Tilbagebetaling - straffesag - socialt bedrageri (* 4) (bedrageri)

§ 279 - bedrageri -

ved for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding i tiden fra den 29. juli 1976 til den 18. august 1976 i Hedensted retsstridigt at have bestemt socialforvaltningen til mod overgivelse af afstemplet kontrolkort fra arbejdsformidlingen at udbetale hjælp efter bistandsloven, 1.362 kr., idet han fremkaldte, bestyrket eller udnyttede den vildfarelse, at han var arbejdsløs, hvorved der, da dette ikke var tilfældet, idet han havde arbejde på Barrit Portefabrik, Hedensted, påførtes Hedensted kommune et formuetab på 1.362 kr.,

II.

§ 279, jfr. § 21 - forsøg på bedrageri -

ved den 19. august 1976 i Hedensted retsstridigt at have forsøgt at bestemme socialforvaltningen til mod forevisning af ustemplet kontrolkort at udbetale hjælp efter bistandsloven, formentlig 908,00 kr., idet han forsøgte at fremkalde, bestyrke eller udnytte den vildfarelse, at han var arbejdsledig, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet socialforvaltningen var vidende om, at han havde arbejde.

Hedensted kommune har påstået sig tilkendt 1.362 kr. i erstatning for det i forhold I anførte formuetab.

Tiltalte er født den 8. juni 1949 i --- sogn.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og har påstået frifindelse for såvel straf som for erstatningskravet.

Under sagen er der afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af tiltalte oig vidneforklaring af fuldmægtig P R, Hedensted kommune. (* 1)

Efter den afgivne vidneforklaring og sagens øvrige oplysninger anses det herefter godtgjort, at tiltalte vedrørende forhold I gennem de nævnte handlinger har fremkaldt, bestyrket eller udnyttet den vildfarelse hos kommunen, at han var arbejdsløs, hvorved han i tiden fra den 29. juli til den 18. august 1976 på retsstridig måde har opnået en udbetaling hos kommunen efter bistandsloven på 1.362 kr. og derved påført kommunen et tilsvarende formuetab, samt at han vedrørende forhold II på samme måde har forsøgt at fremkalde, bestyrke eller udnytte den vildfarelse, at han var arbejdsløs, for derved på retsstridig måde at forsøge at opnå udbetaling af hjælp efter bistandsloven hos kommunen.

Tiltalte findes herefter skyldig efter anklageskriftet.

Som følge af det anførte vil tiltalte være at anse skyldig efter straffelovens § 285, stk. 1, jfr. § 279, til dels jfr. §21.

Da det findes upåkrævet, at straf kommer til fuldbyrdelse, bestemmes det i medfør af straffelovens § 56, stk. 1, at spørgsmålet om straffefastsættelse udsættes i overensstemmelse med de i straffelovens 7. kapitel herom gældende regler, og at fastsættelsen bortfalder efter forløbet af en prøvetid på 2 år---.

Efter retsformandens bestemmelse vil tiltalte i overensstemmelse med den derom nedlagte påstand endvidere have at betale 1.362 kr. i erstatning til Hedensted kommune.---.

Vestre Landsrets dom 30. november 1977 (5.afd.). Den i denne sag af Horsens by- og herredsrets 1. afdeling den 17. januar 1977 afsagte dom er påanket af tiltalte til frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

For landsretten er der påny afgivet forklaring af tiltalte og af det

i 1. instans afhørte vidne. (* 2)

I henhold til de i dommen anførte grunde vil den være at stadfæste.

HØJESTERETS DOM

Den i denne sag af Vestre Landsrets afsagte dom er med Justitsministeriets tilladelse indanket for Højesteret i den borgerlige retsplejes former af T, for så vidt angår dommens bestemmelse om erstatning.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: H., S., T., P.C. og W.

For Højesteret har appellanten principalt påstået afvisning af den af anklagemyndigheden for indstævnte nedlagt påstand om erstatning på 1.362 kr. Subsidært har appellanten påstået frifindelse.

Indstævnte har påstået stadfæstelse, principalt således at erstatningen udredes inden 14 dage efter Højesterets dom, subsidært således at erstatningen udredes i henhold til en betalingsordning efter reglerne i bistandslovens § 27, stk. 1.

For Højesteret har appellanten til støtte for sine påstande gjort gældende, at bestemmelserne i bistandslovens §§ 25-27 tilsigter udtømmende at gøre op med spørgsmålet om tilbagebetaling af bistandsydelser, herunder også i tilfælde af socialbedrageri.

De skal efter bestemmelserne tages særligt hensyn til modtagerens hele sociale situation, og indstævnte kan ikke omgå disse bestemmelser, herunder forældelsesreglen i § 27, stk. 3, ved - således som det var praksis før bistandsloven - på grundlag af almindelige erstatningsregler at kræve dom for tilbagebetalingskravet under straffesagen.

Til brug for Højesteret er tilvejebragt yderligere oplysninger. Det fremgår heraf, at appellanten har indgivet klage til amtsankenævnet for Vejle amt over, at indstævnte ikke har truffet afgørelse i henhold til bistandslovens regler med hensyn til tilbagebetaling af den omhandlede hjælp. Amtsankenævnet har den 22. marts 1978 afvist klagen. Appellanten har derefter indanket nævnets afgørelse for Den Sociale Ankestyrelse, der den 13. november 1978 har truffet følgende afgørelse

Ankestyrelsen må lægge til grund, at domstolene hidtil har anset sig for beføjet til i forbindelse med pådømmelse af straffesag for socialbedrageri at tilkende den besvegne kommune erstatning hvilende på almindelige erstatningsregler.

Bistandslovens regler i §§ 15-27 om tilbagebetaling af ydet hjælp har afløst tidligere i forsorgsloven herom gældende regler.

I bemærkninger til forslaget til bistandslovens § 27 er anført, at forslaget svarer til bestemmelserne i forsorgslovens §§ 66 og 67. Der ses ikke i bemærkningerne i øvrigt til forslaget om bistandsloven eller efter det under folketingets behandling af lovforslaget fremkomne at være holdepunkter for at antage, at der med de nævnte bestemmelser er sket nogen ændring af domstolenes adgang til under en straffesag at tage erstatningsspørgsmålet under påkendelse. ---

Ankestyrelsen finder herefter, at den pligt til at kræve hjælp tilbagebetalt, som er fastsat i bistandslovens § 25, er opfyldt ved at indbringe erstatningsspørgsmålet for retten, og at der ikke i sådanne tilfælde kan antages derudover at være pligt til at gøre tilbagebetalingskravet gældende på den i lovens § 27 foreskrevne måde.

Bestemmelserne i bistandslovens §§ 25-27 findes efter deres ordlyd og forarbejde ikke at afskære indstævnte fra - i overensstemmelse med hidtidig praksis - at opnå dom for erstatningskravet under den mod appellanten for socialbedrageri straffesag, jfr. retsplejelovens § 991, stk. 2.

Dommen vil herefter være stadfæstet, såvidt den er påanket, således at erstatningen udredes inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.

Med sagens omkostninger for Højesteret vil der være at forholde som nedenfor bestemt, hvorved bemærkes, at appellanten har haft fri proces for Højesteret.

THI KENDES FOR RET

Landsrettens dom bør, såvidt påanket er, ved magt at stande således at appellanten, T, betaler den idømte erstatning til indstævnte Hedensted kommune, inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen. (* 3)

Tilbagebetaling - straffesag - socialt bedrageri (* 4)

T (lsr. H., e.o.)

mod

H Kommune (lrs. N. Th. K.).

Horsens by- og herredsrets dom 17. januar 1977 (1.afd.).

Under denne ved dommandsret behandlede sag tiltales T ifølge statsadvokatens anklageskrift af 17. november 1976 til straf for overtrædelse af straffelovens

I.

(* 1) De afgivne forklaringer udelades.

(* 2) Forklaringerne udelades.

(* 3) Salær til den for appellanten beskikkede advokat 1.500 kr.

Resume (udarbejdet af Socialministeriet) De særlige bestemmelser i bistandslovens socialt bedrageri at opnå dom for et tilbagebetalingskrav efter bistandsloven.