Omgåelse.(* 1) (* 2) Medarbejdere anset som reelle medejere af virksomheden. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Flexiket A/S, Risskov (advokat Henrik Legarth). Dommere: Bredmose, Ole Espersen, Otto Hansen, Kiil (retsformand), Kofod, Karl Simonsen og Spang-Hanssen.

Omgåelse.(* 1) (* 2) Medarbejdere anset som reelle medejere af virksomheden. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Flexiket A/S, Risskov (advokat Henrik Legarth). Dommere: Bredmose, Ole Espersen, Otto Hansen, Kiil (retsformand), Kofod, Karl Simonsen og Spang-Hanssen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Flexiket A/S, Risskov, for Arbejdsretten med påstand om, at den indklagede virksomhed Flexiket A/S tilpligtes at anerkende, at virksomhedens to medarbejdere Ole Larsen og Kim Kristensen - uanset at de pr. 1. januar 1986 er indtrådt som aktionærer i virksomheden - fortsat er omfattet af den mellem parterne gældende overenskomst. Klagerne har endvidere nedlagt påstand om, at den indklagede virksomhed tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod til Dansk Typograf-Forbund.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende

Virksomheden Flexiket A/S, der fremstiller selvklæbende etiketter og etiketteringsanlæg, blev for nogle år siden omdannet fra et aktieselskab, hvis stifter Jan Bendixen var selskabets hovedaktionær og reelle indehaver, til en medarbejderejet virksomhed, idet en del af de daværende medarbejdere gennem ikke ubetydelige kapitalindskud erhvervede aktier i selskabet.

Aktiekapitalen, der efter omdannelsen udgjorde nominelt 515.000 kr. og var fordelt med nominelt 336.500 kr. til Jan Bendixen, 137.500 kr. til 11 medarbejdere samt 41.000 kr. egne aktier, heraf 25.000 kr. til selskabets factoringselskab, er i årenes løb blevet udvidet og udgjorde pr. 1. januar 1986 nominelt 1.583.000 kr., fordelt mellem 19 af medarbejderne, heriblandt Jan Bendixen, Ole Larsen og Kim Kristensen, med nominelt 79.000 kr. til hver, hvortil kommer aktier af pålydende værdi 42.500 kr. til de to selskaber og 39.500 kr. fondsaktier til en tidligere medarbejder. Ole Larsen og Kim Kristensen erhvervede deres aktieposter pr. 1. januar 1986 for en købspris for hver på 230.680 kr., svarende til kurs 292.

Af selskabets vedtægter fremgår blandt andet, at ingen aktie har særlige rettigheder, ligesom ingen aktie kan overdrages uden først at være tilbudt selskabet ved bestyrelsen. Hver aktionær har en stemme for hver 500 kr. aktier. Bestyrelsen består af 3-7 medlemmer, der leder selskabet. Dette tegnes af en direktør i forening med bestyrelsens formand, en direktør i forening med 3 bestyrelsesmedlemmer eller af den samlede bestyrelse. Til vedtagelse af beslutninger om ændring af vedtægterne kræves 9/10 majoritet af hele aktiekapitalen.

Til regulering af retsforholdet mellem de 19 medarbejderaktionærer er den 19. marts 1986 indgået en aktionæroverenskomst, der er gældende uanset modstående bestemmelser i vedtægterne. Af overenskomsten fremgår blandt andet, at virksomheden ledes kollektivt, idet den er opdelt i divisioner under ledelse af en eller flere aktionærer med selvstændigt ansvar for divisionen. Divisionerne har indbyrdes indflydelse i virksomhedens samlede ledelse. Den enkelte aktionær har vetoret over for dispositioner, der ligger uden for den daglige drift og er af større betydning for virksomheden. Der er ikke tillagt direktøren nogen særlig kompetence ud over, hvad der følger af lovgivningens regler. Direktøren er berettiget til at afskedige en aktionær. En afskedigelse kan dog indbringes for forretningsudvalget, der er nedsat blandt de aktionærer, der omfattes af overenskomsten, og eventuelt for den samlede aktionærkreds. I forhold, der omfattes af overenskomsten, har hvert medlem uanset aktiebesiddelse kun en stemme.

Aktionæroverenskomsten indeholder endvidere regler om indtræden i og udtræden af aktionærkredsen. Det fremgår heraf blandt andet, at udvidelse af medlemskredsen kræver enstemmig beslutning, og at der ved ændringer i selskabets kapitalforhold skal bibeholdes ligestilling mellem overenskomstens medlemmer såvel ved op- og nedskrivning af aktiekapitalen som ved eventuel udvidelse eller begrænsning af aktionærkredsen. Ved udtræden i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør er aktionæren berettiget og forpligtet til at lade sine aktier indløse, i de første 3 år efter indtræden i aktionærkredsen til anskaffelsessummen, medmindre ophøret skyldes sygdom eller død, og derefter til en kurs, der i mangel af mindelighed fastsættes af forretningsudvalget.

Af aktionæroverenskomsten følger endelig, at det enkelte medlem i mangel af anden aftale med selskabet har funktionærstatus under forudsætning af, at medlemmet har påtaget sig en konkurrenceklausul. I det omfang, selskabets kapitalforhold nødvendiggør det, er medlemmerne forpligtet til at hæfte for selskabets lån, indbyrdes ligeligt, med pro rata hæftelse og/eller tabskaution i forhold til långiver. Det skal dog tilstræbes, at selskabet bliver selvfinansierende. Medlemmerne modtager hver måned som fortroligt materiale en resultatopgørelse, udvisende omsætningen og resultat før afskrivninger i forhold til budgettet. Medlemmerne er som de eneste medarbejdere berettiget til tantieme efter nærmere i overenskomsten fastsatte regler.

Det er oplyst, at aktionærkredsen ikke for tiden har påtaget sig at kautionere for selskabets kassekreditter, der i stedet for er sikret ved løsørepantebreve.

Af en oversigt over selskabets omsætning m.v. i regnskabsårene 1978/79 til og med 1985/86 fremgår blandt andet, at omsætningen har været stigende gennem årene og i 1985/86 beløb sig til godt 35 mio. kroner. Det samme gælder resultatet før skat, der i årene 1979/80 og 1981/82 var negativt, således at der ikke udbetaltes tantieme disse to år. I regnskabsåret 1985/86 udgjorde overskuddet før skat godt 2 mio. kr. Der udbetaltes i dette regnskabsår 69.000 kr. i tantieme pr. medejer. Egenkapitalen udgjorde godt 5.5 mio. kr., der med et tillæg for goodwill gav en beregnet kurs på aktiekapitalen på 387.

Ifølge en under sagen fremlagt organisationsplan beskæftigede virksomheden pr. 1. august 1986 44 medarbejdere, hvoraf 19 var medejere/aktionærer. Ole Larsen og Kim Kristensen er begge beskæftiget i flexoafdelingen i virksomhedens trykkeri. Afdelingen beskæftiger 6 medarbejdere, hvoraf de 3 er medejere/aktionærer. I alt 5 medlemmer af Dansk Typograf-Forbund er ansat i virksomheden.

I to enslydende erklæringer, som selskabets administrerende direktør Leif Eskelund og selskabets bestyrelsesformand, advokat Chr. Krag, den 23. januar 1986 udfærdigede til Ole Larsen og Kim Kristensen vedrørende deres indtræden som aktionærer og medejere af virksomheden, hedder det

»Referende til henvendelsen til dig af 14.01.86 fra Dansk Typograf Forbund, Århus afd. vedr. din overflytning til Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), kan vi bekræfte følgende vedr. din indtræden som aktionær og medejer i Flexiket A/S pr. 1. januar 1986.

Da Flexiket A/S for flere år siden blev omdannet fra en enkeltmandsejet virksomhed til en medarbejderejet virksomhed, skete det på den måde, at den daværende aktionærkreds gennem et ikke ubetydeligt kapitalindskud købte virksomheden i forståelse med den daværende ejer.

Aktionærkredsens aktieandele bestod af lige store andele pr. aktionær/medejer, og hver enkelt aktionær hæftede udover kapitalindskuddet med en personlig garanti overfor virksomhedens kassekredit i banken.

Denne virksomhedskonstruktion består fortsat. Aktionærer/medejere har fortsat lige store aktieandele.

Optagelsen af en medarbejder som aktionær sker efter godkendelse i aktionærkredsen og ved underskrivelse af en aktionæroverenskomst samt betaling af et kontant kapitalindskud svarende til aktieandelens aktuelle kursværdi.

Det kontante kapitalindskud er p.t. i en størrelsesorden på kr. 250 - 300.000, pr. aktieandel, baseret på aktieandelens aktuelle kursværdi fastsat af selskabets statsautoriserede revisor på grundlag af virksomhedens indre værdi.

Aktionærer/medejere er sikret indflydelse på eget arbejde og virksomhedens drift gennem aktionæroverenskomstens regler, herunder et nedsat forretningsudvalg blandt aktionærkredsen.

Desuden gennem virksomhedens bestyrelse og generalforsamling samt jævnlige aktionærmøder, hvor alle større beslutninger, herunder budgetter, skal vedtages.

Sluttelig bemærkes, at aktionærkredsen er arbejdsløshedsforsikret i ASE, hvis ledelse har undersøgt spørgsmålet om aktionærkredsens forsikringsmæssige placering jfr. Arbejdsdirektoratets regler herfor.

ASE har på baggrund af denne undersøgelse meddelt aktionærkredsen, at de enkelte aktionærer jfr. Flexikets struktur og ejerforhold er selvstændige erhvervsdrivende og ikke lønmodtagere.«

Forud for sagens indbringelse for Arbejdsretten den 14. august 1986 afholdtes den 3. marts 1986 et mæglingsmøde, hvorunder enighed ikke kunne opnås, og derefter den 17. april 1986 et fællesmøde. I referatet fra dette møde hedder det blandt andet

»Fra lønmodtagerside fastholdtes den fremsatte klage, og man fastholdt, at typograferne Ole Larsen og Kim Kristensen ikke kan betragtes som reelle medejere af Flexiket A/S, hvorfor forholdet er stridende imod hovedaftalens § 6.

Fra arbejdsgiverside bestred man klagen, og man fastholdt, at typograferne Ole Larsen og Kim Kristensen er reelle medejere af Flexiket A/S, samt at forholdet i enhver henseende er retsmæssigt og ikke stridende imod hovedaftalens § 6. Man henviste i den forbindelse til enslydende skriftlige erklæringer vedrørende Ole Larsens og Kim Kristensens medejerforhold i Flexiket A/S udstedt 23. januar 1986 af virksomhedens direktør og bestyrelsesformand. Erklæringerne er umiddelbart af de to typografer blevet overgivet til Dansk Typograf-Forbunds Århus-afdeling.

Enighed kunne ikke opnås. .....«

For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af formanden for selskabets bestyrelse, advokat Chr. Krag, og af selskabets direktør Leif Eskelund.

Advokat Krag har forklaret, at han var advokat for selskabet og medlem af dets bestyrelse også forud for salget af aktier til medarbejderne. Omdannelsen skyldtes den daværende ejer Jan Bendixens ønske om at løse et generationsskifteproblem og i denne forbindelse knytte medarbejderne nærmere til virksomheden. Årene forud havde været vanskelige, og der var sket en reduktion af medarbejderstaben. Situationen på dette tidspunkt var således ikke alt for god, men det lykkedes Jan Bendixen, der er en dynamisk person, at overbevise en del af medarbejderne om, at det ville være en fordel for dem at indtræde som aktionærer og blive medejere af virksomheden. I begyndelsen tilhørte den overvejende del af aktiekapitalen Jan Bendixen selv, fordi medarbejderne ikke i første omgang turde satse mere. Medarbejderne var under forhandlingerne om købet af aktier repræsenteret af deres egen advokat, som deltog i udarbejdelsen af selskabets nye vedtægter og af aktionæroverenskomsten. Med udvidelsen af aktionærkredsen som sket er arbejdet i bestyrelsen blevet væsentligt ændret på to punkter. Der er for det første nu tale om en meget større virksomhed end tidligere. Hertil kommer så, at der skal tages særligt hensyn til aktionærkredsen, idet adskillige dispositioner gør det nødvendigt enten at indhente aktionærernes forhåndsgodkendelse eller at tage forbehold om efterfølgende godkendelse af dispositionen. I det daglige fungerer selskabets direktør på samme måde som andre direktører.

Direktør Leif Eskelund har forklaret, at han blev ansat som direktør i selskabet den 1. september 1984 og forud herfor havde været ansat som marketingchef i en anden virksomhed. Samtidig med sin ansættelse blev han aktionær i selskabet. Medarbejdere, som ønsker at blive aktionærer i selskabet, henvender sig herom til forretningsudvalget, som derefter afgør, hvorvidt ønsket kan imødekommes. Der skal være fuld enighed herom i aktionærkredsen, da man lægger vægt på, at der er »fodslaw« blandt aktionærerne. Man har afslået en enkelt ansøgning, fordi den pågældende medarbejder ikke havde været ansat i virksomheden længe nok, men man har sagt til vedkommende, at han kunne prøve igen senere. De 19 medarbejdere, som tillige er aktionærer, udgør i det daglige et team sammen med virksomhedens øvrige medarbejdere. Hver især er aktionærmedarbejderne specialister på deres område, og de fortsætter derfor naturligt efter at være blevet medejere med det arbejde, de havde forud. Vidnets ledelse af virksomheden sker under behørig hensyntagen til aktionærkredsen, som kan tage ethvert spørgsmål op til behandling, hvilket jævnligt sker, ofte så »bølgerne går højt«. I det daglige indebærer dette dog ikke, at hans ledelse adskiller sig væsentligt fra anden virksomhedsledelse. De enkelte aktionærmedarbejdere bliver lønnet i overensstemmelse med markedsprisen, for typografernes vedkommende på grundlag af de tal, som fremgår af lønstatistikkerne. Hvad arbejdstiden angår, afhænger denne for den enkelte af vedkommendes funktion i virksomheden. Den normale daglige arbejdstid er den samme som på det øvrige arbejdsmarked. Afhængig af funktionen må også aktionærmedarbejderne »stemple ud«, når de forlader virksomheden. Det gælder således for Ole Larsen og Kim Kristensen.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at den omstændighed, at Ole Larsen og Kim Kristensen pr. 1. januar 1986 blev aktionærer i selskabet, ikke har ændret deres stilling som almindelige lønmodtagere og dermed omfattet af parternes overenskomst, idet de ikke gennem deres aktiebesiddelse har opnået en sådan indflydelse i virksomheden, at de kan betragtes som reelle medejere af denne. Som det fremgår forudsætningsvis af Hovedaftalens § 6, kan lønmodtagere godt erhverve aktier eller anparter i den virksomhed, hvor de er beskæftiget, uden at blive virkelige medejere af virksomheden. I den foreliggende sag tyder hverken størrelsen af deres aktieposter eller den selskabsretlige konstruktion på, at de to medarbejdere har opnået nogen reel medindflydelse på virksomhedens forhold gennem deres aktieerhvervelse. Hver især ejer de således kun nominelt 79.000 kr. aktier af en samlet aktiekapital på nominelt 1.583.000 kr., svarende til ca. 5% af aktiekapitalen. Deres aktiebesiddelse som sådan giver dem således ingen afgørende indflydelse, heller ikke selv om der er tale om en medarbejderejet virksomhed med et større antal aktionærer med aktieposter af samme størrelse.

Klagerne har videre anført, at heller ikke selskabets vedtægter og aktionæroverenskomsten giver dem en sådan indflydelse, at de - uanset størrelsen af deres aktiebesiddelse - kan siges at have reel indflydelse på virksomhedens drift. Selskabet ledes således af en bestyrelse, der ansætter en direktør, hvilket indebærer, at den egentlige beslutningskompetence er henlagt til de traditionelle selskabsorganer, uanset at man betegner sig som medarbejderejet. Ved aktionæroverenskomsten er der kun tillagt forretningsudvalget helt specielle kompetenceområder, der ikke betyder nogen reel indskrænkning i forhold til vedtægternes bestemmelse om, at ledelsen er hos bestyrelsen og direktøren. Hverken Ole Larsen eller Kim Kristensen er medlem af bestyrelsen. Ingen af dem har således nogen virkelig indflydelse på ledelsen af virksomheden og på valget af direktør, hvilket måtte være en forudsætning for at anse dem for virkelige medejere. De er forblevet almindelige lønmodtagere med funktionærstatus som anført i aktionæroverenskomsten og kan som andre lønmodtagere afskediges, idet bestemmelsen om, at en afskedigelse kan indbringes for forretningsudvalget, ikke betyder nogen absolut sikring herimod. De er undergivet den almindelige ledelsesbeføjelse og er også med hensyn til aflønning og arbejdstid m.v. stillet ganske som andre lønmodtagere. Den omstændighed, at de som aktionærer modtager tantieme, kan ikke i sig selv bevirke, at de anses for reelle medejere. Ordningen indebærer alene, at aktionærerne a conto får udbetalt den værditilvækst, som ellers ville have givet sig udslag i en højere aktiekurs. Aktionæroverenskomstens bestemmelse om, at de eventuelt kan komme til at hæfte for lån til selskabet, kan ikke selvstændigt begrunde, at de skulle være medejere. Endelig kan heller ikke vetoretten tillægges en sådan betydning, at den kan føre til et andet resultat, idet den ikke sikrer den pågældende medarbejder nogen væsentlig indflydelse. Vetoretten, som det kræver mod at bruge, kan således kun anvendes over for dispositioner af større betydning for virksomheden, ikke over for dispositioner vedrørende den daglige drift.

Indklagede har anført, at bestemmelsen i Hovedaftalens § 6 alene tager sigte på de situationer, hvor man har forsøgt at omgå de kollektive overenskomster ved at camouflere et ansættelsesforhold som et ejerforhold. I det foreliggende tilfælde er en sådan omgåelseshensigt slet ikke til stede. Fra klagernes side har man navnlig hæftet sig ved aktiepostens størrelse. Ser man imidlertid på aktiernes kursværdi, er der for begge de omhandlede medarbejdere tale om et så betragteligt beløb, at det ikke blot kan affærdiges som værende uden betydning for bedømmelsen af, om der er tale om et reelt medejerskab. De enkelte medarbejdere udfører det arbejde, de er bedst til, ganske uanset om de tillige som aktionærer er medejere af virksomheden. Dette er der intet påfaldende i. Hvis en typograf starter egen virksomhed, vil han formentlig også fortsætte med at arbejde som typograf i denne virksomhed. Det afgørende er derimod, at aktionæroverenskomsten indeholder en række bestemmelser, som viser, at medarbejderaktionærerne har reel indflydelse på virksomhedens forhold. Af overenskomsten fremgår således, at virksomheden ledes kollektivt, at der jævnligt afholdes aktionærmøder for at drøfte virksomhedens drift m.v., og at aktierne, der alle har samme rettigheder, er fordelt ligeligt mellem aktionærerne, der således er sikret ligelig indflydelse på virksomhedens forhold. Den enkelte aktionær, der er tillagt fuld regnskabsindsigt, har endvidere mulighed for at nedlægge veto over for væsentlige dispositioner. Hertil kommer de særlige regler om indtræden i og udtræden af aktionærkredsen samt pligten til eventuelt at kautionere for selskabets lån, som klart viser, at aktionærernes stilling er en anden end den almindelige lønmodtagers. Ved deres indtræden har de indskudt betydelige beløb i virksomheden, hvis over- eller underskud fordeles ligeligt mellem medarbejderaktionærerne ved op- eller nedskrivning af kursen på aktierne i det omfang, et eventuelt overskud ikke udbetales som tantieme.

Arbejdsretten skal udtale

Ved afgørelsen af sagen lægger retten til grund, at Flexiket A/S nogle år forud for Ole Larsens og Kim Kristensens indtræden pr. 1. januar 1986 som aktionærer i selskabet var blevet omdannet til et medarbejderejet selskab som led i et generationsskifte og ud fra den daværende hovedaktionærs ønske om at knytte medarbejderne nærmere til virksomheden ved at gøre dem, der måtte ønske det, til virkelige medejere med indflydelse på og ansvar for virksomhedens drift. I overensstemmelse med dette ønske udvidedes i de følgende år såvel aktiekapitalen som kredsen af medarbejdere, der indtrådte som aktionærer, samtidig med, at den tidligere hovedaktionærs indflydelse i selskabet mindskedes. Ole Larsen og Kim Kristensen erhvervede deres aktieposter på nominelt 79.000 kr. for en købspris på 230.680 kr. for hver. Hovedparten af den samlede aktiekapital på nominelt 1.583.000 kr. var herefter pr. 1. januar 1986 fordelt med nominelt 79.000 kr. til den oprindelige hovedaktionær og samme nominelle beløb til hver af de 18 medarbejderaktionærer, der således gennem deres aktiebesiddelse er sikret væsentlig indflydelse i selskabet, ikke blot gennem de beføjelser, rettigheder og pligter, som følger af aktionæroverenskomsten, hvor de 19 aktionærer hver har en stemme, men også gennem udøvelse af deres stemmeret på selskabets generalforsamling, herunder ved valg af medlemmer til bestyrelsen.

Under disse omstændigheder må det lægges til grund, at Ole Larsen og Kim Kristensen gennem deres indtræden som aktionærer i selskabet pr. 1. januar 1986 er blevet reelle medejere af virksomheden. Indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Flexiket A/S, Risskov, frifindes.

I sagsomkostninger betaler klagerne 2.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.161 (note 60), Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.117, K 10.428 (A 1985 s.131), K 10.442 (A 1985 s.134), K 9763 (A 1983 s.29).

To medarbejderes indtræden som aktionærer i den virksomhed, hvori de hidtil havde været ansat fandtes at indebære, at de blev reelle medejere af virksomheden. Virksomheden blev herefter frifundet for en påstand om brud på hovedaftalens § 6.