Politisk aktion. Systematisk aktion. Fællesmøder. Poststyrelsen anset som en arbejdsplads med hensyn til afholdelse af fællesmøde. Finansministeriet (kammeradvokaten v/advokat Karsten S.Jensen) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for en række medlemmer af forbundet. (advokat Bent Osborg) Dommere: Degerbøl, Ole Espersen, Gade, Arnold Hansen, Høeg (retsformand), Nygaard Jeppesen og Wahl.

Politisk aktion. Systematisk aktion. Fællesmøder. Poststyrelsen anset som en arbejdsplads med hensyn til afholdelse af fællesmøde. Finansministeriet (kammeradvokaten v/advokat Karsten S.Jensen) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for en række medlemmer af forbundet. (advokat Bent Osborg) Dommere: Degerbøl, Ole Espersen, Gade, Arnold Hansen, Høeg (retsformand), Nygaard Jeppesen og Wahl.

Under denne sag har Finansministeriet indklaget Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for en række medlemmer af forbundet for Arbejdsretten for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende

I protest mod regeringens indgreb i overenskomstsituationen i slutningen af marts 1985 nedlagde bl.a. postarbejderne på en række tjenestesteder under Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet overenskomststridigt arbejdet den 29. marts 1985. Den 30. marts forekom der også arbejdsnedlæggelser på nogle af tjenestestederne, og den 1., 2. og 3. april bredte arbejdsnedlæggelserne sig, herunder også til en række nye tjenestesteder. Strejkerne fortsatte derefter i varierende omfang til og med den 11. april 1985.

Ved skrivelse af 29. marts 1985 anmodede Finansministeriet Landsorganisationen i Danmark om et fællesmøde snarest muligt og senest den 30. marts 1985. I skrivelsen henviste man bl.a. til arbejdsnedlæggelsen blandt samtlige postarbejdere ved postkontorerne i Brønshøj, Lyngby, Sønderbro, Albertslund, Nørrebro, Glostrup, Frederiksberg, Ballerup og Gentofte.

Fællesmødet blev afholdt den 1. april 1985. I mødereferatet anføres bl.a.

»Anledningen til fællesmødet var en række overenskomststridige arbejdsnedlæggelser blandt postarbejdere i Post- og Telegrafvæsenet, iværksat i dagene fra den 29. marts 1985 til den 1. april 1985, jfr. Post- og Telegrafvæsenets vedlagte skrivelse af 30. marts og 1. april 1985 med angivelse af datoer, antal deltagere samt disses tjenestesteder........

Arbejdsnedlæggelserne er fortsat løbende ved fællesmødets afholdelse.«

På fællesmødet fandt Finansministeriet, at arbejdsnedlæggelserne var led i en systematisk aktion, jfr. arbejdsretslovens § 12, stk. 2, sidste pkt.

Fra arbejderside bestred man, at der var tale om en systematisk aktion. Man erkendte, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige og gav tilsagn om at pålægge de strejkende hurtigst muligt og senest den 2. april 1985 ved normal arbejdstids begyndelse at genoptage arbejdet.

Såfremt arbejdet ikke blev genoptaget som anført, eller såfremt arbejdet påny blev nedlagt med samme begrundelse, forbeholdt Finansministeriet sig at indbringe sagen for Arbejdsretten som hastesag med krav om bod.

Arbejdsnedlæggelserne vedvarede som nævnt i et vist omfang til og med den 11. april 1985, hvilken dag klageren indgav klageskrift til Arbejdsretten.

I den følgende tid førtes forhandlinger mellem klageren og de forbund, hvis medlemmer havde deltaget i arbejdsnedlæggelserne i marts-april 1985. Da nogle forbund - herunder Specialarbejderforbundet i Danmark - ikke kunne tiltræde klagerens forligsforslag, anmodede klageren i skrivelse af 30. december 1985 Landsorganisationen om et fællesmøde.

Landsorganisationen svarede i skrivelse af 2. januar 1986, bl.a. »at vi ikke mener, at der er baggrund for at holde fællesmøde påny, idet sagerne jo har været gjort til genstand for fællesmøder, hvorunder vi fra LO's side har erkendt det overenskomststridige i arbejdsnedlæggelserne. Vi finder derfor, at finansministeriet må indbringe disse sager direkte for arbejdsretten, hvor aftale om nærmere procedure for sagernes behandling naturligt hører hjemme.«

De indklagede afgav svarskrift den 15. oktober 1986, og domsforhandling har fundet sted den 11. maj 1987.

Under domsforhandlingen er der afgivet vidneforklaringer af postarbejder Mutti Rosenberg, København, og tillidsmand Mogens Larsen, Odense, der begge har forklaret, at arbejdsnedlæggelserne uden nogen indbyrdes koordinering udbrød spontant på grund af harmen over lovindgrebet.

Under sagen har klageren nedlagt påstand om, at de af postarbejdere, som er medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, i dagene 29. marts - 11. april 1985 iværksatte arbejdsnedlæggelse er overenskomststridig, og at der ikendes de i arbejdsnedlæggelsen deltagende postarbejdere en bod.

Klageren har nærmere anført, at arbejdsnedlæggelserne må anses som led i en systematisk aktion. De har videre anført, at de enkelte postkontorer og afdelinger ikke er uafhængige virksomheder, men led i samme styrelse, og de ansatte er dækket af samme overenskomst. Postetaten må derfor anses som een arbejdsplads, således at det afholdte fællesmøde dækker alle de stedfundne arbejdsnedlæggelser.

De indklagede, der som nævnt erkender, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, har bestridt, at de for nogen dels vedkommende har været led i en systematisk aktion.

De har endvidere anført, at fællesmødet kun omfatter de arbejdsnedlæggelser, mødereferatet angiver at vedrøre. Der kan alene ikendes bod til de af fællesmødet herefter omfattende arbejdere, og kun såfremt de pågældende også efter fællesmødet har deltaget i arbejdsnedlæggelserne.

Arbejdsretten skal udtale

I hvert fald ved arbejdsnedlæggelser som de her foreliggende findes poststyrelsen at måtte betragtes som een arbejdsplads, og det den 1. april 1985 afholdte fællesmøde findes derfor at dække alle de arbejdsnedlæggelser, der var påbegyndt inden fællesmødets afslutning, hvad enten de da igen var ophørt eller fortsat var løbende.

Med hensyn til de senere påbegyndte arbejdsnedlæggelser findes der at være tale om en opfølgning af de fra adskillige sider fremsatte opfordringer til at fortsætte protestaktionerne mod lovgivningsmagtens indgreb. Der er for disse arbejdsnedlæggelsers vedkommende således tale om en systematisk aktion.

Herefter vil klagernes påstand være at tage til følge, dog således at der ikke ikendes de strejkedeltagere bod, som ikke har deltaget i arbejdsnedlæggelser efter afholdelsen af fællesmødet den 1. april 1985.

T h i k e n d e s f o r r e t

De medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, der har deltaget i de af nærværende sag omfattede overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i dagene fra og med den 29. marts 1985 til og med den 11. april 1985, og som ikke definitivt genoptog arbejdet efter afholdelsen af fællesmødet den 1. april 1985, betaler til Finansministeriet en bod på 20 kr. for hver time, de pågældende har deltaget i arbejdsnedlæggelserne.

I sagsomkostninger betaler indklagede 2.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.465 (note 172), s.475 (note 182), s.477 (note 185), Christensen, kommentar s.79, Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.259 K 10.577 (A 1986, s.44) K 10.753 (A 1986, s.75) K 86.016 m.fl. (A 1986 s.131) K 10.204 (A 1985 s.218) K 9841 (A 1984, s.11) K 7486 (A 1975, s.29) K 7487 (A 1975 s.30)

Postarbejdere nedlagde på en række tjenestesteder under P & T overenskomststridigt arbejdet i protest mod regeringens indgreb i overenskomstsituationen i slutningen af marts 1985. Den 1., 2. og 3.

april bredte strejkerne sig, herunder til en række nye tjenestesteder, og fortsatte i varieret omfang til og med 11. april.

Fællesmøde mellem Finansministeriet og Landsorganisationen i Danmark afholdtes 1. april efter anmodning fra Finansministeriet, der henviste til arbejdsnedlæggelserne på en række nærmere bestemte tjenestesteder. Antaget, at poststyrelsen ved de foreliggende arbejdsnedlæggelser måtte betragtes som en arbejdsplads, således at fællesmødet den 1. april fandtes at dække alle arbejdsnedlæggelser, der var påbegyndt inden fællesmødets afslutning, hvad enten de da igen var ophørt eller fortsat løbende. De senere påbegyndte arbejdsnedlæggelser fandtes at være led i en systematisk aktion.

Herefter pålagdes bod til alle, der havde strejket efter afholdelsen af fællesmødet den 1. april.