Konfliktvarsel. Sympatikonflikt. Sympatikonflikt over for en uden for hovedorganisationerne stående virksomhed retmæssig. Tilstrækkeligt at varslerne opfyldte kravene til septemberforliget, jfr. Normens § 11. J.H. Schultz Grafisk A/S (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Bredmose, Poul Christensen, Arnold Hansen, Pontoppidan (retsformand), Karl Simonsen Spang-Hanssen og Erik Wahl.

Konfliktvarsel. Sympatikonflikt. Sympatikonflikt over for en uden for hovedorganisationerne stående virksomhed retmæssig. Tilstrækkeligt at varslerne opfyldte kravene til septemberforliget, jfr. Normens § 11. J.H. Schultz Grafisk A/S (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Bredmose, Poul Christensen, Arnold Hansen, Pontoppidan (retsformand), Karl Simonsen Spang-Hanssen og Erik Wahl.

Under denne sag har J.H. Schultz Grafisk A/S indklaget Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund for Arbejdsretten i anledning af en sympatikonflikt, som de indklagede har iværksat til støtte for den mellem Dansk Typograf-Forbund og Finansministeriet verserende hovedkonflikt.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

Dansk Typograf-Forbund har iværksat konflikt over for staten. Konflikten omfatter alt arbejde, som forbundets medlemmer forud for konflikten udførte på de af staten drevne trykkerier.

Ved skrivelse af 2. juni 1987 til klageren meddelte forbundet følgende

»Vi skal herved meddele, at forbundet til støtte for den af forbundet iværksatte konflikt over for Staten agter at forelægge sin kompetente forsamling forslag om iværksættelse af sympatikonflikt.

Sympatikonflikten vil komme til at omfatte grafisk arbejde til og fra Staten.

Det nærmere omfang af konflikten vil blive meddelt ved fremsendelse af 2. sympativarsel.«

Denne skrivelse blev fulgt op af skrivelse af 9. juni 1987 fra Landsorganisationen i Danmark til klageren. I skrivelsen anføres

»Ved anbefalet skrivelse af 2. juni 1987 har Dansk Typograf-Forbund meddelt, at forbundet - til støtte for en af forbundet iværksat konflikt over for Staten - agter at forelægge sin kompetente forsamling forslag om iværksættelse af sympatikonflikt.

Under henvisning hertil skal vi meddele, at de kompetente forsamlinger i såvel forbundet som Landsorganisationen har besluttet at iværksætte sympatikonflikten således, at ingen af forbundets medlemmer beskæftiget på Deres virksomhed fra og med mandag, den 22. juni 1987 ved normal arbejdstids begyndelse må udføre noget arbejde til og fra Staten.«

Den 11. juni 1987 skrev Landsorganisationen følgende til klageren

»I fortsættelse af Landsorganisationens skrivelse af 9. juni d.å. vedrørende iværksættelse af sympatikonflikt fra og med den 22. juni d.å., skal vi for god ordens skyld præcisere, at arbejde til og fra staten kun vedrører Post & Telegrafvæsenet.«

Ved skrivelse af 12. juni 1987 protesterede klageren mod den varslede konflikt. I skrivelsen anføres blandt andet

»I en sådan forbindelse vil vi imidlertid allerede nu gøre opmærksom på, at en så omfattende konflikt som den De tilsyneladende tilstræber at iværksætte hos os, vil have overordentligt indgribende konsekvenser for os, herunder konsekvenser som er ganske ude af proportioner til sympatikonfliktens betydning for Dansk Typografforbund.

Vi er derfor af den opfattelse, at en sådan sympatikonflikt vil være ulovlig overfor os allerede efter almindelige arbejdsretlige regler.

Vi skal endvidere pege på, at en sådan sympatikonflikt strider mod den indgående fredsaftale samt at vi iøvrigt ikke har tilsluttet os nogen overenskomstklausul som hjemler adgang til at iværksætte sympatikonflikt. I denne forbindelse henvises særligt til at Hovedaftalen med den heri nedfældede regel om retten til at iværksætte sympatikonflikt ikke er gældende, idet vor tiltrædelsesoverenskomst ikke henviser til Hovedaftalen, ligesom vi heller ikke senere har accepteret denne aftale som overenskomstmæssigt gældende.

Den omstændighed at Hovedaftalen ikke er tiltrådt indebærer iøvrigt, at der ikke kan varsles konflikt overfor os efter de i denne aftales hjemlede sædvanlige konfliktvarslingsregler, men at en konflikt kun kan iværksættes under overholdelse af de individuelle fratrædelsesvilkår (se nærmere Ole Hasselbalchs »Kollektivarbejdsretten« side 228) og således at opsigelserne afgives af vore medarbejdere direkte. Deres medlemmer må altså i givet fald sige deres stillinger op.

Iøvrigt må vi med henblik på en sådan situation forbeholde os at indklage Dansk Typografforbund for brud på den gældende fredsaftale.

Da der således synes at foreligge nogle misforståelser omkring sympatikonfliktens gennemførelse, skal vi tillade os at foreslå et hurtigt møde til afklaring af problemerne.'

I skrivelse af 15. juni 1987 meddelte klageren, at man uanset den ved skrivelsen af 11. juni 1987 meddelte begrænsning af sympatikonflikten, fastholdt sin protest mod aktionen. Virksomheden anmodede på ny om et hurtigt møde til afklaring af de foreliggende problemer.

Fællesmøde blev afholdt den 19. juni 1987. I protokollatet vedrørende dette møde anføres blandt andet

»Virksomheden gjorde gældende, at man ikke var underlagt hovedaftalens bestemmelser, og at sympatikonfliktens 2. varsel var ugyldig, idet dette var fremsendt fra Landsorganisationen - og ikke fra overenskomstparten, Dansk Typograf-Forbund.

Fra arbejdstagerside blev det gjort gældende, at varslingen af sympatikonflikten fulgte de regler, der var gældende i »Normen«, § 11, og dermed er lovligt varslet.

Fra virksomhedens side gjorde man gældende, at Dansk Typograf-Forbund må være forpligtet til at udsætte iværksættelse af den varslede sympatikonflikt til efter en retslig prøvelse har fundet sted.

Fra arbejdstagerside bestred man dette.

Fra virksomhedens side forbeholdt man sig at videreføre sagen til Arbejdsretten som hastesag.'

Sympatikonflikten blev herefter iværksat som varslet. I konflikten deltager 69 medlemmer af Dansk Typograf-Forbund.

Nyt fællesmøde blev afholdt den 23. juni 1987, uden at enighed opnåedes.

Klageren har herefter ved klageskrift af samme dato indbragt sagen for Arbejdsretten.

Klageren har nedlagt følgende påstande

Det den 9. og 11. juni 1987 afgivne varsel om sympatikonflikt kendes ulovligt.

Den nu iværksatte sympatikonflikt kendes overenskomststridig.

De indklagede har påstået frifindelse.

Om de overenskomstmæssige forhold er det oplyst, at der den 1. juli 1972 blev indgået følgende »tarif-underskrift« mellem klageren og Dansk Typograf-Forbund

»Undertegnede parter erklærer sig herved enige i som kontrakt at antage den til enhver tid mellem Københavns Bogtrykkerforening og Dansk Typograf-Forbund gældende tarif i arbejdsforholdet mellem medundertegnede firma og dets arbejdere, ligesom firmaet ved det af tarifen omfattede arbejde kun beskæftiger medlemmer af Dansk Typograf-Forbund.«

Den 1. november 1984 blev der mellem klageren og de tekniske medarbejdere i virksomheden organiseret i Fælleskluben JHS sluttet en husaftale. I husaftalen i pkt. 12 bestemmes, at de til enhver tid i de respektive overenskomster gældende regler for opsigelse forlænges med en uge. Ifølge § 6 i overenskomst af 1983 mellem på den ene side Københavns Bogtrykkerforening og Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation og på den anden side Dansk Typograf-Forbund gælder der fra arbejdsgiver- og arbejderside gensidige opsigelsesfrister. Fristerne afhænger af det tidsrum, hvori den pågældende medarbejder har været beskæftiget i virksomheden. Det længste opsigelsesvarsel fra arbejderside er 5 uger.

I husaftalen med supplerende aftale af februar 1981 er det bestemt, at visse af de arbejdsopgaver, som klageren udfører for staten, nemlig udgivelse af Lovtidende og fortryk af Folketingets forhandlinger, skal friholdes under eventuelle arbejdskonflikter.

Klageren har endvidere oplyst, at 95% af virksomhedens omsætning er med staten. Hvor stor del heraf, der vedrører Post- og Telegrafvæsenet, er ikke oplyst.

Det er endelig oplyst, at klageren ved skrivelse af 29. december 1971 udmeldte sig af Københavns Bogtrykkerforening og dermed af Dansk Arbejdsgiverforening. Udmeldelsen skete med virkning fra 1. juli 1972.

Klageren har anført, at man ikke bestrider, at den iværksatte hovedkonflikt er lovlig, ligesom man ikke bestrider, at der i princippet er adgang til at iværksætte sympatikonflikt til støtte for en lovlig hovedkonflikt.

Forudsætningen må imidlertid være, at såvel de formelle som de materielle regler om gennemførelse af sådanne konflikter overholdes, og dette er ikke tilfældet i den foreliggende sag.

Hvad angår varslingsreglerne har klageren nærmere anført, at Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen ikke er gældende for virksomheden. Aftalen af 1.juli 1972 må vel opfattes som en tiltrædelsesoverenskomst, men den indeholder ingen henvisning til Hovedaftalen. Hertil kommer, at klageren udmeldte sig af Dansk Bogtrykkerforening og dermed af Dansk Arbejdsgiverforening på et tidspunkt, hvor der ikke forelå nogen Hovedaftale. Man kunne derfor heller ikke ved indgåelsen af aftalen af 1. juli 1972 fra Dansk Typograf-Forbunds side have nogen berettiget forventning om, at regler svarende til Hovedaftalens skulle gælde.

Når dette er tilfældet, tilkommer adgangen til at iværksætte sympatikonflikt ikke Landsorganisationen, men alene Dansk Typograf-Forbund, som har indgået aftalen med virksomheden. Der er intet grundlag for at antage, at Dansk Typograf-Forbund kan meddele Landsorganisationen fuldmagt til at afgive de fornødne varsler. 2. varsel om iværksættelse af konflikten, der er afgivet af Landsorganisationen, er derfor ulovligt.

Klageren bestrider ikke, at Dansk Typograf-Forbund har haft fuldmagt til på medlemmernes vegne at varsle sympatikonflikten. Men da overenskomsten mellem Københavns Bogtrykkerforening, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation og Dansk Typograf-Forbund ikke indeholder regler om varsling af konflikter, følger det af almindelige arbejdsretlige regler, således som disse har fundet udtryk i Arbejdsrettens praksis, at et konfliktvarsel skal overholde overenskomstens krav til medlemmernes individuelle opsigelser. Dette er senest fastslået i Arbejdsrettens domme i de under et pådømte sager 9669-72 og i sag 10.096. Baggrunden herfor må antages at være, at lovlige konflikter bringer arbejdsforholdet til ophør. Det er ubestridt, at de individuelle varsler ikke er iagttaget, og konflikten er også af denne grund ulovlig.

Til støtte for andet led i klagerens påstand har virksomheden anført, at en sympatikonflikt for at være lovlig skal være egnet til at øve indflydelse på hovedkonflikten. I den foreliggende sag har de indklagede - som har bevisbyrden - ikke godtgjort, at klageren har nogen mulighed for at påvirke staten med henblik på en afslutning af hovedkonflikten.

Hertil kommer, at der ved iværksættelsen af en sympatikonflikt skal være et rimeligt forhold med de mål, som søges opnået og de anvendte midler. Et sådant rimeligt forhold er ikke til stede her. Konflikten har allerede i dens nuværende omfang væsentlige negative virkninger for virksomheden og vil, hvis den optrappes, kunne være ødelæggende. Virksomhedens omsætning sker næsten udelukkende med staten. Det er derfor afgørende for virksomheden at bevare sin troværdighed over for staten. Hvis virksomheden afskæres fra i større eller mindre omfang at udføre opgaver for staten, vil denne troværdighed blive sat på spil. Vigtigheden af at sikre arbejdets uforstyrrede gang understreges også af de indgåede friholdelsesaftaler.

Endelig har klageren anført, at der i det hele, hvor der som her er tale om en konflikt, der etableres over for en virksomhed, som står uden for hovedorganisationerne, bør følges en tilbageholdende linie med hensyn til adgangen af iværksatte sympatikonflikter.

De indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at aftalen af 1. juli 1972 mellem klageren og Dansk Typograf-Forbund uanset sin ordlyd må anses som en sædvanlig tiltrædelsesoverenskomst, hvorved virksomheden har forpligtet sig til at følge de regler, der er indeholdt i den til enhver tid gældende hovedoverenskomst. Denne overenskomst indeholder ikke selv regler om varsling af konflikter, men henviser i § 20, pkt. 5 til Norm for regler for behandling af faglig strid. Normen, herunder dennes § 11, finder således anvendelse på overenskomstforholdet. § 11 fastslår med henvisning til pkt. 2 i Septemberforliget, at de 2 hovedorganisationer og deres medlemmer har ret til at deltage i arbejdsstandsninger, der er påbudt af de 2 organisationer. Septemberforligets pkt. 2 indeholder også regler om varsling af arbejdsstandsninger og disse regler - som ubestridt er iagttaget - må være tilstrækkelige, også ved iværksættelse af sympatikonflikter over for virksomheder, som står uden for hovedorganisationerne. Kravet om, at de individuelle varsler skal iagttages, kan derfor i hvert fald ikke antages at gælde, hvor virksomheden som her har indgået tiltrædelsesoverenskomst.

Der er intet holdepunkt for, at Landsorganisationen skulle være afskåret fra at afgive 2. varsel efter bemyndigelse fra Dansk Typograf-Forbund. Klagerens standpunkt på dette punkt er udtryk for en urimelig formalisme.

De afgivne varsler er herefter lovlige.

Hvad angår konfliktens materielle lovlighed henviser de indklagede til, at konflikten alene omfatter medlemmer af Dansk Typograf-Forbund, og kun det arbejde, som disse udfører for Post- og Telegrafvæsenet. Det er rimeligt begrundet, at de indklagede har medinddraget klageren, hvis omsætning næsten udelukkende sker med staten, i en konflikt med denne. Netop på grund af den nære forbindelse mellem klageren og staten må det antages, at klageren vil være i stand til at øve indflydelse på hovedkonfliktens videre forløb. Der er endvidere ikke grundlag for at antage, at den iværksatte konflikt - og det er alene denne, der er til påkendelse - efter sit omfang eller sine virkninger går videre, end hvad der anerkendes efter sædvanlig arbejdsretlig praksis.

Arbejdsretten skal udtale.

Af Landsorganisationens skrivelse af 9. juni 1987 hvorved 2. konfliktvarsel blev afgivet, fremgår, at de kompetente forsamlinger »i såvel forbundet som Landsorganisationen har besluttet at iværksætte sympatikonflikten«. I hvert fald under disse omstændigheder findes varslet ikke at kunne anses for ulovligt, fordi det er afsendt af Landsorganisationen.

Der er enighed mellem parterne om, at aftalen af 1. juli 1972 mellem Dansk Typograf-Forbund og virksomheden må anses som en sædvanlig tiltrædelsesoverenskomst. Det følger herefter af Hovedoverenskomstens § 20, pkt. 5, at Norm for regler for behandling af faglig strid, herunder Normens § 11, finder anvendelse mellem parterne. Det er almindeligt antaget, at dette indebærer, at der også uden for hovedaftaleområdet i et vist omfang er adgang til at iværksætte sympatikonflikter.

Uanset at henvisningen i Normens § 11 til Septemberforliget efter sin ordlyd også omfatter varslingsreglerne i forligets pkt. 2, er det blandt andet i de domme, som klageren har påberåbt sig, statueret, at varslingsreglerne i mangel af særskilt aftale ikke kan anvendes uden for hovedaftaleområdet, og at de individuelle varsler derfor må iagttages ved iværksættelse af arbejdsstandsninger.

Som anført af klageren må det antages, at kravet om iagttagelse af de individuelle varsler er begrundet i, at arbejdsstandsningerne anses for at bringe arbejdsforholdet til ophør.

I den foreliggende sag berører sympatikonflikten kun en mindre del af det arbejde, der udføres af de typografer, som deltager i aktionen, og det må lægges til grund, at de pågældendes arbejde i virksomheden i øvrigt fortsatte uændret. Når dette er tilfældet, findes ansættelsesforholdet ikke at kunne anses for afbrudt ved iværksættelsen af sympatikonflikten.

Under disse omstændigheder findes de af indklagede afgivne varsler, som ubestridt opfylder kravene i Septemberforliget og Hovedaftalen, ikke at kunne anses for ulovlige.

Den iværksatte aktion omfatter kun medlemmer af Dansk Typograf-Forbund og angår alene virksomhedens arbejde for Post- og Telegrafvæsenet, der for så vidt angår de trykkeopgaver, som staten selv udfører, er omfattet af hovedkonflikten. Det er uoplyst, hvor stor en del af klagerens omsætning med staten, der hidrører fra Post- og Telegrafvæsenet. Den iværksatte konflikt findes herefter hverken efter sit omfang eller virkning at gå videre end berettiget.

Under hensyn til det oplyste om klagerens forbindelse med staten kan det ikke afvises, at sympatikonflikten har mulighed for at øve indflydelse på hovedkonflikten. Aktionen over for klageren findes i øvrigt ikke at kunne bedømmes isoleret, men må ses i sammenhæng med den aktion, som de indklagede har iværksat over for virksomheder, der er medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening og som retten har taget stilling til i dom af 21. juli 1987 (sag nr. 87.302). Som følge af det anførte tages de indklagedes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund frifindes.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten betaler klageren J. H. Schultz Grafisk A/S 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.245 (note 22), s.246 (note 23, s.249 (note 26) s.257 (note 45), s.259 (note 49), s.339 (note 224), s.347 (note 235), K 87.302 og de herunder anførte henvisninger, K 10.096 (A 1984 s.94), K 9669 m.fl. (A 1982 s.93), K 6168 (A 1967 s.58).

Dansk Typografforbund havde iværksat en konflikt over for staten, som omfattede alt arbejde, som forbundets medlemmer udførte på de af staten drevne trykkerier.

Forbundet sendte 1. sympatikonfliktvarsel omfattende »grafisk arbejde til og fra staten« til en grafisk virksomhed. 7 dage senere sendte Landsorganisationen i Danmark 2. sympatikonfliktvarsel omfattende »arbejde til og fra staten« til virksomheden. To dage senere præciserede Landsorganisationen i Danmark, at arbejdet til og fra staten kun vedrørte Post- og Telegrafvæsenet.

Den grafiske virksomhed var ikke medlem af Dansk Arbejdsgiverforening, man havde indgået en aftale med forbundet, som parterne var enige om at anse som en sædvanlig tiltrædelsesoverenskomst.

Da Landsorganisationen i Danmark i sit 2. varsel havde oplyst, at forbundet havde besluttet at iværksætte sympatikonflikten, fandtes det ikke ulovligt, at varslet var afsendt af Landsorganisationen i Danmark.

Efter den overenskomst, som antoges tiltrådt ved den som tiltrædelsesoverenskomst opfattede aftale, fandt Normen for regler om behandling af faglig strid anvendelse mellem parterne.

I den foreliggende sag fandtes de aktionerende arbejderes ansættelsesforhold ikke at være afbrudt ved iværksættelsen af sympatikonflikten, hvorfor de varsler, der var afgivet og som opfyldte kravene i Septemberforliget, hvortil der henvises i Normens § 11, ikke ansås ulovlige. Den iværksatte konflikt fandtes hverken efter sit omfang eller virkning at gå videre end berettiget, og det kunne ikke afvises, at sympatikonflikten havde mulighed for at øve indflydelse på hovedkonflikten. Sympatikonflikten fandtes herefter i det hele retmæssig.