Organisationsansvar 4.2. Bod ikke pålagt. Lovindgreb. Særoverenskomst. Kutyme.(* 1) (* 2) Cirkulære ikke indblanding i individuel lønfastsættelse. Forlængelsesloven ej til hinder for opsigelse af lokale kutymer/lokalaftaler om betalte pauser. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening (afdelingschef H.C. Springborg). Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Kofod, Mundt (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen og Wistisen.

§ 8 Lokale aftaler mellem arbejdsgiveren og arbejderne

Stk. 1

Lokale aftaler, kutymer eller reglementer kan ..... opsiges af begge parter med 2 måneders varsel til den 1. i en måned, medmindre aftaler om længere varsel er truffet.

Kap.II. Arbejdstiden

§ 9 Den normale arbejdstid

Kap.IV. Lønforhold

A.Timeløn

§ 9 indeholder i øvrigt - uændret - i stk. 4 (tidligere stk. 3) følgende bestemmelse

»Den fastsatte arbejdstid er effektiv. Organisationerne er enige om, at arbejdstiden så vidt muligt kun afbrydes af en spise- og hvilepause.«

Den 9. juni 1986 udsendte Jernets Arbejdsgiverforening det cirkulære, nr. 16/1986, der har givet anledning til denne sag. Cirkulæret er sålydende

»Arbejdstidsnedsættelsen/

den effektive arbejdstid

I cirkulære nr. 1/1986 redegjorde vi for de reviderede overenskomstbestemmelser i forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen pr. 1. december 1986, og for det i den forbindelse indgåede protokollat mellem JA og CO-Metal.

I den jernindustrielle overenskomst § 9, stk. 3 bestemmes, at den fastsatte arbejdstid er effektiv. .....

Med henvisning hertil anbefaler JA, at virksomheden - inden der efter overenskomstens regler sker en fastlæggelse af arbejdstiden pr. 1. december 1986 - får skabt fuld klarhed omkring den effektive arbejdstid på virksomheden.

Eventuelle aftaler eller kutymer om betalte pauser bør således opsiges i henhold til overenskomstens § 8 med 2 måneders varsel til den 1. i en måned. Det er den opsigende parts pligt at foranledige lokale forhandlinger afholdt, og for så vidt enighed ikke opnås, da at lade sagen behandle ved et mæglingsmøde, eventuelt timandsmøde.

Begæring om afholdelse af mæglingsmøde skal være den modstående organisation i hænde inden for opsigelsesfristen.«

Cirkulæret har medført opsigelser af lokalaftaler og kutymer om arbejdstid. Klagerne har som eksempler ved fremlæggelse af referater af lokalforhandlinger dokumenteret, at en lokalaftale på en virksomhed om en betalt spisepause på et kvarter daglig og på en anden virksomhed om 2 daglige 4-5 minutters betalte pauser er blevet opsagt. Klagerne har anført, at opsigelse af sådanne lokalaftaler er sket i et meget stort antal tilfælde efter cirkulærets udsendelse.

Klagerne har nedlagt følgende påstande

Jernets Arbejdsgiverforening har handlet overenskomststridigt ved i cirkulære af 9. juni 1986 at meddele medlemsvirksomheder, at eventuelle aftaler eller kutymer om betalte pauser bør opsiges inden 1. december 1986.

Jernets Arbejdsgiverforening tilpligtes til Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat alvorlig bod.

De indklagede har påstået frifindelse.

Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at der gennem opsigelse af aftaler eller kutymer om betalte spisepauser reelt sker en nedsættelse af timelønnen for de arbejdere, der er omfattet af aftaler eller kutymer. En generel opfordring til at foretage opsigelse er - uanset cirkulærets anvendelse af ordet »bør« - reelt et pålæg til virksomhederne. Dette er i strid med den forpligtelse, der efter overenskomstens præambel og efter dens § 17, stk. 3, påhviler organisationerne til ikke at blande sig i de enkelte arbejderes lønmæssige aftaler med deres arbejdsgivere. Her er tale om en decentral beslutningsprocedure, i hvilken det vil være overenskomststridigt at foretage indgreb gennem påbud fra organisationernes side. Overenskomstens § 8 taler netop om lokale aftaler og kutymer. Dertil kommer, at de lokale aftaler og kutymer som kollektive overenskomster må anses undergivet forlængelseslovens regler, således at de ikke kan opsiges inden for overenskomstens gyldighedsperiode.

De indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at cirkulæret alene indeholder en korrekt og objektiv information om det protokollat og de overenskomstændringer, som overenskomstparterne er blevet enige om. Det nye 3. afsnit i § 9, stk. 1, giver klart udtryk for den enighed, der er mellem Jernets Arbejdsgiverforening og Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark - bindende også for medlemmer af Specialarbejderforbundet - om, at arbejdstiden, de 39 timer, skal udnyttes effektivt, og at der undgås forstyrrelser i produktionen. Det er hverken i strid med værnebestemmelsen i præamblen eller i strid med bestemmelserne i overenskomstens § 17, at man udnytter adgangen i dens § 8 til under iagttagelse af de herom foreskrevne regler at opsige lokale aftaler eller kutymer. Cirkulæret indeholder ikke som af klagerne hævdet et påbud til virksomhederne om at foretage opsigelse af de nævnte aftaler m.v., og det giver ikke Jernets Arbejdsgiverforening mulighed for indskriden over for det medlem, der ikke måtte følge cirkulærets henstilling om opsigelse. Det er i øvrigt de indklagedes opfattelse, at cirkulæret ikke, således som klagerne hævder, har ført til mange opsigelser af lokale aftaler eller kutymer. Ved arbejdstidsnedsættelsen pr. 2. december 1974 udsendte Jernets Arbejdsgiverforening et informativt cirkulære med et indhold ganske svarende til cirkulæret af 9. juni 1986, uden at det gav anledning til nogen form for indsigelse fra arbejdstagerside. Overenskomstloven har alene forlænget overenskomsterne for en 2-årig periode. Den har ikke grebet ind i de arbejdsretlige mekanismer, således at der ikke skulle være mulighed for opsigelse af en lokalaftale i henhold til overenskomstens § 8. Det kan vel ikke afvises, at en lokalaftale under særlige omstændigheder vil være omfattet af loven, men i det foreliggende tilfælde må de lokalaftaler, der vedrører arbejdstiden, kunne opsiges på ganske sædvanlig måde under iagttagelse af de i overenskomstens § 8 foreskrevne regler herom.

Arbejdsretten skal udtale

Indholdet af det cirkulære, som Jernets Arbejdsgiverforening udsendte den 9. juni 1986, må vurderes på baggrund af den i enighed formulerede § 9 i overenskomsten og dens fremhævelse af, »at det ved nedsættelsen af arbejdstiden er af afgørende betydning, at arbejdstiden på alle områder udnyttes effektivt.« Det er vel rigtigt, at det følger af bestemmelserne i overenskomstens § 17, stk. 3, at organisationerne er afskåret fra at blande sig i den eller de enkelte arbejderes lønforhold, men der er ikke efter den mellem parterne indgåede overenskomst noget til hinder for, at der af en organisation i forbindelse med nye arbejdstidsbestemmelser med det formål at tilvejebringe klarhed over den effektive arbejdstid på den enkelte virksomhed, tilråder sine medlemmer at opsige eventuelle - under de tidligere arbejdstidsbestemmelser - indgåede lokalaftaler eller bestående kutymer. Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke efter formuleringen i cirkulæret ses at være givet udtryk for noget bindende pålæg til de enkelte virksomheder, men alene om en anbefaling og henstilling.

Det kan endvidere ikke antages, at lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. skulle være til hinder for opsigelse af de lokale aftaler og kutymer om betalte pauser. Overenskomstens § 8, stk. 1, kan i relation til det spørgsmål, som nærværende sag angår, ikke antages at være sat ud af kraft ved forlængelsesloven. Det må også her tages i betragtning, at der mellem parterne har været enighed om, at den fastsatte arbejdstid er effektiv. Nogen lovmæssig hindring for at opsige aftaler, hvorefter arbejdstiden på 39 timer ikke udnyttes effektivt, foreligger ikke.

De indklagedes frifindelsespåstand vil herefter være at tage til følge.

Klagerne findes at burde betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening, frifindes for de af klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, under denne sag nedlagte påstande.

Klagerne betaler 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

§ 17 almindelige timelønsbestemmelser

Stk. 3

Lønnen for den enkelte arbejder aftales i hvert tilfælde mellem arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og arbejderen uden indblanding fra organisationernes eller deres medlemmers side.

Stk. 6

Organisationerne er enige om, at arbejdsgiveren bør lægge en systematisk vurdering til grund ved fastsættelsen af lønspredningen, således at der for den enkelte arbejder tages behørigt hensyn, f.eks. til dennes dygtighed, erfaring, uddannelse og indsats i produktionen, ligesom der må tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med arbejdets udførelse.«

Den 20. december 1985 underskrev overenskomstparterne et protokollat om den normale ugentlige arbejdstid i forbindelse med nedsættelsen af denne med 1 time til 39 timer den 1. december 1986 i henhold til overenskomstforlængelsesloven af 31. marts 1985. De i henhold til protokollatet af parterne i enighed formulerede, reviderede overenskomstbestemmelser gengiver § 9 i dens fulde ordlyd. Af betydning for denne sag citeres herfra følgende § 9, stk. 1, 3. afsnit

Ȥ 9 Den normale arbejdstid

Stk. 1

Pr. 1. december 1986 er den normale ugentlige arbejdstid 39 timer ved almindeligt dagarbejde, på skifteholdenes daghold og ved arbejde på forskudt tid. Hvor den ugentlige arbejdstid på 39 timer fordeles på 5 dage, kan ingen arbejdsdag være under 7 timer. Parterne er enige om, at det ved nedsættelsen af arbejdstiden er af afgørende betydning, at arbejdstiden på alle områder udnyttes effektivt, og at der undgås forstyrrelser i produktionen.«

Dette citerede 3. afsnit under § 9, stk. 1, er nyt i overenskomsten.

Organisationsansvar 4.2. Bod ikke pålagt. Lovindgreb. Særoverenskomst. Kutyme.(* 1) (* 2) Cirkulære ikke indblanding i individuel lønfastsættelse. Forlængelsesloven ej til hinder for opsigelse af lokale kutymer/lokalaftaler om betalte pauser. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening (afdelingschef H.C. Springborg). Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Kofod, Mundt (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen og Wistisen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for overenskomstbrud ved, at Jernets Arbejdsgiverforening i cirkulære af 9. juni 1986 har meddelt medlemsvirksomhederne, at eventuelle aftaler eller kutymer om betalte pauser bør opsiges inden den 1. december 1986.

Sagen er indbragt for Arbejdsretten ved klageskrift af 10. november 1986, da der ikke på et fællesmøde, der blev afholdt den 14. oktober 1986, kunne opnås enighed mellem parterne.

Overenskomsten mellem Jernets Arbejdsgiverforening og Centralorganisationen af Metalarbejdere indeholder i præamblen følgende bestemmelse

»Så længe denne overenskomst står ved magt, må ingen af de undertegnede organisationer eller disses medlemmer, enten enkeltvis eller flere i forening, forsøge på ved noget som helst middel, åbent eller skjult, at modarbejde dens bestemmelser eller fremtvinge nogen forandring deri.«

Overenskomsten indeholder i øvrigt af betydning for nærværende sag følgende bestemmelser

»Kap.I. Samarbejdet

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.545 (note 44), Rise og Degerbøl s.37, K 86.149, K 10.813 (A 1986 s.89), K 10.288 (A 1985 s.53), K 8740 (A 1980 s.8), K 8283 (A 1978, s.68).

I overenskomsten mellem Jernets Arbejdsgiverforening og Centralorganisationen af Metalarbejdere var bestemt bl.a., at lønnen fra den enkelte arbejder i hvert tilfælde aftales mellem arbejdsgiveren og arbejderen uden indblanding fra organisationerne eller dens medlemmers side.

Det antoges ikke at være i strid hermed, at Jernets Arbejdsgiverforening i forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen pr. 1.

december 1986 i et cirkulære tilrådede sine medlemmer at opsige eventuelle indgåede lokalaftaler eller bestående kutymer om betalte pauser.

Forlængelsesloven (lov nr. 123 af 31. marts 1985) antoges ikke at være til hinder for opsigelse af lokale aftaler og kutymer om betalte pauser.