Politisk aktion. Fysisk blokade. Bod 1.1. Bod ikke pålagt, da overenskomststridigt forhold ikke antaget af foreligge,1.2.4.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket(* 1) (* 2) Bodsansvar for arbejdsnedlæggelse trods fysisk blokade af virksomheden. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Dansk Eternitfabrik A/S, Ålborg, (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Hilstrøm, Kofod, Mundt (retsformand), Sløk og Spang-Hanssen.

Politisk aktion. Fysisk blokade. Bod 1.1. Bod ikke pålagt, da overenskomststridigt forhold ikke antaget af foreligge,1.2.4.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket(* 1) (* 2) Bodsansvar for arbejdsnedlæggelse trods fysisk blokade af virksomheden. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Dansk Eternitfabrik A/S, Ålborg, (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Hilstrøm, Kofod, Mundt (retsformand), Sløk og Spang-Hanssen.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Dansk Eternitfabrik A/S, Ålborg, indklaget Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund for Arbejdsretten for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i dagene fra den 1. til den 12. april 1985.

På et fællesmøde den 3. april 1985 kl. 03.00 erkendte man fra arbejdstagerside, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og man ville pålægge de strejkende så hurtigt som muligt den 3. april 1985 at genoptage arbejdet.

Dette skete imidlertid ikke, og klagerne har herefter nedlagt påstand om, at de indklagede forbundsmedlemmer tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

De indklagede har påstået frifindelse.

Det fremgår af de fremlagte navnelister, at medlemmerne af Kedel- og Maskinpasserforbundet under Dansk Metalarbejderforbund (4 personer) har strejket alle dagene fra den 1. til den 10. april 1985, at de øvrige medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund og medlemmerne af Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark har strejket i dagene 1., 2., 3., 9. og 10. april 1985, og at medlemmerne af El-Forbundet har strejket i dagene 1., 2., 3., 9., 10., 11. og 12. april 1985.

Lønningschef på virksomheden Preben Thorbjørn Sørensen har som vidne forklaret, at han ved ankomst til fabrikken den 1. april 1985 konstaterede, at hovedporten var spærret af timelønnede, men han og funktionærerne i øvrigt fik adgang. Denne dag var der fyret op på virksomheden, og den var produktionsklar. Blandt dem, der spærrede porten, kendte vidnet mange af medarbejderne, både medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark og af de øvrige faggrupper. Porten var på tilsvarende måde spærret den 2. og den 3. april 1985. På grund af blokaden gik fyret ud tirsdag den 2. april 1985. På ingen af disse dage blev der rettet henvendelse til ham eller til den øvrige ledelse fra nogen af tillidsfolkene. Først den 9. april 1985 kom de ind på virksomheden, som imidlertid som følge af blokaden var uopvarmet. Der var kun en temperatur på 6 grader. Man meddelte imidlertid, at man, fordi ovnene var slukket, kun kunne beskæftige kedelpasserne (ca. 4-5 personer), 6 vagtsmede og 1 syvende smed, der havde fast arbejde i kedelhuset. Til de fremmødte arbejdere udleredes sålydende

» I N F O R M A T I O N

På grund af varmemangel, og mangel på procesvarme, skønnes normalt arbejde først at kunne genoptages 48 timer efter at kedelpassere og reparatører har påbegyndt arbejdet.

Aalborg, den 9. april 1985.

DIREKTIONEN«

Derefter forlod samtlige arbejdere fabrikken. Først den 11. april 1985 genoptog de alle bortset fra elektrikerne arbejdet.

Underdirektør på virksomheden Erland Buchardt har forklaret ganske som forrige vidne. Han har tilføjet, at han kun så medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, ikke medlemmer fra de andre faggrupper under blokaden. Maskinmesteren kunne godt komme ind mandag den 1. april 1985, hvorfor det var muligt ved hans arbejde at holde olien til fyrene varm, men den 2. april 1985 kunne heller ikke han komme ind, og så gik fyrene ud. Det var grunden til, at man ikke kunne beskæftige alle arbejderne, da de mødte op den 9. april 1985. Man måtte først have mandskab til at starte kulfyringen.

Tillidsmand for smedene og fællestillidsmand for alle de ansatte arbejdere Georg Henning Nielsen har som vidne forklaret, at håndværkerne mødte til normal arbejdstid den 1. april 1985 kl. 6.00, men fandt porten blokeret af ca. 50 personer, både ansatte og folk udefra. Efter nogen diskussion på stedet gik Metalarbejderforbundets medlemmer til denne organisations mødesal i nærheden, hvortil man invite

rede også elektrikerne og det kvindelige rengøringspersonale. Her vedtoges det at møde på virksomheden næste dag kl. 7.00. Da virksomheden denne dag viste sig fortsat at være blokeret, gentog det samme sig. Der var atter blokade, da de kom den 3. april 1985 kl. 7.00. Da arbejderne den 9. april 1985 mødte op i porten, parate til at gå i arbejde, fik de ovennævnte INFORMATION stukket i hånden. Maskinmesteren sagde, at man kun skulle bruge 4-5 reparatører - de var alle smede - og l elektriker. Der var før strejken ansat ca. 40 håndværkere. Det skabte misstemning. Det er vidnets opfattelse, at håndværkerne kunne have været beskæftiget, bl.a. ved udendørs arbejde. Smedene opfattede det som en lockout, og ingen gik i arbejde. Næste dag blev vidnet kontaktet af Thorbjørn Sørensen eller af maskinmesteren, der syntes, at man skulle gå i gang. Der opnåedes enighed om, at 6 reparatører gik i arbejde, hvorefter arbejdet i det væsentlige blev normaliseret fra den 11. april 1985. Det tager ikke mere end 4-6 timer at få fuldt blus på igen.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at det efter de afgivne vidneforklaringer må lægges til grund, at de indklagede forbunds medlemmer ikke ønskede at arbejde den 1. april 1985, idet der ikke rettedes nogen henvendelse om arbejdets genoptagelse til virksomhedens ledelse. Driftsmæssige forstyrrelser fra andre medarbejderes side må de bære risikoen for, når de ikke retter henvendelse til ledelsen i et forsøg på trods disse hindringer at komme i arbejde. Det samme gælder dagene 2. og 3. april 1985. For så vidt angår dagene 9. og 10. april 1985 kræves bod, fordi det var arbejdernes egen strejke, der gjorde, at man ikke kom i arbejde. Endelig beroede det på de strejkende elektrikeres eget forhold, at de ikke kom i arbejde den 11. april 1985, hvor arbejdet i øvrigt var normaliseret.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at håndværkerne var interesseret i at genoptage arbejdet, idet de mødte frem ved virksomheden både den 1., 2., og 3. april 1985. Når de ikke kom i arbejde, skyldtes det en fysisk blokade, iværksat af specialarbejderne. Det var derfor ikke muligt for håndværkerne at komme i gang. Det havde været muligt for virksomheden at beskæftige samtlige håndværkere allerede den 9. april 1985, hvis den fornødne vilje hertil havde været til stede hos virksomhedens ledelse. Som det fremgår af tillidsmandens forklaring, tager det ikke særlig lang tid at varme virksomhedens produktionsanlæg op, og der kunne også være sat forskelligt andet arbejde i gang, således bl.a. arbejde udendørs. Når elektrikerne ikke kom i arbejde den 11. april 1985, men først den 13. april 1985, må det skyldes virksomhedens egne forhold.

Arbejdsretten skal udtale

Når medlemmerne af de indklagede forbund ikke kom i arbejde den 1., 2. og 3. april 1985, må det antages at skyldes den fysiske blokade, der var iværksat af andre af virksomhedens medarbejdere. Da de indklagede imidlertid ikke har søgt forbindelse, eventuelt gennem deres tillidsmand, med fabrikkens ledelse med henblik på at komme i arbejde, findes de at have pådraget sig et selvstændigt bodsansvar for den på fællesmødet erkendt overenskomststridige arbejdsnedlæggelse i disse dage. I konsekvens heraf findes medlemmerne af Kedel- og Maskinpasserforbundet at have forskyldt bod for arbejdsnedlæggelsen i dagene 4., 5., 6., 7. og 8. april 1985. For så vidt angår dagene 9. og 10. april 1985 findes alene medlemmerne af dette forbund at have forskyldt bod, idet det ikke af virksomheden alene ved afleveringen af den nævnte INFORMATION til medarbejderne findes godtgjort, at der ikke havde været beskæftigelsesmuligheder for hele den øvrige arbejdsstyrke, det vil sige øvrige medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund, af Snedker- og Tømrerforbundet og af El- Forbundet. For så vidt angår disse sidste findes det ikke af indklagede godtgjort, at de ikke som de øvrige ansatte kunne have genoptaget arbejdet den 11. og 12. april 1985, hvorfor de findes at have pådraget sig bodsansvar for arbejdsnedlæggelsen disse to dage.

Boden fastsættes til 24 kr. for hver af de foran anførte ansvarspådragende strejketimer. Bodsbeløbene tilfalder Dansk Arbejdsgiverforening.

Sagsomkostningerne, 2.000 kr. til Arbejdsretten, findes at burde bæres med halvdelen af hver af parterne.

T h i k e n d e s f o r r e t

Til Dansk Arbejdsgiverforening betaler hver af de på bilag 1 nævnte medlemmer af Kedel- og Maskinpasserforbundet en bod på 24 kr. for hver time, i hvilken de har deltaget i arbejdsnedlæggelser i tiden 1. - 10. april 1985, de på samme bilag nævnte øvrige medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark en bod på 24 kr. for hver time, i hvilken de har deltaget i arbejdsnedlæggelser i tiden 1. - 3. april 1985 og de på samme bilag nævnte medlemmer af El-Forbundet en bod på 24 kr. for hver time, i hvilken de har deltaget i arbejdsnedlæggelser i tiden 1.-3. og 11. og 12. april 1985.

Sagsomkostningerne til Arbejdsretten, 2.000 kr., betales med halvdelen af hver af parterne.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.315 (note 168), s.352 (note 248), s.353 (note 249), s.580.

Medlemmer af en række forbund kom ikke i arbejde den 1., 2. og 3.

april 1985 på grund af en fysisk blokade. Da de ikke havde søgt forbindelse med fabrikkens ledelse med henblik på at komme i arbejde, fandtes de at have pådraget sig et selvstændigt bodsansvar for de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser disse dage. På grund af blokaden kom arbejderne først den 9. april ind på virksomheden, som imidlertid var uopvarmet, hvorfor virksomheden meddelte, at man kun kunne beskæftige ansatte i kedelrummet. Herefter forlod alle arbejderne virksomheden. Den 11. april genoptog alle medarbejderne arbejdet bortset fra medlemmer af El-Forbundet, der strejkede til og med den 12. april 1985. Bod pålagt de ansatte i kedelrummet for yderligere 4. - 10. april, de øvrige pålagdes ikke yderligere bod, da det ikke ansås godtgjort, at der ikke var beskæftigelsesmuligheder for hele arbejdsstyrken den 9. og 10. april. Medlemmer af El-Forbundet pålagdes dog yderligere bod for dagene 11. og 12. april.