Kollektiv arbejdsret, generelt. Lovligt Fagligt formål. Konfliktvarsel.(* 1) (* 2) Ikke fornøden faglig interesse i en konflikt til støtte for krav om overenskomst om arbejdet som bladbud. Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingorganisation for Aalborg Stiftstidende A/S (fuldmægtig Mona Davidsen) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Bangert (retsformand), Degerbøl, Espersen, Arnold Hansen, Otto Hansen, Hans Jensen og Spang-Hanssen.

Kollektiv arbejdsret, generelt. Lovligt Fagligt formål. Konfliktvarsel.(* 1) (* 2) Ikke fornøden faglig interesse i en konflikt til støtte for krav om overenskomst om arbejdet som bladbud. Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingorganisation for Aalborg Stiftstidende A/S (fuldmægtig Mona Davidsen) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Bangert (retsformand), Degerbøl, Espersen, Arnold Hansen, Otto Hansen, Hans Jensen og Spang-Hanssen.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Aalborg Stiftstidende A/S indklaget Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Arbejdsretten i anledning af et fremsendt strejkevarsel.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende

I årene siden 1976 har nogle afdelinger af forbundet rettet henvendelse til 8 dagblade og 2 reklamedistributionsbureauer for at opnå overenskomster vedrørende bladbude og reklameuddelere, uden at dette dog hidtil har ført til noget resultat.

Et af de spørgsmål, som har rejst sig i forbindelse med indgåelse af overenskomst, er, at bladbudene i meget betydeligt omfang er mindreårige under 15 år, og at de kun i meget ringe omfang har været fagligt organiseret. Af en oversigt dateret den 17. juni 1987 over bladbude ved 31 dagblade fremgår, at der var ansat 12.734 bladbude, hvoraf 8.327 var under 15 år. Det samlede antal bladbude på landsplan skønnes at være 25-30.000.

Adgangen til erhvervsmæssigt arbejde for unge under 18 år er i ikke ringe omfang genstand for regulering gennem offentlige forskrifter. Ifølge arbejdsmiljøloven skal unge mennesker som hovedregel være fyldt 15 år for at have erhvervsmæssigt arbejde, men nogle former for arbejde er dog tilladt. Nærmere regler herom er givet i en vejledning fra september 1983 fra Direktoratet for Arbejdstilsynet. Efter denne må børn under 15 år blandt andet udføre lettere budtjeneste, men der er givet nøje regler om arbejdstidens længde og tidspunkt og om hvileperioder og ferie.

Arbejdet med at opnå overenskomst har givet anledning til forskellige avisartikler. I en artikel i Vendsyssel Tidende for den 3. november 1986 oplyses, at klagerne ikke har villet indgå overenskomst med forbundet om børn, der ikke kan drages til ansvar i Arbejdsretten. Arbejdsministeren skal i den anledning have udtalt

»- Den eneste lovgivning, der findes på området, er en forlængelse af arbejdsmiljøloven, som nævner børns arbejde som bude, siger arbejdsminister Henning Dyremose. Men så vidt jeg kan vurdere, så har Danske Dagblades Forening handlet særdeles fornuftigt, for hvis der indgås en overenskomst mellem to eller flere af arbejdsmarkedets parter, så er det ikke et politisk lovspørgsmål, men en sag for Arbejdsretten.

Jeg kan kun håbe, at budene og deres forældre ser alvorligt på situationen og overvejer konsekvenserne med f.eks. udsigten til en eventuel fysisk blokade, strejke og hvad der ellers har været forsøgt, siger Henning Dyremose, men hvis SID følger de gældende spilleregler, så hverken kan eller vil jeg gribe ind.«

Endvidere har Folketingets Retsudvalg den 5. december 1986 rejst følgende spørgsmål til Justitsministeren

»I hvilket omfang er de i myndighedslovens kapitel 4 indeholdte regler om mindreåriges adgang til at indgå aftaler og påtage sig økonomiske forpligtelser til hinder for, at mindreårige på eget initiativ indmelder sig i en faglig organisation, eller i hvilket omfang bliver de forpligtet af en bod idømt af arbejdsretten?»

Justitsministeren har den 16. februar 1987 besvaret spørgsmålet således

»En mindreårig kan ikke gyldigt påtage sig den økonomiske forpligtelse, der er forbundet med indmeldelse i en faglig organisation. Dette følger af en Højesteretsdom fra 1975 (UFR 1975. 166H).

Det er en klar forudsætning for, at en mindreårig kan blive forpligtet af en bod idømt af arbejdsretten, at såvel selve arbejdsaftalen som indmeldelsen i den faglige organisation er sket med det fornødne samtykke jf. myndighedslovens § 45. Under denne forudsætning kan der imidlertid næppe antages at være noget til hinder for, at en mindreårig kan pålægges en bod.

Spørgsmålet om inddrivelse af en eventuel pålagt bod ses ikke at have givet anledning til problemer i de senere år. Dette skyldes formentlig, at arbejdsgiverne, ifølge de for Justitsministeriet foreliggende oplysninger, ikke kræver en bod indbetalt, såfremt det godtgøres, at den er pålagt en mindreårig.«

For at lette organiseringen af særlige medlemsgrupper, blandt andet avisbude og reklameuddelere under 18 år, har forbundet på sit repræsentantskabsmøde den 8. oktober 1987 vedtaget at fastsætte kontingentet til et symbolsk beløb på 5 kr. pr. måned og henstillet til afdelingerne, at også disse kun kræver et symbolsk beløb.

Til belysning af bestræbelserne for at opnå organisering af bladbudene har været fremlagt to skrivelser til avisbudene og deres forældre. I en skrivelse fra forbundets afdeling i Brønderslev oplyses, at spørgsmålet om løn og arbejdsforhold ved Vendsyssel Tidende nu er taget op igen, og at man har stillet en række krav. Det hedder herefter

»Da kravene har været rejst overfor Vendsyssel Tidende og Danske Dagblade uden resultat, ser vi os nødsaget til at gå videre i sagen.

Det betyder at avisbudene skal organiseres indenfor SID og forældrenes underskrift skal foreligge.

Kontingentet vil blive på 27,50 kr. om måneden, første måned er gratis (Indbefattet gruppelivssikring)

Når formaliteterne er i orden vil sagen blive taget op på centralt plan, gennem forhandlinger mellem SID og Danske Dagblades forenings forhandlingsorganisation.

Det springende punkt i sagen for øjeblikket er altså jeres underskrift, hvorfor vi beder jer om at udfylde nedenstående blanket og sende den til SID Brønderslev.«

I en skrivelse til avisbudene ved Struer Dagblad og deres forældre giver den pågældende afdeling oplysning om et møde vedrørende et forslag til overenskomst for avisbude ved Struer Dagblad. Det hedder blandt andet i skrivelsen

»Til de forældre der ikke deltog i mødet er vedlagt en blanket til underskrift af, at man er indforstået med at budet bliver medlem af SID. Det er nødvendigt, mens der bliver oprettet overenskomst, men vi forventer ikke at budene fortsætter med at være medlem. Kontingentet vil være for den måned vi regner med at det vil vare kr. 27,50.«

Om forholdene på Aalborg Stiftstidende er det oplyst, at man har 1.200 avisbude på hverdage og 450 søndagssælgere. Af de 1.200 bude er 479 over 15 år og 721 under 15 år. Det daglige tidsforbrug på en indenbys rute er ca. 50 minutter. Af avisens bladbude i Aalborg er ca. 200 fortrinsvis personer under 15 år organiseret i Fabriksarbejdernes Fagforening i Aalborg.

Med skrivelse af 6. maj 1987 fremsendte fagforeningen til Aalborg Stiftstidende et udkast til overenskomst for avisbude i Aalborg kommune med anmodning om forhandling. Da der ikke kom forhandlinger i stand, sendte forbundet i følgende skrivelse af 22. september 1. strejkevarsel

»Ved nærværende skal vi meddele, at vor afdeling, Fabriksarbejdernes Fagforening i Aalborg, har meddelt, at de opretholder kravet om en overenskomst for bladbude.

Foranlediget af, at der hverken fra Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation eller fra Ålborg Stiftstidendes side er vist vilje til at få en aftale i stand om budenes løn- og arbejdsforhold, har vi forelagt problemstillingen for vor kompetente forsamling, der har givet tilladelse til at fremsende de i sagen nødvendige varsler.

Vi skal meddele, at såfremt der ikke er indgået aftale om forhandling vedrørende løn- og arbejdsforhold for budene senest den 12. oktober 1987, vil 2. strejkevarsel samt sympati- og blokadevarsel blive fremsendt.«

Klagerne har protesteret mod strejkevarslet og begæret afholdt fællesmøde. Fællesmødet afholdtes den 30. september, uden at der opnåedes enighed, hvorefter klagerne ved klageskrift af 7. oktober indbragte sagen for Arbejdsretten.

På et forberedende retsmøde den 8. oktober erklærede de indklagede sig indforstået med, at konflikten tidligst kan træde i kraft 3 dage efter, at Arbejdsrettens afgørelse afgørelse foreligger. Sagen berammedes samtidig til domsforhandling til den 20. november.

Klagerne har nedlagt følgende påstande

1. Det af Specialarbejderforbundet i Danmark med anbefalet skrivelse af 22. september 1987 over for Dansk Arbejdsgiverforening, forretningsudvalget, fremsatte 1. strejkevarsel over for Aalborg Stiftstidende A/S er ulovligt.

2. Specialarbejderforbundet i Danmark tilpligtes omgående at tilbagetrække det fremsatte 1. konfliktvarsel.

De indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har til støtte for deres påstande gjort gældende, at der er tale om noget helt nyt. Det drejer sig om at opnå en overenskomst, der skal omfatte skolebørn under 15 år, som har en arbejdstid på mindre end en time, og som ifølge de fastsatte regler ikke må have længere daglig arbejdstid end 2 timer og højst 12 timer om ugen. Dette kan ikke betragtes som egentligt erhvervsarbejde, men må anses som fritidsbeskæftigelse. Bladbudene har heller ikke en sådan nærmere tilknytning til virksomheden, som må være en forudsætning for en overenskomst. De nærmest går ind og ud, og der nyansættes ca. 70 om måneden.

Bladbudenes arbejde kan ikke anses for Specialarbejderforbundets og heller ikke nogen anden fagforenings naturlige faglige område. Forbundets afdelinger synes heller ikke selv at være særligt interesserede i at have de unge som medlemmer, når en fagforening kan skrive, at de kun behøver at være medlemmer i den måned, som det tager at opnå overenskomst. Formålet må derfor antages at være et andet, nemlig at gennemtvinge en så høj løn, at der skabes grundlag for at antage voksne til dette arbejde. Hertil kommer det helt afgørende, at forbundet ikke har godtgjort nogen større interesse blandt budene og deres forældre i, at forbundet skal søge overenskomst indgået for dem. Der er heller ikke noget behov for overenskomst, idet alt er reguleret af offentlige forskrifter lige bortset fra lønnen.

Afsluttes der overenskomst, vil de unge blive stillet lige med voksne arbejdere med fuld arbejdstid. Dette betyder, at de vil kunne bruges i en konflikt. En overenskomst vil også rejse en lang række spørgsmål, f.eks. om de er stemmeberettigede i en overenskomstsituation, hvem skal i så tilfælde udøve stemmeretten, og hvorledes skal der stemmes i spørgsmål om konflikt, hvem skal der meddeles pålæg, og kan de pålægges bod eller strejke omkostningsfrit?

De indklagede har i det hele ikke godtgjort at have en sådan faglig interesse i at opnå en overenskomst, at dette kan berettige til en konflikt.

De indklagede har til støtte for deres påstand om frifindelse anført, at Hovedaftalens § 1 giver udtryk for, at det er ønskeligt at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive aftaler. Den varslede konflikt forfølger et lovligt fagligt formål. Det pågældende område må anses for Specialarbejderforbundets naturlige faglige område. Forbundet har det bredeste faglige område og har altid haft overenskomsten vedrørende bude. Forbundet har nu ændret vedtægterne, således at de også kan passe til bladbudenes særlige forhold.

Konflikten sigter på ved en overenskomst at forbedre lønforholdene, hvilket er en faglig interesse, og fagforeningen i Aalborg har et betydeligt antal bladbude som medlemmer, således at der er en aktuel interesse i en overenskomst. Interessen heri kan ikke være afhængig af arbejdstidens længde, men må knytte sig til arbejdets art.

Det kan ikke tale imod indgåelse af overenskomst, at bladbudene fortrinsvis er ganske unge mennesker. Der er ifølge Justitsministerens svar til Folketingets retsudvalg intet til hinder for, at et mindreårigt bladbud bliver indmeldt i en fagforening, når forældrene meddeler samtykke hertil. Fagforeningen i Aalborg har indrettet sin struktur på de helt unge ved at oprette en særlig klub for børn med deres forældre. Der kan heller ikke være noget til hinder for i givet fald at pålægge bod, da Arbejdsretten har mulighed for at afpasse boden efter de unges særlige forhold. Den omstændighed, at børns arbejde delvis er begrænset ved offentlige reguleringer, kan ikke begrunde, at der ikke ved overenskomst skulle kunne søges opnået bedre vilkår.

Arbejdsretten skal udtale

Arbejdet som bladbud har igennem længere tid været udført af ganske unge mennesker. Der foreligger ikke overenskomster om dette arbejde. Der er derfor i det foreliggende tilfælde hverken tale om at søge opnået overenskomst for et nyt arbejde eller at søge opnået overenskomst med en arbejdsgiver, som ikke har overenskomst for et arbejde, som normalt er dækket ved overenskomst.

Det omhandlede arbejde, der udføres i de unge menneskers fritid, er af så begrænset omfang, at det vanskeligt kan anses for erhvervsarbejde i traditionel forstand. Arbejdsaftaler med så unge mennesker kan kun indgås med samtykke fra forældrene. Der er principielt intet til hinder for, at de unge mennesker med forældrenes samtykke indmelder sig i en fagforening, og at denne indgår overenskomst med arbejdsgiveren. Selv om de helt unges arbejdsforhold delvis er reguleret, kan indgåelse af en overenskomst vel have visse fordele, men betyder samtidig, at de unge bliver omfattet af det arbejdsretlige system, som kun i ringe omfang passer på deres arbejdsretlige status og kan føre til, at de bliver indblandet i arbejdskampe, hvilket ikke kan antages at være i overensstemmelse med så unge menneskers tarv. Det må derfor i hvert fald kræves, at der fra børnenes forældre foreligger et udbredt ønske herom. I det foreliggende tilfælde er der varslet strejke for at opnå overenskomst for Aalborg Stiftstidendes bladbude begrænset til Aalborg kommune, og kun en mindre del af disse er organiseret i fagforeningen. Arbejdsretten finder det derfor ikke godtgjort, at der er den fornødne faglige interesse i konflikten.

Herefter tages klagernes påstande til følge.

Arbejdsrettens omkostninger, 2.000 kr., betales af de indklagede.

T h i k e n d e s f o r r e t

Det af Specialarbejderforbundet i Danmark med anbefalet skrivelse af 22. september 1987 over for Dansk Arbejdsgiverforening, forretningsudvalget, fremsatte 1. strejkevarsel over for Aalborg Stiftstidende A/S er ulovligt.

Specialarbejderforbundet i Danmark tilpligtes omgående at tilbagetrække det fremsatte 1. konfliktvarsel.

Arbejdsrettens omkostninger, 2.000 kr., betales af de indklagede.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.306, Per Jacobsen Lovlig brug af kampskridt, s.11 ff, Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.70.

Specialarbejderforbundet i Danmark havde sendt strejkevarsel til et dagblad, der ikke ville indgå kollektiv overenskomst om arbejdet som bladbud.

Udtalt, at arbejdet som bladbud gennem længere tid har været udført af ganske unge mennesker, og at arbejdet der udføres i fritiden er af begrænset omfang at det vanskeligt kan anses for erhvervsarbejde i traditionelt forstand. I princippet er der intet til hinder for at unge mennesker med deres forældres samtykke indmeldte sig i en fagforening, og at denne indgår overenskomst med arbejdsgiveren, men hermed risikerer de unge mennesker at blive indblandet i arbejdskampe, hvilket ikke kan antages at være i overensstemmelse med de unge menneskers tarv. Det må derfor i hvert fald kræves, at der fra børnenes forældre foreligger et udbredt ønske om overenskomst, men i det foreliggende tilfælde var kun en mindre del af de bladbude, hvis arbejde ønskedes overenskomstdækket, organiseret i fagforeninger, hvorfor Arbejdsretten ikke fandt det godtgjort, at der var den fornødne faglige interesse i konflikten.

Herefter kendtes strejkevarslet ulovligt.