Hovedaftalens 2, stk. 6. Organisationsansvar 4.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. (* 1) (* 2) Støtteforbudet i Hovedaftalens § 2, stk. 6 overtrådt. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Plast-Industriens Arbejdsgiverforening (advokat Jørgen Brink). Dommere: Vejgaard Andersen, Erik Balle, Bjerregaard (retsformand), Jon Palle Buhl, Degerbøl, Arnold Hansen og Kofod.

Hovedaftalens 2, stk. 6. Organisationsansvar 4.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. (* 1) (* 2) Støtteforbudet i Hovedaftalens § 2, stk. 6 overtrådt. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Plast-Industriens Arbejdsgiverforening (advokat Jørgen Brink). Dommere: Vejgaard Andersen, Erik Balle, Bjerregaard (retsformand), Jon Palle Buhl, Degerbøl, Arnold Hansen og Kofod.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Plast-Industriens Arbejdsgiverforening for Arbejdsretten for brud på hovedaftalens § 2, stk. 6.

Klagerne har nedlagt påstand om dom for, at Plast-Industriens Arbejdsgiverforening har brudt hovedaftalens § 2, stk. 6, ved støtte til Master Plastik ApS under virksomhedens forhandlinger med Specialarbejderforbundet i Danmark, og at Plast-Industriens Arbejdsgiverforening tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod til Specialarbejderforbundet i Danmark.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende.

Master Plastik ApS var ikke medlem af nogen arbejdsgiverorganisation. Efter at der på grundlag af en henvendelse fra Specialarbejderforbundets Kastrup afdeling var blevet ført nogle forhandlinger med henblik på oprettelse af en overenskomst, uden at der var blevet opnået enighed, varslede afdelingen strejke og blokade mod virksomheden fra den 2. september 1985 ved en sålydende skrivelse af 24. juni 1985

»Idet vi henviser til de mellem virksomheden og underskrivende fagforening førte resultatløse forhandlinger om oprettelse af en lokaloverenskomst, jf. vort forslag herom, beklager vi at måtte meddele følgende

Under forudsætning af SID's kompetente forsamlings godkendelse, vil der blive etableret strejke og blokade fra og med normal daglig arbejdstids begyndelse mandag den 2. september 1985.

Vi skal samtidig orientere Dem om, at vi snarest muligt herefter vil forsøge etablering af sympatistrejke, således at ingen organiserede arbejdere må levere, af- og pålæsse varer til og fra Deres virksomhed.

Vi er naturligvis til disposition - evt. sammen med vort Hovedforbund - hvis De efter nærmere overvejelse ønsker at genetablere en forhandling med henblik på en fredelig løsning af striden.

Evt. kontakt kan etableres telefonisk.«

Efter en drøftelse den 26. juni 1985 underskrev afdelingen og virksomheden et sålydende protokollat

»Fra og med uge 31 påbegyndes realitetsforhandling om en tiltrædelsesaftale indenfor normallønsområdet.

Såfremt enighed ikke kan opnåes inden den 16. august 1985, inddrages specialarbejdernes hovedforbund med den målsætning, at få oprettet en tiltrædelsesaftale inden den 2. september 1985, hvor den varslede konflikt ellers træder i kraft.«

Plast-Industriens Arbejdsgiverforening meddelte i en skrivelse af 13. august 1985 Specialarbejderforbundet i Danmark, at arbejdsgiverforeningens medlemskreds var blevet udvidet med Master Plastik ApS.

Den 20. august 1985 forhandlede forbundets Kastrup afdeling og virksomheden påny om oprettelse af en overenskomst. Under forhandlingen rettede virksomheden en telefonisk henvendelse til Plast-Industriens Arbejdsgiverforening, og efter denne meddelte virksomhedens direktør ifølge klagernes oplysninger, at han ikke måtte underskrive en overenskomst, og der blev derfor ikke underskrevet en sådan.

Specialarbejderforbundet anså arbejdsgiverforeningens adfærd for at være et brud på hovedaftalens § 2, stk. 6, og foranledigede fællesmøde afholdt. På fællesmødet den 21. august 1985 blev der ikke opnået enighed. I direkte tilslutning til fællesmødet forhandlede Kastrup afdelingen og virksomheden påny, og der blev ved denne lejlighed underskrevet en overenskomst. Den 4. november 1985 blev klageskriftet indgivet til Arbejdsretten.

Under domsforhandlingen den 25. november 1986 er der afgivet følgende vidneforklaringer

Tidligere næstformand i Specialarbejderforbundets Kastrup afdeling Jørn Sørensen har forklaret, at afdelingen allerede i 1982-83 henvendte sig til virksomheden for at få oprettet en overenskomst. På grund af virksomhedens dårlige økonomi på daværende tidspunkt blev man enige om at lade spørgsmålet ligge i et par år. I 1985 henvendte afdelingen sig påny til virksomheden, og da man stadig ikke kunne få en overenskomst underskrevet, blev blokadevarslet afgivet den 24. juni 1985. Under en forhandling i virksomheden den 20. august 1985 udtalte direktøren, at han beklageligvis ikke kunne underskrive en overenskomst, fordi arbejdsgiverforeningen havde forbudt det. Efter fællesmødet den 21. august 1985 ønskede direktøren alligevel at underskrive, og overenskomsten blev straks underskrevet uden andre organisationers medvirken.

Gruppeformand i Specialarbejderforbundet Villy Strube har forklaret, at forbundet ikke har nogen interesse i at holde arbejdsgivere uden for arbejdsgiverforeningen. Forbundets afdelinger kan selv forhandle overenskomster med uorganiserede arbejdsgivere og får lov til at varsle konflikt efter resultatløse forhandlinger. Når en afdeling har varslet konflikt over for en uorganiseret arbejdsgiver, får forbundets hovedkontor jævnligt henvendelse fra en arbejdsgiverforening, som virksomheden har indmeldt sig i efter varslets afgivelse. Forbundet svarer da, at man vil spørge afdelingen, om organisationerne må være med som bisiddere ved de fortsatte forhandlinger, og undertiden finder man en løsning på denne måde. Andre gange har man også måttet sige til arbejdsgiverforeningen, at den blandede sig for meget i forhandlingerne, og at man derfor ville forhandle med virksomheden alene. I denne sag blev der ikke indgået nogen aftale om arbejdsgiverforeningens deltagelse i forhandlingerne.

Afdelingschef Erik Kjærgaard har forklaret, at arbejdsgiverforeningen den 7. eller 8. august 1985 fik en henvendelse fra virksomheden. Han gjorde direktøren bekendt med hovedaftalens støtteforbud og sagde, at han - som man plejede at gøre - ville henvende sig til forbundet for at få adgang til at deltage i de videre forhandlinger. Den 12. august ringede han til forbundet og forsøgte at få en aftale om, at organisationerne kunne deltage i en forhandling, der var aftalt til den 15. august 1985. Han fik til svar, at det ikke kunne lade sig gøre den 15. august, og mødet denne dag blev derefter aflyst. Den 20. august om formiddagen fik han af sin sekretær at vide, at direktør Rasmussen havde ringet og oplyst, at Kastrup afdelingen og virksomheden var ved at blive enige om en overenskomst. Han bad sin sekretær meddele direktør Rasmussen, at han ikke fandt det hensigtsmæssigt, at der blev indgået en overenskomst uden organisationernes medvirken, og at han frarådede en underskrivelse, fordi der skulle være et møde mellem organisationerne. Under en telefonsamtale samme eftermiddag med Villy Strube fik han at vide, at der ikke ville blive afholdt møde mellem organisationerne, og han sagde dertil, at man så kunne afholde et fællesmøde. Efter fællesmødet den 21. august kom direktør Svend Rasmussen med et overenskomstudkast, som han ville skrive under, og fra arbejdsgiverforeningens side måtte man svare, at når han ville skrive under, så måtte han gøre det. Det er helt sædvanligt, at arbejdsgiverforeningen i lignende situationer henvender sig til Specialarbejderforbundet, og at man derefter bliver enige om en løsning. Han havde den 20. august 1985 en klar forventning om, at man skulle have et møde med forbundet. Han kendte da ikke overenskomstudkastets indhold.

Direktør Svend Rasmussen, Master Plastik ApS, har forklaret, at han ved sin indmeldelse i arbejdsgiverforeningen blev gjort bekendt med hovedaftalens § 2, stk. 6, og fik at vide, at foreningen kun kunne være bisidder under forhandlingerne og yde ham støtte, men at den ikke kunne forhandle på hans vegne. Under telefonsamtalerne den 20. august 1985 anbefalede arbejdsgiverforeningen ham, at han ikke skrev under. Han følte sig hårdt presset af truslen om blokade fra den 2. september 1985, og efter fællesmødet den 21. august 1985 besluttede han sig til at underskrive afdelingens overenskomstforslag, fordi han fik at vide, at nye forhandlinger først kunne finde sted efter den 2. september.

Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at støtteforbudet i hovedaftalens § 2, stk. 6, trådte i kraft ved afgivelsen af blokadevarslet den 24. juni 1985. Da Kastrup afdelingen den 20. august 1985 forhandlede med direktør Rasmussen, afviste han at underskrive en overenskomst på grund af arbejdsgiverforeningens rådgivning, og arbejdsgiverforeningen har ved denne rådgivning overtrådt støtteforbudet. Der var ikke forinden indgået nogen aftale om, at arbejdsgiverforeningen kunne være med ved forhandlingerne, og der eksisterer ikke nogen kutyme herfor. Det kan kun ske efter aftale i hvert enkelt tilfælde. Da der er tale om et alvorligt brud på en vigtig bestemmelse i hovedaftalen, bør der pålægges arbejdsgiverforeningen bodsansvar.

De indklagede har anført, at arbejdsgiverforeningen ikke har overtrådt hovedaftalens § 2, stk. 6, idet foreningen kun har givet direktør Rasmussen råd, men ikke retligt forbindende pålæg om ikke at skrive under, og idet foreningens rådgivning skete efter en aftale med Specialarbejderforbundet i overensstemmelse med sædvanlig fremgangsmåde. Arbejdsgiverforeningen havde ingen interesse i at bryde hovedaftalens regler og har ikke haft forsæt til at gøre det.

De indklagede har videre anført, at støtteforbudet ikke var trådt i kraft, da Master Plastik ApS indmeldte sig i arbejdsgiverforeningen, idet forhandlingerne ikke på dette tidspunkt var afsluttet som forgæves. Dette fremgår af, at forhandlingerne blev genoptaget på mødet den 26. juni 1985, og at der på dette møde aftaltes yderligere forhandlinger. Støtteforbudet må i hvert fald anses for suspenderet i tiden efter dette møde.

De indklagede har endelig henvist til, at arbejdsgiverforeningens handlemåde ikke har medført tab for Kastrup afdelingen eller dennes medlemmer, idet overenskomst blev underskrevet allerede den 21. august 1985.

Arbejdsretten skal udtale

Støtteforbudet ifølge hovedaftalens § 2, stk. 6, trådte i kraft den 24. juni 1985, da blokadevarslet blev afgivet efter forudgående forgæves forhandlinger. Det forhold, at arbejdsgiveren og afdelingen derefter forhandlede videre, kan ikke føre til, at varslet og dermed støtteforbudet var bortfaldet eller suspenderet. Formålet med blokadevarslet var netop at få indgået en overenskomst ved at lægge pres på arbejdsgiveren under fortsatte forhandlinger.

Det er ikke under sagen godtgjort, at der mellem arbejdsgiverforeningen og Specialarbejderforbundet er blevet indgået nogen aftale om, at arbejdsgiverforeningen kunne deltage i forhandlingerne om indgåelsen af en overenskomst.

Arbejdsgiverforeningen frarådede den 20. august 1985 direktør Rasmussen at underskrive en overenskomst, og foreningen har derved overtrådt støtteforbudet i hovedaftalens § 2, stk. 6, hvorfor klagernes første påstand tages til følge.

Overtrædelse af hovedaftalens støtteforbud må anses for en alvorlig overenskomstkrænkelse, og arbejdsgiverforeningen må derfor pålægges bod. Under hensyn til, at arbejdsgiverforeningens handlemåde ikke påførte afdelingen eller dens medlemmer noget tab, fordi overenskomst blev underskrevet allerede den 21. august 1985, findes boden ikke at burde fastsættes til et højere beløb end 50.000 kr.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., skal betales af de indklagede.

T h i k e n d e s f o r r e t

Plast-Industriens Arbejdsgiverforening har brudt hovedaftalens § 2, stk. 6, ved støtte til Master Plastik ApS under virksomhedens forhandlinger med Specialarbejderforbundet i Danmark.

Til Specialarbejderforbundet i Danmark betaler PlastIndustriens Arbejdsgiverforening en bod på 50.000 kr.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., betales af indklagede.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s.139 (note 15), s.455 (note 150), Hasselblach Kollektivarbejdsretten, s.120, Christensen og Sørensen s. 136, Rise og Degerbøl s.85-86, K 8147 (A 1977, s.180), K 7601 (A 1976, s.40).

Den 24. juni 1985 varslede en afdeling af et fagforbund under LO blokade og strejke til iværksættelse den 2. september 1985 over for en uorganiseret virksomhed under henvisning til resultatløse forhandlinger om oprettelse af en overenskomst. Omkring den 13.

august 1985 blev virksomheden optaget som medlem af en arbejdsgiverforening under DA. Under fornyede forhandlinger tog virksomheden kontakt til arbejdsgiverforeningen, som frarådede underskrivelsen af overenskomst. Da forbundet anså arbejdsgiverforeningens adfærd for stridende mod hovedaftalens § 2, stk. 6, afholdtes fællesmøde, og i direkte tilslutning hertil forhandlede afdelingen og virksomheden påny, og nu blev der underskrevet overenskomst. Antaget, at støtteforbudet i hovedaftalens § 2, stk. 6 trådte i kraft ved konfliktvarslets afgivelse den 24.

juni 1985, og hverken varslet eller støtteforbudet var suspenderet eller bortfaldet, fordi forhandlingerne mellem afdelingen og virksomheden fortsatte. Det fandtes ikke godtgjort, at der mellem arbejdsgiverforeningen og fagforbundet var indgået aftale om, at arbejdsgiverforeningen kunne deltage i forhandlingerne om en overenskomst. Ved at arbejdsgiverforeningen havde frarådet virksomheden at underskrive en overenskomst, var hovedaftalens § 2, stk. 6 overtrådt. Udtalt at en sådan overtrædelse måtte anses for en alvorlig overenskomstovertrædelse. Under hensyn til, at arbejdsgiverforeningens handlemåde ikke påførte afdelingen eller dennes medlemmer tab, fastsattes boden dog ikke højere end til 50.000 kr.