Bortvisning Bod 1.2.3.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket. og 2.1.1. Overneskomstbrud og bod pålagt. Organisationsansvar 4.1. Overenskomstbrud og bod pålagt (* 1) (* 2) Bortvisning af arbejdere, overenskomststridig lockout. Virksomheden idømt 1 million kr. og arbejdsgiverforeningen 2 millioner kr. i bod. Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Jørgen Rønnow Bruun) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Forenede Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling (direktør S. Hartvig Nielsen). Dommere: Bisgaard, Bæhring, Gade, Arnold Hansen, Høeg (retsformand), Allan Nielsen og Westergaard.

Bortvisning Bod 1.2.3.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket. og 2.1.1. Overneskomstbrud og bod pålagt. Organisationsansvar 4.1. Overenskomstbrud og bod pålagt (* 1) (* 2) Bortvisning af arbejdere, overenskomststridig lockout. Virksomheden idømt 1 million kr. og arbejdsgiverforeningen 2 millioner kr. i bod. Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Jørgen Rønnow Bruun) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Forenede Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling (direktør S. Hartvig Nielsen). Dommere: Bisgaard, Bæhring, Gade, Arnold Hansen, Høeg (retsformand), Allan Nielsen og Westergaard.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet indklaget Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Forenede Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling, for Arbejdsretten for overenskomstbrud i forbindelse med, at slagteriet F.S.A., Ringsted, den 31. december 1986 bortviste 99 slageriarbejdere.

Klagerne har nedlagt påstande om, at indklagede F.S.A., Ringsted, ved meddelelse af 31. december 1986 til de ansatte i skærestue 1 principalt har gjort sig skyldig i en overenskomststridig lockout, subsidiært overenskomststridigt har bortvist de ansatte, at indklagede Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger er delagtig i det begåede overenskomstbrud, og at de indklagede F.S.A., Ringsted, og Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger tilpligtes til Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

De indklagede har begge påstået frifindelse. De har endvidere nedlagt påstande om, at de i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse på F.S.A., Ringsted, i dagene 23.-31. december 1986 deltagende medlemmer af Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, der ikke genoptog arbejdet i overensstemmelse med et på fællesmøde den 23. december 1986 givet pålæg, tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelsen, og at Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet er delagtig i den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse og tilpligtes til Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

Klagerne har over for første led i de indklagedes selvstændige påstand nedlagt påstand om, at boden bortfalder, subsidiært nedsættes.

Over for andet led i den selvstændige påstand påstår klagerne frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende

Den 23. december 1986 bortviste slagteriet en slagteriarbejder, der havde været ansat på virksomheden i 14 år, og som var sikkerhedsrepræsentant, fordi han den 19. december 1986 efter at have detaget i virksomhedens julefrokost gik gennem slagteriets udgang uden at aktivere virksomhedens anlæg for eventuel visitation. Det er ved opmandskendelse af 11. februar 1987 fastslået, at bortvisningen var uberettiget, men at forholdet ville have berettiget slagteriet til at afskedige sikkerhedsrepræsentanten med overenskomstmæssigt varsel.

Bortvisningen medførte, at de på skærestue 1 ansatte slagteriarbejdere den 23. december 1986 nedlagde arbejdet. På et fællesmøde samme dag erkendte arbejdstagerne, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og man ville pålægge de strejkende at genoptage arbejdet onsdag den 24. december 1986 ved normal arbejdstids begyndelse.

Arbejdsnedlæggelsen fortsatte imidlertid såvel den 24. december 1986 som - efter juleferien - mandag den 29. december og tirsdag den 30. december 1986. Ved afstemning blandt arbejderne mandag morgen blev strejkens fortsættelse besluttet med 41 stemmer mod 39: tirsdag morgen var de tilsvarende stemmetal 41 mod 30.

Før arbejderne onsdag den 31. december 1986 om morgenen skulle til at stemme om strejkens eventuelle fortsættelse eller arbejdets genoptagelse, meddelte virksomheden de 99 arbejdere, at man betragtede dem som fratrådt. De fik i en skriftlig meddelelse om fratrædelsen besked om at tømme deres skabe og forlade virksomheden, og om at deres skattekort ville blive tilsendt dem.

Samme dag skrev virksomheden til 68 af de 99 strejkende arbejdere og tilbød dem ansættelse fra fredag den 2. januar 1987 ved normal arbejdstids begyndelse.

Fredag den 2. januar 1987 blev der afholdt fællesmøde, efter klagernes begæring. Klagerne anførte der blandt andet, at Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger havde gjort sig delagtig i ulovlig lockout blandt andet ved at have anbefalet virksomhedens skridt den 31. december 1986. Arbejdsgiverforeningen tilbageviste påstandene, »idet virksomheden af produktionsmæssige grunde havde set sig nødsaget til at betragte de strejkende som fratrådte for således at få mulighed for at ansætte arbejdskraft til produktionens gennemførelse«.

Ifølge en af de indklagede fremlagt oversigt blev der den 2. januar 1987 antaget 65 af de strejkende arbejdere. Senere til og med 19. januar 1987 er yderligere antaget 17-18 af disse arbejdere, således at der resterer 16-17, der ikke er genantaget.

Klagerne har pr. 16. januar 1987 beregnet løntabet for arbejderne - for de da endnu ikke genansatte 18 arbejdere efter overenskomstmæssigt opsigelsesvarsel - på basis af akkordgennemsnit og efter overenskomstmæssig timeløn til henholdsvis ca. 495.000 og ca. 269.000 kr.

Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af produktionsdirektør Kjeld Johannessen og fungerende tillidsmand Dan Kristensen, begge F.S.A., Ringsted, forbundssekretær Aage Jensen, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, og underdirektør Bjarne Mortensen, Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger.

Kjeld Johannessen har forklaret, at virksomheden på grund af strejken var i en produktionsmæssig meget vanskelig situation. Tabet var ca. l mill. kr. daglig. Han rådførte sig med Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger om, hvordan man skulle gribe situationen an. Den 29. december advarede han Dan Kristensen om, at det ved fortsat strejke kunne blive nødvendigt at bortvise de strejkende. Den 31. december 1986 frygtede man, at arbejdet først ville blive genoptaget mandag den 5. januar 1987, og det var baggrunden for, at man handlede, som man gjorde. Det var klart, at den ny arbejdskraft skulle søges hos de fratrådte, der var stort set ikke andre at få. De 68 blev udvalgt efter kvalifikationer og ikke for at holde fagligt aktive ude. Hvis arbejdet var kommet i gang den 31. december, havde man nok måtte afskedige ca. 25 af styrken. De på ny ansatte arbejdere har ikke beholdt deres gamle anciennitet.

Dan Kristensen har forklaret, at han såvel den 29. som den 30. december pålagde de strejkende at genoptage arbejdet. Den 29. december sagde Kjeld Johannessen, at man måtte overveje at fritstille arbejderne, hvis aftenholdet ikke gik i arbejde, men det gjorde det. Han talte samme dag med Aage Jensen og hørte, at der var aftalt faglig voldgift om bortvisningen den 23. december. Den 30. december om morgenen talte han med Kjeld Johannessen. Denne talte da ikke om eventuelle følger for de strejkende, men den 30. december om eftermiddagen bebudede han, at man næste dag ville bortvise dem. Vidnet, der ikke havde mulighed for straks at underrette de strejkende derom, sagde, at han ville indbringe et sådant skridt for sin organisation.

Aage Jensen har forklaret, at han under strejken flere gange talte med Dan Kristensen for at få arbejdet genoptaget. Efter afstemningsresultatet den 29. december 1986 troede han bestemt, at arbejdet ville blive genoptaget den 30. december. På arbejdsgiverforeningens anmodning til ham den 29. december om at tage derned den 30. december svarede han derfor, at han ikke fandt det nødvendigt. Det ville også have været vanskeligt, da han i juleugen var alene på kontoret. Arbejdsgiverne havde den 29. december 1986 antydet, at bortvisning kunne komme på tale. Den 30. december 1986 tilbød han arbejdsgiverforeningen at tage til Ringsted den 31. december, men det ønskede man ikke. Han hørte sent den 30. december, at slagteriet ville bortvise de strejkende.

Bjarne Mortensen har forklaret, at forbundet den 29. december ikke ville sende en repræsentant til Ringsted næste dag. Den 30. december sagde han til Aage Jensen, at man nu ikke kunne se på det meget længere, men Aage Jensen lovede ikke at tage til Ringsted den 31. december.

Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at de indklagede ved at begære fællesmøde om strejken havde valgt at forfølge den ad de sædvanlige arbejdsretlige kanaler og så også må være pligtig at følge de for en sådan procedure gældende regler. Det har man imidlertid ikke gjort, da man uvarslet iværksætter en lockout med det klare formål at få det store flertal af de strejkende til at genoptage arbejdet. Hvis handlemåden ikke anses for en lockout, er der i hvert fald tale om en ulovlig bortvisning. I en situation hvor en arbejdsretlig behandling er indledt, kan en bortvisning kun blive lovlig, efter at der utvetydigt er givet en advarsel derom, som må antages at kunne være nået frem til den enkelte strejkende arbejder. Dette er ikke sket, der er ikke engang utvetydigt givet en kollektiv advarsel.

Formålet med aktionen var at få de fleste til at gå i arbejde igen og samtidig at få sig skilt af med de fagligt aktive.

Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger har pådraget sig medansvar for den ulovlige aktion. Efter alt, hvad der er oplyst i sagen, har slagteriet fra første færd - den ulovlige bortvisning af sikkerhedsrepræsentanten - handlet i nøje overenstemmelse med de råd og anvisninger, som man modtog fra arbejdsgiverforeningen.

De strejkende arbejdere bør ikke pålægges bod. Dels var anledningen til strejken den ulovlige bortvisning den 22. december 1986, og dels er arbejderne blevet ramt gennem den ulovlige lockout/bortvisning den 31. december 1986.

Endelig savnes ethvert grundlag for at gøre organisationsansvar gældende mod Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, der har gjort alt, hvad der kan forlanges, for at få strejken bragt til ophør. Det er ikke ansvarspådragende, at Aage Jensen mandag den 29. december skønnede, at det var unødvendigt at tage til Ringsted tirsdag morgen, for det havde han gode grunde til. Da han tilbød at tage derned onsdag morgen, blev tilbuddet afvist.

De indklagede har til støtte for deres frifindelsespåstande anført, at de har handlet retmæssigt. Den overenskomststridige strejke var fortsat trods pålæg efter fællesmødet, og da afdelingen den 31. december 1986 havde ligget stille i 9 dage, var slagteriet kommet i en ganske uholdbar situation med fare for store tab, og det måtte arbejderne være helt klar over. Under disse omstændigheder var bortvisningen uden individuelle advarsler en driftsmæssig betinget lovlig reaktion på de strejkende arbejderes grove misligholdelse af deres pligter. Bortvisningen muliggjorde nyantagelse af arbejdskraft for at få produktionen i gang igen, og der lå således ingen kamphensigt bag den. Såvel forbundet som den fungerende tillidsmand var i øvrigt advaret om, at bortvisning kunne komme på tale.

Da der således er handlet fuldt lovligt, har hverken virksomheden eller Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger - der har rådgivet korrekt - udvist noget ansvarspådragende forhold.

Med hensyn til de indklagedes selvstændige påstande er forholdet for de enkelte arbejderes vedkommende det, at i hvert fald sædvanligt bodsansvar for en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse er forskyldt, og forholdet er endda så groft, at skærpet bodsansvar kan komme på tale. Der foreligger ikke formildende omstændigheder, der kan bevirke bortfald af ansvaret eller nedsat bod.

Forbundet har pådraget sig ansvar, fordi det intet har gjort for at få strejken bragt til ophør, selv om man var klar over slagteriets vanskelige situation. Navnlig kan det bebrejdes forbundet, at man ikke sendte en repræsentant til Ringsted tirsdag morgen den 30. december 1986 for at søge at få arbejderne til at genoptage arbejdet.

Arbejdsretten skal udtale

En bortvisning af overenskomststridigt strejkende arbejdere må almindeligvis forudsætte, at der forudgående er advaret om dette skridt på en sådan måde, at advarslen normalt vil have nået den enkelte arbejder og har kunnet indgå i hans overvejelser om fortsættelse af strejken eller genoptagelse af arbejdet.

Dette må i særlig grad gælde, når virksomheden som her begærede fællesmøde afholdt, og hvor klagerne således havde grund til at tro, at sagen ville blive behandlet ad sædvanlig fagretlig vej. Den foretagne bortvisning af de strejkende arbejdere den 31. december 1986 uden forudgående advarsel til arbejderne - hvilken advarsel meget let kunne være meddelt - var derfor uretmæssig. Det af indklagede anførte om slagteriets alvorlige situation kan ikke føre til andet resultat. Det skal i øvrigt i den forbindelse nævnes, at den overenskomststridige strejke var foranlediget af en anden uretmæssig handling fra slagteriets side - bortvisning af sikkerhedsrepræsentanten den 23. december 1986.

Med hensyn til bortvisningens nærmere karakter bemærkes, at for så vidt angår de 68 arbejdere, som virksomheden straks skrev til om genansættelse, findes bortvisningen at have karakter af en overenskomststridig lockout, der ophørte ved deres genansættelse, medens den for de øvrige bortviste må karakteriseres som en ulovlig bortvisning.

Den indklagede virksomhed har ved sin overenskomststridige handlemåde pådraget sig et bodsansvar. Boden findes at burde fastsættes til 1.000.000 kr., heri indbefattet ethvert eventuelt pengekrav fra de bortviste arbejdere i anledning af den ulovlige lockout/bortvisning.

Det er ikke af de indklagede bestridt, at virksomheden har handlet i overensstemmelse med de råd og anvisninger, den modtog fra Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger. Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger har herefter været delagtig i det begåede overenskomstbrud på en sådan måde, at man har pådraget sig et selvstændigt bodsansvar.

Den af Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger forskyldte bod findes at burde fastsættes til 2.000.000 kr.

De strejkende arbejdere har forskyldt sædvanlig bod for strejkedagene i perioden 23.-31. december 1986: men under hensyn til den retsstridige behandling de var udsat for den 31. december 1986 fra de indklagedes side, findes den forskyldte bod i medfør af arbejdsretslovens § 12, stk. 2, at burde bortfalde.

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet findes under den overenskomststridige strejke at have udfoldet rimelige bestræbelser for at søge strejken bragt til ophør, og det findes navnlig ikke at kunne bebrejdes forbundet, at man den 29. december 1986 fejlagtigt skønnede, at det ville være unødvendigt at sende en forbundsrepræsentant til slagteriet tirsdag den 30. december 1986 om morgenen.

Forbundets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., findes at burde betales af de indklagede.

T h i k e n d e s f o r r e t

Klageren, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet frifindes for tiltale af de indklagede, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Forenede Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling, i denne sag.

Den af de strejkende arbejdere forskyldte bod for strejke på Forenede Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling, i dagene 23.-31. december 1986 bortfalder.

Forenede Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling, har ved meddelelse af 31. december 1986 til de ansatte i skærestue 1 gjort sig skyldig i overenskomststridig lockout og ulovlig bortvisning og Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger er delagtige i det begåede overenskomstbrud.

Til Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet betaler Forenede Sjællandske Andelsslagterier, Ringsted afdeling, en bod på 1.000.000 kr. og Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger en bod på 2.000.000 kr.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., betales af de indklagede til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s. 325 (note 187), s. 326 (note 188), s. 456 (note 152), s. 457 (note 157), s. 483 (note 197), s. 496, 503 (note 248), s. 505 (note 254), s. 574 (note 127). Rise og Degerbøl, s. 96. Hasselbalch Kollektivarbejdsretten, s. 92, 159 og 263. Steen A. Rasmussen i Ugeskrift for Retsvæsen 1982 B, s. 171 ff. K 87.054, K 86.145, K 10.997 (A 1986, s. 128), K 86.317 (A 1986, s. 172) K 10.510 (A 1986, s. 32) K 9239 (A 1981, s. 53) K 9343 (A 1981, s. 108).

Den 23. december 1986 bortviste et slagteri en arbejder, hvilket gav anledning til en arbejdsnedlæggelse, som arbejdstagerne på et fællesmøde samme dag erkendte var overenskomststridig. Bortvisningen blev senere af en faglig voldgift fundet uretmæssig.

Arbejdsnedlæggelsen fortsatte, og den 31. december 1986 meddelte slagteriet de 99 strejkende, at de blev betragtet som fratrådt. De fik i en skriftlig meddelelse besked på at tømme deres skabe og forlade virksomheden og om, at deres skattekort ville blive tilsendt dem. Samme dag tilbød slagteriet 68 af de 99 arbejdere genansættelse fra den 2. januar 1987. Der blev senere genantaget flere, men pr. 19.

januar 1987 var 16-17 arbejdere fortsat ikke genansat.

Arbejdsretten udtalte, at en bortvisning af overenskomststridigt strejkende arbejdere almindeligvis forudsætter en advarsel. Dette måtte i særlig grad gælde, når virksomheden som i det foreliggende tilfælde havde begæret fællesmøde afholdt og således givet grund til at tro, at sagen ville blive behandlet ad sædvanlig fagretlig vej.

Herefter var bortvisningen uretmæssig. Bortvisningen fandtes at have karakter af en overenskomststridig lockout for så vidt angår de 68 arbejdere, der straks efter bortvisningen fik tilbudt genansættelse.

Slagteriet idømt en bod på 1.000.000 kr., indbefattet ethvert eventuelt pengekrav i anledning af den ulovlige lockout/bortvisning.

Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger, som havde givet slagteriet de råd og anvisninger, der førte til de trufne dispositioner, blev idømt en bod på 2.000.000 kr. Den bod, som de strejkende arbejdere havde forskyldt, bortfaldt i medfør af arbejdsretslovens § 12, stk. 2. De strejkende arbejderes forbund fandtes at have udfoldet tilstrækkeligt rimelige bestræbelser for at søge strejken bragt til ophør og frifandtes for krav om bod.