Organisationsansvar 3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. (* 1) (* 2) Fagforeningers annoncekampagne med opfordring til at kræve lønforhøjelse, overenskomststridig. Dansk Arbejdsgiverforening for Elektroinstallatørernes Landsforening ELFO (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund på egne vegne samt for et antal afdelinger under forbundet (advokat Bent Osborg). Dommere: Bæhring, Poul Christensen, Otto Hansen, Kiil (retsformand), Gert Kristensen, Kurt Petersen og Westergaard.

Organisationsansvar 3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. (* 1) (* 2) Fagforeningers annoncekampagne med opfordring til at kræve lønforhøjelse, overenskomststridig. Dansk Arbejdsgiverforening for Elektroinstallatørernes Landsforening ELFO (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund på egne vegne samt for et antal afdelinger under forbundet (advokat Bent Osborg). Dommere: Bæhring, Poul Christensen, Otto Hansen, Kiil (retsformand), Gert Kristensen, Kurt Petersen og Westergaard.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Elektroinstallatørernes Landsforening ELFO indklaget Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund på egne vegne samt for forbundets afdelinger i Vejle, Fredericia, Århus, Aalborg, Horsens og Nakskov for Arbejdsretten for overenskomstbrud under henvisning til, at de pågældende afdelinger gennem indrykning af annoncer i dagspressen i første halvdel af 1986 på utilbørlig måde har blandet sig i den individuelle lønfastsættelse i strid med det på overenskomstområdet gældende minimallønssystem med løfteparagraf, og at forbundet har gjort sig delagtig i dette overenskomstbrud.

Under domsforhandlingen har klagerne nedlagt følgende påstande

1. Dansk El-Forbund og forbundets afdelinger i Vejle, Fredericia, Århus, Aalborg, Horsens og Nakskov tilpligtes at anerkende, at annoncer bragt i dagspressen siden primo februar 1986 er overenskomststridige, ligesom man tilpligtes straks at ophøre med denne form for annoncering.

2. Til Dansk Arbejdsgiverforening betaler Dansk El-Forbund og forbundets afdelinger i Vejle, Fredericia, Århus, Aalborg, Horsens og Naksov en efter rettens skøn fastsat bod for det begåede overenskomstbrud.

De indklagede har påstået frifindelse.

De af klagen omfattede annoncer er for de enkelte afdelinger følgende

Afdelingen i Vejle.

Annonce i Vejle Amts Folkeblad den 15. februar 1986, dels side 3 med følgende tekst: »Elektriker! Søger du andet job? Se under stillinger,» dels side 33 under stillinger: »Elektriker

I Vejle mangler der elektrikere

I Vejle sker der noget

I Vejle bygges der som aldrig før

I Vejle kniber det med betalingen

I Vejle betales kun 67,30 i snit

I Vejle kan vi ikke anbefale dig at søge arbejde.

Elektriker hold dig borte fra Vejle.«

Tilsvarende annonce blev indrykket i Jyllands-Posten den 16. februar 1986.

Endelig indrykkede afdelingen sammen med afdelingerne i Fredericia og Kolding følgende enslydende annoncer i Kolding Folkeblad den 9. maj 1986, Vejle Amts Folkeblad, Folkebladet Sydjylland og Aktuelt den 10. maj 1986, Folkebladet Sydjylland den 13. maj 1986 samt Fredericia Dagblad den 14. maj 1986: »Elektrikere! Inden for Dansk El-Forbund kreds 13's område aflønnes elektrikere med følgende timeløn: (El-inst.) Fredericia, gennemsnit kr. 70,92 - Vejle kr. 70,31 - Kolding kr. 72,09. Mener du som elektriker, at det er en rimelig aflønning for DIT arbejde? Mener du, med DIN nødvendige efteruddannelse, at du bliver rimeligt honoreret? Mener du, at lønnen er årsag til, at arbejdsgiverne ikke kan få den fornødne faglige arbejdskraft? Mener du, at arbejdsgiveren har den fornødne viden til at bedømme DINE faglige kvalifikationer? Mener du selv, du er mere værd? Så er tiden stadig inde!»

For så vidt angår afdelingen i Vejle har klagerne endvidere fremlagt udklip af Vejle Amts Folkeblad fra den 14. februar 1986, indeholdende et interview med afdelingens formand Heine Kristensen under overskriften: »Ugens tilbud til elektrikere: Skift job - få kroner i kassen.« Det hedder heri bl.a.

» - Vi er blevet et lavprisfag - og nu skal vi have gjort noget ved problemet, siger formanden for Dansk El-Forbunds Vejle-afdeling, Heine Kristensen.

Et af El-forbundets mere utraditionelle midler, bliver at opfordre elektrikere til at finde et nyt job.

For selv om også elektrikere indtil marts måned lever under regeringens toprocent ramme for lønstigninger, mener formanden ikke, at det skal forhindre folk i at få mere i lønningsposen.

Heller ikke efter 1. marts, hvor der formelt kun er halvanden procent at slås om.

- Det er kun fantasien der sætter grænser. Det står for eksempel ikke skrevet nogen steder, hvad nyansatte folk skal ha« i løn, siger han.

- Så vil vi blandt andet gennem annoncekampagner opfordre vore 400 medlemmer til at »skifte job - og få mere i løn«.

Afdelingen i Fredericia.

Annonce i Fredericia Dagblad den 7. februar 1986 med følgende indhold: »Arbejdstilbud. Elektrikere i Fredericia søger el-installatører, som betaler en rimelig løn - på linje med den løn, som andre bygningshåndværkere oppebærer.«

Annonce i samme blad den 15. februar 1986 med følgende ordlyd: »Vi må videre! På trods af den gode beskæftigelse gennem længere tid inden for el-faget har vi ikke kunnet mærke det på vor løn. Det er nu - elektrikere, vi skal forhandle løn for 1986. Hvis det ikke lykkes med en lønforhøjelse - prøv en anden mester. Der er arbejde nok.«

Afdelingen har endvidere sammen med afdelingerne i Vejle og Kolding indrykket de under afdelingen i Vejle citerede enslydende annoncer i forskellige blade den 9.-14. maj 1986.

For så vidt angår afdelingen i Fredericia har klagerne endvidere fremlagt udklip af Fredericia Dagblad for den 3. februar 1986, indeholdende et interview med afdelingens formand Børge Mortensen og en omtale af annoncekampagnen. I interview'et hedder det bl.a.

» - Det er sælgers marked i øjeblikket, og det skal vore medlemmer udnytte, efter at de i mange år har måttet nøjes med krummer fra arbejdsgiverne.

Det siger Børge Mortensen, formand for Dansk El-Forbunds Fredericia-afdeling. Den har startet en annoncekampagne for at gøre opmærksom på, at elektrikerne her i området har tabt terræn i forhold til kollegerne i den øvrige del af landet.

I den første række annoncer står der under overskriften »Ugens tilbud«, at man kan få en faglært håndværker med god efteruddannelse, for eksempel elektrikere, til en gennemsnitsløn på 67,73 kr. i timen.

»Det er da billigt! Da elektrikerne her i området har haft landets laveste lønstigning, er vi i stand til at give el-installatørerne dette fordelagtige tilbud«, hedder det i annoncen.

- Vi vil både provokere vore medlemmer og arbejdsgiverne, siger Børge Mortensen. Vi ønsker at slå fast, at løfteparagraffen ikke er sløjfet. Medlemmerne skal ikke lade sig spise af med småbeløb, og de har flere muligheder for at få mere i lønningsposen.

- Jobrotation er et særdeles effektivt middel i øjeblikket, fordi der kun er få ledige. Vi har eksempler på, at arbejdsgivere er rystet op med penge, når en eller flere af de ansatte er blevet tilbudt job andre steder til en højere timeløn, siger Børge Mortensen.'

Afdelingen i Århus.

Annonce i Jyllands-Posten den 1. marts 1986 med følgende indhold: »Elektriker - nu er det din tur

Gennem lang tid var der overskud af gode elektrikere. Dette udnyttede arbejdsgiverne til løntryk. Nu er situationen modsat - nu skal DU trykke den anden vej, altså stil lønkrav!

Den fornuftige arbejdsgiver ved, at regeringsindgrebets fastlåste rammer kan overskrides uden sanktioner.

Den fornuftige arbejdsgiver ved derfor også, at det er hykleri, når hans organisation taler om nødvendigheden for løntilbageholdenhed hos elektrikerne, når alle andre områder har sprængt lønrammen.

Den fornuftige arbejdsgiver ved også, at elektrikere ikke fortsat kan finde sig i, at stigende produktivitet blot belønnes med nedgang i reallønnen.

Den fornuftige arbejdsgiver er parat til at snakke løn - tal fornuft med ham - tal løn med ham.

Er din arbejdsgiver ikke fornuftig, så prøv en af avisannoncerne eller kontakt din fagforening, de ved hvor de mest fornuftige arbejdsgivere gemmer sig.«

Afdelingen i Aalborg

Enslydende annoncer i Aalborg Stiftstidende den 24. og 25. marts 1986 med følgende indhold: »Elektriker: Det er NU der skal stilles lønkrav!

Elektrikerne er mange steder langt bagud med lønudviklingen. Mange arbejdsgivere har ikke forstået hvad du er værd. Samtidig er reallønnen faldet dramatisk under den borgerlige regering. Men det har vist sig muligt at sprænge lønrammen på andre områder. Der stilles krav til os om højere produktivitet og større viden. Og vi betales med en stadig ringere realløn. Hvis din arbejdsgiver ikke er modtagelig for disse gode argumenter, så læs stillingsannoncerne eller kontakt din fagforening:»

Efter det oplyste blev annoncen tillige bragt i det lokale TV den 25. marts 1986.

Afdelingen i Horsens.

For så vidt angår denne afdeling har klagerne alene fremlagt et udklip af Horsens Folkeblad for den 1. april 1986, indeholdende et interview med afdelingens formand Børge Hedegaard. Det hedder heri bl.a.

»Med den lønpolitik, arbejdsgiversiden fører, er man godt på vej til at affolke elektrikerfaget, mener Dansk El-Forbunds Horsens-afdeling.

På landsplan forlod næsten 2.000 af de godt 24.000 medlemmer forbundet alene sidste år.

Elektrikerne flygter til bedre betalt arbejde hos telefonselskaber, indenfor edb-virksomheder - ja, stort set alle andre virksomheder end installatørerne, som kan tilbyde en gennemsnitlig timeløn på 66,81 kr. her i området. Det er for lidt, mener elektrikerne.

Saver egen gren over

De mener at have gode kort på hånden: Af de 377 medlemmer i Horsens-afdelingen går praktisk taget ingen ledige.

- ELFO (arbejdsgiverne, red.) kører en hård linje, men de er godt på vej til at save den gren over, de selv sidder på, mener Børge Hedegaard, formand for El-forbundet i Horsens, som nu vil til at være mere offensivt.

Penge for reklamer på trøjerne

Ligesom på mange andre områder er det lykkedes en del elektrikere at få mere i lønningsposen ved at »bruge fantasien«, som det udtrykkes i en folder til medlemmerne. F.eks. er der arbejdsgivere, der udbetaler overarbejdspenge for arbejde, som reelt ikke er overarbejde. Et af de mere fantasifulde frynsegoder er elektrikere som af deres arbejdsgiver får »sponsor-penge« for at gå med firmaets reklamer på tøjet.

Det er således ikke dokumenteret, at afdelingen i Horsens har indrykket annoncer svarende til de påklagede.

Afdelingen i Nakskov.

Af artikler i Ny Dag den 5. april 1986, indeholdende udtalelser fra afdelingens formand Eli Jensen, fremgår, at afdelingen har indrykket en annonce i bladet med følgende ordlyd: »Elektriker vågn op! Elektrikerne i Nakskov og omegn skal kunne klare alle forekommende opgaver inden for stærkstrøm, svagstrøm, automatik, PLC-styringer, div. el-reparationer, ny teknologi. Arbejdsgiverne kvitterer så til gengæld med den laveste løn i kongeriget Danmark! Vil DU finde dig i det længere??? Afd.-kontoret kan give dig oplysninger på firmaer andre steder, der giver en rimelig løn, der er til at leve af. - Hvis du ikke kan få hævet din løn til et rimeligt niveau, - så ta'konsekvensen: Rejs!!!»

I bladets artikel om annoncen hedder det bl.a.

»Dansk El-Forbund i Nakskov opfordrer nu direkte sine medlemmer til at forlade Vestlolland.

Der er ganske enkelt alt for få penge at tjene som elektriker i området i forhold til, hvad man kan tjene i det øvrige land eller i udlandet.

- Vi ved notorisk, at vore medlemmer mindst kan tjene omkring 10-20 kroner mere pr. time, hvis de flytter til arbejde uden for landsdelen, siger formanden for El-forbundet i Nakskov, Eli Jensen.

Efter begæring af 18. februar 1986 og senere begæringer af 3. og 4. marts 1986 fra Dansk Arbejdsgiverforening afholdtes fællesmøde i sagen den 19. marts 1986. I referatet fra mødet hedder det bl.a.

»Fra arbejdsgiverside blev det gjort gældende, at de ovenfor omtalte annoncer og interview var stærkt provokerende for ELFOs medlemmer, og lønmodtagersiden herved på overenskomststridig vis foretager indgreb i den individuelle lønfastsættelse.

På trods af opfordring hertil har lønmodtagersiden ikke villet give tilsagn om at lignende interview og annoncer ikke i fremtiden ville forekomme.

Fra lønmodtagersiden tages der forbehold over for det fra arbejdsgiversiden fremførte. Annoncen er ikke møntet mod nogle bestemte arbejdsgivere, men er en del af et almindeligt oplysningsarbejde om lønforhold - der sigtes ikke specielt mod ELFOs overenskomst. I øvrigt henvises der til, at overenskomsterne inden for området er minimallønsoverenskomst og jfr. ELFO overenskomstens § 9, stk. 2, aftales løn direkte mellem den ansatte og mester. Lønmodtagersiden tager herudover forbehold overfor at der i annoncer og interview skulle være tale om overenskomststridige handlinger.

Arbejdsgiversiden forbeholder sig at indbringe sagen for Arbejdsretten med påstand om organisationsansvar. Annoncer og interview forekommet efter DAs skrivelse af 3. marts 1986 forbeholder arbejdsgiversiden sig ret til at inddrage i arbejdsretssagen.

Fra lønmodtagerside tages der forbehold overfor, at der skulle være tale om organisationsansvar.«

I klageskriftet er anført, at ELFO organiserer ca. 98% af el-installatørerne i Danmark, således at der ikke kan være tvivl om, at kampagnen er rettet mod ELFO's medlemmer.

De indklagede, der bl.a. gør gældende, at en del af de påklagede annoncer i realiteten alene indeholder korrekte lønmæssige oplysninger til medlemmerne, har til dokumentation herfor fremlagt forskellige lønstatistikker.

Klagerne har til støtte for påstandene anført, at det efter arbejdsretlig teori og praksis ligger fast, at organisationerne under minimallønssystemet nok må orientere og vejlede medlemmerne om lønforholdene, men ikke må blande sig i den individuelle lønfastsættelse. Gennem annoncekampagnen er dette imidlertid sket her, idet annoncerne ikke blot giver neutrale oplysninger om lønforholdene, men indeholder en opfordring til at stille lønkrav, d.v.s. bruge løfteparagraffen, og til, hvis kravet ikke opfyldes, at søge væk fra virksomheden. Gennem annonceringen har de indklagede afdelinger således klart krænket den organisationsmæssige forpligtelse til ikke at blande sig i den individuelle lønfastsættelse og har samtidig gennem opfordringen til affolkning eller blokade af den virksomhed, der ikke giver efter for lønkravet, opfordret til at gøre brug af kollektive kampskridt i strid med fredspligten. Gennem annonceringen har i hvert fald nogle af afdelingerne tillige opfordret til lovbrud, idet man har opfordret medlemmerne til at bryde regeringens løndiktat. Ved sin manglende afstandtagen fra annonceringen, både i almindelighed og under fællesmødet, har forbundet gjort sig delagtig i det skete brud på overenskomsten og må som afdelingerne idømmes en alvorlig bod.

De indklagede har anført, at formuleringen af annoncerne måske nok kan forekomme lidt primitiv, men at der ikke er grundlag for at anse annonceringen for overenskomststridig, hvis man analyserer hver enkelt annonce. Annoncerne indeholder ingen opfordring til affolkning eller blokade af nogen bestemt virksomhed. Hverken ELFO eller nogen bestemt arbejdsgiver er således nævnt i annoncerne, der alene gør opmærksom på, at der inden for samme område er andre arbejdsgivere, der betaler højere løn. Annoncerne indeholder heller intet om, at lønnen skal ligge på et bestemt niveau. Der henvises alene til gennemsnitslønnen, og der opfordres ikke til at rejse bestemte lønkrav. Der er således ikke lagt noget bånd på den enkelte lønmodtager og dermed heller ikke sket nogen indblanding i den individuelle lønfastsættelse.

Arbejdsretten skal udtale

Indledningsvis bemærkes, at klagernes påstande alene vedrører den foretagne annoncering i dagspressen, ikke de i forbindelse hermed bragte interviews med nogle af afdelingsformændene. Da der ikke er tilvejebragt dokumentation for, at afdelingen i Horsens har indrykket annoncer svarende til de påklagede, vil denne afdeling være at frifinde.

Den annoncekampagne, som blev iværksat af de øvrige afdelinger i første halvår af 1986, opfyldte ikke det krav til neutral orientering og vejledning om lønforholdene, herunder lønudviklingen, som efter praksis er gældende inden for minimallønssystemet med løfteparagraf for at sikre, at den individuelle lønfastsættelse sker ved fri forhandling mellem arbejder og arbejdsgiver uden nogen som helst indblanding fra organisationernes side. Ved denne vurdering har retten lagt vægt på, at afdelingerne i annoncerne utvetydigt opfordrede medlemmerne til at kræve lønforhøjelse og til, hvis kravene ikke blev imødekommet, at opsige ansættelsesforholdet og tage ansættelse hos en arbejdsgiver, der var villig til at betale højere løn, i visse af annoncerne endog med en tilføjelse om, at afdelingen i givet fald ville være behjælpelig med at anvise en sådan arbejdsgiver. Annoncerne er således klart udtryk for, at man fra de pågældende afdelingers side har ønsket at blande sig i den individuelle lønfastsættelse i de forskellige virksomheder, en opfattelse, der støttes af de udtalelser, afdelingsformændene har fremsat til bladene om formålet med annoncekampagnen. For så vidt angår disse afdelinger tages klagernes påstande herefter til følge med den ændring, at det ad første led i påstanden alene fastslås, at den omhandlede annoncering, der forlængst er ophørt, var overenskomststridig. Den forskyldte bod findes efter omstændighederne at kunne bestemmes til 5.000 kr. for hver afdeling. Bodsbeløbene tilfalder Dansk Arbejdsgiverforening.

Som sagen foreligger oplyst, finder retten derimod ikke grundlag for at fastslå, at forbundet ved sin holdning under fællesmødet eller på anden måde har pådraget sig et medansvar for den påklagede annoncering. Forbundet vil derfor være at frifinde.

T h i k e n d e s f o r r e t

Dansk El-Forbunds afdelinger i Vejle, Fredericia, Århus, Aalborg og Nakskov tilpligtes at anerkende, at annoncer bragt i dagspressen i første halvdel af 1986, var overenskomststridige.

Til Dansk Arbejdsgiverforening skal hver af disse afdelinger betale en bod på 5.000 kr.

Dansk El-Forbund og forbundets afdeling i Horsens frifindes.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal de indklagede betale 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.545 (note 44), K 86.405, K 8740 (A 1980 s.8), K 8283 (A 1978 s.68).

En række afdelinger af Dansk El-Forbund iværksatte annoncekampagner, hvori man bl.a. gav oplysninger om lønniveauet i forskellige geografiske områder, og hvori medlemmerne blev opfordret til at kræve lønforhøjelser og, i tilfælde af at kravene ikke blev imødekommet, at tage ansættelse hos en arbejdsgiver, der var villig til at betale højere løn.

I anledning heraf afholdtes fællesmøde, hvorunder lønmodtagersiden tog forbehold over for arbejdsgiversidens opfattelse, hvorefter annoncekampagnen og hertil knyttede avisinterviews var overenskomststridige.

Arbejdsretten fandt, at annoncekampagnerne var overenskomststridige, idet de ikke opfyldte det krav til neutral orientering og vejledning om lønforholdene, herunder lønudviklingen, som efter praksis er gældende inden for minimallønssystemet for at sikre, at den individuelle lønfastsættelse sker ved fri forhandling mellem arbejder og arbejdsgiver uden nogen som helst indblanding fra organisationens side. Boden fastsattes til 5.000 kr. for hver af de indklagede fagforeningsafdelinger.

Som sagen forelå oplyst, fandtes forbundet ikke ved sin holdning på fællesmødet eller på anden måde at have pådraget sig et medansvar for annonceringen.