Invalidepension - tilbagebetaling - supplerende varig hjælp - oplysningspligt - bortfald af tilbagebetalingskrav (* 2) (* 4)

Invalidepension - tilbagebetaling - supplerende varig hjælp - oplysningspligt - bortfald af tilbagebetalingskrav (* 2) (* 4)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En frasepareret kvinde, der havde modtaget laveste invalidepension siden 1971, havde i perioden 1.oktober 1976 - 31. august 1978 fået udbetalt ca. 18.000 kr. for meget i hjælp efter bistandslovens § 43, og 200 kr. for meget i invalidepension i tiden 1. december 1977 - 30. april 1978. Fejludbetalingen var sket, fordi socialforvaltningen ikke havde været bekendt med, at pensionisten efter separation i oktober 1976 havde fået udbetalt hustrubidrag fra sin fraseparerede mand med mellem 400 og 1.000 kr. månedlig. Ankestyrelsen havde i marts 1981 tiltrådt socialforvaltningens afgørelse om tilbagebetaling af det med urette udbetalte beløb.

GENOPTAGELSE AF SAGEN

Pensionisten klagede i april 1981 til Folketingets Ombudmand over Ankestyrelsens afgørelse, idet hun bl.a. anførte, at hun, da hun blev separeret i 1976, af socialforvaltningen havde fået at vide, at hun var berettiget til supplerende hjælp efter bistandsloven til laveste invalidepension, og at hun først i 1978 i forbindelse med ansøgning om forhøjelse af invalidepension var blevet bedt om at forevise separationsbevillingen.

Ombudsmanden henstillede til Ankestyrelsen at genoptage sagen, idet Ombudsmanden bl.a. udtalte, at for så vidt den skete fejl med hensyn til beregningen af hjælp ikke i det væsentlige kunne tilregnes modtagerens forhold, måtte afgørelsen af, om der kunne stilles krav om tilbagebetaling, normalt som udgangspunkt bero på en vurdering af, hvem af parterne, der er nærmest til at bære risikoen for den fejl, der førte til, at der med urette var udbetalt for meget. Efter ombudsmandens opfattelse burde socialforvaltningen, da pensionisten i 1976 var til samtale om bl.a. hjælp efter bistandsloven, have anmodet pensionisten om at fremsende eller forevise sin separationsbevilling, hvorved socialforvaltningen ville have haft mulighed for at konstatere, at der var tillagt pågældende hustrubidrag. Der fandtes derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for ensidigt at placere risikoen for det passerede hos pensionisten.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER GENOPTAGELSEN

Social- og sundhedsforvaltningen udtalte i anledning af Ombudsmandens henstilling, at bestemmelsen i bistandslovens § 25 indeholder en tilbagebetalingsforpligtelse, enten når modtageren af kontanthjælp har undladt at give de i § 18 omhandlede oplysninger, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter loven. Bestemmelsen måtte efter sin affattelse i første tilfælde forstås som værende af objektiv karakter, således at der måtte kræves en særlig alvorlig mangel fra forvaltningens side for at statuere fritagelse for tilbagebetaling. Forvaltningen har erklæret sig enig i, at det i sagen er en mangel, at forholdet omkring separationen, herunder bidrag, ikke er søgt belyst, men manglen findes ikke at være så åbenbar, at det kan fritage pensionisten for ansvar.

LOVGRUNDLAG

Efter invalidepensionslovens § 29 påhviler det en person, som oppebærer ydelser efter denne lov, at give det sociale udvalg underretning om enhver forandring i sine økonomiske og personlige forhold, som kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af ydelserne, ligesom det sociale udvalg selv skal være opmærksom på om sådan forandring indtræder.

I lovens § 30 bestemmes, at har en person undladt at give oplysninger som krævet i § 29 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget oppebåret ydelser efter denne lov, skal det beløb, der med urette er oppebåret, tilbagebetales af den pågældende.

Lignende bestemmelser om oplysnings- og tilbagebetalingspligt findes i bistandslovens § 18 og § 25.

Efter invalidepensionslovens § 37 kan krav på for meget udbetalt pension modregnes i ydelser efter denne lov.

ANKESTYRELSENS 2. AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at fritage ansøgeren for tilbagebetaling af det for meget udbetalte beløb. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøgeren allerede i kraft af sin status som invalidepensionist var bekendt med oplysningspligten.

Pensionisten indbragte Ankestyrelsens afgørelse for landsretten.

ØSTRE LANDSRETS DOM

Pensionisten nedlagde som sagsøger påstand om, at sagsøgte - Den Sociale Ankestyrelse - tilpligtedes at anerkende, at det af socialforvaltningen rejste tilbagebetalingskrav for for meget udbetalt hjælp efter bistandslovens § 43 i tiden 1. oktober 1976 - 31. august 1978 18.113 kr. og for meget udbetalt invalidepension i tiden 1. december 1977 -30. april 1978 200 kr. eller ialt 18.313 kr. ikke kunne gøres gældende.

Ankestyrelsen nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse for så vidt angik tilbagebetaling af det i perioden 1. maj 1977 - 31. august 1978 for meget udbetalte beløb.

Sagsøgeren gjorde gældende, at betingelserne for tilbagebetaling i bistandslovens § 25 og invalidepensionslovens § 30 ikke var opfyldt, at kravet efter bistandsloven var bortfaldet efter lovens § 27, stk. 3, og at hun ikke kunne tilbagebetale beløbene uden at mangle til sit underhold.

ØSTRE LANDSRET UDTALTE

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at sagsøgeren ved to lejligheder i socialforvaltningen er blevet udspurgt om indtægt og formue, og at hun har undladt at give korrekte oplsyninger. Betingelserne for tilbagebetalingspligt i bistandslovens § 25 og invalidepensionslovens § 30 er herefter opfyldt. Der findes ikke af socialforvaltningen at være udvist fejl af en sådan karakter, at sagsøgeren på dette grundlag kan fritages for at opfylde den ved sagsøgtes afgørelse fastsatte tilbagebetalingspligt.

Hvad angår spørgsmålet om sagsøgerens økonomiske evne til tilbagebetaling bemærkes, at der kun foreligger konkrete tilbagebetalingsordninger i form af - senere tilbageført - modregning med 1.199 kr. samt i indeholdelse af 75 kr. pr. 1. januar og 1. februar 1984 og 50 kr. pr. 1. marts 1984, hvorimod der ikke til bedømmelse foreligger en efter bistandslovens § 27, stk. 1, truffet løbende betalingsordning. Retten finder ikke på grundlag af de foreliggende oplysninger om sagsøgerens økonomiske forhold i tiden fra hjælpens ophør den 31. august 1978 til udgangen af 1984 at kunne statuere, at sagsøgeren i dette tidsrum har været uden økonomisk mulighed for at betale afdrag af en størrelsesorden som fastsat for de første måneder af 1984. Retten kan derfor heller ikke give sagsøgeren medhold i, at tilbagebetalingskravet er bortfaldet i medfør af bistandslovens § 27, stk. 3.

Herefter frifindes sagsøgte.

THI KENDES FOR RET

Sagsøgte, Den Sociale Ankestyrelse, frifindes. Sagens omkostninger ophæves.

(* 1) Se endvidere SM P-001-84, P-002-84 og P-004-84. Meddelelsen erstatter tidligere udsendt SM P-003-84, som vil blive udtaget ved førstkommende revision.

En kvinde, der siden 1971 havde modtaget laveste invalidepension, havde efter separation i 1976 fået udbetalt ca. 18.000 kr. for meget i hjælp efter bistandsloven og 200 kr. for meget i invalidepension.

Fejludbetalingen skyldtes, at socialforvaltningen ikke havde været bekendt med, at pensionisten efter separationen havde fået udbetalt hustrubidrag fra sin fraseparerede mand. Socialforvaltningen havde ikke ved en samtale i september 1976 om bl.a. hjælp efter bistandsloven anmodet ansøgeren om at fremsende eller forevise sin separationsbevilling. Dette var først sket i 1978 i forbindelse med en ansøgning om forhøjelse af invalidepension.

Ankestyrelsen fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at lade socialforvaltningen bære risikoen for den fejlagtige udbetaling, idet Ankestyrelsen henviste til, at pensionisten allerede i kraft af sin status som invalidepensionist var bekendt med oplysningspligten.

Ved Østre Landsrets dom afsagt den 19. oktober 1987 fandtes betingelserne for at forlange tilbagebetaling efter bistandslovens § 25 og invalidepensionslovens § 30 at være opfyldt. Der fandtes ikke af socialforvaltningen at være udvist fejl af en sådan karakter, at pensionisten på dette grundlag kunne fritages for at opfylde tilbagebetalingspligten.

Landsretten kunne heller ikke give pensionisten medhold i, at tilbagebetalingskravet var bortfaldet i medfør af bistandslovens § 27, stk. 3.

Landsretten tog herefter Ankestyrelsens frifindelsespåstand til følge. (* 1)