Legislator Case Law & Legislation
U19870316913 DK

Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Ikke overenskomststridig hjemsendelse. Dansk Arbejdsgiverforening for Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening for Thor Jørgensen A/S, Frihavnen (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Chaufførernes Forbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) og sag nr. 10.907: Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark mod Dansk Arbejdsgiverforening for Thor Jørgensen A/S, Frihavnen. Dommere: Agner Christensen, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Sarroe, Spang-Hanssen og Westergaard.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Dom 1987 3169 Valid

Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Ikke overenskomststridig hjemsendelse. Dansk Arbejdsgiverforening for Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening for Thor Jørgensen A/S, Frihavnen (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Chaufførernes Forbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) og sag nr. 10.907: Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark mod Dansk Arbejdsgiverforening for Thor Jørgensen A/S, Frihavnen. Dommere: Agner Christensen, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Sarroe, Spang-Hanssen og Westergaard.

Ved klageskrift af 26. august 1985 har Dansk Arbejdsgiverforening for Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening for Thor Jørgensen A/S, Frihavnen, indklaget Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Chaufførernes Forbund for et antal medlemmer af dette forbund for Arbejdsretten med påstand om, at de på sagens bilag 1 anførte medlemmer af Chaufførernes Forbund tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod for det antal timer, hvori de har deltaget i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser fra den 1. til og med den 10. april 1985.

Ved klageskrift af 21. oktober 1985 har Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Thor Jørgensen A/S, Frihavnen, for Arbejdsretten med påstand om, at det indklagede selskab Thor Jørgensen A/S har handlet overenskomststridigt ved den 1. april 1985 at have hjemsendt de ansatte, at indklagede til Specialarbejderforbundet i Danmark tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod, og at spørgsmålet om betaling til de ansatte henskydes til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej.

De to sager er behandlet sammen, og parterne har herunder hver især påstået frifindelse over for modpartens påstande.

Af sagerne fremgår, at arbejdsgiversidens klage over de påståede overenskomststridige arbejdsnedlæggelser blev behandlet ved et fællesmøde den 3. april 1985, hvorunder man fra arbejderside erkendte, at de påklagede arbejdsnedlæggelser var overenskomststridige, og gav tilsagn om at pålægge de i arbejdsnedlæggelserne deltagende arbejdere at genoptage arbejdet hurtigst muligt. Man gjorde dog samtidig gældende, at Thor Jørgensen A/S havde iværksat lockout. Uanset pålægget fortsatte arbejdsnedlæggelserne til og med den 10. april 1985.

Under et nyt fællesmøde den 11. april 1985 gjorde man herefter fra arbejderside gældende, at virksomheden havde handlet overenskomststridigt ved ikke at have beskæftiget de pågældende chauffører i perioden fra den 1. til og med den 10. april 1985. Fra arbejdsgiverside bestred man, at virksomheden havde etableret lockout, og henviste til, at chaufførerne - som det fremgik af referatet fra fællesmødet den 3. april 1985 - tværtimod havde været i strejke.

Arbejdsretten skal udtale

Som sagerne foreligger oplyst, lægges det til grund, at de på sagens bilag 1 anførte medlemmer af Chaufførernes Forbund har deltaget i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser fra den 1. til og med den 10. april 1985. Arbejdsgiversidens påstand om idømmelse af bod tages herefter til følge som nedenfor bestemt, og det indklagede selskab frifindes for de fra arbejderside nedlagte påstande.

T h i k e n d e s f o r r e t

Til Dansk Arbejdsgiverforening betaler hver af de på sagens bilag 1 anførte medlemmer af Chaufførernes Forbund en bod på 20 kr. for hver time, de pågældende har deltaget i arbejdsnedlæggelser fra den 1. til og med den 10. april l985.

Den af Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark indklagede virksomhed Thor Jørgensen A/S frifindes for de af disse klagere nedlagte påstande.

I sagsomkostninger betaler Landsorganisationen i Danmark i alt 4.000 kr. til Arbejdsretten.

Dom 1987 3169 Valid

Der opstod i forbindelse med lovindgrebet den 31. marts 1985 arbejdsstandsning fra den 1. - 10. april 1985 på en virksomhed. Det blev af arbejdsgiveren gjort gældende, at der forelå overenskomststridig strejke, mens arbejdersiden gjorde gældende, at der var tale om overenskomststridig hjemsendelse. På et fællesmøde den 3. april havde man fra arbejderside erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, men gjorde samtidig gældende, at virksomheden havde iværksat lock-out. Som sagen forelå oplyst, lagdes det til grund, at der fra arbejdersiden forelå overenskomststridige arbejdsnedlæggelse, og der idømtes arbejderne bod, medens arbejdsgiveren frifandtes for påstanden om overenskomststridig hjemsendelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →