Overarbejdsvægring. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket (* 1) (* 2) Begrænsning af bodsstørrelse for overarbejdsvægring. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for M.A.N. B & W Diesel A/S (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Malerforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Jon Palle Buhl, Degerbøl, Ole Espersen, Arnold Hansen, Sløk og Westergaard.

Overarbejdsvægring. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket (* 1) (* 2) Begrænsning af bodsstørrelse for overarbejdsvægring. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for M.A.N. B & W Diesel A/S (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Malerforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Jon Palle Buhl, Degerbøl, Ole Espersen, Arnold Hansen, Sløk og Westergaard.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for M.A.N. B & W Diesel A/S indklaget Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Malerforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for Arbejdsretten for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer.

Klagerne har nedlagt påstand om, at det pålægges de indklagede forbundsmedlemmer at betale en efter rettens skøn fastsat bod for deltagelse i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer i tiden fra den 10. december 1986.

De indklagede har påstået frifindelse, idet man har bestridt, at der var tale om nødvendigt overarbejde.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende

I august 1986 besluttede virksomhedens ledelse, at den pågældende afdeling skulle nedlægges. Der blev i den anledning ført visse forhandlinger mellem ledelsen og de ansatte om udbetaling af en godtgørelse, men der blev ikke opnået enighed derom.

Den 10. december 1986 varslede virksomheden overarbejde til lørdag den 13. december for at få malet en krumtap. Dette førte til en arbejdsnedlæggelse den 10. december 1986 fra kl. 12 til kl. 13, og begæringen om overarbejde om lørdagen blev afvist fra arbejdernes side.

På et fællesmøde den 11. december 1986 med deltagelse af repræsentanter for Specialarbejderforbundet og Metalarbejderforbundet erkendte man fra arbejdstagerside, at arbejdsnedlæggelsen og overarbejdsvægringen var overenskomststridig, og man gav tilsagn om at pålægge arbejderne straks at normalisere arbejdet og fremover at udføre overarbejde i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Da der ikke blev udført overarbejde lørdag den 13. december, indbragte Dansk Arbejdsgiverforening ved et klageskrift af 15. december 1986 sagen for Arbejdsretten for så vidt angår medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark og Dansk Metalarbejderforbund. På et forberedende retsmøde i Arbejdsretten den 18. december 1986 erkendte man fra de indklagedes side, at overarbejdsvægringen var overenskomststridig, og organisationerne lovede at pålægge arbejderne straks at normalisere arbejdet. Retsformanden opfordrede indtrængende arbejderne til at følge organisationernes pålæg.

Begæringer fra virksomheden om overarbejde på den 15., 20., 22. og 23. december 1986 blev heller ikke efterkommet, og den 22. december 1986 fandt der en ny arbejdsnedlæggelse sted i tiden fra kl. 11 til kl. 15.

På et fællesmøde den 23. december 1986 med deltagelse af repræsentanter fra Malerforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark erkendte man fra arbejdstagerside, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og man erkendte også, at overarbejdsvægringerne var overenskomststridige under forudsætning af, at de fra arbejdsgiverside fremførte oplysninger var rigtige. Organisationerne gav tilsagn om at pålægge arbejderne at normalisere arbejdet og fremover udføre overarbejde i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Ved et kontinuationsklageskrift af 7. januar 1987 indklagede Dansk Arbejdsgiverforening også medlemmer af Malerforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for Arbejdsretten for deltagelse i de overenskomststridige aktioner.

På et nyt forberedende møde i Arbejdsretten den 8. januar 1987 erkendte man fra de indklagedes side, at overarbejdsvægringerne var overenskomststridige, og organisationerne ville pålægge arbejderne straks at normalisere arbejdet.

En begæring fra virksomheden om udførelse af overarbejde den 17. januar 1987 blev ikke efterkommet.

I overenskomsten om løn- og arbejdsforhold inden for Jern- og Metalindustrien er i § 12, stk. 1, anført

»Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås, men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af indgåede ordrer, forpligtelser etc.«

Fra arbejdsgiverside har man anført, at det varslede overarbejde var nødvendigt for at få en motor til en nybygning på et græsk skibsværft færdig til tiden. Man har til dokumentation heraf fremlagt et dokument »Extent of Delivery«, hvorefter motoren skulle være klar til levering i december 1986, samt et arbejdsprogram fra juni 1986, hvorefter det kontraktlige leveringstidspunkt ab fabrik var december 1986.

Fra arbejderside har man fremlagt et tilsvarende arbejdsprogram af 9. december 1986, og i dette program er motorens forventelige afskibning anført til den 23. januar 1987. Den kontraktlige levering ab fabrik er anført til december 1986.

I et referat af en lokal forhandling den 10. december 1986 er bl.a. anført, at repræsentanterne for klub 23 G gav klart udtryk for, at der ikke ville blive udført overarbejde den 13. december som ønsket af firmaet, men at klubben havde anvist alternative muligheder for udførelse af arbejdet, uden at man fra værkstedsledelsens side har villet medvirke hertil. Det er i referatet videre anført, at der er kutyme for, at krumtappene bliver malet i weekend'er på grund af miljøproblemer.

Under domsforhandlingen den 4. februar 1987 har overværkfører Carlo Møller som vidne bl.a. forklaret, at han i august 1986 fik at vide, at arbejderne havde besluttet, at de ikke ville udføre overarbejde, fordi der ikke var opnået enighed om en godtgørelsesordning. Overarbejdsvægringerne og arbejdsnedlæggelserne fra den 10. december 1986 havde samme baggrund. På grund af arbejdernes aktioner blev afsendelsen af motoren forsinket, og fabrikken må regne med at skulle betale et betydeligt beløb i bod for forsinkelsen. Arbejderne foreslog at få folk fra andre afdelinger til at udføre arbejdet på motoren, men efter oplysninger fra arbejdsledere i de andre afdelinger var dette ikke muligt. Arbejderne tilbød ikke at udføre arbejdet i dagene mellem jul og nytår, og han drømte ikke om, at man kunne få dem til det. Ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammet af 9. december 1986 regnede man med, at overarbejde ville blive nægtet.

Tillidsmand Helge Thomsen har som vidne bl.a. forklaret, at han den 9. december 1986 så arbejdsprogrammet af samme dato, hvorefter motoren først forventedes afsendt den 23. januar 1987. Denne frist blev overholdt. Ved overarbejdsvægringen den 10. december 1986 tilbød arbejderne også at aflyse deres julearrangement, hvorved der ville blive udført arbejde en time mere.

Klagerne har anført, at aktionerne har været overenskomststridige, således som det også er erkendt på fællesmøderne og på de forberedende retsmøder. De har forsinket afsendelsen af motoren og har derved påført virksomheden et betydeligt tab. Der var et klart behov for at få overarbejde udført, og der foreligger ingen formildende omstændigheder. Der bør derfor pålægges arbejderne et alvorligt bodsansvar.

Indklagede har erkendt, at arbejdsnedlæggelserne har været overenskomststridige, men har bestridt, at overarbejdsvægringerne har været det. Overarbejde kan efter overenskomstens § 12, stk. 1, kun kræves, når det er nødvendigt, og det var det ikke i disse tilfælde. I hvert fald har arbejderne efter arbejdsprogrammet af 9. december 1986 haft grund til at tro, at overarbejde ikke var nødvendigt. Der foreligger heri og i den omstændighed, at afdelingen skal nedlægges, formildende omstændigheder, som må føre til, at der ikke pålægges arbejderne bod.

Arbejdsretten skal udtale

Det må efter overværkfører Carlo Møllers forklaring og de øvrige oplysninger anses for bevist, at det varslede overarbejde var nødvendigt for rettidig færdiggørelse af motoren. Både arbejdsnedlæggelserne og overarbejdsvægringerne må herefter anses for overenskomststridige.

På grundlag af en påstand fra klagerne afsagde Arbejdsretten efter domsforhandlingen den 4. februar 1987 i medfør af Arbejdsretslovens § 12, stk. 4, kendelse om, at de påklagede arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer var overenskomststridige, og at arbejdet straks skulle normaliseres.

Der findes at burde pålægges de indklagede arbejdere sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelserne.

Der findes også at burde pålægges dem bod for overarbejdsvægringerne. Under hensyn til, at arbejdsprogrammet af 9. december 1986 kan have vildledt arbejderne om betydningen af overarbejde, findes boden ikke at burde fastsættes til et større beløb end 40 kr. for hver overarbejdsvægring.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., bør betales af de indklagede.

T h i k e n d e s f o r r e t

Til Dansk Arbejdsgiverforening betaler de på sagens bilag 1 anførte medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark hver en bod på 20 kr. for deltagelse i arbejdsnedlæggelsen den 10. december 1986 samt en bod på 30 kr. for hver time, hvori de har deltaget i arbejdsnedlæggelsen den 22. december 1986.

Til Dansk Arbejdsgiverforening betaler de på sagens bilag 1 anførte medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund hver en bod på 24 kr. for deltagelse i arbejdsnedlæggelsen den 10. december 1986 samt en bod på 34 kr. for hver time, hvori de har deltaget i arbejdsnedlæggelsen den 22. december 1986.

Til Dansk Arbejdsgiverforening betaler de på sagens bilag 1 anførte medlemmer af Malerforbundet i Danmark og af Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark hver en bod på 24 kr. for hver time, hvori de har deltaget i arbejdsnedlæggelsen den 22. december 1986.

Til Dansk Arbejdsgiverforening betaler de på sagens bilag 1 anførte arbejdere hver en bod på 40 kr. for hver gang, de har deltaget i overenskomststridige overarbejdsvægringer i tiden fra den 10. december 1986 til den 4. februar 1987.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., betales af de indklagede til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.484, s.491, s.565, K 10.830, K 86.218, K 10.643 (A 1986 s.54), K 86.136 (A 1986 s.163), K 10.489 (A 1985 s.99).

Arbejderne på en virksomhed gennemførte i en periode korte arbejdsnedlæggelser i protest mod varslet overarbejde og nægtede at påtage sig overarbejde. Arbejderne henviste til, at overarbejde efter overenskomsten kun kunne kræves, når det var nødvendigt.

Virksomheden henviste til, at overarbejdet var nødvendigt af hensyn til virksomheden kontraktlige forpligtigelser til at fuldføre en ordre i december 1986. Arbejderne henviste til et arbejdsprogram hvoraf fremgik, at leveringen forventedes gennemført 12. januar 1987.

Der pålagdes arbejderne sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelserne, men under hensyn til, at arbejdsprogrammet kunne have vildledt arbejderne om betydningen af overarbejde begrænsedes boden for hver overarbejdsvægring til 40 kr. pr. arbejder.