Systematisk aktion. Bod 2.1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Hjemsendelse ikke driftsmæssigt begrundet.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for M.A.N. - B & W Diesel A/S, København (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Arnold Hansen, Knap, Pontoppidan (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen, Wahl og Nicolai Westergaard.

Systematisk aktion. Bod 2.1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Hjemsendelse ikke driftsmæssigt begrundet.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for M.A.N. - B & W Diesel A/S, København (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Arnold Hansen, Knap, Pontoppidan (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen, Wahl og Nicolai Westergaard.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for M.A.N. - B & W Diesel A/S indklaget Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund for Arbejdsretten i anledning af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser på den klagende virksomhed.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende

I marts 1986 etablerede virksomheden et nyt system for betjening af maskinerne (såkaldt »2-maskinbetjening«) i en afdeling af virksomheden, hvor der var beskæftiget 33 medlemmer af det indklagede forbund. Arbejdstagerne fandt, at den måde, systemet var etableret på, stred mod den gældende bonusordning.

På baggrund af den opståede uoverensstemmelse afholdt de på afdelingen beskæftigede medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund faglige møder den 18. marts, 19. marts, 21. marts, 9. april og 26. maj 1986. Møderne blev afholdt i tilknytning til frokostpausen, som ligger mellem kl. 11.15 og 11.45. De indklagede har opgjort den tidsmæssige udstrækning af arbejdsnedlæggelserne på de nævnte 5 dage til 4 timer og 15 minutter, og denne opgørelse er ikke bestridt fra klagernes side.

Forud for arbejdsnedlæggelsen den 18. marts blev der samme dag mellem kl. 8.30 og 9.00 afholdt møde i fællesklubbens forretningsudvalg med deltagelse af bl.a. 4 medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund og mellem kl. 9 og 10 tillidsmandsmøde med deltagelse af bl.a. 11 medlemmer af forbundet.

Fra virksomhedens side reagerede man over for de faglige møder ved at inddrage de deltagende arbejderes stempelkort og hjemsende arbejderne resten af den pågældende dag.

Arbejdsnedlæggelserne den 18. og 19. marts blev behandlet på et fællesmøde den 20. marts. Fra arbejdstagerside erkendte man, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige. Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at der var tale om en systematisk aktion, hvilket blev bestridt fra arbejdstagerside.

Klagerne indbragte sagen for Arbejdsretten ved klageskrift af 14. april 1986.

Klagerne har ifølge deres endelige påstand påstået de på navnelisterne (sagens bilag 1) anførte medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund tilpligtet at betale en af Arbejdsretten fastsat bod for hver time, hvori de pågældende har deltaget i overenskomststridige kollektive arbejdsnedlæggelser i dagene 18. marts, 19. marts, 21. marts, 9 april og 26. maj 1986.

De indklagede har påstået frifindelse og har påstået virksomheden idømt bod for på nævnte dage overenskomststridigt at have hjemsendt de i arbejdsnedlæggelserne deltagende medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund.

Afdelingsleder Ib Larsson har forklaret, at han i marts 1986 var ansat som værkfører på den afdeling, hvor arbejdsnedlæggelserne fandt sted. Han har været på virksomheden i 48 år. Da ledelsen den 18. marts blev bekendt med, at der skulle afholdes fagligt møde, meddelte den daværende overværkfører tillidsmanden, at han ikke ville tolerere, at møderne strakte sig ud over frokostpausen, og at man ville inddrage stempelkortene og hjemsende arbejderne resten af dagen, hvis arbejdet ikke var genoptaget ved frokostpausens slutning kl. 11.45. En sådan tilkendegivelse fremkom afdelingslederen med forud for de faglige møder på de øvrige 4 dage, der er omfattet af sagen. Baggrunden for ledelsens reaktion var, at det ikke var muligt at tilrettelægge en rationel arbejdsgang i afdelingen, hvis man ikke kunne disponere over arbejdskraften i hele arbejdstiden. Afdelingen har ca. 30 maskiner, der anvendes til fremstilling af komponenter til dieselmotorer. Arbejdet ved de enkelte maskiner tilrettelægges fra dag til dag. Afdelingen får ofte hasteanmodninger om fremstilling af komponenter.

Tillidsmand Ingvar Grøn har forklaret, at han er tillidsmand i afdelingen og fællestillidsmand. Han har været ansat på virksomheden i 32 år. Der er ikke nogen almindelig adgang til at afholde tillidsmandsmøder i arbejdstiden. Sådanne møder kan afholdes ca. 1 gang månedlig, men kun efter forudgående anmeldelse til virksomheden. Møderne den 18. marts 1986 om formiddagen var ikke anmeldt. På møderne drøftede man, hvorledes man skulle reagere på regeringens »påskepakke«. Der blev også givet meddelelse om problemerne i forbindelse med 2-maskinbetjeningen, men spørgsmålet blev ikke drøftet. Møderne var fællesmøder for hele virksomheden og med repræsentanter for de 3 forbund, som har medlemmer på virksomheden. Det er aldrig tidligere sket, at man fra virksomhedens side har reageret på ulovlige faglige møder af kortere varighed ved at hjemsende arbejderne. Der var efter hans opfattelse tale om en straffeekspedition fra afdelingslederens side. Afdelingen producerer hovedsagelig til lager, og der var intet driftsmæssigt eller teknisk i vejen for, at arbejdet ved de enkelte maskiner kunne være genoptaget efter afslutningen af de faglige møder.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at der på de i sagen nævnte 5 dage var tale om ulovlige arbejdsnedlæggelser, der skete som en reaktion på virksomhedens tilrettelæggelse af 2-maskinbetjeningen. Arbejdsnedlæggelserne var led i en systematisk aktion og er derfor bodspådragende. Også møderne i fællesklubbens forretningsudvalg og tillidsmandsmødet den 18. marts om formiddagen må anses som led i den systematiske aktion. Virksomhedens reaktion - hjemsendelserne - var begrundet i driftsmæssige hensyn og var derfor berettiget.

De indklagede - som ikke har villet bestride, at arbejdsnedlæggelserne i tilknytning til frokostpauserne var led i en systematisk aktion - har til støtte for frifindelsespåstanden vedrørende klagernes bodskrav anført, at arbejdsnedlæggelserne var ganske kortvarige og en forståelig reaktion på virksomhedens ensidige ændring af bonusordningen. Møderne den 18. marts om formiddagen i forretningsudvalget og blandt tillidsmændene havde til formål at drøfte mulige reaktioner på regeringens påskepakke. De var således ikke led i den systematiske aktion og er derfor ikke bodspådragende.

Til støtte for bodskravet over for virksomheden har de indklagede anført, at hjemsendelse efter arbejdsretlig teori og praksis kun kan ske, når der foreligger en væsentlig misligholdelse fra arbejdstagerside. Det var der ikke tale om her. Hertil kommer, at hjemsendelserne ikke var driftsmæssigt begrundede, men derimod et kampskridt som reaktion på de ulovlige faglige møder.

Arbejdsretten skal udtale

Arbejdsnedlæggelserne i tilknytning til frokostpausen på de i sagen omhandlede 5 dage var overenskomststridige og må anses som led i en systematisk aktion foranlediget af utilfredshed med virksomhedens ændring af bonusordningen ved etablering af 2-maskinbetjening. Også de møder, som fandt sted den 18. marts 1986 om formiddagen, findes efter den tidsmæssige sammenhæng at måtte anses som led i den systematiske aktion for så vidt angår de deltagende medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund. Der findes ikke at være grundlag for bortfald eller lempelse af den bod, som de i aktionerne deltagende medlemmer af forbundet har forskyldt. Boden findes derfor at burde fastsættes i overensstemmelse med de sædvanligt anvendte takster.

Som sagen er oplyst, er der ikke grundlag for at fastslå, at de hjemsendelser, som virksomheden foretog de nævnte dage, var tilstrækkelig begrundet i driftsmæssige hensyn. Hjemsendelserne findes herefter at have været overenskomststridige, og virksomheden bør pålægges bod. Boden fastsættes til 50.000 kr., hvori indgår et beløb på 41.707,80 kr., som ifølge de indklagedes ikke bestridte opgørelse udgør løntabet for de hjemsendte arbejdere.

T h i k e n d e s f o r r e t

Hver af de medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund, som er anført på den som bilag 1 fremlagte navneliste, betaler til Dansk Arbejdsgiverforening en bod på 24 kr. for hver time, i hvilken de har deltaget i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i dagene 18. marts, 19. marts, 21. marts, 9. april og 26. maj 1986.

Til Landsorganisationen i Danmark betaler M.A.N.-

B & W Diesel A/S en bod på 50.000 kr.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., betales med halvdelen af hver af parterne.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s. 577 (note 134), K 10.851 og de herunder anførte henvisninger, K 8207 (A 1978 s.34).

Nogle arbejdere på en virksomhed afholdt relativt kortvarige faglige møder 5 gange i perioden 18. marts til 26. maj 1986 i anledning af, at virksomheden havde indført et system for betjening af maskiner, som efter arbejdernes opfattelse stred mod en gældende bonusordning.

Virksomheden reagerede overfor de faglige møder ved at hjemsende arbejderne resten af den pågældende dag.

I overensstemmelse med arbejdernes erkendelse af at der forelå systematisk aktion, fastsattes normal takstmæssig bod for deltagelse i de faglige møder. Det fandtes ikke godtgjort, at hjemsendelsen af arbejderne efter de faglige møder var driftsmæssigt begrundet og virksomheden idømtes en bod på 50.000 kr., heri indeholdt 41.707,80 kr. som udgjorde løntabet for de hjemsendte arbejdere.