Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk VVS-Installatør Forening for Firma V. Rasmussens Eftf., Odense (advokat Jørgen Brink). Dommere: Vejgaard Andersen, Bjerregaard (retsformand), Agner Christensen, Otto Hansen, Kofod, SpangHanssen og Ib Wistisen.

Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk VVS-Installatør Forening for Firma V. Rasmussens Eftf., Odense (advokat Jørgen Brink). Dommere: Vejgaard Andersen, Bjerregaard (retsformand), Agner Christensen, Otto Hansen, Kofod, SpangHanssen og Ib Wistisen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk VVS-Installatør Forening for Firma V. Rasmussens Eftf., Odense, for Arbejdsretten for at have handlet overenskomststridigt ved den 3. april 1985 at have hjemsendt de i virksomheden ansatte medlemmer af de to forbund.

Klagerne har nedlagt påstand om, at Firma V. Rasmussens Eftf. har handlet overenskomststridigt ved den 3. april 1985 at have hjemsendt de ansatte, at Firma V. Rasmussens Eftf. tilpligtes til Dansk Metalarbejderforbund og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat bod, og at spørgsmålet om betaling til de ansatte henskydes til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej.

De indklagede har påstået frifindelse.

På et fællesmøde den 23. maj 1985 bestred man fra arbejdsgiverside, at virksomheden havde etableret en overenskomststridig lockout, idet man oplyste, at baggrunden for, at virksomheden ikke havde kunnet beskæftige de pågældende arbejdere, var driftsmæssige forhold.

Den 1. og 2. april 1985 nedlagde arbejderne arbejdet i protest mod gennemførelsen af lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. Parterne er enige om, at disse arbejdsnedlæggelser var overenskomststridige.

Om begivenhederne den 3. april 1985, der var onsdagen før Skærtorsdag, har tillidsmand Bjarne Rosendahl Petersen bl.a. forklaret, at svendene mødte på virksomheden ved arbejdstids begyndelse for at gå i arbejde. Fra ledelsens side blev det imidlertid meddelt dem, at der ikke var arbejde, fordi virksomheden dagen forinden havde måttet ringe til kunderne og sige, at det ikke var sikkert, at man havde svende til rådighed om onsdagen. Virksomheden udfører servicearbejder inden for VVS-branchen ude hos kunderne.

VVS-installatør Stig Palmvig, der er ejer af den indklagede virksomhed, har forklaret, at svendene mandag morgen efter et kort møde meddelte, at de ville gå hjem. Virksomheden måtte derfor ringe ud til de kunder, der havde bestilt service denne dag, for at meddele, at man først kunne komme ud til dem næste dag. Tirsdag den 2. april mødte svendene igen, og efter et kort møde meddelte de, at de påny ville gå hjem. På virksomhedens spørgsmål om, hvorvidt de ville gå i arbejde om onsdagen, svarede svendene, at de ville møde op onsdag morgen, men de lovede ikke at ville gå i arbejde. Virksomheden måtte derfor også om tirsdagen ringe ud til kunderne for at underrette dem om yderligere udsættelse af servicebesøgene. For at bevare kundernes tillid besluttede virksomheden at udsætte servicebesøgene til efter påskehelligdagene, idet man ikke ville risikere, at man tre dage i træk skulle ringe til kunderne for at udsætte aftalte servicebesøg. Onsdag den 3. april 1985 mødte svendene igen, og efter et værkstedsmøde meddelte de, at de ville gå i arbejde. De fik imidlertid at vide, at der ikke var arbejde til dem, og de blev hjemsendt.

Arbejdsretten skal udtale

Som det fremgår af forklaringerne, gik svendene ikke i arbejde om mandagen eller tirsdagen, og de ville om tirsdagen ikke på virksomhedens spørgsmål give noget tilsagn om at gå i arbejde om onsdagen.

Virksomheden måtte derfor både om mandagen og om tirsdagen ringe til kunderne for at udsætte aftalte servicebesøg. At virksomheden herefter ikke ville risikere, at den igen om onsdagen før påskehelligdagene skulle aflyse aftalte servicebesøg, og at den derfor traf aftale med kunderne om udsættelse af besøgene til efter påske, findes ikke at kunne kritiseres. Virksomheden findes således at have haft tilstrækkelig vægtige driftsmæssige grunde til at hjemsende arbejderne om onsdagen, og de indklagedes frifindelsespåstand tages til følge.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten findes klagerne at burde betale 2.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk VVS-Installatør Forening for Firma V. Rasmussens Eftf., Odense, frifindes i denne sag.

I sagsomkostninger betaler Landsorganisationen i Danmark 2.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s.288 (note 198), s.577 (note 134), K 10.702 og de herunder anførte henvisninger.

På en VVS-virksomhed havde arbejderne nedlagt arbejdet overenskomststridigt den 1. og 2. april 1985 i protest mod lovindgrebet. De havde ikke villet meddele ledelsen, om de ville genoptage arbejdet den 3. april, hvorfor virksomheden udsatte de servicebesøg hos kunderne, som havde været aftalt til denne dag.

Arbejdsretten fandt ikke, at dette kunne kritiseres, og virksomheden fandtes således at have haft tilstrækkelig vægtige driftsmæssige grunde til at hjemsende arbejderne, da de mødte på arbejde den 3.

april.