Bod 1.2.3.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket(* 1) (* 2) Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelser i anledning af uoverensstemmelse om forudsætningerne for akkordaftaler. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for A/S Spliid Pedersen, Højbjerg (advokat Michael v. Kauffmann) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Murerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (advokat Bent Osborg) Dommere: Max Bæhring, Agnete Halmind, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Gert Kristensen, Erik Nielsen og Wahl.

Bod 1.2.3.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket(* 1) (* 2) Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelser i anledning af uoverensstemmelse om forudsætningerne for akkordaftaler. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for A/S Spliid Pedersen, Højbjerg (advokat Michael v. Kauffmann) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Murerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (advokat Bent Osborg) Dommere: Max Bæhring, Agnete Halmind, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Gert Kristensen, Erik Nielsen og Wahl.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverrforening for Entreprenørforeningen for A/S Spliid Pedersen, Højbjerg, indklaget Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Murerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund for Arbejdsretten med påstand om, at de på sagens bilag 1 anførte medlemmer af de to forbund til Dansk Arbejdsgiverforening betaler en efter rettens skøn fastsat bod for hver time, de pågældende har deltaget i den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse, som fandt sted i tiden fra den 29. juli til og med den 6. august 1986.

De indklagede, der har erkendt, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, har nedlagt påstand om, at der ikke pålægges de pågældende medlemmer af de to forbund bod, idet de til støtte herfor har anført, at virksomhedens tilsidesættelse af bestemmelsen i Hovedaftalens § 9, stk. 2, gav rimelig grund til arbejdsstandsningen, således at boden skal bortfalde i medfør af bestemmelsen i arbejdsretslovens § 12, stk. 2.

For det tilfælde, at bod måtte blive pålagt, har de indklagede taget sædvanligt forbehold over for navnelisten, bilag 1.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende

De pågældende medlemmer af de to forbund var i 1986 beskæftiget hos A/S Spliid Pedersen med opførelsen af i alt 20 huse, beliggende Hørhavevej i Højbjerg. Husene var fordelt i 3 rækker - afsnittene A, B og C - med 6 huse i to af rækkerne og en række med 8 huse. Arbejdet udførtes i akkord, således at der for opmuringen af husene var indgået akkordaftale for hele byggeriet, medens der for det øvrige arbejde, som de pågældende skulle udføre, blev indgået akkordaftaler, efterhånden som byggeriet skred frem.

Da arbejdet i afsnit A var næsten færdigt, opstod der uoverensstemmelse om afregningen for det udførte flise- og klinkearbejde i dette afsnit. Af en under sagen fremlagt akkorderingsseddel fremgår, at svendene den 2. juni 1986 fremsatte krav om, at dette arbejde »samt for ukontinuerlig arbejdsgang« skulle afregnes med »samme timefortjeneste som murakkorden«, svarende til 105 kr. i timen. Virksomheden afviste kravet, men den 3. juni 1986 opnåedes der enighed mellem virksomhedens ingeniør Søren Steen Møller og tillidsmand Ole Kock Nielsen om, at virksomheden skulle afregne arbejdet med det samme beløb, »som opmuringsakkorden afregnes med, d.v.s. max. 105,-/tm.«

Under arbejdet i afsnit B opstod der påny uoverensstemmelse om de indgåede akkordaftaler, idet svendene fandt, at arbejdsforholdene var sådanne, at forudsætningerne for aftalerne ikke kunne holde. Uoverensstemmelsen resulterede i, at svendene og murerarbejdsmændene nedlagde arbejdet tirsdag den 29. juli 1986 kl. 13.30.

Arbejdsnedlæggelsen blev behandlet ved fællesmøder torsdag den 31. juli 1986. I referaterne fra fællesmøderne hedder det bl.a.

»Sagen forhandledes, og fra arbejderside erkendte man, at arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig og gav tilsagn om at pålægge de strejkende at genoptage arbejdet den 1. august d.å. ved normal arbejdstids begyndelse.

Endvidere var man enig om, at de til grund for arbejdsnedlæggelsen værende årsager - herunder arbejdsgiverens misligholdelse af Hovedaftalens § 9, stk. 2, hvilket bestrides fra arbejdsgiverside - behandles ved mæglingsmøde tirsdag den 5. august d.å. kl. 07.00 på arbejdspladsen i henhold til gældende fagretlige regler.

Fra arbejdsgiverside meddelte man, at det dog var en forudsætning for deltage i nævnte mæglingsmøde, at arbejdet genoptages som ovenfor nævnt«.

Da arbejdet i strid med det givne pålæg ikke blev genoptaget fredag den 1. august 1986, blev arbejdsnedlæggelsen indbragt for Arbejdsretten som hastesag ved klageskrift af 4. s.m.

Under et forhandlingsmøde onsdag den 6. august 1986 opnåedes der imidlertid enighed mellem virksomheden og svendene om følgende, der er nedfældet i en samme dag underskrevet akkorderingsseddel

»Diverse gener ved flisearbejdet (væg og gulv) i hus E, i blok B, afgøres ved at firmaet betaler kr. 2400.«

Senere samme dag blev arbejdet derefter genoptaget.

Den 8. august og den 14. oktober 1986 afholdtes mæglingsmøde, begge gange med samme dagsorden, angivet som post 1, 2 og 3. Post 1 og 2 vedrørte afregning af indleverede akkorderingssedler på tilsammen 2.090 kr., medens post 3 lød

»Arbejdsgiverens misligholdelse af Hovedaftalens § 9, stk. 2.«

I referatet fra mæglingsmødet den 14. oktober 1986 hedder det

»Mæglingsudvalget enedes om følgende: punkterne 1-3 afgøres under et med at firmaet efterbetaler kr. 500,-».

For arbejdsretten er der afgivet forklaring af de i det følgende nævnte vidner.

Ingeniør Søren Steen Møller har forklaret, at opmuringen af husene i afsnit A generedes af frostskader. Han blev derfor enig med svendene om, at de skulle have 105 kr. i timen i stedet for den aftalte akkordløn. Han kom hjem fra ferie mandag den 28. juli 1986. Man var da igang med husene i afsnit B. Tirsdag den 29. juli blev der fra svendenes side rejst krav om ekstrabetaling for flisearbejdet i badeværelserne, idet de ellers ikke ville fortsætte arbejdet. Vidnet afslog at imødekomme kravet, men tilføjede, at de kunne komme med en akkorderingsseddel, så kunne de tale om det. Da svendene fastholdt at ville have pengene med det samme, og vidnet afslog dette, blev arbejdet nedlagt. Vidnet bestrider, at arbejdet har været tilrettelagt på en sådan måde, at arbejdsrytmen er blevet brudt.

Kontorchef Carsten Bekker fra Entreprenørforeningen har forklaret, at der under mæglingsmødet den 14. oktober 1986 opnåedes enighed om afregning af de to akkorderingssedler med i alt 500 kr. For at få sagen »løst« tog man så også punkt 3 med i forligsteksten, uden at der heri lå nogen erkendelse af, at virksomheden havde tilsidesat Hovedaftalens § 9, stk. 2.

Murersvend og tillidsmand Ole Kock Nielsen har forklaret, at det er rigtigt, at der under opmuringen af husene i afsnit A skete en del frostskader, og at man derfor enedes om at afregne opmuringsakkorden med 105 kr. i timen. Men den egentlige grund til, at man fik lavet en aftale om samme timebetaling for flise- og klinkearbejdet i afsnit A, var, at arbejdet var tilrettelagt på en sådan måde, at de forskellige håndværkere gik i vejen for hinanden, så akkorden ikke kunne holde, fordi der hele tiden skete afbrydelser i arbejdet. Det er rigtigt, at aftalen kun gjaldt for husene i afsnit A, men det blev samtidig med aftalens indgåelse lovet dem, at de fremover ville kunne arbejde uden at blive forstyrret i arbejdsgangen af de andre håndværkere. Det skete imidlertid igen under arbejdet i afsnit B. Vidnet rejste derfor over for formanden på pladsen krav om, at arbejdsgangen blev ændret, så de andre håndværkere rykkede ud af de to huse, hvor murerne på det tidspunkt var i gang med flise- og klinkearbejde i badeværelserne. I modsat fald ville man have samme betaling for arbejdet, som man havde fået for afsnit A. Hertil sagde formanden: »Det kan du godt regne med, Ole«. Den følgende dag - den 29. juli 1986 - kom Søren Steen Møller hjem fra ferie. Vidnet sagde da, at folkene ville have samme garanti for aflønning, som de havde fået for arbejdet i afdeling A. Da Steen Møller afviste dette krav, var det, som om det hele »gik i hårdknude«, og der blev herefter bare henvist til akkordaftalerne. Vidnet husker ikke, om han nævnte for Steen Møller, at de dagen før havde talt med pladsformanden om problemerne på byggepladsen og fået lovning på samme aflønning som for arbejdet i afsnit A.

Sekretær i Murerforbundet Stig Schlunsen har forklaret, at de 500 kr., som man nåede til enighed om ved mæglingsmødet den 14. oktober 1986, også skulle kompensere for tilsidesættelsen af Hovedaftalens § 9, stk. 2. I realiteten var punkt 3 det eneste punkt, der var tilbage at drøfte ved dette møde, idet de øvrige to punkter på dagsordenen var blevet løst allerede ved det tidligere mæglingsmøde.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at de indklagede har erkendt, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, således at alene bodsspørgsmålet står tilbage. Det betalingsspørgsmål, som gav anledning til arbejdsnedlæggelsen, blev løst ved forhandling mellem parterne og kunne og burde i modsat fald have været løst ad sædvanlig fagretlig vej uden at give anledning til, at arbejdet blev nedlagt. Der er derfor intet grundlag for bodsfritagelse eller bodsnedsættelse.

De indklagede har anført, at forudsætningen for de indgåede akkordaftaler viste sig ikke at holde. Det har man fra arbejdsgiverside for så vidt erkendt, som man fik en ny aftale vedrørende arbejdet i badeværelserne i afsnit A og et tilsagn herom fra pladsformanden, da problemerne gentog sig under arbejdet i afsnit B. Dette tilsagn ville man imidlertid ikke vedstå, da Steen Møller kom tilbage fra ferie, hvilket var grunden til, at sagen herefter gik i hårdknude. Som det efterfølgende er dokumenteret gennem det ved mæglingsmøderne passerede, har der været rimelig anledning for svendene til at anse forudsætningen for akkordaftalerne for tilsidesat ved de afbrydelser i arbejdsrytmen, som alene skyldtes virksomhedens forhold. Arbejdsnedlæggelsen var derfor rimeligt begrundet i virksomhedens forhold, hvilket må føre til at lade den forskyldte bod bortfalde.

Arbejdsretten skal udtale

Efter det foreliggende blev arbejdsnedlæggelsen tirsdag den 29. juli 1986 kl. 13.30 iværksat, fordi de ved byggeriet beskæftigede murersvende anså forudsætningerne for den indgåede akkordaftale om flise- og klinkearbejdet i badeværelserne i byggeriets afsnit B for bristet på grund af den forstyrrelse af arbejdsrytmen, som tilstedeværelsen af andre håndværkere forårsagede. Arbejdsnedlæggelsen blev behandlet ved fællesmøder torsdag den 31. s.m. for såvel svende som arbejdsmænd. Fra arbejderside erkendte man, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og man gav tilsagn om at pålægge de strejkende at genoptage arbejdet fredag den 1. august 1986. Det blev samtidig aftalt, at de til grund for arbejdsnedlæggelsen værende årsager skulle behandles ved et mæglingsmøde tirsdag den 5. august 1986, dog under den forudsætning, at arbejdet blev genoptaget i overensstemmelse med pålægget, hvilket ikke skete.

Grunden til arbejdsnedlæggelsen var således en banal lønuoverensstemmelse i et løbende akkordforhold, som kunne og burde være løst ad sædvanlig fagretlig vej som aftalt ved fællesmøderne. Da man uanset dette valgte at fortsætte den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse, findes der ikke grundlag for bodsfritagelse eller bodsnedsættelse.

T h i k e n d e s f o r r e t

De på sagens bilag 1 anførte medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark og Murerforbundet i Danmark skal hver især til Dansk Arbejdsgiverforening betale en bod, der fastsættes til 20 kr. for murerarbejdsmænd og 24 kr. for murersvende for hver time, de pågældende har deltaget i den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse i tiden fra den 29. juli til og med den 6. august 1986.

Sagens omkostninger 2000 kr., skal de indklagede betale til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.209.

Nogle arbejdere nedlagde et akkordarbejde i forbindelse med et byggeri, da de fandt at forudsætningerne for akkordaftalerne ikke kunne holde. Udtalt, at den opståede uoverensstemmelse burde være løst ad sædvanlig fagretlig vej, således som det havde været aftalt på fællesmøderne. Der ikke grundlag for bodsfritagelse eller bodsnedsættelse.