Bod 2.2.2. Bod ikke pålagt Ikke overenskomststridigt at undlade genansættelse af arbejdere, som i overensstemmelse med deres eget ønske var blevet definitivt afskediget i stedet for hjemsendt på grund af produktionsvanskeligheder. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Per Udsen Co., Aircraft Industry A/S, (advokat Helge Werner) Dommere: Max Bæhring, Arnold Hansen, Otto Hansen, Mads Kofod, Jørgen Pedersen, Pontoppidan (retsformand) og Sarroe.

Bod 2.2.2. Bod ikke pålagt Ikke overenskomststridigt at undlade genansættelse af arbejdere, som i overensstemmelse med deres eget ønske var blevet definitivt afskediget i stedet for hjemsendt på grund af produktionsvanskeligheder. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Per Udsen Co., Aircraft Industry A/S, (advokat Helge Werner) Dommere: Max Bæhring, Arnold Hansen, Otto Hansen, Mads Kofod, Jørgen Pedersen, Pontoppidan (retsformand) og Sarroe.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Per Udsen Co., Aircraft Industry A/S, 8500 Grenå, for Arbejdsretten med påstand om, at den indklagede virksomhed har handlet overenskomststridigt ved ikke i 1986 at have genansat det personale, som blev opsagt i efteråret 1985 på grund af kemiske procesproblemer, og at indklagede tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod til de klagende forbund.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

I efteråret 1985 opstod der hos den indklagede virksomhed, der bl.a. er beskæftiget med fremstilling af dele til F-16 fly, tekniske problemer i den afdeling, som udførte overfladebehandling af visse produktionsdele. Disse problemer medførte, at der opstod arbejdsmangel i sammenbygningsafdelingen, hvor der var beskæftiget 39 medlemmer af de klagende forbund. De pågældende medlemmer, der havde gennemgået en 26 ugers uddannelse, udførte monteringsarbejdet. Virksomheden underrettede medarbejderne om den opståede situation og tilkendegav, at man var nødsaget til - efterhånden som arbejdsmanglen slog igennem - at hjemsende de medarbejdere, der var beskæftiget i sammenbygningsafdelingen. Dette blev taget til efterretning af medarbejderne, som imidlertid ønskede, at blive opsagt med henvisning til overenskomstens § 26, stk. 3, hvorefter opsigelsesvarslet bortfalder bl.a. ved indtrædelse af maskinstandsning, materialemangel og anden force majeure. Virksomheden sendte herefter de berørte medarbejdere følgende skrivelse af 31. oktober 1985

»På grund af kemiske procesproblemer i vor overfladebehandling med deraf følgende produktionsstop må vi med beklagelse meddele dig din opsigelse i henhold til overenskomstens § 26, stk. 3.

Opsigelsen træder i kraft ved afslutningen af igangværende arbejde.

Vi vil kontakte dig snarest muligt, efter at ovennævnte problem er løst.«

Om baggrunden for, at afskedigelserne skete som opsigelser, har virksomheden i skrivelse af 13. oktober 1986 anført følgende

»Da afskedigelserne skulle iværksættes ønskede tillidsfolkene, for den omtalte gruppe arbejdere, at afskedigelserne skulle være permanente, for at opnå maksimal understøttelse, så der har ikke været tale om tidsbestemt hjemsendelse.

Det her anførte betyder, at der ingen løfte var om genansættelse, men kun at firmaet ville kontakte medarbejderne, hvilket også skete.«

Efter at de tekniske problemer var løst, blev 34 af medarbejderne genantaget i perioden fra midten af december til midten af januar. Til de fem resterende medarbejdere sendte driftsleder Preben Nielsen den 10. januar 1986 en skrivelse, hvori det bl.a. hedder

»Da der for tiden ikke er udsigt til at kunne genansætte dig, bedes du kontakte mig for en samtale vedrørende fremtiden.«

I begyndelsen af februar havde virksomheden, bl.a. som følge af fremskyndede leverancer fra amerikanske underleverandører, behov for yderligere arbejdskraft i sammenbygningsafdelingen. Virksomheden antog herefter 5 engelske montører, som var medlemmer af Specialarbejderforbundet og bosat i Grenå.

Medarbejderne protesterede mod ansættelse af de engelske montører, idet de gjorde gældende, at der for samtlige 39 medlemmer af de 2 forbund alene var tale om midlertidige afskedigelser, således at medarbejderne havde krav på genansættelse, når der var behov for yderligere arbejdskraft.

Uoverensstemmelsen blev behandlet på et lokalt møde den 6. februar 1986. I mødereferatet anføres

»Arbejderpartens påstand og oplysninger

Da firmaet pr. dags dato stadig ikke har genansat de midlertidigt fyrede montører, er det med beklagelse, vi må konstatere, at firmaet har ansat engelske montører.

Vi ønsker vore danske kolleger genansat, da disse bl.a. har den for arbejdet nødvendige lovpligtige epoxyuddannelse, hvilket englænderne ikke har.

Virksomhedens påstand og oplysninger

Påstanden må tilbagevises, idet der ikke er tale om midlertidige afskedigelser. Ansættelse af medarbejdere sker desuden i henhold til overenskomstens tilkendegivelser og firmaets tarv.«

Sagen blev endvidere behandlet på et fællesmøde den 5. marts 1986, uden at enighed blev opnået.

Der er under domsforhandlingen afgivet vidneforklaring af tillidsrepræsentant Karen Nielsen, Eva Hansen og driftsleder Preben Nielsen.

Karen Nielsen har forklaret, at hun har været ansat på virksomheden i 7 år, heraf 6 år som tillidsrepræsentant. Da man i efteråret 1985 drøftede situationen med virksomhedens ledelse, var denne indstillet på at hjemsende de berørte medarbejdere. Dette ville imidlertid betyde, at medarbejderne kun ville få reducerede dagpenge efter »dimittendsatsen«. Man aftalte derfor, at der skulle ske opsigelser, der ville give ret til fulde dagpenge. Det var dog en klar og for begge parter kendelig forudsætning, at de afskedigede skulle have krav på genansættelse, når der på ny var arbejde, og dette var baggrunden for, at virksomheden i skrivelse af 31. oktober 1985 lovede at kontakte de afskedigede, så snart de tekniske problemer var løst. Rent faktisk blev 34 af de 39 afskedigede da også genantaget.

Eva Hansen har forklaret, at hun var blandt de 5, som ikke blev genansat. Hun havde flere samtaler med Preben Nielsen i løbet af januar og februar, men fik at vide, at der ikke var arbejde til hende.

Preben Nielsen har forklaret, at virksomheden, da de tekniske problemer opstod i oktober 1985, foreslog, at de berørte medarbejdere blev hjemsendt. Af hensyn til understøttelserne ønskede medarbejderne at blive opsagt, og det bøjede han sig for. Man drøftede ikke, hvilke konsekvenser dette skulle have i relation til genansættelse. Han opfattede ikke tilsagnet om at tage kontakt med de afskedigede som et løfte om genansættelse. Da virksomheden i begyndelsen af februar havde brug for yderligere arbejdskraft, besluttede han sig til at antage 5 engelske montører frem for de 5 tidligere medarbejdere, som endnu ikke var genansat. Baggrunden herfor var, at de engelske montører havde en 5-årig uddannelse og derfor efter hans opfattelse var mere kvalificerede end de tidligere ansatte. Hvis der i oktober var sket hjemsendelse og ikke opsigelse, ville han ikke have følt sig berettiget til at foretrække de engelske montører.

Til støtte for påstandene har klagerne anført, at skrivelserne af 31. oktober 1985 og 10. januar 1986 sammenholdt med de afgivne forklaringer viser, at virksomheden i forbindelse med afskedigelserne i oktober gav tilsagn om at genansætte de pågældende medarbejdere, når der var driftsmæssigt grundlag herfor. Der var tale om medarbejdere, som havde en langvarig uddannelse, og virksomheden havde derfor en klar interesse i at holde forbindelsen med medarbejderne. Dette var også baggrunden for, at virksomheden foreslog, at der skulle ske hjemsendelse. Den omstændighed, at man af hensyn til understøttelsen valgte at udforme afskedigelserne som opsigelser, kan ikke bevirke, at virksomheden kan fragå sit tilsagn om genansættelse. Det ville være urimeligt, om virksomheden skulle kunne benytte situationen til at skille sig af med en restgruppe på 5. Ved at undlade at genantage de nævnte 5 medarbejdere har virksomheden begået et overenskomstbrud og bør idømmes en bod.

De indklagede har anført, at skrivelsen af 31. oktober 1985 efter sit indhold er en opsigelse, der bragte ansættelsesforholdet definitivt til ophør. Der kan ikke i skrivelsen - eller i skrivelsen af 10. januar 1986 - indlægges noget tilsagn om genansættelse, og virksomheden var derfor i februar berettiget til at ansætte de 5 engelske montører fremfor at genansætte de resterende 5 af de afskedigede. Det, som er oplyst om baggrunden for, at skrivelsen af 30. oktober 1985 blev udformet som sket, kan ikke føre til et andet resultat.

Arbejdsretten skal udtale

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at virksomheden, da produktionsvanskelighederne opstod i oktober 1985, foreslog, at de berørte medarbejdere skulle hjemsendes, men at dette på medarbejdernes initiativ blev ændret, således at de i stedet blev opsagt med de deraf følgende konsekvenser for størrelsen af den arbejdsløshedsunderstøttelse, som de pågældende ville modtage i arbejdsløshedsperioden. Når medarbejderne således af hensyn til understøttelserne valgte at lade afskedigelserne ske som opsigelser, findes de ikke i relation til virksomhedens pligt til genansættelse med føje at kunne kræve sig stillet, som om der havde været tale om hjemsendelser.

Virksomheden har derfor ikke handlet overenskomststridigt ved at undlade at genantage de 5 medarbejdere, som endnu ikke var kommet i arbejde i begyndelsen af februar 1986. De indklagedes fritagelsespåstand tages herefter til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Per Udsen Co., Aircraft Industry A/S, 8500 Grenå, frifindes.

Sagens omkostninger for Arbejdsretten, 2000 kr., betales af klagerne.

(* 1)

På grund af tekniske problemer opstod arbejdsmangel for 39 arbejdere og virksomheden tilkendegav arbejderne, at man var nødsaget til at hjemsende de pågældende arbejdere efterhånden som arbejdsmangelen slog igennem. Arbejderne ønskede imidlertid af hensyn til mulighederne for at opnå maksimal understøttelse at blive definitivt afskediget, hvilket ønske virksomheden imødekom. Herefter fandtes virksomheden ikke at have handlet overenskomststridigt ved at undlade at genantage 5 af de afskedigede arbejdere efter at de problemer, der havde givet anledning til arbejdsmangelen var blevet løst.