Kollektiv overenskomst 2. Forhandling om, indgåelse og fornyelse af kollektiv overenskomst. Konfliktvarsel. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) 'Køreplanen' anset som en overenskomst, som også omfattede medlemmer indmeldt i Dansk Arbejdsgiverforening efter at 'køreplanen' var aftalt. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund mod Dansk Arbejdsgiverforening for A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Dommere: Bangert (retsformand), Bredmose, Geertsen, Agnete Halmind, Mads Kofod, Erik Nielsen og Jørgen Pedersen.

Kollektiv overenskomst 2. Forhandling om, indgåelse og fornyelse af kollektiv overenskomst. Konfliktvarsel. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) »Køreplanen« anset som en overenskomst, som også omfattede medlemmer indmeldt i Dansk Arbejdsgiverforening efter at »køreplanen« var aftalt. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund mod Dansk Arbejdsgiverforening for A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Dommere: Bangert (retsformand), Bredmose, Geertsen, Agnete Halmind, Mads Kofod, Erik Nielsen og Jørgen Pedersen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli (Tivoli) for Arbejdsretten for overenskomststridig lockout af nogle medlemmer af de to forbund.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende

Tivoli har tidligere ikke været medlem af nogen arbejdsgiverforening, men haft selvstændige overenskomster med en række forbund, heriblandt Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund.

Ved skrivelse af 22. november 1984 opsagde Dansk Metalarbejderforbunds afdeling 11 de mellem afdelingen og Tivoli indgåede overenskomster for helårs- og sæsonansatte automatmekanikere og smede til den 1. marts 1985. Afdelingen anmodede om en skriftlig bekræftelse og anførte, at man gik ud fra, at Tivoli i lighed med tidligere praksis ville afvente resultatet af hovedorganisationernes forhandlinger, før man optog overenskomsterne til forhandling og fremsendte ændringsforslag.

I skrivelse af 28. november 1984 anerkendte Tivoli opsigelsen, men forbeholdt sig at kræve forhandling og dermed udveksling af ændringsforslag på et tidligere tidspunkt. Den 18. december meddelte Tivoli, at virksomheden havde indmeldt sig i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) med virkning fra den 1. december, og at de kommende overenskomstforhandlinger derfor ville finde sted i overensstemmelse med de retningslinier, som hovedorganisationerne aftalte. Herpå svarede afdelingen den 20. december, at man ikke var enig i, at overenskomstforhandlingerne fandt sted i overensstemmelse med disse retningslinier, og at man tog forbehold for dette, men ville vende tilbage til sagen, når man havde foretaget konsultationer. Tivoli fastholdt sit standpunkt og meddelte, at man imødeså afdelingens endelige indstilling, når afdelingens konsultationer var afsluttet.

Ved skrivelse modtaget den 30. november 1984 opsagde Dansk El-Forbunds Københavns afdeling sin overenskomst med Tivoli, og der førtes herefter en tilsvarende korrespondance mellem disse overenskomstparter.

På grund af det passerede anmodede DA i en skrivelse af 4. januar 1985 Landsorganisationen i Danmark (LO) om at gøre de pågældende forbunds afdelinger opmærksom på, at »køreplanen« var gældende, og om, at der snarest gørligt måtte blive afholdt fællesmøde, såfremt LO ikke var enig heri. Den 15. januar rykkede DA for svar. Herpå svarede LO den 21. januar, at man havde kontaktet de to forbund, som havde svaret, at de pågældende forbund/afdelinger ikke var enige i DA's synspunkter om, at nævnte køreplan er gældende for de omhandlede overenskomstområder ved overenskomstforhandlingerne 1984/85, og at der således ikke var enighed mellem DA og LO.

Fællesmøde blev afholdt den 24. januar. På dette gjorde man fra arbejdstagerside gældende, at de pågældende overenskomstforhold var rettidigt opsagt, hvilket var bekræftet af Tivoli ved skrivelser af 28. november og 5. december 1984, og at de blandt andet derfor ikke var omfattet af den aftalte køreplan. Fra arbejdsgiverside fastholdt man, at i og med at Tivoli var optaget som medlem af DA, var køreplanen gældende, og at man forbeholdt sig at videreføre sagen.

Den 5. februar 1985 bekræftede DA over for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, hvis afdeling i København også havde en særoverenskomst med Tivoli, en aftale om, at køreplanen var gældende for overenskomstforhandlingerne, og at det var aftalt, at særoverenskomsten kunne forhandles snarest, efter at forhandlingerne mellem hovedorganisationerne var afsluttet.

Den omhandlede køreplan er en aftale om retningslinier for overenskomstforhandlingerne 1984/85 for de under DA og LO stående organisationer. Aftalen er indgået den 23. maj 1984 og indeholder blandt andet følgende bestemmelser

»1. Forud for torsdag den 15. november 1984 tilkendegiver overenskomstparterne over for vedkommende hovedorganisation, hvilke ændringsforslag der agtes fremsat under overenskomstforhandlingerne i henhold til pkt. 5. Hovedorganisationerne er enige om at henstille til overenskomstparterne at begrænse antallet af ændringsforslag mest muligt.

2. Umiddelbart efter torsdag den 15. november 1984 mødes DAs og LOs forhandlingsudvalg for at drøfte, hvilke overenskomstspørgsmål det vil være hensigtsmæssigt at behandle direkte mellem hovedorganisationerne.

8. For samtlige overenskomster herunder tiltrædelsesoverenskomster, der kan opsiges til ophør den 1. marts 1985, skal opsigelse, for at betragtes som rettidig, være modparten i hænde senest torsdag den 14. februar 1985.«

Under henvisning til pkt. 8 i denne aftale indgik DA og LO aftale om, at de enkelte overenskomstparter kunne undlade at fremsende opsigelse, idet hovedorganisationerne var enige om at betragte overenskomsterne, herunder tiltrædelsesoverenskomsterne, som rettidigt opsagt til ophør den 1. marts 1985.

Den 20. februar fremsendte Dansk Metalarbejderforbund 2. strejkevarsel over for overenskomstområder under Dansk Arbejdsgiverforening opsagt til udløb den 1. marts 1985. Det hedder i skrivelsen

»Arbejdsstandsningen omfatter forbundets medlemmer, beskæftiget på virksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening inden for samtlige overenskomstområder, herunder tiltrædelsesaftaler, hvad enten overenskomsten er indgået af forbundet eller af dets afdelinger.

I konflikten undtages dog medlemmer, der er beskæftiget inden for følgende nærmere præciserede arbejdsområde

Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise, hvad angår bjergningsassistance til søs.«

Den 21. februar fremsendte Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark 2. strejkevarsel over for samtlige overenskomstområder under Dansk Arbejdsgiverforening. Forbundet, som ikke særskilt havde opsagt sin overenskomst med Tivoli, nævner i skrivelsen udtrykkeligt Tivoli som strejkeområde.

Den 22. februar fremsendte Dansk El-Forbund 2. strejkevarsel, som ikke omfattede Tivoli.

Den 6. marts fremsendte DA lockoutvarsel til ikrafttræden den 18. marts ved normal arbejdstids begyndelse over for medlemmer af forbund tilsluttet LO, der var beskæftiget hos medlemmer af DA og var omfattet af kollektive overenskomster, herunder tiltrædelsesoverenskomster, som var opsagt til udløb pr. 1. marts 1985.

Forligsmanden udsatte imidlertid konflikten til den 25. marts, hvorefter konflikten begyndte.

De to forbund havde på dette tidspunkt 28 ansatte i Tivoli. Nogle af disse fik besked om, at de ikke skulle møde denne dag, medens andre mødte, men blev klar over, at de ikke skulle i arbejde.

Parterne har udvekslet ændringsforslag i maj 1985 og indgået nye overenskomster i oktober.

Ved klageskrift af 17. januar 1986 har klagerne indbragt sagen for Arbejdsretten, hvor man har nedlagt følgende påstande

A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli har handlet overenskomststridigt ved i uge 13 i 1985 at have lockoutet et antal medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund.

Indklagede tilpligtes i den anledning til at betale en efter rettens skøn fastsat bod til de to forbund.

De indklagede har påstået frifindelse.

Parterne er enige om, at spørgsmål om betaling til de to forbunds medlemmer afgøres ved fagretlig behandling, evt. faglig voldgift, såfremt klagerne får medhold.

Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at der i sagen er spørgsmål, dels om hvorvidt køreplanen var gældende, dels om lockouten var lovlig, selv om køreplanen ikke måtte have været gældende.

Med hensyn til det første spørgsmål har klagerne nærmere anført, at aftalen om køreplanen var indgået, længe før Tivoli indmeldte sig i DA. Hensigten med køreplanen er så vidt muligt at sikre, at konflikt bliver undgået. Det bestrides ikke, at en efterfølgende indmeldelse i en organisation medfører, at de af denne allerede indgåede overenskomster generelt bliver gældende. Imidlertid er en uorganiseret, der indmelder sig i en organisation, fortsat bundet af sin overenskomst, indtil denne udløber. Tivoli indmeldte sig ikke i en underorganisation , men som selvstændigt medlem af DA. Dette betød, at køreplanens frist for fremsættelse af krav ikke kunne overholdes, og man kan ikke tvinge modparten ind i et forhandlingsforløb, som denne ikke kan opfylde.

Det bestrides ikke, at andre forbund under LO har indtaget et andet standpunkt, for så vidt angår køreplanen. Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark har indgået udtrykkelig aftale med DA om, at køreplanen skal gælde, og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark har varslet arbejdsstandsning, som om køreplanen var gældende, hvilket DA efter indklagedes mening kunne have protesteret imod. Disse forbunds standpunkt kan imidlertid ikke være bindende for klagerne.

Med hensyn til det andet spørgsmål har klagerne anført, at hvis køreplanen ikke var gældende for klagerne, har indklagedes lockoutvarsel været overenskomststridigt. DA's varsel specificerer ikke, hvilke arbejdspladser det omfatter, og et varsel skal efter almindelige arbejdsretlige regler fortolkes indskrænkende. De to forbund havde derfor ikke grund til at regne med, at det generelle varsel også omfattede Tivoli, der var dækket af særlige overenskomster.

De indklagede har til støtte for deres påstand anført, at den omhandlede lockout ikke har været overenskomststridig. Tivoli indmeldte sig i DA, før konfliktvarsel blev fremsat. Indmeldelse i en organisation medfører, at man indtræder i dennes allerede gældende overenskomster, og den gældende særoverenskomst udløber efter opsigelse, uden at der hertil kræves frigørelseskonflikt. Køreplanen er derfor blevet gældende fra det øjeblik, særoverenskomsten udløb. En modsat regel ville også være vanskelig at praktisere. Indklagede har herved henvist til, at ca. 1.200 virksomheder, hvoraf en stor del havde særoverenskomster, indmeldte sig i DA fra køreplanens indgåelse og til den 13. februar, og der har da heller ikke tidligere i lignende tilfælde været rejst tvivl om, at køreplanen var gældende. Dansk Metalarbejderforbund har ikke i sit konfliktvarsel gjort gældende, at dette ikke omfattede selvstændige medlemmer af DA.

Subsidiært har indklagede gjort gældende, at selv om køreplanen ikke var gældende, var lockouten ikke overenskomststridig. Særoverenskomsten var udløbet. Dansk Metalarbejderforbund havde varslet strejke bredt uden forbehold med hensyn til enkeltmedlemmer af DA. DA varslede på tilsvarende måde konflikt for alle medlemmer af forbund tilsluttet LO, som var beskæftiget hos DA og omfattet af overenskomster opsagt til udløb pr. 1. marts 1985. Tivoli var på det tidspunkt medlem af DA, og overenskomsten var opsagt til udløb til 1. marts.

Arbejdsretten skal udtale

Det er praktisk, at overenskomstforhandlinger i videst muligt omfang følger den af parterne aftalte køreplan. Det er mest nærliggende at sidestille køreplanen med en overenskomst eller hovedaftale vedrørende forløbet af overenskomstforhandlingerne. Ved indmeldelsen i DA er Tivoli og de forbund, hvormed det havde overenskomst, derfor blevet bundet af denne overenskomst, medmindre der forelå forhold, som kunne føre til et andet resultat. Tivoli blev frigjort for særoverenskomsterne, da disse efter opsigelse udløb. Der var på det tidspunkt endnu ikke udvekslet forslag mellem forbund og de enkelte virksomheder, og det er ikke godtgjort, at forbundene er blevet afskåret fra at fremsætte noget forslag til overenskomsterne. Det ses ikke at kunne gøre nogen forskel, at Tivoli er indmeldt i DA som enkeltvirksomhed. Herefter må der gives indklagede medhold i, at Tivolis overenskomstforhandlinger har været omfattet af køreplanen, og at den varslede lockout ikke har været overenskomststridig. Arbejdsretten frifinder derfor de indklagede.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli, frifindes.

Klagerne betaler sagens omkostninger til Arbejdsretten med 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.123,133,137,338, Knud Illum s.233, K 80 (A1912 s.82).

Tivoli, der havde haft overenskomst med bl.a. to fagforeninger under Landsorganisationen i Danmark, indmeldte sig i Dansk Arbejdsgiverforening den 1. december 1984 og meddelte derefter de to fagforeninger, at de kommende overenskomstforhandlinger ville finde sted i overensstemmelse med de retningslinier som hovedorganisationerne aftalte (»køreplanen«). De to fagforeninger meddelte, at de ikke var enige heri. I følge køreplanen blev alle overenskomster betragtet som opsagt til ophør 1. marts 1985.

Antaget, at »Køreplanen« må sidestilles med en overenskomst, som Tivoli og de forbund, hvormed det havde overenskomst, var blevet bundet af, da Tivoli indmeldte sig i Dansk Arbejdsgiverforening. En lock-out varslet af Dansk Arbejdsgiverforening efter at Tivoli havde indmeldt sig i Dansk Arbejdsgiverforening, var herefter ikke overenskomststridig.