Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Træindustriens Fabrikantforening for HTH Køkkener, Ølgod. (fuldmægtig Mona Davidsen) Dommere: Agner Christensen, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Sarroe, Spang-Hanssen og Westergaard.

Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Træindustriens Fabrikantforening for HTH Køkkener, Ølgod. (fuldmægtig Mona Davidsen) Dommere: Agner Christensen, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Sarroe, Spang-Hanssen og Westergaard.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Træindustriens Fabrikantforening for HTH Køkkener, Ølgod, for Arbejdsretten for at have handlet overenskomststridigt ved den 1. april l985 at have hjemsendt de i virksomheden ansatte medlemmer af forbundet.

Klagerne har nedlagt påstand om, at indklagede HTH Køkkener har handlet overenskomststridigt ved den 1. april 1985 at have hjemsendt de ansatte, at indklagede til Specialarbejderforbundet i Danmark tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod, og at spørgsmålet om betaling til de ansatte henskydes til afgørelse ad sædvanlig fagretslig vej.

De indklagede har påstået frifindelse.

På et fællesmøde den 16. april 1985 bestred man fra arbejdsgiverside, at virksomheden havde etableret en overenskomststridig lockout, idet man oplyste, at baggrunden for, at man ikke havde kunnet beskæftige de pågældende arbejdere, var driftsmæssige forhold.

For Arbejdsretten har tillidsrepræsentant Jens Anton Nordestgaard som vidne forklaret, at virksomheden beskæftiger 35-40 chauffører. Disse mødte mandag den 1. april 1985 op på arbejdspladsen for at påbegynde arbejdet, men blev hjemsendt, fordi arbejderne på fabrikken strejkede. Han ved ikke, om der var noget at køre ud med denne dag, men det må der næsten have været. Ellers kunne chaufførerne have været beskæftiget med andet arbejde, f.eks. med at gøre materiellet i orden og lignende. Situationen var den samme den følgende dag. Den 3. april 1985 kom de fleste i arbejde igen.

Produktionschef Erik H. Pedersen har som vidne forklaret, at han først blev ansat i virksomheden den 1. december 1985, men er blevet orienteret om situationen, som den var i begyndelsen af april s.å. Mandag den 1. april 1985 var der ingen produktion at køre ud med, idet alt var kørt ud de sidste dage før konfliktens start den 25. marts 1985. Det havde man gjort, fordi ingen vidste, hvor længe konflikten ville vare, og de køkkener, virksomheden fremstiller, ikke må befinde sig i transportkøretøjerne længere end højst 8-10 dage. Virksomheden producerer ikke til oplagring. Det, man producerer den ene dag, bliver i almindelighed distribueret den næste dag. Vidnet har fået at vide, at chaufførerne nok mødte op mandag den 1. april 1985, men at de da besluttede at strejke sammen med de øvrige arbejdere. Da de mødte op igen tirsdag den 2. april, var der ikke noget at køre ud med, og der var heller ikke andet arbejde til dem, idet køretøjerne var i orden. Fra onsdag den 3. april blev der produceret normalt, hvorefter chaufførerne successivt kom i arbejde igen. Situationen svarede for så vidt til situationen efter en ferielukning, hvor chaufførerne også først kommer i arbejde igen lidt senere end virksomhedens øvrige ansatte.

Arbejdsretten skal udtale

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at virksomhedens produktion på grund af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser den 1. og 2. april 1985 først blev genoptaget den 3. april, og at der som følge heraf ikke var leverancer, som virksomhedens chauffører kunne køre ud med, idet man inden konfliktens begyndelse havde leveret, hvad man da havde produceret. Da der ikke findes grundlag for at tilsidesætte virksomhedens skøn, hvorefter der heller ikke var mulighed for at beskæftige chaufførerne ved andet arbejde, har virksomheden således haft tilstrækkelig vægtige driftsmæssige grunde til at hjemsende chaufførerne som sket, og de indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Træindustriens Fabrikantforening for HTH Køkkener, Ølgod, frifindes i denne sag.

I sagsomkostninger betaler Landsorganisationen i Danmark 2.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s.351 (note 241), K 10.702 og de herunder anførte henvisninger.

På en virksomhed havde der været lovlig konflikt indtil overenskomstindgrebet den 31. marts 1985. Da virksomhedens chauffører den 2. april mødte på arbejdspladsen, blev de hjemsendt, og de kom først i arbejde igen successivt fra den 3. april. Antaget, at virksomhedens produktion på grund af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser den 1. og 2. april først blev genoptaget den 3.

april, og at der som følge heraf ikke var leverancer, som chaufførerne kunne køre med, idet man inden konfliktens begyndelse havde leveret, hvad man havde produceret. Der fandtes ikke grundlag for at tilsidesætte virksomhedens skøn, hvorefter der ikke var mulighed for at beskæftige chaufførerne med andet arbejde.

Hjemsendelsen fandtes herefter begrundet i tilstrækkelig vægtige driftsmæssige grunde og således ikke overenskomststridig.