Organisationsansvar 3.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Ikke organisationsansvar for løbeseddel med opfordring til generalstrejke. DANSKE VOGNMÆND (kontorchef Jannik Schougaard) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Chaufførernes Fagforening (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Bisgaard, Bredmose, Agner Christensen, Arnold Hansen, Kofod, Pontoppidan (retsformand) og Tjellesen.

Organisationsansvar 3.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Ikke organisationsansvar for løbeseddel med opfordring til generalstrejke. DANSKE VOGNMÆND (kontorchef Jannik Schougaard) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Chaufførernes Fagforening (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Bisgaard, Bredmose, Agner Christensen, Arnold Hansen, Kofod, Pontoppidan (retsformand) og Tjellesen.

Ved klageskrift af 17. juli 1985 har DANSKE VOGNMÆND indbragt denne sag for Arbejdsretten med påstand om, at Chaufførernes Fagforening idømmes bod for overenskomstbrud i forbindelse med ulovlige arbejdsnedlæggelser blandt fagforeningens medlemmer den 1. april 1985 og følgende dage.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

I forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. blev der uddelt løbesedler med følgende tekst

Efter at klagerne havde konstateret, at der i dagene 1. - 3. april og den 9. april 1985 fandt overenskomststridige arbejdsnedlæggelser sted hos vognmandsvirksomheder i Københavnsområdet, indberettede klagerne den 9. april 1985 sagen til Landsorganisationen i Danmark, idet man var af den opfattelse, at Chaufførernes Fagforening havde pådraget sig organisationsansvar ved ikke tilstrækkeligt aktivt at have modvirket, at den i løbesedlen indeholdte opfordring fra tillidsfolk i fagforeningen til ulovlig arbejdsnedlæggelse den 1. april 1985 blev fulgt.

Sagen blev behandlet på et fællesmøde den 28. maj 1985. På mødet beklagede man fra fagforeningens side stærkt, at nogle »tillidsmænd« havde brugt fagforeningens navn i en opfordring til at nedlægge arbejdet overenskomststridigt og bestred, at afdelingen havde henstillet og haft kendskab til en sådan opfordring. Afdelingen har på et repræsentantskabsmøde behandlet ovennævnte, hvor mødets konklusion blev, at det ikke var tillidsmandsringens linie, men SiD's man ville følge fra afdelingens side.

Fra DVs side forbeholdt man sig sin stilling med hensyn til at videreføre sagen.

Det er endvidere oplyst, at der i anledning af arbejdsnedlæggelserne den 1. og 2. april 1985 blev afholdt et fællesmøde den 2. april 1985, hvor Chaufførernes Fagforening tog afstand fra arbejdsnedlæggelserne og pålagde medlemmerne at genoptage arbejdet.

Klageren har til støtte for påstanden gjort gældende, at det fremgår af løbesedlen, at opfordringen til ulovlig arbejdsnedlæggelse stammer fra tillidsfolk i fagforeningen. Det må derfor lægges til grund, at fagforeningen stod bag opfordringen. I hvert fald har fagforeningen forsømt sin pligt til at modvirke den. Fagforeningen burde aktivt have taget afstand fra opfordringen. Efter det oplyste har fagforeningen - ud over på fællesmødet den 2. april 1985 at tage afstand fra de ulovlige arbejdsnedlæggelser - intet foretaget sig for at bringe arbejdsnedlæggelserne til ophør. Fagforeningen har herved gjort sig delagtig i medlemmernes overenskomststridige forhold og dermed pådraget sig organisationsansvar, jfr. Arbejdsretsloven § 12, stk. 1.

De indklagede har anført, at hele arbejdsmarkedet i begyndelsen af april 1985 var ramt af omfattende arbejdsnedlæggelser. Ingen har hidtil villet gøre gældende, at bestemte fagforbund i den anledning kunne gøres ansvarlige .

Klageren har endvidere ikke godtgjort, at de i løbesedlen nævnte tillidsfolk havde nogen forbindelse med Chaufførernes Fagforening, som ikke havde noget kendskab til, hvem de nævnte tillidsfolk var. Fagforeningen havde ikke nogen andel i eller noget forhåndskendskab til løbesedlen, som man på fællesmødet den 29. maj 1985 tog afstand fra.

Desuden tog fagforeningen allerede på fællesmødet den 2. april 1985 afstand fra de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Fagforeningen havde ikke i den foreliggende situation muligheder for på anden måde at modvirke arbejdsnedlæggelserne.

Arbejdsretten skal udtale

Således som sagen er oplyst, må det lægges til grund, at Chaufførernes Fagforening ikke havde nogen andel i eller noget forhåndskendskab til den i sagen omhandlede løbeseddel. Det må endvidere lægges til grund, at de i løbesedlen nævnte tillidsfolk ikke repræsenterede fagforeningen. Foreningen, som på fællesmødet den 2. april 1985 tog afstand fra arbejdsnedlæggelserne og pålagde medlemmerne at genoptage arbejdet, findes endvidere - den daværende situation taget i betragtning - herigennem at have gjort tilstrækkeligt for at modvirke arbejdsnedlæggelserne. Der findes herefter ikke at være grundlag for at pålægge Chaufførernes Fagforening organisationsansvar.

Arbejdsretten tager derfor de indklagedes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Chaufførernes Fagforening, frifindes.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., betales af klageren, DANSKE VOGNMÆND, til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s. 514 (note 276), Hasselbalch Kollektivarbejdsretten, s. 138 ff. Rise og Degerbøl, s. 173 ff. Christensen og Sørensen, s. 94

Løbesedler med bl.a. opfordring til generalstrejke og til at deltage i et møde mandag den 1. april 1985 kl. 10.30 fra »tillidsfolk fra Chaufførernes Fagforening« blev uddelt i forbindelse med lovindgrebet den 31. marts 1985.

Det lagdes til grund, at Chaufførernes Fagforening ikke havde nogen andel i løbesedlerne, og at fagforeningen - den daværende situation taget i betragtning - havde gjort tilstrækkeligt for at modvirke arbejdsnedlæggelserne ved på et fællesmøde den 2. april 1985 at have taget afstand fra arbejdsnedlæggelserne og pålagt medlemmerne at genoptage arbejdet. Fagforeningen blev derfor frikendt for påstanden om organisationsansvar.