Bod 2.1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt(* 1) (* 2) Ikke godtgjort, at hjemsendelse var driftsmæssigt begrundet. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Rømø Værft og Maskinfabrik A/S, Havneby (fuldmægtig Mona Davidsen) og sag nr. 10.984: Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod de samme (fuldmægtig Mona Davidsen) Dommere: Agner Christensen, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Sarroe, Spang-Hanssen og Westergaard.

Bod 2.1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt(* 1) (* 2) Ikke godtgjort, at hjemsendelse var driftsmæssigt begrundet. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Rømø Værft og Maskinfabrik A/S, Havneby (fuldmægtig Mona Davidsen) og sag nr. 10.984: Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod de samme (fuldmægtig Mona Davidsen) Dommere: Agner Christensen, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Sarroe, Spang-Hanssen og Westergaard.

Under disse sager, der er behandlet sammen, har Landsorganisationen i Danmark for henholdsvis Dansk Metalarbejderforbund og Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Rømø Værft og Maskinfabrik A/S, Havneby, for Arbejdsretten for at have handlet overenskomststridigt ved den 2., respektive den 2. og 3. april 1985 at have hjemsendt de i virksomheden ansatte medlemmer af de to forbund.

Klagerne har i sag nr. 10.851 nedlagt påstand om at indklagede Rømø Værft og Maskinfabrik A/S har handlet overenskomststridigt ved den 2. april 1985 at have hjemsendt de ansatte, at indklagede til Dansk Metalarbejderforbund tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod, at spørgsmålet om betaling til de ansatte henskydes til afgørelse ad sædvanlig fagretslig vej.

I sag nr. 10.984 har klagerne nedlagt påstand om, at Rømø Værft og Maskinfabrik A/S har handlet overenskomststridigt ved den 2. og 3. april 1985 at have hjemsendt de ansatte, at indklagede til Specialarbejderforbundet i Danmark tilpligtes at betale en efter retttens skøn fastsat bod, at spørgsmålet om betaling til de ansatte henskydes til afgørelse ad sædvanlig fagretslig vej.

De indklagede har i begge sager påstået frifindelse.

På fællesmøder den 9. april og den 22. maj 1985 bestred man fra arbejsgiverside, at virksomheden havde etableret en overenskomststridig lockout, idet man oplyste, at baggrunden for, at man ikke havde kunnet beskæftige de pågældende arbejdere, var driftsmæssige forhold.

Til dokumentation for de driftsmæssige forhold har de indklagede med svarskriftet fremlagt en redegørelse af 24. oktober 1985 fra virksomheden, hvori det hedder

»Under henvisning til behagelig telefonsamtale den 23.10.1985 vedr. lukning af Rømø Værft og Maskinfabrik før påske, kan vi meddele følgende

Årsagen til lukningen var følgende

1. Vi fik ikke reservedele og post frem på grund af den ulovlige konflikt.

2. Aftale om beddingsætning af HV 3 »Lone«, tilhørende Peter Andersen, Emmelev, blev aflyst, da de ansatte ikke mødte frem mandag og skibet derfor ikke kunne nå at blive søsat igen indenpåske.

3. Rationel Kornservice annullerede ordre på valser der skulle anvendes før påske.

4. Hr Poulsen, Wyk på F?hr ville forlade havnen og gå til tysk værft for reparation. På grund af storm kom han ikke af sted, men vi måtte give ham en kreditnota på 2.110,- DM for ventetid p.g. af konflikt.

5. Flere fiskefartøjer fik udført reparationer ved vor konkurrent på havnen, der ikke havde konflikt.'

For Arbejdsretten har talsmand Henning Dam som vidne forklaret, at værftet i foråret 1985 beskæftigede ca. 14 mand. Den 1. april 1985 havde han selv fri, men kollegerne mødte op på arbejdspladsen, hvor de imidlertid blev enige om at gå hjem i protest mod regeringsindgrebet. Den 2. april mødte vidnet på arbejde og låste sig selv ind på værftet, men konstaterede her, at der ikke var nogen til stede. Han var der i ca. halvanden time og prøvede i den tid forgæves at kontakte ledelsen pr. telefon. Han kontaktede så fagforeningen og fik besked om at komme derind. Her fik han af en kontordame at vide, at værftets direktør kørte rundt til de ansatte for at aflevere fyresedler, hvoraf det fremgik, at der ikke var beskæftigelse til dem på grund af påsken.

Værftets administrerende direktør Mogens Sixtus Rasmussen har som vidne forklaret, at han den 1. april 1985 af værkføreren og en kontordame på værftet blev underrettet om, at folkene var gået hjem på grund af regeringsindgrebet, og at de ikke havde sagt noget om, hvornår de ville møde på arbejde. Vidnet forsøgte herefter telefonisk og ved at køre rundt til de pågældende at få kontakt med folkene, men det lykkedes ikke. Samme dag skrev han herefter breve til hver enkelt, hvori han meddelte, at der ikke var beskæftigelse til dem før efter påske. Brevene kørte han rundt og afleverede til folkene den 2. april 1985. Årsagen til, at værftet måtte lukke til efter påske, var de forhold, som han har redegjort for i den foran citerede redegørelse af 24. oktober 1985. Hvad angår den annullerede ordre på valsen, som kunden skulle have brugt før påske, var forholdet det, at arbejdet kun kunne være udført i løbet af den 2. og 3. april, hvis folkene havde arbejdet over, og det var kunden ikke interesseret i at betale for.

Arbejdsretten skal udtale

Efter bevisførelsen må det læges til grund, at arbejderne på værftet efter at have strejket overenskomststridigt mandag den 1. april 1985 ønskede at gå i arbejde tirsdag den 2. april, men at værftets administrerende direktør allerede dagen forinden havde besluttet, at arbejdet først skulle genoptages efter påske. Meddelelse herom blev efter det foreliggende først givet de ansatte i løbet af tirsdag den 2. april og ikke ved ledelsens tilstedeværelse på arbejdspladsen ved normal arbejdstids begyndelse tirsdag morgen. Under disse omstændigheder findes der at være tilvejebragt en sådan tvivl om, hvorvidt lukningen af værfet til efter påske var begrundet i de af de indklagede påberåbte driftsmæssige hensyn eller må betragtes som en reaktion mod arbejdsnedlæggelsen den l. april, at hjemsendelsen den 2. og 3. april må anses for at have været overenskomststridig. Klagernes første påstand tages derfor til følge.

For den overenskomststridige hjemsendelse findes værftet at burde betale en bod på 8.000 kr. til lige deling mellem de to forbund.

Spørgsmmålet om betaling til de ansatte må afgøres ad sædvanlig fagretlig vej.

T h i k e n d e s f o r r e t

Rømø Værft og Maskinfabrik A/S har handlet overenskomststridigt ved den 2. og 3. april 1985 at have hjemsendt de ansatte medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund og Specialarbejderforbundet i Danmark.

Til lige deling mellem de to forbund skal Rømø Værft og Maskinfabrik A/S betale en bod på 8.000 kr.

Spørgsmålet om betaling til de ansatte henskydes til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej.

De indklagede skal betale omkostningerne vedrørende de to sager med i alt 4.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s.351 (note 241), K 10.702 og de herunder anførte henvisninger. K 10.912, K. 10.955, K

Antaget, at arbejderne på et værft efter at have strejket overenskomststridigt den 1. april 1985 ønskede at gå i arbejde den 2.

april, men at værftets direktør allerede dagen forinden havde besluttet, at arbejdet først skulle genoptages efter påske (d.v.s.

efter 8. april). Meddelelse herom blev først givet de ansatte i løbet af den 2. april og ikke ved ledelsens tilstedeværelse på arbejdspladsen ved normal arbejdstids begyndelse den 2. april om morgenen. Herefter var der tilvejebragt en sådan tvivl om, hvorvidt lukningen af værftet var en reaktion mod arbejdsnedlæggelsen den 1.

april, eller om den var begrundet i driftsmæssige hensyn, at hjemsendelsen den 2. og 3. april ansås som overenskomststridig.