Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt(* 1) (* 2) Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Metallex, Bagsværd. (advokat Jørgen Brink) Dommere: Erik Balle, Bredmose, Jon Palle Buhl, Agner Christensen, Degerbøl, Jens P. Jensen og Kiil (retsformand).

Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt(* 1) (* 2) Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Metallex, Bagsværd. (advokat Jørgen Brink) Dommere: Erik Balle, Bredmose, Jon Palle Buhl, Agner Christensen, Degerbøl, Jens P. Jensen og Kiil (retsformand).

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Metallex, Bagsværd, for Arbejdsretten for overenskomstbrud.

Klagerne, der gør gældende, at den indklagede virksomhed Metallex den 3. april 1985 uden driftsmæssig begrundelse har afvist at beskæftige de af forbundets medlemmer, som denne dag ønskede at genoptage arbejdet efter afslutningen af konflikten på arbejdsmarkedet i foråret 1985, har nedlagt påstand om, at indklagede, Metallex, Bagsværd, har handlet overenskomststridigt ved ikke den 3. april 1985 ved normal arbejdstids begyndelse at tage forbundets medlemmer i beskæftigelse, at indklagede, Metallex, Bagsværd, i den anledning tilpligtes til Dansk Metalarbejderforbund at betale en efter rettens skøn fastsat bod, og at spørgsmålet om størrelsen af betaling til forbundets medlemmer henskydes til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende

Efter vedtagelsen af lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v., der trådte i kraft mandag den 1. april 1985, fortsatte en stor del af de tidligere iværksatte lovlige arbejdsstandsninger som overenskomststridige arbejdsnedlæggelser på de virksomheder, herunder Metallex, som havde været omfattet af arbejdskonflikten. Denne virksomhed, der fremstiller beholdere, køkkenvaske m.v. af rustfrit stål, beskæftigede ved konfliktens begyndelse 23 medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund. Ved konfliktens ophør var 2 af disse sygemeldt. De resterende 21 medarbejdere besluttede på møder mandag den 1. og tirsdag den 2. april 1985 at fortsætte arbejdsstandsningen, men mødte derefter onsdag den 3. april 1985 - dagen før påske - ved normal arbejdstids begyndelse for at genoptage arbejdet. Fra virksomhedens side afviste man imidlertid at igangsætte produktionen før efter påske.

Afvisningen - og tilsvarende afvisninger på andre virksomheder - gav anledning til, at der efter klagernes begæring afholdtes fællesmøde den 16. april 1985, hvorunder man gjorde gældende, at virksomhederne havde handlet overenskomststridigt ved ikke at beskæftige medarbejderne efter den 1. april 1985, idet overenskomstlovens § 13, stk. 3, udtrykkeligt fastsatte, at fortrædigelser i anledning af udbrudte konflikter ikke måtte finde sted. Fællesmødet sluttede, uden at enighed kunne opnås, idet man fra arbejdsgiverside fastholdt, at baggrunden for, at man ikke havde kunnet beskæftige de pågældende medarbejdere, var driftsmæssige forhold.

Under domsforhandlingen har virksomhedens underdirektør Henrik Willer forklaret, at man påbegyndte opvarmningen af lokalerne - der sker ved oliefyring - allerede søndag aften den 31. marts 1985 med henblik på arbejdets genoptagelse den følgende dag. Mandag den 1. april 1985 om morgenen meddelte tillidsrepræsentanten imidlertid, at folkene havde besluttet ikke at gå i arbejde, da de ville deltage i demonstrationen på Christiansborg Slotsplads. Tillidsrepræsentanten sagde videre, at de ville holde et nyt møde tirsdag morgen for at drøfte, om arbejdet så skulle genoptages. Da mødet tirsdag morgen - hvor lokalerne fortsat var opvarmet trods den vanskelige oliesituation - igen resulterede i en beslutning om at gå hjem, sagde vidnet til tillidsrepræsentanten, at det så ikke var nødvendigt, at de kom om onsdagen. Hertil svarede tillidsrepræsentanten, at de også ville holde møde onsdag for at drøfte, om arbejdet skulle genoptages. Da man fra virksomhedens side ikke fandt det rimeligt eller fornuftigt at sætte produktionen i gang for nogle få timer onsdag før påske, standsede man opvarmningen af lokalerne for dermed at spare olie, som man var ved at løbe tør for, og som det på grund af arbejdsnedlæggelserne var vanskeligt at få fat i. Folkene kom således først i gang efter påske, men har fået sædvanlig søgnehelligdagsbetaling for den mellemliggende periode.

Klagerne har anført, at det afgørende for sagens udfald er, om afvisningen af folkene den 3. april 1985, da de mødte for at genoptage arbejdet, var driftsmæssigt begrundet eller ej. Bevisbyrden for, at der var driftsmæssige grunde til afvisningen, påhviler virksomheden, og beviset herfor afhænger af en vurdering af de faktiske forhold. Efter det oplyste må det lægges til grund, at forholdene var normaliseret onsdag den 3. april 1985, og at det i virkeligheden ikke var opvarmningsspørgsmålet, der var afgørende for virksomhedens beslutning om at udsætte genoptagelsen af arbejdet til efter påske. Begrundelsen herfor har i langt højere grad været irritation over, at man ikke var kommet i gang hverken den 1. eller 2. april, og at man herefter ikke fandt det umagen værd at genoptage produktionen før efter påske. Afvisningen af folkene den 3. april var således ikke begrundet i rimelige driftsmæssige hensyn og var derfor overenskomststridig og bodspådragende.

De indklagede har anført, at såvel produktionsmæssige forhold som de knappe olieforsyninger bevirkede, at der ikke var grundlag for at påbegynde produktionen onsdag den 3. april 1985. Virksomheden havde de to foregående dage forgæves forsøgt at få arbejdet i gang og havde om tirsdagen advaret folkene om, at arbejdet først ville komme i gang efter påske, hvis arbejdet ikke blev genoptaget denne dag. Man havde end ikke om tirsdagen kunnet få nogen garanti fra medarbejderne for, at de ville gå i gang om onsdagen. Det er således medarbejdernes egen skyld, at arbejdet ikke kom i gang denne dag, som var en »indeklemt« dag, hvor det ville være helt urentabelt at begynde produktionen. I øvrigt bevirkede oliesituationen, at man kunne have hjemsendt folkene om onsdagen på grund af manglende forsyninger, selv om de var gået i gang om tirsdagen.

Arbejdsretten skal udtale

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at de strejkende medarbejdere hverken mandag den 1. eller tirsdag den 2. april 1985 gav noget tilsagn om genoptagelse af arbejdet samme eller den følgende dag, og at virksomhedens ledelse herefter på grund af den usikre olieforsyningssituation besluttede at standse opvarmningen af lokalerne og udskyde genoptagelsen af produktionen til efter påske, idet man under disse omstændigheder ikke skønnede det rimeligt at fortsætte opvarmningen af lokalerne med henblik på en eventuel genoptagelse af arbejdet nogle få timer onsdag før påske. Retten finder ikke grundlag for at underkende dette skøn. Da begrundelsen for den trufne beslutning således har været en rimelig varetagelse af hensynet til en forsvarlig drift af virksomheden, tager retten de indklagedes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Metallex, Bagsværd, frifindes for de af klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, i denne sag nedlagte påstande.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten betaler klagerne 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: K 10.703, K 10.780, K 10.807 m.fl., K 10.849, K 10.852, K 10.914, K 10.948, K 10.951, K 10.989, K 10.724 (A 1986 s.68), K 10.756 (A 1986 s.81), K 10.947 (A 1986 s.114), K 86.034 (A 1986 s.135), K 9844 m.fl. (A 1983 s.99), K 9441 ( A 1982 s.25)

Efter overenskomstindgrebet gældende fra den 1. april 1985 fortsatte arbejderne på en virksomhed de oprindeligt lovlige arbejdsstandsninger, men mødte for at genoptage arbejdet onsdag den 3. april 1985 (onsdag før påske). Det lagdes til grund, at arbejderne hverken den 1. eller 2. april havde givet tilsagn om genoptagelse af arbejdet samme eller den følgende dag. Retten fandt ikke grundlag for at underkende virksomhedens skøn, hvorefter det på grund af den usikre olieforsyningssituation ikke var rimeligt at fortsætte opvarmningen af lokalerne med henblik på en eventuel genoptagelse af arbejdet nogle få timer onsdag før påske. Herefter frifandtes virksomheden for en påstand om at have handlet overenskomststridigt ved ikke den 3. april at tage arbejderne i beskæftigelse.