Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Hovedaftalens § 7, stk. 2, Kollektiv overenskomst 4. Ophør af kollektiv overenskomst. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Sømændenes Forbund i Danmark (cand.jur. Keld Olsen) mod Messrs. Kjaer and Kjaer Company, P.O. Box 272, Nassau, Bahamas, (advokat Alex Laudrup ved advokatfuldmægtig Gunnar Sørensen) Dommere: Bjerregaard (retsformand), Max Bæhring, H.G. Carlsen, Gade, Arnold Hansen, Sarroe og Spang-Hanssen.

Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Hovedaftalens § 7, stk. 2, Kollektiv overenskomst 4. Ophør af kollektiv overenskomst. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Sømændenes Forbund i Danmark (cand.jur. Keld Olsen) mod Messrs. Kjaer and Kjaer Company, P.O. Box 272, Nassau, Bahamas, (advokat Alex Laudrup ved advokatfuldmægtig Gunnar Sørensen) Dommere: Bjerregaard (retsformand), Max Bæhring, H.G. Carlsen, Gade, Arnold Hansen, Sarroe og Spang-Hanssen.

Under denne sag har Sømændenes Forbund i Danmark indklaget Messrs. Kjaer and Kjaer Company, for Arbejdsretten for overenskomstbrud.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende

Indklagede Messrs. Kjaer and Kjaer Company ejer M/T MOPA MARIA og underskrev den 23. maj 1986 sammen med Sømændenes Forbund i Danmark et protokollat, hvorefter parterne var enige om at følge den til enhver tid gældende overenskomst mellem Rederiforeningen for mindre skibe og forbundet. Ved protokollatet forpligtede rederiet sig endvidere til at betale til Sømændenes Forbunds Uddannelsesfond 300 kr. pr. måned for hver mand, der er beskæftiget under Sømændenes Forbunds overenskomst, og til Sømændenes Kulturfond 150 kr. pr. mand pr. måned. I protokollatet er endvidere anført

»Denne aftale træder i kraft fra og med den 23. maj 1986 og kan opsiges med 3 måneders skriftlig varsel til ophør en 1. juli. Dog tidligst den 1. juli 1987.«

Ifølge et samme dag den 23. maj 1986 underskrevet protokollat har rederiet og forbundet endvidere aftalt, at dæksbesætninger om bord i M/T MOPA MARIA mindst udgør 1 befaren matros og 2 ubefarne matroser.

I § 1 i overenskomsten mellem Rederiforeningen for mindre skibe og Sømændenes Forbund i Danmark er bl.a. bestemt

»a. På- og afmønstring finder sted i henhold til Sømandsloven af 13. juni 1973 og nedenanførte bestemmelser.

b. Hovedaftalen af 1. maj 1984 mellem Rederiforeningen for mindre skibe og Sømændenes Forbund er gældende.«

I den nævnte Hovedaftale er anført: »Hovedaftalen af 1973 med ændringer af 1. marts 1981 mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger«, og i den sidstnævnte Hovedaftales § 7, stk. 2, er fastsat: »Selv om en overenskomst er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i § 2.« Efter disse regler skal en overenskomstpart, der agter at iværksætte arbejdsstandsning, tilkendegive den anden parts hovedorganisation dette ved særlig og anbefalet skrivelse mindst 14 dage før arbejdsstandsningen agtes iværksat, og der skal endvidere på samme måde gives den anden part meddelelse om den endelige beslutning mindst 7 dage forinden arbejdsstandsningen iværksættes.

Ved en anbefalet skrivelse af 30. marts 1987 til Sømændenes Forbund i Danmark opsagde rederiet den ved protokollaterne af 23. maj 1986 indgåede aftale til ophør pr. 30. juni 1987.

Sømændenes Forbund anmodede i en skrivelse af 7. april 1987 rederiet om en forhandling med henblik på fornyelse af overenskomsten, og i en skrivelse af 15. april 1987 svarede rederiets daværende advokat forbundet, at rederiet ikke ønskede at forhandle om en fornyelse af overenskomsten.

I en skrivelse af 9. juli 1987 til rederiet udbad Sømændenes Forbund sig en forklaring på, at der på skibet var beskæftiget matroser, som ikke var forbundsmedlemmer, og som var ansat på særlige kontrakter mellem den enkelte sømand og rederiet. Forbundet erindrede i skrivelsen om den mellem forbundet og rederiet gældende overenskomst med bestemmelser om at beskæftige danske og i forbundet organiserede søfolk. Rederiet gjorde i et brev af 10. juli 1987 gældende, at der som følge af opsigelsen af 30. marts 1987 ikke længere forelå nogen aftale mellem parterne. Forbundet afviste i et brev af 6. august 1987 dette, idet forbundet henviste til § 7, stk. 2, i Hovedaftalen, hvorefter parterne er forpligtet til fortsat at overholde en overenskomst, der er opsagt eller udløbet, indtil en anden overenskomst er trådt i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat efter forudgående varsling.

På et fællesmøde den 17. september 1987 tilkendegav rederiets repræsentant, at rederiet anså overenskomst af 23. maj 1986 for bortfaldet den 1. juli 1987 efter afgivet opsigelse i overensstemmelse med overenskomstens opsigelsesbestemmelse. Forbundet henholdt sig til Hovedoverenskomstens bestemmelser om overenskomstens fortsatte gyldighed, indtil ny overenskomst træder i kraft, eller arbejdsstandsning er iværksat. Efter fællesmødet meddelte rederiet i et brev af samme dato den 17. september 1987, at det naturligvis var indstillet på at overholde sine overenskomstmæssige forpligtigelser i perioden frem til den 30. juni 1987.

I klageskrift af 16. oktober 1987 har Sømændenes Forbund oplyst, at rederiet fra den 31. december 1986 ikke har opfyldt sine forpligtelser til at sørge for, at dæksbesætningsmedlemmerne er medlemmer af Sømændenes Forbund og til at indkræve kontingent og videresende det til forbundet, at rederiet fra den 31. december 1986 ikke har opfyldt sin forpligtigelse til at indsende feriepenge til Sømændenes Forbunds Feriepengekonto, at rederiet fra den 31. december 1986 ikke har indbetalt 300 kr. pr. mand pr. måned til Sømændenes Forbunds Uddannelsesfond, at rederiet fra den 31. december 1986 ikke har indbetalt 150 kr. pr. mand pr. måned til Sømændenes Forbunds Kulturfond, samt at rederiet ikke, så vidt det er forbundet bekendt, har forhyret tre dæksbesætningsmedlemmer.

Under domsforhandlingen den 8. april 1988 blev det oplyst, at rederiet i januar 1988 har indbetalt kontingent, feriegodtgørelse med ca. 33.000 kr. samt bidrag til de to fonde for tiden frem til den 30. juni 1987.

Sømændenes Forbund har nedlagt følgende påstande, at det indklagede rederi tilpligtes at anerkende, at overenskomst af 23. maj 1986 med vedhæftet bemandingsaftale fortsat er gældende mellem parterne, og at det indklagede rederi tilpligtes at betale en af retten fastsat bod for overenskomstbrud i perioden fra 1. januar 1987 til datoen for domsforhandlingen.

Det indklagede rederi har påstået frifindelse over for begge påstande.

Sømændenes Forbund har til støtte for sin første påstand anført, at det ganske klart i § 1 i den overenskomst, som rederiet den 23. maj 1986 forpligtede sig til at efterleve, er udtalt, at Hovedaftalens bestemmelser er gældende. Efter Hovedaftalens § 7, stk. 2, er parterne i en opsagt overenskomst forpligtet til fortsat at overholde overenskomstens bestemmelser, indtil en ny overenskomst er indgået, eller indtil arbejdsstandsning er iværksat. Når det i protokollatet af 23. maj 1986 er udtalt, at aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til ophør en 1. juli, er det helt i overensstemmelse med de i andre overenskomster indeholdte opsigelsesregler og også med opsigelsesreglen i § 17 i overenskomsten mellem forbundet og Rederiforeningen for mindre skibe, og det betyder ikke nogen fravigelse fra Hovedaftalens regel om overenskomstens fortsatte gyldighed. Den person, der underskrev protokollatet på rederiets vegne, er også knyttet til et andet rederi, som er medlem af Rederiforeningen for mindre skibe, og han må derfor antages at have godt kendskab til overenskomstens indhold.

Vedrørende bodspåstanden har Sømandsforbundet bl.a. henvist til, at den forsinkede indbetaling af beløbene for tiden frem til den 30. juni 1987 har medført et ikke ubetydeligt rentetab.

Det indklagede rederi har til støtte for frifindelsespåstanden over for forbundets første påstand anført, at det ved aftalernes indgåelse den 23. maj 1986 ikke havde noget kendskab til Hovedaftalens bestemmelser og ikke havde mulighed for at få kendskab til den. Hovedaftalen er ikke nævnt i protokollaterne, der er udformet af forbundet. Rederiet har derfor måttet forstå protokollatets opsigelsesbestemmelse efter dens klare ordlyd, jfr. ordene »kan opsiges til ophør en 1. juli«, således at det ved opsigelsen af aftalerne har bragt overenskomstforholdet til endeligt ophør den 30. juni 1987.

Hvis der ikke kan gives rederiet medhold heri, har rederiet under domsforhandlingen yderligere påberåbt sig reglen i aftalelovens § 36, idet det oplyste, at det i maj 1986 var rederiets hensigt at lade skibet sejle i udenrigsfart og at lade det bemande med udenlandske søfolk. Skibet lå imidlertid i Svendborg havn og skulle derfra sejle til en svensk havn for at optage last, og det var som følge heraf nødvendigt at mønstre organiserede søfolk og at få en overenskomst med det danske Sømandsforbund. Rederiet gjorde forbundets Svendborg afdeling, der udformede protokollaterne, bekendt med, at det kun havde behov for en midlertidig overenskomst. Forbundets afdeling undlod imidlertid at oplyse rederiet om konsekvenserne af at underskrive protokollaterne, og på grund af denne forsømmelse af at opfylde en loyal oplysningspligt må rederiet være frigjort fra overenskomsten fra den 1. juli 1987. Fra denne dato har rederiet ikke haft behov for nogen overenskomst med Sømandsforbundet, fordi skibet sejler i udenrigsfart.

Over for bodspåstanden har rederiet anført, at der efter det anførte ikke er grundlag for noget bodsansvar for tiden efter den 30. juni 1987, subsidiært at et bodsansvar må bortfalde, fordi rederiet har været i god tro. For så vidt angår tiden frem til den 1. juli 1987 har rederiet henvist til, at alle skyldige beløb er blevet betalt, og at der ikke har været tale om noget større rentetab.

Sømandsforbundet har bestridt, at der er grundlag for at anvende reglen i aftalelovens § 36. Forbundet har herved henvist til, at bestemmelsen først er blevet påberåbt under domsforhandlingen, og at de oplysninger, som den støttes på, ikke på nogen måde er blevet bevist eller blot søgt sandsynliggjort. Forbundet har bestridt, at der fra dets eller dets afdelings side er handlet illoyalt, og forbundet har ikke haft nogen mulighed for, f. eks. ved vidneførsel, at bevise, at rederiets oplysninger ikke er rigtige.

Arbejdsretten skal udtale

I § 1 i den overenskomst, som det indklagede rederi ved underskrivelsen af protokollatet af 23. maj 1986 forpligtede sig til at overholde, er klart udtalt, at Hovedaftalen er gældende. Det må herefter komme rederiet til skade, hvis det ikke inden underskrivelsen sikrede sig kendskab til, hvilke forpligtelser der fulgte heraf. Opsigelsesbestemmelsen i protokollatet svarer til sædvanlige opsigelsesbestemmelser i kollektive overenskomster og er enslydende med opsigelsesreglen i den tiltrådte overenskomst § 17, og der er ikke noget grundlag for at forstå denne opsigelsesbestemmelse anderledes end de andre opsigelsesbestemmelser. Den kan derfor ikke forstås som indeholdende en fravigelse fra Hovedaftalens § 7, stk. 2. Af de af Sømandsforbundet anførte grunde kan reglen i aftalelovens § 36 ikke anvendes i denne sag. Rederiet, der siden sommeren 1987 har haft mulighed for at bringe overenskomsten til endeligt ophør ved at varsle arbejdsstandsning med 14 dages varsel i overensstemmelse med reglerne herom, findes efter det anførte fortsat at være bundet af overenskomsten, og Sømandsforbundets første påstand tages derfor til følge.

For ikke at have overholdt overenskomstens bestemmelser i tiden frem til domsforhandlingen den 8. april 1988 pålægges der rederiet en bod på 20.000 kr., hvori er indbefattet bidrag til de nævnte fonde m.v.

I sagsomkostninger skal rederiet betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

T h i k e n d e s f o r r e t

Rederiet Messrs. Kjaer og Kjaer Company, P.O. Box 272, Nassau Bahamas, skal anerkende, at overenskomster af 23. maj 1986 med Sømændenes Forbund i Danmark fortsat er gældende mellem parterne.

Rederiet skal til Sømændenes Forbund betale en bod på 20.000 kr.

I sagsomkostninger skal rederiet betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

Beløbene skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.114, K 87.174.

Tiltrædelsesoverenskomst for hvilken hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark § 7, stk. 2 var gældende, skulle fortsat overholdes trods opsigelse.

Ved en tiltrædelsesoverenskomst mellem et rederi og Sømændenes Forbund var det bestemt, at parterne skulle følge en kollektiv overenskomst, hvori det bl.a. var bestemt at en bestemt hovedaftale var gældende. Denne hovedaftale bestemte bl.a. at hovedaftalen af 1.

marts 1981 mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark skulle finde anvendelse med de nødvendige tilpasninger.

Rederiet opsagde tiltrædelsesoverenskomsten og der blev ikke indgået ny overenskomst, ligesom arbejdsstandsning ikke blev iværksat, og forbundet påstod rederiet dømt til at anerkende, at tiltrædelsesoverenskomsten fortsat var gældende, samt til at betale bod for ikke at have fulgt overenskomstens regler.

Heri fik forbundet medhold i medfør af § 7, stk. 2 i hovedaftalen mellem DA og LO.