Konfliktvarsel. Sympatikonflikt. Organisationsansvar 3.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Nyt 1. konfliktvarsel skal afgives, før en udvidelse af konflikten kan finde sted. Dansk Arbejdsgiverforening for GO - Grafiske Organisationer, Dansk Provins Bogtrykkerforening, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening (fuldmægtig Mona Davidsen ) mod Landsorganisationen i Danmark og Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Anton Johannsen, Knap, Pontoppidan (retsformand), Sløk og Spang-Hanssen.

Konfliktvarsel. Sympatikonflikt. Organisationsansvar 3.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Nyt 1. konfliktvarsel skal afgives, før en udvidelse af konflikten kan finde sted. Dansk Arbejdsgiverforening for GO - Grafiske Organisationer, Dansk Provins Bogtrykkerforening, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening (fuldmægtig Mona Davidsen ) mod Landsorganisationen i Danmark og Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Anton Johannsen, Knap, Pontoppidan (retsformand), Sløk og Spang-Hanssen.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for GO - Grafiske Organisationer, Dansk Provins Bogtrykkerforening, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening indklaget Landsorganisationen i Danmark og Dansk Typograf-Forbund for Arbejdsretten i anledning af udvidelsen af en sympatikonflikt, som de indklagede har iværksat til støtte for den mellem Dansk Typograf-Forbund og Finansministeriet verserende hovedkonflikt.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

Dansk Typograf-Forbund har iværksat konflikt over for staten. Konflikten omfatter alt arbejde, som forbundets medlemmer forud for konflikten udførte på de af staten drevne trykkerier.

Ved skrivelse af 2. juni 1987 til Dansk Arbejdsgiverforening meddelte forbundet følgende

»Vi skal herved meddele, at forbundet til støtte for den af forbundet iværksatte konflikt over for Staten agter at forelægge sin kompetente forsamling forslag om iværksættelse af sympatikonflikt.

Sympatikonflikten vil komme til at omfatte grafisk arbejde til og fra Staten.

Det nærmere omfang af konflikten vil blive meddelt ved fremsendelse af 2. sympativarsel.«

I skrivelse af 9. juni 1987 skrev Landsorganisationen i Danmark følgende til Dansk Arbejdsgiverforening

»Ved anbefalet skrivelse af 2. juni 1987 til Arbejdsgiverforeningen, Forretningsudvalget, har Dansk TypografForbund meddelt, at forbundet - til støtte for en af forbundet etableret konflikt over for Staten - agter at forelægge sin kompetente forsamling forslag om sympatikonflikt.

Under henvisning hertil skal vi meddele, at de kompetente forsamlinger i såvel forbundet som Landsorganisationen har besluttet at iværksætte sympatikonflikten således, at ingen af forbundets medlemmer beskæftiget hos medlemmer af

Provins Bogtrykkerforening

Grafiske Organisationer

Danske Dagblades Forenings

Forhandlingsorganisation

Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening

fra og med mandag, den 22. juni 1987 ved normal arbejdstids begyndelse må udføre noget arbejde vedrørende tryksager, herunder annoncer m.v. til og fra Post- og Telegrafvæsenet.«

Dansk Arbejdsgiverforening protesterede mod den varslede aktion, og efter at det på et fællesmøde den 15. juni 1987 blev konstateret, at enighed ikke kunne opnås, indbragte klagerne sagen for Arbejdsretten, som ved dom af 21. juli 1987 (sag nr. 87.302) fastslog, at sympatikonflikten var lovlig.

Den 22. juli 1987 skrev Landsorganisationen herefter således til Dansk Arbejdsgiverforening.

»Ved anbefalet skrivelse af 2. juni 1987 til Dansk Arbejdsgiverforening, Forretningsudvalget, har Dansk Typograf-Forbund meddelt, at forbundet - til støtte for en af forbundet etableret konflikt over for Staten - agter at forelægge sin kompetente forsamling forslag om sympatikonflikt.

Under henvisning hertil skal vi meddele, at de kompetente forsamlinger i såvel forbundet som Landsorganisationen har besluttet at udvide sympatikonflikten således, at ingen af forbundets medlemmer beskæftiget hos medlemmer af

Dansk Provins Bogtrykkerforening

Grafiske Organisationer

Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation

Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening

fra og med lørdag, den 1. august 1987 ved normal arbejdstids begyndelse må udføre noget arbejde vedrørende annoncer til og fra Staten - herunder samtlige ministerier, etater og statsinstitutioner.«

Ved skrivelse af 23. juli 1987 protesterede Dansk Arbejdsgiverforening mod den varslede udvidelse af sympatikonflikten.

På et fællesmøde den 27. juli 1987 opretholdt klagerne protesten. I fællesmødereferatet anføres blandt andet følgende

»Vedrørende varslets formalitet gjordes særligt gældende, at varsel om sympatikonfliktens udvidelse ikke lovligt kan afgives på grundlag af det af Dansk Typograf-Forbund med anbefalet skrivelse af 2. juni 1987 fremsatte 1. sympatikonfliktvarsel. På grundlag af det fremsatte 1. sympatikonfliktvarsel er 2. sympatikonfliktvarsel fremsat af Dansk Typograf-Forbund og af Landsorganisationen i Danmark med anbefalet skrivelse af 9. juni 1987 til Dansk Arbejdsgiverforening. I dette 2. varsel er omfanget af sympatikonflikten over for de fire grafiske arbejdsgiverorganisationer endelig fastsat således, at ingen medlemmer af Dansk TypografForbund beskæftiget hos medlemmer af de ovennævnte fire grafiske arbejdsgiverorganisationer »fra og med mandag den 22. juni 1987 ved normal arbejdstids begyndelse må udføre noget arbejde vedrørende tryksager, herunder annoncer m.v. til og fra Post- og Telegrafvæsenet.« Det gjordes fra arbejdsgiverside gældende, at varsling om udvidelse af den etablerede sympatikonflikt ikke lovligt vil kunne finde sted uden fremsættelse af nyt 1. varsel.

Vedrørende varslets realitet gjordes fra arbejdsgiverside særligt gældende, at den varslede meget betydelige udvidelse af sympatikonflikten vil medføre, at omfanget af sympatikonflikten vil være uforholdsmæssig i forhold til omfanget af hovedkonflikten, hvorfor den varslede udvidelse vil være ulovlig.

Endelig gjordes gældende, at Dansk Typograf-Forbund og Landsorganisationen i Danmark i overensstemmelse med praksis må være indforstået med, at den nu varslede udvidelse af sympatikonflikten ikke må iværksættes, før en retlig prøvelse har fundet sted.

Man forbeholdt sig at gøre yderligere anbringender gældende og henviste til Arbejdsrettens dom af 21. juli 1987 i sag nr. 87.302.

Fra arbejderside gjorde man gældende at det med Landsorganisationens anbefalede skrivelse af 22. juli 1987 fremsatte varsel om udvidelse af sympatikonflikten er lovligt. Man kunne derfor ikke anerkende den fremsatte protest hverken imod varslets formalitet eller imod varslets realitet.

Man kunne i øvrigt ikke anerkende at Landsorganisationen/Dansk Typograf-Forbund er forpligtet til at undlade at iværksætte den varslede udvidelse af sympatikonflikten indtil en retlig prøvelse har fundet sted.

Enighed kunne ikke opnås og parterne forbeholdt sig deres stilling.

Fra arbejdsgiverside forbeholdt man sig at videreføre sagen til Arbejdsretten som hastesag.'

Klagerne har herefter ved klageskrift af 29. juli 1987 indbragt sagen for Arbejdsretten. Klagerne har nedlagt følgende påstande

1. Det af Landsorganisationen i Danmark med anbefalet skrivelse af 22. juli 1987 over for Dansk Arbejdsgiverforening, forretningsudvalget, fremsatte varsel om udvidelse af den af Dansk Typograf-Forbund tidligere etablerede sympatikonflikt til støtte for den af forbundet over for staten etablerede konflikt, hvorefter udvidelsen vil træde i kraft fra og med lørdag den 1. august 1987 ved normal arbejdstids begyndelse, er ulovligt.

2. Landsorganisationen i Danmark og Dansk Typograf-Forbund tilpligtes omgående at tilbagetrække det fremsatte varsel om udvidelse af sympatikonflikten.

3. Dansk Typograf-Forbund pålægges en efter rettens skøn fastsat bod.

De indklagede har påstået frifindelse.

Udvidelsen af sympatikonflikten er som varslet iværksat fra den 1. august 1987.

Til støtte for påstandene har klagerne anført, at det ved Landsorganisationens skrivelse af 22. juli 1987 fremsatte varsel er ulovligt, såvel hvad angår varslets formalitet som med hensyn til den udvidelse af konflikten, som varslet indebærer.

Vedrørende varslets formalitet har klagerne gjort gældende, at den af Dansk Typograf-Forbund til støtte for forbundets hovedkonflikt over for staten iværksatte sympatikonflikt er endeligt varslet og iværksat ved det fremsatte 1. varsel af 2. juni 1987 og det fremsatte 2. varsel af 9. juni 1987. Det er ulovligt som stridende imod den gældende arbejdsretlige retsstilling, herunder de i Hovedaftalens § 2, stk. 3, indeholdte konfliktvarslingsregler, at Landsorganisationen og Dansk Typograf-Forbund nu med skrivelse af 22. juli 1987 uden fremsendelse af nyt 1. varsel søger at udvide den allerede endeligt varslede og iværksatte sympatikonflikt.

Klagerne har herved henvist til den i Hovedaftalens § 2, stk. 3, indeholdte tekst »at man agter at forelægge en sådan forsamling forslag om arbejdsstandsning skal tilkendegives den anden hovedorganisations forretningsudvalg ved særlig og anbefalet skrivelse mindst 14 dage, før arbejdsstandsningen efter forslaget agtes iværksat, og der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om forsamlingens beslutning mindst 7 dage, forinden arbejdsstandsningen iværksættes ..... ». Bestemmelsen ..... »og der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om forsamlingens beslutning mindst 7 dage, forinden arbejdsstandsningen iværksættes .....« indeholder gældende bestemmelse om afgivelse af 2. konfliktvarsel. Formuleringen »forsamlingens beslutning« er ensbetydende med forsamlingens endelige beslutning, således at modparten får fuld lejlighed til at blive gjort bekendt med omfanget af en varslet konflikt, hvorved passende modforholdsregler vil kunne iværksættes.

Ved det i Landsorganisationens skrivelse af 9. juni 1987 fremsendte 2. konfliktvarsel har de fire grafiske arbejdsgiverorganisationer i overensstemmelse med den i Hovedaftalens § 2, stk. 3, indeholdte bestemmelse modtaget meddelelse om den endelige beslutning i de kompetente forsamlinger i Landsorganisationen og i Dansk Typograf-Forbund vedrørende sympatikonfliktens omfang. Under Arbejdsrettens sag 87.302 har Landsorganisationen og Dansk Typograf-Forbund da også til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende ..... »at konfliktens omfang efter de afgivne varsler er tilstrækelig klart angivet.« ..... samt »konflikten omfatter kun medlemmer af Dansk Typograf-Forbund og angår alene arbejde for Post- og Telegrafvæsenet.«

Varslingsreglerne i Hovedaftalens § 2, stk. 2 og 3 har til formål at give den part, mod hvem konflikten rettes, mulighed for at træffe passende modforholdsregler. Hvis der som hævdet af de indklagede var adgang til, uden at afgive et nyt 1. varsel, at udvide en iværksat konflikt ud over de rammer, som er angivet ved 2. varsel, ville disse muligheder blive afgørende forringet.

Klagernes opfattelse er endvidere i overensstemmelse med den praksis, som såvel arbejder- som arbejdsgiverorganisationerne hidtil har fulgt. Klagerne har herved for arbejderorganisationernes vedkommende henvist til en række varsler, som forskellige fagforbund, herunder Dansk Typograf-Forbund, har afgivet vedrørende iværksættelse af arbejdsstandsninger i forbindelse med overenskomstfornyelserne i 1973, 1979 og 1985. I alle tilfælde har fremgangsmåden været den, at arbejdersiden først har afgivet et ofte meget omfattende 1. varsel, som er fulgt af 2. varsel med angivelse af arbejdsstandsningens faktiske omfang. Samtidig med eller kort efter 2. varsel har arbejdersiden sendt nyt 1. varsel, hvori det tilkendegives, at man agter at forelægge de kompetente forsamlinger forslag om udvidelse af konflikten inden for de rammer, som er angivet i det oprindelige 1. varsel.

Dansk Arbejdsgiverforening har altid fulgt en lignende fremgangsmåde. Klagerne har herved som eksempel henvist til Arbejdsgiverforeningens lock-outvarsler i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 1985.

Vedrørende varslets realitet har klagerne gjort gældende, at sympatikonflikten nu har fået et så betydeligt omfang og har så vidtrækkende konsekvenser for de ramte virksomheder, at den er ganske uforholdsmæssig i forhold til den af Dansk Typograf-Forbund over for staten etablerede hovedkonflikt, der efter det oplyste kun omfatter omkring 163 medlemmer af Dansk Typograf-Forbund. Varslet er også af den grund ulovligt. Konflikten påfører de grafiske organisationer meget betydelige tab. Klagerne har herved henvist til opgørelser fra Det Berlingske Hus og A/S Dagbladet Politiken vedrørende indtægterne ved annoncer fra staten i 1. halvår af 1987.

Til støtte for påstanden om ikendelse af bod har klagerne navnlig anført, at de indklagede i strid med fast praksis har nægtet at udsætte iværksættelsen af den udvidede sympatikonflikt, indtil Arbejdsretten har taget stilling til klagernes indsigelser mod udvidelsen, jfr. arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 3.

Til støtte for frifindelsespåstanden har de indklagede vedrørende varslets formalitet anført, at den af klagerne hævdede forståelse af Hovedaftalens § 2, stk. 2 og 3 ikke har støtte i bestemmelsens ordlyd. Der er efter bestemmelsens formulering intet til hinder for, at en sympatikonflikt uden afgivelse af fornyet 1. varsel kan udvides ved et yderligere 2. varsel, når dette varsel som her er holdt inden for rammerne af det afgivne 1. varsel. Klagernes forståelse har ingen støtte i retspraksis.

Heller ikke reale grunde taler imod de indklagedes standpunkt. Klagerne er gennem det afgivne 1. varsel af 2. juni 1987 advaret om, at de indklagede var indstillet på at iværksætte en omfattende sympatikonflikt. 2. varsel om udvidelse af sympatikonflikten er afgivet ved skrivelse af 22. juli 1987 til ikrafttræden den 1. august 1987, og klagerne har derfor haft rimelig tid til at træffe eventuelle modforholdsregler. Da sympatikonflikten i dens oprindelige omfang ikke har formået staten som modpart i hovedkonflikten til at tage skridt med henblik på en løsning af hovedkonflikten, har de indklagede haft en stærk, berettiget interesse i gennem en udvidelse af sympatikonflikten at lægge yderligere pres på staten.

Den praksis, som klagerne har henvist til kan alene tages som udtryk for, at man fra arbejderside har ønsket at være helt sikker på, at der ikke af modparten kunne rejses indsigelse mod varslerne. Den kan derimod ikke med føje hævdes at godtgøre, at de pågældende fagforbund har anset sig for retligt forpligtet til at afgive nye 1. varsler.

Med hensyn til varslets realitet har de indklagede anført, at det ved Arbejdsrettens dom i sag 87.302 er fastslået, at sympatikonflikten materielt er lovlig. Der er intet grundlag for klagernes anbringende om, at konflikten som følge af den stedfundne udvidelse ikke længere skulle være lovlig.

Vedrørende bodspåstanden har de indklagede gjort gældende, at der, selvom de indklagedes forståelse af varslingsreglerne skulle blive underkendt, ikke er grundlag for at pålægge Dansk Typograf-Forbund - mod hvem påstanden alene er rettet - at betale bod. Der er tale om et i bedste fald tvivlsomt fortolkningsspørgsmål, som Arbejdsretten ikke tidligere har taget stilling til. Det er fast praksis, at den part, hvis fortolkning af en overenskomst underkendes, ikke herigennem pådrager sig bodsansvar, medmindre den pågældende part har været i ond tro eller har handlet groft uagtsomt. Om noget sådant er der ikke tale i den foreliggende sag.

Arbejdsretten skal udtale

Varslingsreglerne i Hovedaftalens § 2, stk. 2 og 3 findes efter deres ordlyd ikke klart at give støtte for den af klagerne hævdede forståelse af reglerne. Krav om afgivelse af fornyet 1. varsel ved udvidelse af en konflikt udover rammerne for 2. varsel findes imidlertid at være bedst stemmende med de hensyn, som ligger bag varslingsreglerne.

Som sagen foreligger, må det endvidere lægges til grund, at dette krav stemmer med den praksis, som begge arbejdsmarkedets parter har fulgt gennem en årrække. Der findes ikke at være grundlag for at antage, at denne praksis ikke skulle være udtryk for, at man fra organisationernes side har anset sig for forpligtet til at følge den nævnte fremgangsmåde. Der må tillægges denne fælles forståelse af reglerne væsentlig betydning.

Hovedaftalens § 2, stk. 2 og 3 findes herefter at måtte forstås som anført af klagerne.

Det af de indklagede ved skrivelse af 22. juli 1987 afgivne 2. varsel om udvidelse af sympatikonflikten har herefter været ulovligt, og klagernes påstand 1 og 2 tages derfor til følge.

Retten finder ikke fornøden anledning til at tage stilling til klagernes anbringende om, at sympatikonflikten med den stedfundne udvidelse også materielt er ulovlig.

Hvad angår klagernes bodspåstand bemærkes, at forståelsen af reglerne i Hovedaftalens § 2, stk. 2 og 3 på det punkt, som er omtvistet under denne sag, har kunnet give anledning til en rimelig tvivl, og spørgsmålet har så vidt ses ikke tidligere foreligget til afgørelse i retspraksis. Under hensyn hertil og når tillige henses til bodspåstandens udformning, findes der ikke tilstrækkelig anledning til at tage påstanden til følge. Dansk Typograf-Forbund frifindes derfor for klagernes påstand 3.

T h i k e n d e s f o r r e t

Det af Landsorganisationen i Danmark med anbefalet skrivelse af 22. juli 1987 over for Dansk Arbejdsgiverforening, forretningsudvalget, fremsatte varsel om udvidelse af den af Dansk Typograf-Forbund tidligere etablerede sympatikonflikt til støtte for den af forbundet over for staten etablerede konflikt, hvorefter udvidelsen vil træde i kraft fra og med lørdag den 1. august 1987 ved normal arbejdstids begyndelse er ulovligt.

Landsorganisationen i Danmark og Dansk Typograf-Forbund tilpligtes omgående at tilbagetrække det fremsatte varsel om udvidelse af sympatikonflikten.

Dansk Typograf-Forbund frifindes for klagernes påstand om pålæggelse af bod.

I sagsomkostninger betaler de indklagede 2.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.337, s.491 (note 216), K 87.302, K 10.092 (A 1984 s.90), K 9180 (A 1981 s.34)

Efter at have afsendt 2. sympatikonfliktvarsel i det forløb, der er omhandlet i arbejdsrettens sag nr. 87.302, sendte Dansk Typograf-Forbund under henvisning til det første sympatikonfliktvarsel Dansk Arbejdsgiverforening meddelelse om at sympatikonflikten ville blive udvidet i forhold til hvad der var meddelt ved 2. sympatikonfliktvarsel.

Arbejdsretten fandt, at Hovedaftalens § 2 stk. 2 og 3 må forstås således, at et nyt 1. varsel skal afgives før en udvidelse af konflikten kan finde sted, idet dette resultat stemmer bedst med de hensyn, der ligger bag varslingsreglerne, og er i overensstemmelse med den praksis, som arbejdsmarkedets parter har fulgt gennem en årrække.

Da forståelsen af reglerne i Hovedaftalens § 2, stk. 2 og 3 på det omtvistede punkt kunne give anledning til rimelig tvivl, og spørgsmålet ikke sås at have været afgjort i retspraksis frifandtes forbundet for en bodspåstand.