Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst. Processuelle spørgsmål 3.6. Genoptagelse. Bod 2.3.1. Overenskomstbrug og bod pålagt. (* 1) (* 2) Sag afgjort ved udeblivelsesdom genoptaget. Arbejdsgiver idømt bod for ikke at have udbetalt et løntillæg. Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod E.H. Rasmussen Holding ApS, Helgolandsgade 11-19, 6400 Sønderborg (advokat Thor Stadil). Dommere: Gade, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Toxværd Nielsen, Sløk og Westergaard.

Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst. Processuelle spørgsmål 3.6. Genoptagelse. Bod 2.3.1. Overenskomstbrug og bod pålagt. (* 1) (* 2) Sag afgjort ved udeblivelsesdom genoptaget. Arbejdsgiver idømt bod for ikke at have udbetalt et løntillæg. Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod E.H. Rasmussen Holding ApS, Helgolandsgade 11-19, 6400 Sønderborg (advokat Thor Stadil). Dommere: Gade, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Toxværd Nielsen, Sløk og Westergaard.

Ved Arbejdsrettens dom af 19. februar 1987 i sag nr. 86.256 blev indklagede, E.H. Rasmussen Holding ApS, Helgolandsgade 11-19, 6400 Sønderborg, der var lovligt tilsagt til et forberedende møde, men var udeblevet, dømt i overensstemmelse med den af klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, under sagen nedlagte påstand. Dommens konklusion lyder således

»Indklagede .......... skal efterleve den mellem

Dansk Arbejdsgiverforening/Butiks- og Kontorvirksomhedernes Arbejdsgiverforening og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark gældende overenskomst, herunder dennes § 11, stk. 3 a. om tillæg for arbejde på særlige tidspunkter.

Inden 14 dage betaler indklagede til Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark en bod på 2.000 kr.

I sagsomkostninger betaler indklagede 200 kr. til Arbejdsretten inden samme frist.«

Efter indklagedes begæring er sagen den 26. marts 1987 blevet genoptaget i medfør af bestemmelserne i arbejdsretslovens § 19 sammenholdt med retsplejelovens § 367. Sagen er herefter blevet registreret under Arbejdsrettens nr. 87.097 og domsforhandlet den 9. juni 1987.

Under domsforhandlingen har klagerne gentaget den tidligere nedlagte påstand og har således påstået dommen af 19. februar 1987 stadfæstet.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende

Indklagede, der ikke er medlem af nogen arbejdsgiverforening, har ved et protokollat af 1. marts 1985 indgået aftale med Arbejdernes Fællesorganisation i Sønderborg som repræsentant for denne organisations medlemsorganisationer, hvorefter indklagede på hele koncernens vegne har forpligtet sig til at »stille de her i landet antagne og beskæftigede medarbejdere under FO's medlemsorganisationers overenskomstområder ansættelsesmæssigt i enhver henseende under vilkår, som mindst svarer til de overenskomstaftaler, der er indgået mellem LO og DA, samt deres underorganisationer«.

Der er mellem parterne enighed om, at indklagede efter denne aftale er forpligtet til at efterleve bestemmelserne i Landsoverenskomsten mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Butiks- og Kontorvirksomhedernes Arbejdsgiverforening på den ene side og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark på den anden side, herunder overenskomstens § 11 om arbejdstid, der i stk. 3 indeholder følgende bestemmelser om tillæg for arbejde på særlige tidspunkter

»a. For arbejde inden for normal effektiv ugentlig arbejdstid på 40 timer, jf. afsnit 1, stk. a, og afsnit

2 stk. a, betales følgende tillæg pr. time

kl. 17.45-22.00 ....................... 6,50 kr. kl. 22.00-06.00 ....................... 8,75 kr. lørdag kl. 14.15-24.00 ................ 16,00 kr. søn- og helligdage kl. 00.00-24.00 .... 25,00 kr.

Tillægget ydes ikke ved overarbejde, ferie og fridage,

og der regnes ved udbetaling af tillægget med kvarte timer.

For lærlinge, EFG-elever og unge under 18 år er tillægget det halve af ovennævnte satser.

b. Tillægget ydes dog ikke

Ved flextidsordninger, hvor flextidsintervallet er fastsat således, at det strækker sig ud over tidsrummet kl. 06.00-17.45, samt til personer, der specielt er antaget til arbejde på bestemte tidspunkter uden for den for virksomheden gældende arbejdstid.«

Efter klagernes opfattelse har indklagede ikke efterlevet denne bestemmelse, idet man har undladt at yde tillæg efter stk. 3 a til 3 medarbejdere, der er beskæftiget i billetsalget på havnen i Sønderborg inden for tidsrummet fra kl. 8 til kl. 19/19.30.

I svarskriftet har indklagede oplyst, at to af de pågældende medarbejdere er ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 40 timer og den tredje med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 23 timer. De har indbyrdes ret til at fordele arbejdet mellem sig, således at de selv kan bestemme, på hvilke tidspunkter de - eventuelt på skift - skal arbejde i billetsalget. Ved ansættelsen blev de gjort bekendt med denne ordning og blev gjort opmærksom på, at det medførte, at de dermed tillige blev ansat til at arbejde uden for virksomhedens sædvanlige arbejdstid. Sædvanligvis møder en af medarbejderne fra kl. 8 til kl. 14 og de to andre fra kl. 14 til kl. 19/19.30, hvortil kommer arbejde i week-enderne.

Sekretær i HK John Dybdal har som vidne forklaret, at bestemmelsen i Landsoverenskomstens § 11, stk. 3, har været gældende i adskillige år og altid er blevet administreret på den måde, at stk. 3 b, sidste led, kun omfatter de situationer, hvor der indgås særlig aftale mellem den pågældende medarbejder selv og vedkommende arbejdsgiver om udførelse af arbejde på tidspunkter, som ligger helt uden for det tidsrum, som er den gældende arbejdstid for virksomheden. En sådan aftale - der i en situation som her eksempelvis kunne omfatte tidsrummet mellem kl. 21 og kl. 23 - skal godkendes i den lokale forbundsafdeling.

Til støtte for påstanden har klagerne henvist til det af vidnet forklarede om forståelsen af undtagelsesbestemmelsen i stk. 3 b, sidste led, og anført, at bestemmelsen herefter ikke finder anvendelse i denne situation.

Indklagede har anført, at de pågældende medarbejdere specielt er antaget til at arbejde på bestemte tidspunkter uden for den for virksomheden gældende arbejdstid og derfor omfattes af undtagelsesbestemmelsen i Landsoverenskomstens § 11, stk. 3 b, sidste led, således at de pågældende ikke har krav på tillæg for arbejde på særlige tidspunkter. Ved ansættelsen har medarbejderne frivilligt accepteret denne ordning.

Arbejdsretten skal udtale

I overensstemmelse med den af vidnet John Dybdal afgivne forklaring må undtagelsesbestemmelsen i Landsoverenskomstens § 11, stk. 3 b, sidste led, naturligt forstås således, at fritagelse for at yde medarbejderne tillæg for arbejde på de særlige tidspunkter, der nævnes i stk. 3 a, forudsætter en særlig aftale om udførelse af arbejde på tidspunkter, som i det hele ligger uden for den for virksomheden gældende arbejdstid. Da ansættelsen af de her omhandlede 3 medarbejdere er sket på sådanne vilkår, at arbejdstiden helt eller i hvert fald delvist ligger inden for virksomhedens arbejdstid, finder undtagelsesbestemmelsen således ikke anvendelse. Med bemærkning, at der efter omstændighederne ikke er fundet tilstrækkelig anledning for at ændre bodsfastsættelsen, vil dommen af 19. februar 1987 være at stadfæste med den nedenfor anførte ændring.

T h i k e n d e s f o r r e t

Dommen af 19. februar 1987 stadfæstes med den ændring, at boden og det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage fra denne doms afsigelse.

Inden samme frist skal indklagede betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.423 (note 56), s.428 (note 69).

En uorganiseret arbejdsgiver havde over for en arbejdstagerorganisation forpligtet sig til at efterleve bestemmelserne i en overenskomst, i følge hvilken der skulle udbetales et løntillæg for arbejde i bestemte tidsrum, hvilket tillæg dog ikke skulle ydes ved nærmere bestemte flextidsordninger eller til personer, der specielt var antaget til at arbejde på bestemte tidspunkter uden for den for virksomheden gældende arbejdstid.

I overensstemmelse med en vidneforklaring, afgivet af en HK-sekretær om, hvorledes den pågældende overenskomstbestemmelse hidtil havde været administreret, udtalt, at denne naturligt måtte forstås således at fritagelsen for at yde løntillægget forudsatte en særlig aftale om udførelse af arbejde som i det hele ligger uden for den for virksomheden gældende arbejdstid. Da ansættelsen af de personer, som sagen vedrørte, var sket på sådanne vilkår, at arbejdstiden helt eller i hvert fald delvis lå inden for virksomhedens arbejdstid, fandt undtagelsesbestemmelsen ikke anvendelse. Arbejdsgiveren idømtes en bod på 2.000 kr. for ikke at have udbetalt løntillægget.

Sagen var først afgjort ved udeblivelsesdom, men sagen var på arbejdsgiverens begæring blevet genoptaget i medfør af arbejdsretslovens § 19 sammenholdt med retsplejelovens § 367.