Systematisk aktion. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser efter sagens omstændigheder. Dansk Arbejdsgiverforening for Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening for Sydjysk Andels Mælkekondensering, SAMDEN, Aabenraa, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Bent Larsen, Jørgen Pedersen og Westergaard.

Systematisk aktion. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser efter sagens omstændigheder. Dansk Arbejdsgiverforening for Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening for Sydjysk Andels Mælkekondensering, SAMDEN, Aabenraa, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Bent Larsen, Jørgen Pedersen og Westergaard.

Ved klageskrift af 16. september 1985 har Dansk Arbejdsgiverforening for Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening for Sydjysk Andels Mælkekondensering, SAMDEN, Aabenraa, indklaget Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund for Arbejdsretten med påstand om, at de på sagens bilag 1 anførte medlemmer af de to forbund til Dansk Arbejdsgiverforening betaler en efter rettens skøn fastsat bod for den tid, de pågældende har deltaget i overenskomststridige kollektive arbejdsnedlæggelser i perioden fra den 4. juni 1985 kl. 14.00 til den 11. juni 1985 kl. 6.00.

I klageskriftet er arbejdsnedlæggelserne specificeret således

SID

4.6.1985 fra kl. 14.00 6.6.1985 kl. 9.30 og igen

8.6.1985 fra kl. 7.00 11.6.1985 kl. 6.00.

KAD

5.6.1985 fra kl. 8.00 6.6.1985 kl.9.30 og igen

10.6.1985 fra kl. 7.00 kl.13.00.

De indklagede, der har erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, har påstået frifindelse under henvisning til, at arbejdet var genoptaget inden fællesmødets afholdelse den 11. juni 1985, og at de to arbejdsnedlæggelser havde forskellig baggrund og således ikke var led i en systematisk aktion. Subsidiært har de nedlagt påstand om, at arbejderne alene pålægges mild bod. De har endvidere fremsat forskellige indsigelser mod timeopgørelserne i bilag 1, bl.a. under henvisning til, at grundlovsdagen den 5. juni kun var halv arbejdsdag, at flere af arbejderne havde fridag den 8. og 9. juni, men trods dette er anført med strejketimer de pågældende dage, og at virksomheden den 10. juni ikke ønskede at modtage folkene i arbejde igen.

Klagerne har under sagen imødegået disse indsigelser og har for så vidt angår grundlovsdagen den 5. juni anført, at arbejdsnedlæggelsen denne dag - der korrekt må betragtes som halv fridag - delvist må bedømmes som en overenskomststridig overarbejdsvægring, idet folkene skulle have arbejdet hele denne dag, der faldt i virksomhedens højsæsonperiode.

Af sagen fremgår, at Dansk Arbejdsgiverforening ved skrivelser af 4. og 5. juni 1985 til Landsorganisationen i Danmark begærede afholdt fællesmøde til behandling af de da løbende arbejdsnedlæggelser, der den 5. juni var udvidet til at omfatte også de i virksomheden ansatte medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Dansk Mejeristforbund, Dansk El-Forbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark. I begge skrivelser angaves baggrunden for arbejdsnedlæggelserne at være »utilfredshed med løn og ledelse«. Et til den 6. juni berammet fællesmøde blev imidlertid aflyst, fordi arbejdet da var blevet genoptaget. Disse og de senere arbejdsnedlæggelser, hvorom Dansk Arbejdsgiverforening også modtog indberetning, der dog ikke er fremlagt under sagen, blev herefter behandlet ved et fællesmøde den 11. juni 1985. I referatet fra mødet hedder det bl.a.

»Fra arbejderside erkendte man, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at fortsætte arbejdet uforstyrret. Man tog dog forbehold overfor de anførte tidspunkter.

Fra arbejdsgiverside var man af den opfattelse, at arbejdsnedlæggelserne kan betragtes som led i en systematisk aktion, hvilket blev bestridt fra arbejdstagerside.

For Arbejdsretten har virksomhedens nuværende direktør Erik Mølgaard Jensen forklaret, at han blev ansat som driftsleder i virksomheden i september 1984 og således varetog den daglige ledelse under arbejdsnedlæggelserne i juni 1985. Baggrunden for disse var utilfredshed med resultatet af de lokale lønforhandlinger efter regeringsindgrebet pr. 1. april 1985, hvor der var blevet afsat et beløb til lokal forhandling. Vidnet havde forhandlet med Bent Stegger, der er tillidsrepræsentant for virksomhedens SID-medlemmer, og afdelingsformand Henry Andersen fra SID havde deltaget i forhandlingerne, som var blevet afsluttet i enighed den 28. maj 1985. Tirsdag den 4. juni holdt Bent Stegger så et møde med folkene. Vidnet troede, at mødet udelukkende blev holdt, for at Stegger kunne orientere folkene om resultatet af lønforhandlingerne. Lidt senere kom Stegger imidlertid tilbage og sagde, at folkene ikke var tilfreds med resultatet og ville have 5 kr. mere i timen. Vidnet sagde hertil, at han ikke kunne tage stilling til et sådant krav, og at man jo skulle overholde de rammer, som var afstukket ved regeringsindgrebet, men at han ville ringe til direktør Harbo i Århus og forelægge denne kravet. Direktør Harbo var enig i, at kravet måtte afvises, hvilket vidnet meddelte folkene, hvorefter de nedlagde arbejdet. Arbejdsnedlæggelsen fortsatte grundlovsdag onsdag den 5. juni og udvidedes til at omfatte også de øvrige medarbejdergrupper. Arbejdet blev genoptaget torsdag den 6. juni, efter at der var truffet aftale om, at direktør Harbo ville komme til stede næste dag og drøfte lønspørgsmålet. Fredag den 7. juni forhandlede man hele dagen. Forhandlingerne resulterede i et nyt løntilbud, der oversteg de afstukne rammer. Tilbudet blev imidlertid afvist, men efter henstilling fra direktør Harbo indvilligede folkene i at fortsætte arbejdet til kl. 7 morgen lørdag den 8. juni, hvorefter arbejdet påny blev nedlagt. Under strejken holdt folkene møder i virksomhedens kantine, uden at der var anmodet om eller givet tilladelse hertil. Ved en skrivelse søndag den 9. juni til tillidsmand Bent Stegger, der havde oplyst, at der ville blive afholdt møde mandag den 10. juni, meddelte direktør Harbo imidlertid, at hverken kantinen eller virksomhedens øvrige lokaler måtte benyttes til møder, så længe den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse fortsatte. Vidnet blev ringet op af Bent Stegger mandag den 10. juni, vistnok om morgenen, og bekræftede på dennes forespørgsel, at de ikke kunne holde møde på virksomheden. Senere samme dag gav vidnet dog tilladelse hertil, og lønforhandlingerne blev herefter bragt til afslutning og arbejdet genoptaget. Først på et senere tidspunkt er det blevet gjort gældende, at arbejdsnedlæggelserne også skyldtes utilfredshed med ledelsen.

Tillidsrepræsentant Bent Stegger har forklaret, at baggrunden for den første arbejdsnedlæggelse alene var utilfredshed med den nye driftsleder, som fuldstændig tilsidesatte arbejdslederne. Når de have givet en besked, kom Mølgaard Jensen og sagde noget helt andet. Det var også utilfredshed med ledelsen, der fik de andre medarbejdergrupper til at nedlægge arbejdet den 5. juni. De genoptog arbejdet, da de havde fået tilsagn om, at direktør Harbo ville komme næste dag og fortsætte lønforhandlingerne. Fredag den 7. juni forhandlede man hele dagen til kl. 21, hvorefter resultatet kom til afstemning og blev stemt ned med stort flertal. Efter henstilling fra direktør Harbo fortsatte man arbejdet til kl. 7 den følgende morgen. Den sidste arbejdsnedlæggelse skyldtes således utilfredshed med resultatet af lønforhandlingerne. Søndag den 9. juni fik han hjemme skrivelsen fra direktør Harbo, hvorefter de ikke længere måtte holde møde på virksomheden. Vidnet ringede så rundt til folkene og gav besked om, at de mandag morgen skulle mødes i fagforeningen. Mandag den 10. juni om morgenen ringede han fra fagforeningen til Mølgaard Jensen for at høre, om folkene skulle møde, hvis det lykkedes ham at få dem til at genoptage arbejdet. Hertil svarede Mølgaard Jensen, at det skulle de ikke, for de havde selv sagt op ved at udeblive.

Afdelingsformand Henry Andersen har forklaret, at Bent Stegger under mødet i fagforeningen mandag morgen den 10. juni ringede til Mølgaard Jensen og efter samtalen med denne fortalte vidnet, at han havde fået den besked, at man nu ikke ønskede, at folkene skulle møde på arbejde. Vidnet sagde hertil, at det da ikke kunne passe. Han ringede så selv til Mølgaard Jensen, der bekræftede, at han havde sagt sådan til Bent Stegger, og at folkene jo selv havde sagt op ved at forlade virksomheden. Mølgaard Jensen gav også udtryk for, at det ikke var sikkert, at alle skulle tilbage. Under et senere møde med direktør Harbo sagde denne imidlertid, at de alle skulle komme tilbage.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at der ubestridt er tale om to overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Årsagen til disse har i begge tilfælde været utilfredshed med resultatet af lønforhandlingerne. Arbejdsnedlæggelserne, der fandt sted inden for en ganske kort periode og ikke blev iværksat spontant, må derfor betragtes som led i en systematisk aktion og pådrage de deltagende arbejdere bodsansvar, uanset at arbejdet blev genoptaget før fællesmødets afholdelse. Boden må udmåles efter de sædvanligt anvendte bodstakster, idet der intet er anført, som kan begrunde en mild bod.

De indklagede har bestridt, at arbejdsnedlæggelserne efter det fremkomne kan antages at have haft fælles baggrund. Der er tale om efterrationalisering fra arbejdsgiverside. Den første arbejdsnedlæggelse skyldtes som forklaret af tillidsrepræsentanten alene utilfredshed med ledelsen. Den senere arbejdsnedlæggelse må derimod betragtes som en spontan reaktion over for det fremsatte løntilbud og var således ikke led i en systematisk aktion. I givet fald foreligger formildende omstændigheder, idet det må lægges til grund, at man ikke fra ledelsens side har udvist den fornødne smidighed, men tværtimod optrådt på en måde, som vanskeliggjorde forhandlingsklimaet.

Begge parter har herudover fremsat bemærkninger til de foran omtalte indsigelser til timeopgørelserne i navnelisten bilag 1.

Arbejdsretten skal udtale

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at begge arbejdsnedlæggelser i hvert fald i det væsentlige skyldtes utilfredshed med resultatet af de lokale lønforhandlinger og således må betragtes som led i en systematisk aktion. Retten finder imidlertid ikke at kunne se bort fra, at også en vis - måske ikke ganske uberettiget - utilfredshed med ledelsens dispositioner kan have spillet en rolle for iværksættelsen og forløbet af de relativt kortvarige arbejdsnedlæggelser. Under hensyn hertil og til sagens omstændigheder i øvrigt findes den af de strejkende forskyldte bod at kunne bortfalde.

T h i k e n d e s f o r r e t

Den forskyldte bod bortfalder for de på sagens bilag 1 anførte medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, der har deltaget i overenskomststridige kollektive arbejdsnedlæggelser i perioden fra den 4. juni 1985 kl. 14.00 til den 11. juni 1985 kl. 6.00 på virksomheden Sydjysk Andels Mælkekondensering, SAMDEN, Aabenraa.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten betaler hver af parterne 1.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s.475 (note 182), s.484 (note 200) og s. 491 (note 216), Christensen og Sørensen s.82 ff, Rise og Degelbøl s. 155 ff, Christensen Kommentar s. 80, Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s. 260. K 86.218, K 86.456, K 87.288 m.fl., K 9910 m.fl. (A 1984, s.109)

Medlemmerne af et fagforbund nedlagde arbejdet i 2 relativt korte perioder. Fællesmøde afholdtes først efter at den 2.

arbejdsnedlæggelse var iværksat, og arbejdet blev herefter definitivt genoptaget. Arbejdsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at begge arbejdsnedlæggelser i hvert fald i det væsentlige skyldtes utilfredshed med resultatet af lokale lønforhandlinger, og således måtte betragtes som led i en systematisk aktion. Retten kunne dog ikke se bort fra, at også en vis - måske ikke ganske uberettiget - utilfredshed med ledelsens dispositioner havde spillet en rolle for iværksættelsen af de relativt korte arbejdsnedlæggelser. Under hensyn hertil og til sagens omstændigheder i øvrigt bortfaldt den forskyldte bod. Sagsomkostningerne delt.