Fysisk blokade. Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt(* 1) (* 2) Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet. Arbejdsrettens dom af 5. marts l987 i sag nr. 10.850: Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Peerless Fabrikkerne, Karlslunde (fuldmægtig Mona Davidsen). Dommere: Agner Christensen, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand) Sarroe, Spang-Hanssen og Westergaard.

Fysisk blokade. Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt(* 1) (* 2) Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet. Arbejdsrettens dom af 5. marts l987 i sag nr. 10.850: Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Peerless Fabrikkerne, Karlslunde (fuldmægtig Mona Davidsen). Dommere: Agner Christensen, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand) Sarroe, Spang-Hanssen og Westergaard.

Udskrift af

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Peerless Fabrikkerne, Karlslunde, for Arbejdsretten for at have handlet overenskomststridigt ved den 1. april 1985 at have hjemsendt de i virksomheden ansatte medlemmer af forbundet.

Klagerne har nedlagt påstand om, at indklagede Peerless Fabrikkerne, Karlslunde, har handlet overenskomststridigt ved den 1. april 1985 at have hjemsendt de ansatte,

at indklagede til Dansk Metalarbejderforbund tilpligtes

at betale en efter rettens skøn fastsat bod,

at spørgsmålet om betaling til de ansatte henskydes til

afgørelse ad sædvanlig fagretslig vej.

De indklagede har påstået frifindelse.

På et fællesmøde den 16. april 1985 bestred man fra arbejdsgiverside, at virksomheden havde etableret en overenskomststridig lockout, idet man oplyste, at baggrunden for, at man ikke havde kunnet beskæftige de pågældende arbejdere, var driftsmæssige forhold.

Til dokumentation for de driftsmæssige forhold har de indklagede med svarskriftet fremlagt en redegørelse af 15. november 1985 fra virksomheden, hvori det bl.a. hedder

»For at rekapitulere hændelsesforløbet er det vigtigt at påpege, at ved den lovlige strejkes afslutning, mødte medarbejderne op, men ville ikke påbegynde deres arbejde på grund af tilstedeværelsen af blokadevagter. Undertegnede mødte netop denne dag frem kl. 06.15 for at sikre, at afslutningen på den lovlige strejke ikke skulle udmønte sig i uheldige sammenstød i virksomheden og ved ankomsten, mødtes jeg af blokadevagter, som åbenbart kom fra andre virksomheder. Politiet blev tilkaldt og blokadevagterne blev fjernet, virksomhedens porte og døre blev åbnet, men medarbejderne vægrede stadigvæk at påbegynde deres arbejde og dette på trods af, at der var fri adgang til virksomheden, hvilket iøvrigt er dokumenteret ved politirapport.

Efter nogle timer forlod medarbejderne området og porte og døre blev aflåst. Med undtagelse af politiopbud skete nøjagtigt det samme den 2. april 1985. Den af 3. april 1985 var forskellen den, at blokadevagterne var forsvundet og medarbejderne gav klart udtryk for ønsket om at påbegynde deres arbejde. Jeg havde en samtale med tillidsfolkene og der herskede absolut ingen uenighed om, at man ikke kan starte en virksomhed som Peerless Fabrikkerne A/S op for en enkelt dag efter så lang tids lukning. Jeg konfronterede medarbejderne med denne kendsgerning og alle forstod udmærket dette ræsonnement, idet medarbejderne har indgående kendskab til virksomhedens produktionsudstyr. Alle disse samtaler foregik udenfor virksomheden og på intet tidspunkt befandt medarbejderne sig på virksomhedens område.

Den tekniske årsag til at man ikke kan starte en virksomhed som Peerless Fabrikkerne A/S op for en enkelt dags arbejde, efter at arbejdet har været nedlagt i en længere periode, er ganske simpelt den, at hele vor samle- og montageproces foregår ved sammenlimning af jerndele og disse jerndele får påsmurt lim ved limdoseringsudstyr, som det naturligvis var nødvendigt at tømme og rengøre, idet vi ellers ville have haft uanvendelige lime og ødelagt udstyr efter så lang en periode. For at genoptage arbejdet på limdoseringsudstyret kræver det, at vort laboratorium forbereder limblandingen, som senere påfyldes og dette vil naturligvis tage adskillige timer: jeg vil anslå mindst 3 timer.

Da medarbejderne den 1. og 2. april 1985 klart havde givet udtryk for deres vægring ved at genoptage arbejdet, var en forberedelse af vort limudstyr naturligvis umulig, idet medarbejderne først den 3. april 1985 om morgenen gav udtryk for deres ønske om at genoptage arbejdet.

Bortset fra dette tekniske problem, så skal limen naturligvis tørre og det foregår ved, at de sammenlimede dele føres gennem en varmeovn. Denne varmeovn var naturligvis ikke igangsat og også her vil det tage flere timer for at opnå de nødvendige temperaturer. Sidst men ikke mindst vil jeg dog påpege sikkert det væsentligste, nemlig at medarbejderne på intet tidspunkt ville akceptere at arbejde i virksomheden den dag, idet temperaturen i fabrikshallen var på absolut laveste niveau og indtil at hele fabrikshallen bliver varmet op indtil de i loven foreskrevne temperaturer, vil der også være gået mindst 3 timer.

Hvis vi forestiller os, at vi skulle have påbegyndt arbejdet ved normal arbejdstid den 3. April 1985 kl. 07.15, så ville man maskinelt være klar ca. kl. 10.30 og da medarbejdernes frokostpause er kl. 11.15, ja så kunne man vel få 45 minutters arbejde ud af dette.

Da den 3. april 1985 samtidigt var dagen før påskeferien, så ville det være nødvendigt at rengøre produktionsudstyret for lim, idet virksomheden jo ville være inaktiv i 5 dage og det skal man naturligvis også bruge nogen tid til, så alt i alt vil jeg med sikkerhed kunne sige, at der ingen mulighed er for at åbne virksomheden for en enkelt dags arbejde. Dette er iøvrigt også anerkendt af selskabets medarbejdere og netop på grund af dette lægger man ferieperioderne således, at vi undgår situationer som en enkelt isoleret dags arbejde.«

For Arbejdsretten har tillidsrepræsentant Carl Hansen som vidne forklaret, at han havde ferie den 1. april 1985 og således kun gennem kollegerne har hørt om, hvad der skete ved virksomheden denne dag. Man har fortalt ham, at der var 10-12 blokadevagter foran virksomheden, således at de ansatte ikke kunne komme ind. Det drejede sig om ca. 35 mand. Vidnet ved ikke, hvor blokadevagterne kom fra. En af rengøringsfolkene ringede til politiet, der kom til stede og bad blokadevagterne flytte sig. Det var imidlertid kun rengøringsfolkene, som kom ind på virksomheden. Så kørte politiet igen. Dette gentog sig den 2. april. Den 3. april meddelte ledelsen så, at virksomheden var lukket grundet den forestående påske.

Økonomichef Finn Olsen har som vidne forklaret i alt væsentligt i overensstemmelse med den foran citerede redegørelse fra virksomheden. Såvel den 1. som den 2. april 1985 flyttede blokadevagterne sig på politiets opfordring ca. 10 meter væk fra virksomheden, således at de ansatte kunne komme ind. Det var imidlertid kun rengøringsfolkene, som indfandt sig på virksomheden. Den 3. april mødte folkene, men blev hjemsendt af den i redegørelsen anførte grund.

Arbejdsretten skal udtale

Efter bevisførelsen kan det ikke lægges til grund, at virksomheden har hjemsendt de ansatte den 1. og 2. april 1985. Hjemsendelsen den 3. april 1985 - dagen før påskeferien - skyldtes efter det foreliggende virksomhedens varetagelse af rimelige driftsmæssige hensyn og har således været berettiget. De indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Peerless Fabrikkerne, Karlslunde, frifindes i denne sag.

I sagsomkostninger betaler Landsorganisationen i Danmark 2.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s.351 (note 241), K 10.702 og de henunder anførte henvisninger.

Efter lovindgrebet den 31. marts 1985 blev en virksomhed den 1. april udsat for fysisk blokade, hvorfor medarbejderne ikke påbegyndte arbejdet, hvilket heller ikke skete efter at politiet fjernede blokadevagterne. Den 2. april var der ligeledes fysisk blokade, og arbejderne påbegyndte fortsat ikke arbejdet. Den 3. april blev der ikke blokeret, og arbejderne ønskede nu at arbejde, men blev hjemsendt af virksomheden. Antaget at der ikke havde fundet hjemsendelse sted den 1. og 2. april, og at hjemsendelsen den 3.

april skyldtes rimelige driftsmæssige hensyn og således var berettiget.