnedlæggelsen d.d. er overenskomststridig, og man gav tilsagn om at pålægge sømændene at genoptage arbejdet tirsdag den 11. november 1986 ved normal arbejdstids begyndelse.

Fra arbejdsgiverside fastholdt man, at der var tale om en overenskomststridig kollektiv arbejdsnedlæggelse både den 8. og 9. november 1986, idet de sikkerhedsmæssige foreskrifter var opfyldt lørdag den 8., og idet man bestred, at rederiet havde lockoutet sømændene den 9. november 1986.«

Under domsforhandlingen den 3. maj 1988 er der afgivet forklaring af skibsfører Henning Møller Thomsen og tillidsmand John Steen Jensen, der begge har forklaret om begivenhederne i november 1986, samt af organisationssekretær Mogens Frederiksen, Sømandsforbundet, der har forklaret om den sædvanlige procedure ved bemandingsfastsættelser.

Klagerne har til støtte for deres påstand anført, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige allerede fra lørdag den 8. november 1986, da matroserne fik besked om, at bemandingsreglerne var ændret, således at de kunne opfyldes under sejladsen.

Bod bør derfor pålægges for hele strejkeperioden.

De indklagede, der ikke har gentaget anbringendet om at være lockoutet den 9. november 1986, har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at der ikke den 8. november 1986 forelå nogen ny lovlig bemandingsfastsættelse for Fåborg-Gelting ruten, idet en sådan skulle foretages af direktionen for Direktoratet for Statens Skibstilsyn efter en fastlagt procedure bl.a. med høring af de interesserede organisationer. Hertil kom, at en eventuel ny bemandingsfastsættelse skulle findes om bord på skibet, hvad den ikke gjorde.

Arbejdsretten skal udtale

Direktoratet for Statens Skibstilsyn findes senest den 8. november 1986 om formiddagen gyldigt at have ændret bemandingsfastsættelsen for m/f »Gelting Syd«, således at sejladsen denne sag kunne opfylde de stillede krav.

Arbejdsvægringen var derefter for så vidt overenskomststridig, hvorved bemærkes, at det formelle forhold, at den nye bemandingsfastsættelse ikke straks fandtes om bord, ikke findes at kunne berettige en arbejdsvægring.

Fremgangsmåden ved ændringer i bemandingsfastsættelsen afveg imidlertid stærkt fra den sædvanlige procedure ved bemandingsfastsættelsen, og under hensyn hertil, og under hensyn til den situation, der var opstået på grund af restaurationspersonalets strejke, er det forståeligt, at de indklagede besætningsmedlemmer ønskede at se den ændrede bemandingsfastsættelse skriftligt dokumenteret, før sejladsen blev genoptaget. Sådan dokumentation forelå først den 8. november 1986 hen på eftermiddagen, da rederiet allerede havde aflyst også sejladsen den 9. november 1986.

Der finder herefter ikke at burde ikendes bod for disse to dages vedkommende, men alene for strejketimerne den 10. og 11. november 1986.

Efter omstændighederne findes sagens omkostninger at burde fordeles, således at hver part betale halvdelen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Til Dansk Arbejdsgiverforening betaler de på sagens bilag 1 anførte medlemmer af Sømændenes Forbund i Danmark en bod på 20 kr. for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelser i dagene den 10. og 11. november 1986, medens de i øvrigt frifindes.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten betaler hver af parterne 1.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.485, Christensen Kommentar s.69, K 86.456 (A1987 s.116).

Da der opstod risiko for strejke blandt en færges restaurationspersonale, hvilket ville indebære, at de gældende krav til bemandingen af færgen ikke kunne opfyldes, begærede rederiet pr.

telex til Statens Skibstilsyn bemandingskravene ændret, hvilket blev imødekommet telefonisk samme dag. Da restaurationspersonalet gik i strejke, nedlagde matroserne også arbejdet under henvisning til at bemandingskravene ikke var opfyldt, idet de ønskede at se en skriftlig godkendelse af de ændrede bemandingskrav.

De ændrede bemandingskrav fandtes at være gyldigt meddelt forud for matrosernes arbejdsnedlæggelse, men bl.a. under hensyntagen til, at fremgangsmåden ved ændringen i bemandingsfastsættelsen afveg stærkt fra den sædvanlige procedure, fandtes det forståeligt, at matroserne ønskede at se de ændrede bemandingskrav skriftligt dokumenteret.

Herefter fastsattes ikke bod for arbejdsnedlæggelserne i perioden før den første skriftlige dokumentation for ændringerne af bemandingskravene forelå.