Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Carmen Clairol, Hareskovvej, 4400 Kalundborg (advokat Jens Zilstorff). Dommere: Bisgaard, Secher Assens, Arnold Hansen, Høeg (retsformand), Anton Johansen (kst.), Tjellesen og Westergaard.

Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Carmen Clairol, Hareskovvej, 4400 Kalundborg (advokat Jens Zilstorff). Dommere: Bisgaard, Secher Assens, Arnold Hansen, Høeg (retsformand), Anton Johansen (kst.), Tjellesen og Westergaard.

Under denne sag har klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, indklaget Carmen Clairol, Hareskovvej, 4400 Kalundborg, for Arbejdsretten for brud på gældende overenskomst.

Indklagede er ikke medlem af nogen arbejdsgiverorganisation, men har tiltrådt den til enhver tid gældende overenskomst mellem Jernets Arbejdsgiverforening og Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark.

Den nævnte overenskomst indeholder i § 22 regler om hjemsendelse, herunder i § 22, stk. 1, om forgæves fremmøde.

Det bestemmes først i § 22, stk. 1, at en fremmødt arbejder, der hjemsendes af en ham utilregnelig grund uden at komme i arbejde for forgæves fremmøde modtager 2 timers betaling.

Derefter hedder det

»Såfremt hjemsendelsen skyldes andre arbejderes arbejdsstandsning, bortfalder virksomhedens betalingspligt, idet dog hjemsendte arbejdere, der af virksomheden anmodes om at give møde under en strejke og dokumenterer at være fremmødt uden at komme i arbejde, er berettiget til betaling efter 1. punktum.«

Mandag den 29. april 1985 kl. 7 nedlagde de på virksomheden ansatte godt 50 smede arbejdet på grund af uoverensstemmelser om lønforhandlinger.

Den samme dag kl. 09.15 afholdt virksomheden møde med tillidsrepræsentanterne for de ufaglærte arbejdere og gav meddelelse om, at man straks måtte hjemsende samtlige 212 ufaglærte kvinder og 64 af de 73 ufaglærte mænd på daghold, og en arbejdsnedlæggelse blandt de 9 smede på aften- og nathold ville resultere i hjemsendelse af yderligere 38 kvinder og 15 mænd. De hjemsendte måtte betragte sig som afskedigede, men blev anmodet om at møde til normal arbejdstids begyndelse næste dag.

Virksomheden indberettede samme dag kl. 10.05 over telex arbejdsnedlæggelsen til Landsorganisationen i Danmark og anmodede om omgående afholdelse af fællesmøde.

På foranledning af SID-klubben blev der samme dag afholdt en lokal forhandling mellem repræsentanter for denne og virksomheden, men enighed blev ikke opnået.

Den 30. april gik smedene i arbejde, og alle de hjemsendte kom også igen i arbejde.

Da Landsorganisationen anså hjemsendelserne for en overenskomststridig lockout, anmodede man om fællesmøde herom. Fællesmødet blev afholdt den 9. maj 1985, men enighed blev ikke opnået.

Ved klageskrift af 3. januar 1986 har klagerne derefter indbragt sagen for Arbejdsretten med påstand om, at indklagedes afskedigelse af de ansatte medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark den 29. april 1985 er brud på gældende overenskomst og en overenskomststridig lockout, og at indklagede tilpligtes til de nævnte forbund at betale en efter rettens skøn fastsat bod samt at efterbetale den manglende betaling til forbundenes medlemmer.

Indklagede har påstået frifindelse.

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af tillidsrepræsentant Bodil Jensen og produktionschef Henning W. Hansen.

Det er oplyst, at de hjemsendte arbejdere var beskæftiget i 9 afdelinger.

I de største afdelinger var i monteringsafdelingen af ufaglærte beskæftiget 130-40 kvinder og ca. 30 mænd, i pakkeriet 30-40 kvinder og 5 mænd og i plasthallen 11 kvinder og 5 mænd.

Eloxeringsafdelingen var den eneste, hvor arbejdet fortsatte den 29. april 1985. Der var beskæftiget 5 ufaglærte mænd.

Bodil Jensen har forklaret, at smedene skal sørge for, at maskiner og værktøj, som benyttes af de ufaglærte, er i orden. I plasthallen skal smedene starte maskinerne. Hun vil anse det for usandsynligt, at der den 29. april 1985 ville være blevet brug for smedene i monteringsafdelingen og i pakkeriet. På mødet den 29. april sagde hun, at det - bortset fra plasthallen - ikke var nødvendigt at hjemsende de ufaglærte, men firmaet henviste til ledelsesretten. Firmaet spillede de ansatte ud mod hinanden, fordi lagrene var så store, at man gerne så, at der ikke blev arbejdet den 29. april.

Henning W. Hansen har forklaret, at smedene virker som servicefolk for de ufaglærte. I monteringshallen er der til stadighed beskæftiget 6 smede. Det var nødvendigt at standse i det omfang, det skete, såvel af sikkerhedsmæssige som af driftsmæssige årsager. Det er virksomhedens ansvar, at maskinerne er i forsvarlig stand. Der er intet egentligt færdigvarelager, da der kun produceres til bestående ordrer. Man holder også mellemlagrene så små som muligt. På nogle områder er der måske mellemlager til en dags produktion, men så blev der formentlig mangel næste dag. Havde man ladet de hjemsendte gå i gang som sædvanligt den 29. april, ville den ene arbejdsplads efter den anden i afdelingerne gå i stå i løbet af dagen i tilfældig orden, og det var driftsmæssigt helt urimelige vilkår at holde virksomheden i gang på. På mødet den 29. april protesteredes der da heller ikke mod hjemsendelserne.

Klagerne har til støtte for deres påstand anført, at virksomheden ikke havde grundlag for at tro, at arbejdsnedlæggelsen kunne blive langvarig, hvad den jo heller ikke blev. Mange af de hjemsendte - formodentlig de fleste - kunne antageligt have arbejdet uhindret den 29. april, og så kan der ikke siges at have været driftsmæssige begrundelser for hjemsendelserne. Virksomheden har derimod brugt hjemsendelsen for at lægge pres på de strejkende, men en sådan fremgangsmåde kan ikke accepteres.

Indklagede har over for det af klagerne anførte gjort gældende, at samtlige komponentfremstillende afdelinger på grund af smedenes fravær havde stået stille fra kl. 7 den 29. april 1985, og at produktionen i størsteparten af de forarbejdende afdelinger også var ved at gå i stå. Det var derfor, som nærmere forklaret af produktionschefen, såvel af sikkerhedsmæssige som af driftsmæssige årsager nødvendigt at hjemsende i det skete omfang. Det var ikke for at spille de hjemsendte ud mod smedene, og de hjemsendte accepterede da også den 29. april nødvendigheden af hjemsendelserne.

Arbejdsretten skal udtale

Efter overenskomstens § 22, stk. 1, bortfalder virksomhedens betalingspligt til forgæves fremmødte arbejdere ubetinget, såfremt hjemsendelsen skyldes andre arbejderes arbejdsstandsning.

Efter formuleringen af bestemmelsen er det dog arbejdsgiverens pligt i rimelig grad at sandsynliggøre, at hjemsendelsen er nødvendiggjort af arbejdsstandsningen.

Efter det oplyste om antallet af ansatte smede og disses funktion i virksomheden, findes det ikke at kunne kritiseres, at virksomheden på grund af smedenes arbejdsstandsning af drifts- og sikkerhedsmæssige årsager fandt at måtte hjemsende de ufaglærte arbejdere i det omfang, det skete.

Indklagedes frifindelsespåstand vil derfor være at tage til følge.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., betales af klagerne.

T h i k e n d e s f o r r e t

Carmen Clairol, Hareskovvej, 4400 Kalundborg, frifindes i denne sag.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten betaler Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s. 327 (note 189), s. 575 (note 131). K 10.702 og de herunder anførte henvisninger.

Ca. 50 smede på en virksomhed nedlagde arbejdet ved en arbejdsdags begyndelse. Et par timer senere hjemsendte virksomheden 276 ufaglærte arbejdere. Dagen efter var arbejdsforholdene normaliserede, og de hjemsendte ufaglærte kom igen i arbejde. Det var smedenes opgave at sørge for, at maskiner og værktøj, der benyttedes af de ufaglærte arbejdere, var i orden.

Efter det oplyste om antallet af smede og disses funktioner i virksomheden fandtes det ikke at kunne kritiseres, at virksomheden på grund af smedenes arbejdsstandsning af drifts- eller sikkerhedsmæssige årsager fandt at måtte hjemsende ufaglærte arbejdere i det skete omfang. Herefter frifandtes virksomheden for klagernes påstand om bod for brud på gældende overenskomst og for overenskomststridig lockout.