Normens § 5, stk. 2. Orgnisationsansvar 1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Politisk aktion.(* 1) (* 2) Fagforeningen idømt bod for iværksættelse af arbejdsnedlæggelse på byggeplads ejet af det Sydafrikanske konsulat. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for B.L. Jensen ApS, Hellerup, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Murerforbundet i Danmark for Murersvendenes fagforening af 1919 for København og Omegn og for Specialarbejderforbundet i Danmark for Murerarbejdsmændenes fagforening, København (advokat Bent Osborg). Dommere: Bredmose, Otto Hansen, Erik Jensen, Mads Kofod, Halmind, Erik Nielsen, Pontoppidan (retsformand).

Normens § 5, stk. 2. Orgnisationsansvar 1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Politisk aktion.(* 1) (* 2) Fagforeningen idømt bod for iværksættelse af arbejdsnedlæggelse på byggeplads ejet af det Sydafrikanske konsulat. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for B.L. Jensen ApS, Hellerup, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Murerforbundet i Danmark for Murersvendenes fagforening af 1919 for København og Omegn og for Specialarbejderforbundet i Danmark for Murerarbejdsmændenes fagforening, København (advokat Bent Osborg). Dommere: Bredmose, Otto Hansen, Erik Jensen, Mads Kofod, Halmind, Erik Nielsen, Pontoppidan (retsformand).

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for B.L.Jensen ApS, Hellerup indklaget Landsorganisationen i Danmark for Murerforbundet i Danmark for Murersvendenes fagforening af 1919 for København og omegn og for Specialarbejderforbundet i Danmark for Murerarbejdsmændenes fagforening, København for Arbejdsretten for overenskomstbrud.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

Den 12. maj 1987 nedlagde de medlemmer af de indklagede fagforeninger, som var beskæftiget på B.L.Jensen ApS' arbejdsplads Gammel Vartovvej 8, Hellerup, arbejdet. Det drejede sig om 1 medlem af Murersvendenes Fagforening og 1 medlem af Murerarbejdsmændenes Fagforening. Om baggrunden for arbejdsnedlæggelsen anførte den sidstnævnte fagforening følgende i skrivelse af 12. maj 1987 til virksomheden

»Murerarbejdsmændenes fagforening har D. 12/5 kl. 11,00 besøgt arbejdspladsen Gl. Vartovvej 8, og konstateret, at arbejdet på ovennævnte arbejdsplads bliver udført for det sydafrikanske konsulat.

Med baggrund i de oplysninger der fremkom i TV søndag d. 10/5-87 om aktioner der vil blive udført mod de virksomheder der på den ene eller anden måde er medvirkende til, at støtte det facistiske styre i sydafrika i deres undertrykkelse af den sorte befolkning, har vi stoppet vore folk på arbejdspladsen, da vi ikke vil udsætte vore medlemmer for eventuelle aktioner.

Iøvrigt er det fagforeningens politiske holdning, at vi ikke på nogen måde vil medvirke til, at opretholde eller på nogen måde støtte apartheidpolitikken i sydafrika.

Vi vil i den forbindelse udtrykke, ikke kun vores harme, men også vores store undren over, at der i vores såkaldte demokratiske samfund, hvor både den borgerlige regering, og visse politiske partier har udtrykt deres fordømmelse af det racistiske styre i sydafrika, kan ske en udbygning af diplomatiets faciliteter i Danmark.«

Murersvendenes Fagforening anførte i skrivelse af 26. maj 1987 til virksomheden følgende

»Vedr.: Arbejdsstandsning på arbejdspladsen Gl. Vartovvej 8.

Vi vil hermed - som det er blevet lovet firmaet - give en skriftlig redegørelse vedr. arbejdsstandsningen på ovennævnte arbejdsplads.

Da fagforeningen besøgte arbejdspladsen første gang, vidste - imod sædvane - ingen, hvad bygningen, efter endt ombygning, skulle bruges til, samt hvem bygherrer var.

Dette vakte vor forundring, ikke mindst da der havde været flere personer og spørge om det samme. Et rygte sagde, at »det vist nok var for Sydafrika«.

Med de oplysninger gav vi os til at forespørge hvad? og for hvem? der blev bygget. Forespørgslen udmundede i, at matrikelnr. ejes af Det Sydafrikanske Konsulat og disse ligeledes er bygherrer og bygningen skulle bruges til fremtidigt konsulat.

Med disse oplysninger tog vi igen til arbejdspladsen den 12. maj 1987 og foreholdt vort medlem oplysningerne samt meddelte, at vi ikke fandt, det ville være rigtigt og sikkert at fortsætte arbejdet.

- dels på grund af den politiske opfattelse, at vi og vore medlemmer under ingen omstændigheder ønsker at medvirke til at udføre arbejde for det racistiske styre i Sydafrika, hvor 25 mill. sorte er frataget de demokratiske rettigheder,

- dels på baggrund af Lov nr. 289, der omhandler forbud mod handel med Den Sydafrikanske Republik og Namibia (loven vedlagt). Det er vor opfattelse, at firmaet har brudt denne lov og vore medlemmer skal ikke være delagtige heri,

- dels på grund af de oplysninger, der er fremkommet i TV om aktioner i lighed med de såkaldte Shell-aktioner mod virksomheder, der medvirker til at støtte det racistiske styre i Sydafrika.

Vi håber, at firmaet kan forstå og vil respektere vor og vore medlemmers holdning i denne sag.'

Arbejdsnedlæggelsen blev behandlet på et fællesmøde den 13. maj 1987. I fællesmødereferatet anføres bl.a.

»Fra arbejdsgiverside henviste man til, at såvel formanden for Murerarbejdsmændenes Fagforening i København, Erik Jensen, som næstformanden for Murerforbundets afd. 25, Henrik Lippert, tirsdag den 12. maj 1987 om formiddagen havde indfundet sig på arbejdspladsen Gl. Vartovvej 8, 2900 Hellerup, og der pålagt de respektive forbunds medlemmer at standse arbejdet.

Arbejdet på arbejdspladsen blev herefter nedlagt.

Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig samt at de ovennævnte afdelinger af Specialarbejderforbundet i Danmark og Murerforbundet i Danmark ved at beordre arbejdet standset som ovenfor anført ifalder organisationsansvar.

Fra lønmodtagerside erkendte man, at arbejdsstandsningen normalt vil være overenskomststridig, men gjorde gældende, at folkene på pladsen nedlagde arbejdet med baggrund i henvisning til liv, ære og velfærd. Endvidere gjorde Murerforbundets repræsentanter gældende, at de ville have udsat sagen, da det ikke var muligt på fællesmødet at få indkaldt afdelingen til møde, og derved få sagen fuldt belyst. Endvidere blev det bestridt, at der var tale om organisationsansvar.

Fra arbejdsgiverside bestred man, at der på tidspunktet for arbejdsnedlæggelsen var risiko for liv, ære og velfærd ved at udføre arbejde på pladsen.

Klagerne indbragte herefter sagen for Arbejdsretten ved klageskrift af 19. maj 1987.

Klagerne har påstået de indklagede tilpligtet at anerkende, at de indklagede fagforeninger har handlet overenskomststridigt som følge af deres deltagelse i arbejdsnedlæggelsen den 12. maj 1987. Klagerne har endvidere påstået foreningerne idømt bod for overenskomstbruddet.

De indklagede har påstået frifindelse, subsidiært bortfald af bodsansvar.

Til støtte for påstandene har klagerne anført, at de indklagede på retsmøder i Arbejdsretten den 25. maj 1987 og 4. juni 1987 har erkendt, at arbejdsnedlæggelsen for så vidt angår de deltagende medlemmer i de 2 fagforeninger var overenskomststridig. Aktionen var ikke rettet mod arbejdsgiveren, og tjente intet fagligt formål, men havde - som det fremgår af skrivelserne fra de indklagede fagforeninger - et rent politisk sigte. Det er tidligere fastslået af Arbejdsretten, at iværksættelse af kollektive kampskridt med politisk formål strider mod fredspligten.

Normens 5 stk. 2 kan ikke påberåbes af de indklagede. Dels var der ikke nogen aktuel trussel mod arbejdernes liv, velfærd eller ære på tidspunktet for arbejdsnedlæggelsen, dels tilkommer retten til at påberåbe sig Normens § 5 stk. 2, den enkelte arbejder, ikke organisationen.

Det fremgår klart af skrivelserne af 12. maj og 26. maj 1987, at arbejdsnedlæggelsen skete på foranledning af de indklagede fagforeninger, som herved har gjort sig delagtige i overenskomstbruddet. Der er ikke grundlag for at lade bodsansvaret for organisationerne bortfalde.

De indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at de indklagede fagforeninger ikke har gjort sig delagtige i arbejdsnedlæggelsen. Repræsentanter for de 2 fagforeninger henvendte sig på arbejdspladsen den 12. maj 1987 og gjorde deres medlemmer opmærksom på den risiko, som ville være forbundet med en fortsættelse af arbejdet - ikke mindst på baggrund af TV-udsendelsen den 10. maj 1987. I TV-udsendelsen blev der givet udtryk for, at der kunne forventes iværksat aktioner mod virksomheder, der støttede regimet i Sydafrika. På baggrund af denne information traf de 2 medlemmer, som arbejdede på konsulatbygningen, selv beslutning om at standse arbejdet.

Til støtte for påstanden om bodsfritagelse har de indklagede anført, at aktionen ikke var rettet mod virksomheden, men tjente det formål at give udtryk for de indklagede fagforeningers afstandtagen fra det racistiske styre i Sydafrika. Denne afstandtagen er helt på linje med Danmarks officielle holdning til regimet i Sydafrika. Sagen er af rent politisk karakter og hører hjemme i Folketinget. Den bør derfor ikke afgøres efter de retningslinier, som følges ved bedømmelsen af aktioner, der tjener faglige formål.

Arbejdsretten skal udtale

De indklagede har erkendt, at arbejdsnedlæggelsen for så vidt angår de 2 deltagende medlemmer af de indklagede fagforeninger var overenskomststridig. Dette indebærer, at de indklagede erkender, at Normens § 5, stk. 2 ikke kan påberåbes af de 2 medlemmer.

Som sagen er oplyst, må det lægges til grund, at arbejdsnedlæggelsen skete på foranledning af de indklagede fagforeninger. Fagforeningerne har hermed gjort sig delagtige i overenskomstbruddet, og de indklagedes frifindelsespåstand kan derfor ikke tages til følge.

Som anført af klagerne er det fast antaget i Arbejdsrettens praksis, at iværksættelse af kollektive kampskridt med politiske formål er i strid med fredspligten efter Hovedaftalens § 2, stk. 1. Dette indebærer, at det bodsansvar, som efter reglerne i arbejdsretslovens § 12 er knyttet til brud på fredspligten, normalt ikke kan bortfalde under påberåbelse af aktionens politiske sigte.

Af hensyn til konsekvenserne findes det betænkeligt at fravige dette udgangspunkt med henvisning til de synspunkter, som de indklagede har anført til støtte for påstanden om bodsfritagelse.

De indklagede fagforeninger findes derfor at have pådraget sig bodsansvar. Boden fastsættes til 5.000 kr. for hver af de 2 foreninger.

T h i k e n d e s f o r r e t

Murersvendenes Fagforening af 1919 for København og omegn og Murerarbejdsmændenes Fagforening i København har gjort sig delagtige i overenskomstbrud i forbindelse med arbejdsnedlæggelsen den 12. maj 1987 på den klagende virksomheds arbejdsplads Gammel Vartovvej 8, Hellerup.

Til Dansk Arbejdsgiverforening betaler de 2 fagforeninger hver en bod på 5.000 kr.

I sagsomkostninger betaler Landsorganisationen i Danmark 2.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.271, s.288, s.291, note 112, Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.130, K 10.962 (A 1986, s.118), K 86.130 og 86.131 (A 1986 s.151).

Anset for godtgjort, at to fagforeninger foranledigede arbejdsnedlæggelse på en byggeplads tilhørende det Sydafrikanske konsulat. Da det antoges at indklagede havde erkendt, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig for to deltagende medlemmer af fagforeningen, kunne Normens § 5, stk. 2 ikke påberåbes.

Af hensyn til konsekvenserne fraveg Arbejdsretten ikke det udgangspunkt, at iværksættelse af kollektive kampskridt med politiske formål er i strid med fredspligten efter Hovedaftalens § 2, stk. 1 og dermed i reglen bodspådragende. De indklagede fagforeningen hver idømt 5.000 kr. i bod.