Bortvisning. Bod 1.2.4.2. Bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket. (* 1) (* 2) At en virksomhed efter en overenskomststridig strejke ikke genantog alle strejkende arbejdere ikke anset som bortvisning. Dansk Arbejdsgiverforening for Textilindustrien for Fascia Trikotagegården (fuldmægtig Mona Davidsen) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Beklædnings- og TextilarbejderForbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Morten Ulrich). Dommere: Bangert (retsformand), Bredmose, Arnold Hansen, Knap, Kofod, Spang-Hanssen og Wahl.

Bortvisning. Bod 1.2.4.2. Bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket. (* 1) (* 2) At en virksomhed efter en overenskomststridig strejke ikke genantog alle strejkende arbejdere ikke anset som bortvisning. Dansk Arbejdsgiverforening for Textilindustrien for Fascia Trikotagegården (fuldmægtig Mona Davidsen) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Beklædnings- og TextilarbejderForbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Morten Ulrich). Dommere: Bangert (retsformand), Bredmose, Arnold Hansen, Knap, Kofod, Spang-Hanssen og Wahl.

Ved klageskrift af 16. april 1986 med supplerende klageskrift af 14. september 1987 har Dansk Arbejdsgiverforening for Textilindustrien for Fascia Trikotagegården indklaget Landsorganisationen i Danmark for Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund for Arbejdsretten i anledning af, at de pågældende medlemmer har nedlagt arbejdet i tiden fra den 11. til og med den 24. april 1986.

Klagerne har nedlagt påstand om, at der pålægges de strejkende bod.

De indklagede, der har erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, har påstået frifindelse, subsidiært, at der alene pålægges mild bod.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende

Ved skrivelse af 26. november 1985 anmodede forbundet virksomheden om en forhandling om overgang fra et bonussystem til et akkordsystem med fast minutfaktor og fremsendte et forslag hertil. Virksomheden optog forhandlinger, men kunne ikke acceptere forbundets forslag og udarbejdede et andet forslag. Forslagene blev behandlet på et organisationsmøde den 20. februar 1986, uden at man kunne nå til enighed. Sagen blev derefter tilbagevist til lokale forhandlinger. Efter yderligere forhandlinger blev virksomhedens forslag forkastet den 9. april. Dagen efter blev arbejdet nedlagt.

Arbejdsnedlæggelsen blev behandlet på et fællesmøde den 15. april, hvor man fra arbejdstagerside uden forbehold erkendte, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og gav tilsagn om at pålægge de strejkende at genoptage arbejdet den 16. april. Da arbejdet ikke blev genoptaget, blev sagen indbragt for Arbejdsretten som hastesag. Sagen blev behandlet på et forberedende retsmøde den 17. april, hvor de indklagede gentog deres uforbeholdne erkendelse af, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig og gav fornyet tilsagn om at pålægge de strejkende straks at genoptage arbejdet, hvilket pålæg retsformanden tilsluttede sig.

Da arbejdet trods dette ikke blev genoptaget, blev der afholdt et nyt forberedende retsmøde den 24. april, hvor de indklagede atter gav tilsagn om at give pålæg om arbejdets genoptagelse. I dette møde tilkendegav klagerne, at virksomheden på grund af mistede ordrer som følge af strejken ikke kunne genansætte alle de strejkende, når arbejdet blev genoptaget.

Herefter blev arbejdet genoptaget. Ved genoptagelsen blev 44 af 83 ansatte genansat, medens der ikke var arbejde til 39 tidligere ansatte, hvoraf 7 dog i mellemtiden havde fået ansættelse andetsteds. Efter arbejdets genoptagelse opsagde de ansatte bonusaftalen med 3 måneders varsel, men der er senere indgået en ny aftale pr. 1. oktober 1986. Virksomheden har opgjort, at man som følge af arbejdsnedlæggelsen mistede ordrer svarende til 4738 arbejdstimer.

Under domsforhandlingen har produktionsdirektør Peder Beck og tidligere tillidsmand Jeanette Poulsen afgivet forklaring.

Peder Beck har forklaret om virksomhedens organisation og afsætningsforhold samt om forholdene i forbindelse med lønforhandlingerne og arbejdsnedlæggelsen. Han har blandt andet forklaret, at forbundets forslag ville betyde lønstigninger, der gik langt ud over rammerne i forbindelse med loven om forlængelse af overenskomsterne. Virksomhedens forslag ville have kostet ca. 500.000 kr. ekstra, men det håbede man at kunne indvinde ved øget produktivitet. Virksomheden var også, efter at dens forslag var forkastet, villig til fortsatte forhandlinger. Han havde inden den afstemning, som førte til genoptagelse af arbejdet, meddelt, at virksomheden kun ville få brug for 44 medarbejdere. I dag er der 55.

Jeanette Poulsen har blandt andet forklaret, at de ansatte navnlig var utilfredse med, at begrebet gennemsnitsløn blev forringet i virksomhedens forslag. Man ville ikke fortsætte forhandlingerne, fordi virksomheden fastholdt dette.

Klagerne har til støtte for deres påstand anført, at der foreligger en ordinær bodssag, og at der ikke er grundlag for at formilde boden eller lade den bortfalde. Arbejdsnedlæggelsen var ikke spontan og fortsatte, til trods for at de indklagede uden forbehold erkendte, at den var overenskomststridig, og selv om forbundet såvel på fællesmøde som i Arbejdsretten gav tilsagn om at meddele pålæg om genoptagelse af arbejdet. Virksomheden forhandlede om et nyt lønsystem, og ville herunder forhøje lønsummen med 500.000 kr., og den var villig til fortsatte forhandlinger. Virksomheden har ikke bortvist de strejkende. Når ikke alle blev genansat, skyldtes dette arbejdsmangel som følge af den langvarige strejke.

De indklagede, der har taget forbehold over for navnelisten, har til støtte for deres påstande anført, at der foreligger formildende omstændigheder, dels i baggrunden for strejken, dels som følge af de mange afskedigelser. Med hensyn til det første har indklagede nærmere anført, at virksomheden stillede krav om et nyt lønsystem, der på visse punkter betød en forringelse. Med hensyn til det andet har de indklagede anført, at klagerne ikke kan kræve dobbelt reaktion over for en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, men må vælge enten den civilretlige bortvisning eller at forfølge sagen arbejdsretligt med krav om genoptagelse af arbejdet og bod. De foretagne afskedigelser må ligestilles med bortvisning. I hvert fald må de afskedigede fritages for bod, og dette må smitte af på de øvrige strejkende.

Arbejdsretten skal udtale

Virksomheden havde efterkommet de ansattes ønske om forhandling om et nyt lønsystem og var villig til at fortsætte forhandlingerne, selv efter at virksomhedens forslag var endeligt forkastet. I stedet for at fortsætte forhandlingerne nedlagde de ansatte arbejdet og undlod at efterkomme forbundets gentagne pålæg om at genoptage det. Arbejdsnedlæggelsen er derfor bodspådragende, og virksomheden har ikke udvist forhold, der kan gøre arbejdsnedlæggelsen rimelig. Virksomheden har forfulgt arbejdsnedlæggelsen med de sædvanlige arbejdsretlige krav om genoptagelse af arbejdet og pålæggelse af bod. At virksomheden på grund af den overenskomststridige strejke mistede ordrer, således at den ikke kunne genantage alle de strejkende, kan ikke sidestilles med en bortvisning. Der er derfor intet grundlag for at lade boden bortfalde eller at formilde den.

Den forskyldte bod fastsættes herefter til 20 kr. for hver strejketime i tiden fra den 11. til og med den 17. april og til 30 kr. for hver strejketime fra den 18. til og med den 24. april 1986.

De indklagede betaler sagens omkostninger med 2.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Hver af de på den som bilag 1 fremlagte navneliste optagne medlemmer af Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund betaler 20 kr. for hver strejketime i tiden fra den 11. til og med den 17. april og 30 kr. for hver strejketime i tiden fra den 18. til og med den 24. april 1986.

Boden tilfalder Dansk Arbejdsgiverforening.

De indklagede betaler sagens omkostninger med 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.325 (note 186), s.353 (note 249) og s.574 (note 126), Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.158 ff, K 87.003, K 7125 m.fl. (A 1973 s.64), K 5754 (A 1964 s.28).

Arbejderne på en virksomhed nedlagde arbejdet efter at man havde forkastet ledelsens forslag om et nyt akkordsystem.

Arbejdsnedlæggelsen erkendtes af arbejdersiden overenskomststridig ved fællesmøder og forberedende møder i Arbejdsretten. Efter arbejdsnedlæggelsens ophør blev ikke alle strejkende genantaget på grund af mistede ordrer.

Bortvisning fandtes ikke at foreligge, og der fandtes intet grundlag for at lade boden bortfalde eller nedsætte.