Bod 2.2.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Kollektiv arbejdsret, generelt.(* 1) (* 2) Bod for afskedigelse af medarbejder uden forhandling, herom med vedkommende fagforbund, således som der var foreskrevet i overenskomsten. Landsorganisationen i Danmark for Centralorganisationen for Overenskomstansatte i Staten (CO-STAT) på vegne af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (advokat Bent Osborg) mod Finansministeriet for Den Selvejende Institution Ankerhus. (Kammeradvokaten v/advokat Søren Skov Knudsen) Dommere: Secher Assens, Bæhring, Arnold Hansen, Mads Kofod, Mundt (retsformand), Sløk og Wahl.
Statutory Text (3 Articles)
Bod 2.2.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Kollektiv arbejdsret, generelt.(* 1) (* 2) Bod for afskedigelse af medarbejder uden forhandling, herom med vedkommende fagforbund, således som der var foreskrevet i overenskomsten. Landsorganisationen i Danmark for Centralorganisationen for Overenskomstansatte i Staten (CO-STAT) på vegne af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (advokat Bent Osborg) mod Finansministeriet for Den Selvejende Institution Ankerhus. (Kammeradvokaten v/advokat Søren Skov Knudsen) Dommere: Secher Assens, Bæhring, Arnold Hansen, Mads Kofod, Mundt (retsformand), Sløk og Wahl.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Centralorganisationen for Overenskomstansatte i Staten (CO-STAT) på vegne af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark indklaget Finansministeriet for Den Selvejende Institution Ankerhus for Arbejdsretten for brud på en den 4. juli 1985 mellem CO-STAT og Finansministeriet indgået aftale vedrørende afskedigelsesregler for ansatte i henhold til overenskomster mellem Staten og organisationer, tilsluttet CO-STAT.
Den pågældende aftale indeholder bl.a. følgende bestemmelser
»1) Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt. Såfremt den ansatte har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 1 år, skal meddelelse om opsigelse ligeledes gives til den pågældende organisation.
2) Skønner organisationen, at afskedigelsen af en ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældende eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.
3) Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem overenskomstens parter.
4) Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan sagen inden for en frist af 14 dage kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift,»
Den 8. oktober 1985 opsagde bestyrelsen for Den Selvejende Institution Ankerhus regnskabsfører J fra hans ansættelse på institutionen med gældende varsel fra den 1. november 1985 at regne. Det anføres i opsigelsesskrivelsen, at »opsigelsen sker i henhold til de i funktionærlovens § 2 givne regler.«
Institutionen underrettede ikke den ansattes organisation, Handels- og Kontorfunktionærenes Forbund, om opsigelsen, således som det er foreskrevet efter aftalen. Den 13. november 1985 meddelte HK's Ringsted-Sorø afdeling i en skrivelse til bestyrelsen for Ankerhus Seminarium, at man fra J havde modtaget en kopi af opsigelsen. I den anledning anmodede afdelingen om en forhandling snarest muligt. Der kom imidlertid ikke nogen forhandling i stand, idet en henvendelse fra institutionens advokat til den lokale HK-afdeling ikke blev besvaret. Efter henvendelse fra HK, meddelte Finansministeriet i skrivelse af 17. september 1986 til HK, at »Finansministeriet hverken anser opsigelsen for ugyldig eller usaglig.«
Det er oplyst, at der er ført en civil sag for domstolene mellem J og Ankerhus.
Klagerne har nedlagt påstand om, at de indklagede tilpligtes at betale en af Arbejdsretten fastsat bod for brud på den mellem parterne den 4. juli 1985 indgåede aftale.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klagerne har til støtte for deres påstand anført, at underretningspligten i aftalens § 1 er en central bestemmelse i afskedigelsesreglerne. Iagttagelsen af denne regel er forudsætningen for, at den i aftalen foreskrevne procedure kan komme i gang. Såfremt der ikke sker nogen underretning om afskedigelsen straks, afskæres organisationen fra inden for den i aftalen nævnte frist på 14 dage efter opsigelsen at kræve afskedigelsen forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.
Indklagede har indledningsvis begrundet frifindelsespåstanden med, at den manglende iagttagelse af CO-STAT-aftalens regler efter selve aftalens indhold ikke er sanktioneret med bod. Spørgsmålet om bod nævnes således ikke. Derimod er der mulighed for indbringelse af spørgsmålet om berettigelsen af en afskedigelse for den i aftalen nævnte voldgiftsret, eventuelt med tilkendelse af erstatning til den afskedigede til følge. Måtte Arbejdsretten imidlertid fastslå, at der i arbejdsretslovens § 12, jfr. § 9, stk. 1, nr. 2, er hjemmel til at idømme bod, begrundes frifindelsespåstanden med, at man fra institutionens side har henvendt sig for at få en drøftelse af sagen, men at det beror på HK's forhold, at en sådan drøftelse ikke kom i stand. Det erkendes, at det var en fejl, at der ikke blev sendt meddelelse til HK, da opsigelsen blev afgivet. Den således skete tilsidesættelse af CO-STAT-aftalen er imidlertid efter indklagedes opfattelse af ganske formel karakter. Klagerne har ikke påberåbt sig andre omstændigheder ved opsigelsen end den nævnte formelle fejl. HK har ikke været afskåret fra at indbringe afskedigelsen for en voldgiftsret i overensstemmelse med CO-STAT-aftalen, dersom HK havde været af den opfattelse, at der kunne være tvivl om opsigelsens gyldighed eller rimelighed.
Klagerne har over for det af indklagede indledningsvis anførte gjort gældende, at aftalen er en klar kollektiv overenskomst, og at brud på en sådan aftale kan medføre idømmelse af bod efter § 12 i arbejdsretsloven.
Arbejdsretten skal udtale
Som erkendt af indklagede er der fra den indklagede institutions side ved en fejl ikke sket underretning til den afskedigedes organisation om afskedigelsen samtidig med, at den fandt sted. Derved blev organisationen afskåret fra muligheden for på dette tidlige tidspunkt at gøre afskedigelsessagen til genstand for nærmere undersøgelse og eventuel drøftelse med vedkommende arbejdsgiver, en mulighed, som aftalen netop tilsikrer arbejdstagersiden. Der findes herved at være begået et brud på den indgåede aftale, der må anses for at være en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsforhold. For dette overenskomstbrud findes Den Selvejende Institution Ankerhus at have forskyldt en bod, der passende kan bestemmes til 25.ooo kr. Boden tilfalder Landsorganisationen i Danmark.
Indklagede findes endvidere at burde betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.
T h i k e n d e s f o r r e t
Indklagede, Den Selvejende Institution Ankerhus, betaler til Landsorganisationen i Danmark for brud på den mellem Finansministeriet og CO-STAT den 4. juli 1985 indgåede aftale en bod på 25.000 kr.
De indklagede betaler 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.589 (note 15), K 87.223 K 87.345, K 86.386 (A 1987, s.111), K 10.194 (A 1984 s.164).
En aftale mellem en centralorganisation af lønmodtagere og Staten indeholdt en bestemmelse om, at opsigelse af en ansat, der havde været i beskæftigelse i mere end 1 år, skulle meddeles vedkommende lønmodtagerorganisation.
En institution, der var omfattet af aftalen, opsagde en medarbejder uden at overholde denne bestemmelse. Institutionen idømtes en bod på 25.000 kr., idet et anbringende om, at der ikke skulle betales bod, fordi spørgsmålet om bod ikke var nævnt i aftalen, blev forkastet.