Legislator Case Law & Legislation
U19870303813 DK

Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt. Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Vejle Amts Folkeblad (fuldmægtig Mona Davidsen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Bredmose, Agner Christensen, Degerbøl, Kofod, Spang-Hanssen og Willy Strube.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Dom 1987 3038 Valid

Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt. Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Vejle Amts Folkeblad (fuldmægtig Mona Davidsen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Bredmose, Agner Christensen, Degerbøl, Kofod, Spang-Hanssen og Willy Strube.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Vejle Amts Folkeblad for Arbejdsretten for at have handlet overenskomststridigt ved den 3. april 1985 at have hjemsendt de ved avisen ansatte typografer.

Klagerne har nedlagt påstand om, at Vejle Amts Folkeblad har handlet overenskomststridigt ved den 3. april 1985 at have hjemsendt de ansatte typografer, at Vejle Amts Folkeblad tilpligtes til Dansk Typograf-Forbund at betale en efter rettens skøn fastsat bod, og at spørgsmålet om betaling til de ansatte typografer henskydes til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej.

De indklagede har påstået frifindelse.

På et fællesmøde den 10. april 1985 bestred man fra arbejdsgiverside, at virksomheden havde foretaget en overenskomststridig lockout, idet man henviste til, at baggrunden for, at virksomheden ikke kunne beskæftige typograferne, var drifts- og produktionsmæssige forhold.

Den 1. og 2. april 1985 nedlagde Typografforbundets medlemmer på Vejle Amts Folkeblad arbejdet i protest mod gennemførelsen af lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. Parterne er enige om, at disse arbejdsnedlæggelser var overenskomststridige.

Om begivenhederne den 3. april 1985, der var onsdagen før Skærtorsdag, har tillidsmand John Fleborg bl.a. forklaret, at trykkerne mødte på arbejde kl. 8, og typoteknikerne på forskellige tidspunkter i overensstemmelse med arbejdsplanerne. Ved middagstid begyndte en fysisk blokade omkring trykkeriet, der er beliggende i stueetagen og har vinduer ud mod gaden. Nogle af demonstranterne havde fotografiapparater med, og trykkerne følte sig truet af demonstranterne og gik hjem kl. 13. Kl. 13,45 hjemsendte bladet de øvrige typoteknikere og gav dem besked om, at de først skulle møde igen tirsdag efter påske. Han protesterede straks mod hjemsendelsen og henviste til, at typograferne, der havde arbejdslokaler på 1. sal, havde arbejdet normalt om onsdagen og var villige til at arbejde efter planerne de følgende dage.

Driftsleder Leif Christiansen har forklaret, at der blev arbejdet normalt onsdag formiddag. Lidt over middag begyndte en fysisk blokade uden for trykhallen. Trykkerne sagde, at de følte sig truede, og gik hjem. Han forstod ikke, at de var bange for den håndfuld mennesker, som demonstrationen bestod af. Han gjorde trykkerne opmærksom på, at bladet kunne blive nødt til at hjemsende de øvrige typografer, og han tilbød at tilkalde politiet, men det ønskede trykkerne ikke. På grund af arbejdsnedlæggelsen om onsdagen kunne bladet ikke nå at omdisponere lørdagsavisen, der normalt er 1/3 større end de andre aviser. Avisen udkommer ikke om søndagen.

Arbejdsretten skal udtale

På grund af det tekniske personales overenskomststridige arbejdsnedlæggelser mandag den 1. og tirsdag den 2. april 1985 kunne Vejle Amts Folkeblad ikke udkomme disse dage. Onsdag den 3. april 1985 udkom avisen heller ikke på grund af trykkernes overenskomststridige arbejdsstandsning kl. 13. Arbejdsretten finder ikke at kunne forkaste bladets oplysninger om, at det efter arbejdsstandsningen om onsdagen ikke var muligt at omdisponere lørdagsavisen. Den stedfundne hjemsendelse findes herefter at have været retmæssig, og indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten findes klagerne at burde betale 2.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Vejle Amts Folkeblad frifindes i denne sag.

I sagsomkostninger betaler Landsorganisationen i Danmark 2.000 kr. til Arbejdsretten.

Dom 1987 3038 Valid

På et dagblad havde typograferne nedlagt arbejdet overenskomststridigt i protest mod lovindgrebet den 1. og 2. april 1985. Den 3. april (onsdag før Skærtorsdag) mødte de ansatte i overensstemmelse med arbejdsplanerne, men midt på dagen gik trykkerne hjem, angiveligt fordi de følte sig presset af demonstranter.

Derefter hjemsendte dagbladets ledelse de øvrige typoteknikere med besked om først at komme igen efter påske. Normalt udgav bladet en lørdagsavis. Arbejdsretten fandt ikke at kunne forkaste dagbladets oplysninger om, at det efter arbejdsstandsningen om onsdagen ikke var muligt at omdisponere lørdagsavisen, hvorefter hjemsendelsen fandtes at have været retmæssig.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →