2025-15. Navne og kontaktoplysninger på visse ansatte i Forsvaret kunne undtages fra aktindsigt

2025-15.

Navne og kontaktoplysninger på visse ansatte i Forsvaret kunne undtages fra aktindsigt

En journalist havde af Forsvarsministeriet fået delvist afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende overflyvninger med kampfly i forbindelse med Folkemødet på Bornholm i 2025.

Forsvarsministeriet havde undtaget bl.a. en række oplysninger fra aktindsigt i dokumenter, som stammede fra Forsvarskommandoen, under henvisning til offentlighedslovens § 31 om statens sikkerhed og rigets forsvar.

Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Forsvarsministeriets vurdering i den konkrete sag af, at det var af væsentlig betydning for statens sikkerhed og rigets forsvar, at navne og kontaktoplysninger, herunder mailadresser, på bestemte ansatte med funktioner i den operative struktur i Forsvaret blev undtaget fra aktindsigt.

Ombudsmanden lagde herved navnlig vægt på myndighedernes oplysninger om risikoen for påvirkningsoperationer mv. samt cyberangreb og phishing set i lyset af den aktuelle spionagetrussel mod Forsvaret.

Ombudsmanden fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at Forsvarsministeriet med samme hjemmel havde undtaget oplysninger om et F-16-flys forventede afgangstidspunkt fra Flyvestation Skrydstrup under henvisning til, at oplysningen ville gøre det muligt at udlede flyets samlede transittid til Bornholm og dermed ville afsløre oplysninger om Forsvarets operative kapacitet og beredskabsevne.

(Sag nr. 25/05468)

I det følgende gengives ombudsmandens udtalelse om sagen

Ombudsmandens udtalelse

1.

Om sagen

Den 7. august 2025 anmodede du Forsvarsministeriet om aktindsigt i ”alle dokumenter” vedrørende overflyvninger omtalt i en artikel i Ekstra Bladet, som du havde indsat et link til.

Artiklen, som du henviste til, handlede om overflyvninger med kampfly i forbindelse med Folkemødet 2025.

Forsvarsministeriet meddelte dig ved en afgørelse af 17. september 2025 delvist afslag på din anmodning.

Ministeriet undtog en række dokumenter fra aktindsigt under henvisning til offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, om interne dokumenter.

Endvidere undtog ministeriet enkelte dokumenter i medfør af offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 1, om dokumenter, der udveksles i forbindelse med ministerbetjening.

Forsvarsministeriet vurderede, at samtlige undtagne dokumenter indeholdt oplysninger om sagens faktiske grundlag, som var omfattet af ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 28, stk. 1.

Forsvarsministeriet udleverede en række ekstraheringspligtige oplysninger til dig i et særskilt dokument, som var vedlagt afgørelsen.

Ministeriet undlod ekstrahering af en række andre ellers ekstraheringspligtige oplysninger under henvisning til offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3, hvorefter der ikke skal foretages ekstrahering, hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige.

Ministeriet henviste til, at oplysningerne kunne tilgås via links, som var indsat i afgørelsen.

Der var tale om links til Folketingets hjemmeside i form af forsvarsministerens besvarelse af henholdsvis § 20-spørgsmål fra et folketingsmedlem og en række spørgsmål stillet af Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget.

Svarene på to af spørgsmålene (spørgsmål nr. 339 (FOU Alm. del) og spørgsmål nr. S 1254) var vedlagt afgørelsen, hvilket fremgik af aktlisten, som også var vedlagt afgørelsen.

På baggrund af en høring af Forsvarskommandoen undtog Forsvarsministeriet visse oplysninger i dokumenter, som stammede fra Forsvarskommandoen, under henvisning til offentlighedslovens § 31.

Efter denne bestemmelse kan retten til aktindsigt begrænses, i det omfang det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar.

Forsvarsministeriet undtog efter en konkret vurdering dels navne og kontaktoplysninger på enkelte af Forsvarets medarbejdere, som bestrider positioner i den operative struktur, herunder disses mailadresser, som efter det oplyste er centrale i kommunikation om operative forhold.

Ministeriet anførte, at Forsvarskommandoen over for ministeriet havde henvist til Forsvarets Efterretningstjenestes trusselsvurdering fra juni 2024, hvor det vurderes, at fremmede stater forsøger at tilegne sig viden om Forsvarets medarbejdere og om procedurer, beredskab og kritisk infrastruktur, samt at alle medarbejdere i Forsvaret kan være mål for spionage.

Forsvarsministeriet vurderede på den baggrund, at offentliggørelse af de pågældende navne og kontaktoplysninger ville medføre en risiko for at kompromittere medarbejdernes sikkerhed og Forsvarets opgaveløsning.

Forsvarsministeriet undtog endvidere oplysninger om forventet afgangstidspunkt for et F-16-fly fra Flyvestation Skrydstrup den 12. juni 2025, idet den samlede transittid fra flyvestationen til Bornholm ville kunne udledes på baggrund af afgangstidspunktet, og da oplysningerne om transittid ville afsløre Forsvarets operative kapacitet og beredskabsevne.

Forsvarsministeriet fandt ikke grundlag for at udlevere oplysninger til dig efter princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 1.

I anledning af din klage over Forsvarsministeriets afgørelse bad jeg den 22. september 2025 ministeriet om en udtalelse.

Jeg bad om, at ministeriet i sin udtalelse redegjorde nærmere for risikoen for skadevirkninger ved udlevering af navne og kontaktoplysninger på de førnævnte medarbejdere i Forsvaret (Forsvarskommandoen).

Desuden bad jeg ministeriet om at komme nærmere ind på, hvordan sådanne skadevirkninger efter ministeriets opfattelse ville kunne indtræde.

Forsvarsministeriet har den 16. oktober 2025 afgivet en udtalelse om sagen.

Ministeriet har heri fastholdt sin vurdering af, at navne og kontaktoplysninger på nærmere bestemte medarbejdere som angivet i afgørelsen af 17. september 2025 kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 31 under henvisning til, at der er en risiko for, at det vil kunne skade statens sikkerhed eller rigets forsvar, hvis oplysningerne udleveres.

Forsvarsministeriet har i den forbindelse henvist til en supplerende udtalelse af 30. september 2025 fra Forsvarskommandoen, som ministeriet har indhentet til brug for sagen.

Bl.a. følgende fremgår af Forsvarskommandoens udtalelse

”Spionagetruslen mod Forsvaret er beskrevet af Forsvarets Efterretningstjeneste i både klassificerede dokumenter, Forsvarets Efterretningstjenestes Trusselsvurdering, juni 2024 (TIL TJENESTEBRUG) og i ikke-klassificerede dokumenter, fx ’Udsyn 2024’.

Det fremgår heraf, at Forsvaret er mål for informationsindhentning/spionage fra fremmede stater.

Spionage vil kunne levere vigtige informationer, som andre staters efterretningstjenester kan benytte i en potentiel fremtidig konflikt, men vil ofte også være forudsætningsskabende for terror, sabotage, chikane m.m.

Risikoen ved ikke at undtage navne og kontaktoplysninger i aktindsigtssager vurderes relateret til risici for den enkelte medarbejder og dennes pårørende og risici for kendskab til informationer om Forsvarets organisation og krisekommunikation, samt til respektive medarbejderes funktion i Forsvarets organisation.

Kendskab til navn og kontaktoplysninger kan anvendes af fremmede stater til påvirkningsoperationer og forsøg på rekruttering/afpresning til spionage.

I dag foregår udpegning af målperson og efterfølgende hvervning til spionage oftest online.

Navne på medarbejdere kan bruges til sporing på sociale medier, hvor mange andre familiære og personlige informationer fremgår, og kontakt er muligt, herunder også kontakt til pårørende.

Informationerne kan anvendes til chikane af medarbejdere og deres pårørende.

Dertil er det Forsvarskommandoens vurdering, at medarbejdere i Forsvaret og personer med tilknytning til Forsvaret i krisesituationer, samt under forhøjet beredskab og krigstilstand, anses som potentielle mål for hybridkrig, subversion, kidnapning, likvidering og anden terroraktivitet.

Manglende undtagelse af informationer om Forsvarets organisation og krisekommunikation medfører risiko for, at der gives kvalitative informationer, som samlet set kan give et billede af Forsvarets organisering og opgaveportefølje for de enkelte funktioner i organisationen.

Kontaktinformationer kan desuden give konkret viden om, hvilke e-mailadresser, som kan benyttes til at gennemføre målrettede cyberangreb, med det formål at hindre effektiv kommunikation i krise og krig.

Ansatte i Forsvaret kan pga.

deres stilling blive udsat for en forhøjet risiko, bl.a. identitetstyveri, phishing, spionage og fysisk og/eller psykisk skade.

Disse risici kan endvidere lede til sociale og/eller økonomiske konsekvenser for den registrerede.

Beskyttelse af personoplysninger er således tæt forbundet med Forsvarets og Forsvarsministeriets IT-sikkerhed.

Kendskab til ansattes mailadresse medfører risiko for phishing og dermed risiko for IT-sikkerheden på Forsvarets netværk.

Som en konsekvens af risikoen for phishing udsendte Forsvarsministeriet i 2024 en indskærpelse af tjenstlig kommunikation inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde.

Indskærpelsen skete med baggrund i, at Forsvarets Efterretningstjeneste havde oplevet målrettet phishing fra en ondsindet aktør mod ansatte på ministerområdet.

Det bemærkes afslutningsvis, at Forsvarets Efterretningstjeneste, som fagligt ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde, har tiltrådt ovenstående.

”

2.

Retsgrundlaget

Offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 24, stk. 1, har følgende ordlyd

Ӥ 23.

Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter.

Som interne dokumenter anses

(…)

§ 24 .

Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenterog oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand,mellem

(…)”

Af forarbejderne til offentlighedslovens § 24, stk. 1, fremgår bl.a. følgende om bestemmelsens anvendelsesområde

”Det afgørende for, om et dokument eller en oplysning, der udveksles mellem f.eks. to ministerier i stk. 1’s forstand sker i forbindelse med ministerbetjening, er, om udvekslingen sker i en sammenhæng og på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at ministeren har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand.

Det vil dog uden videre kunne lægges til grund, at ministeren har brug for rådgivning og bistand, såfremt udvekslingen af dokumenter mellem to forskellige forvaltningsmyndigheder sker i et tilfælde, hvor ministeren selv eller ministersekretariatet på ministerens vegne har bedt embedsværket f.eks. undersøge eller overveje et spørgsmål.

I mange tilfælde vil der imidlertid ikke foreligge en konkret ’bestilling’ fra ministeren, og ved vurderingen af, om der er konkret grund til at antage, at der vil opstå et behov for at yde ministeren bistand m.v., må der i stedet for lægges vægt på, om ministeren i den konkrete sammenhæng erfaringsmæssigt får brug for embedsværkets bistand, eller om det i øvrigt ud fra sagens mere eller mindre politiske karakter må forventes, at ministeren får brug herfor.

…

Som eksempler på opgaver, der vil være omfattet af bestemmelsen, kan bl.a. nævnes embedsværkets rådgivning af ministeren om mulige politiske problemer i en sag samt løsningen heraf, embedsværkets bistand i forbindelse med forberedelse af forhandlinger med f.eks. andre ministerier eller oppositionen, embedsværkets bistand i forbindelse med ministerens deltagelse i en forespørgselsdebat eller et samråd i Folketinget, embedsværkets bistand i forbindelse med ministerens deltagelse i et telefonisk eller ’fysisk’ møde med andre ministre, embedsværkets udarbejdelse af lovforslag og besvarelse af folketingsspørgsmål samt embedsværkets bistand i forbindelse med forberedelse og iværksættelse af politiske initiativer som politikoplæg, reformprogrammer, handlingsplaner og idékataloger.

”

Jeg henviser til lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013, s.

90 f.

Lovforslaget kan læses på Folketingstidende.dk, samling 2012-13, tillæg A.

Offentlighedslovens § 28, stk. 1 og stk. 2, nr. 3, har følgende ordlyd

Ӥ 28.

Retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-4, omfatter uanset disse bestemmelser oplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er relevante for sagen.

Det samme gælder oplysninger om eksterne faglige vurderinger, som findes i dokumenter, der er omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-3.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke, i det omfang

Af bestemmelsens forarbejder fremgår bl.a. følgende

”Det afgørende for, om en oplysning skal ekstraheres efter bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt. , er – i lighed med, hvad der følger af gældende ret – om der er tale om egentlige faktuelle oplysninger eller andre oplysninger, der bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske grundlag.

…

Ekstraheringspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke interne og eksterne faglige vurderinger samt politiske og strategiske udtalelser, ligesom ekstraheringspligten ikke omfatter tilkendegivelser af standpunkter, argumenter eller vurderinger med hensyn til en sags afgørelse eller oplysninger, der isoleret set gengiver generelle objektive kendsgerninger, der ikke direkte vedrører sagen, f.eks. oplysninger om indholdet af gældende ret.

…

(…) bestemmelsen i stk. 2, nr. 3 , [fastslår] at der ikke skal foretages ekstrahering, hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige.

Herved tænkes der navnlig på, at de pågældende oplysninger er tilgængelige for offentligheden via internettet.

I sådanne tilfælde kan den aktindsigtssøgende således henvises til, at oplysningerne kan findes på internettet, f.eks. myndighedens hjemmeside.

”

Jeg henviser til lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013, s.

97 ff.

Offentlighedslovens § 31 har følgende ordlyd

Ӥ 31.

Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar.

”

Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at bestemmelsen viderefører den tidligere offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 1, idet det dog er præciseret, at retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar.

Det er ikke et krav, at der i det enkelte tilfælde påvises en nærliggende risiko for, at statens sikkerhed mv. vil lide skade af betydning, hvis der gives aktindsigt.

Jeg henviser til lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013, s.

103.

Om de typer af oplysninger, som kan undtages efter bestemmelsen, er desuden anført bl.a. følgende

”Efter bestemmelsen kan oplysninger undtages fra retten til aktindsigt f.eks. af hensyn til beskyttelse af statsministerens personlige sikkerhed, til beskyttelse af udsendt ambassadepersonales sikkerhed, beskyttelse af operationssikkerhed for udsendte militære styrker eller beskyttelse af et ministeriums it-sikkerhed.

”

Jeg henviser også til Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (2022), s.

713 ff., hvor der om bestemmelsens anvendelsesområde er anført bl.a. følgende

”Bestemmelsen i § 31 omfatter bl.a. oplysninger om størrelsen, placeringen og karakteren af forsvarets anlæg, installationer og materiel, forsvarets beredskabsplaner, afholdelse af øvelser og samarbejdet med andre lande om forsvar af riget.

…

Bestemmelsen i offentlighedslovens § 31 kan anvendes til at undtage oplysninger fra retten til aktindsigt f.eks. af hensyn til beskyttelse af statsministerens personlige sikkerhed, til beskyttelse af udsendt ambassadepersonales sikkerhed samt beskyttelse af operationssikkerhed for udsendte militære styrker.

Bestemmelsen kan også anvendes til at undtage oplysninger fra en konkret personalesag, hvis oplysningerne kan anvendes til at kortlægge efterretningstjenesternes arbejdsmetoder, jf. også FOB 2017-35 om muligheden for at kortlægge efterretningstjenesternes arbejdsmetoder (…)

Herudover kan bestemmelsen i § 31 anvendes til at undtage oplysninger vedrørende navnene på ansatte ved PET eller FE, som er i de almindelige forvaltningsmyndigheders besiddelse, f.eks. navnene på de livvagter fra PET, der ledsager statsministeren på dennes rejser mv., og hvor oplysningerne om deres navne eventuelt fremgår af rejsebilagsmaterialet i Statsministeriet, (…)”

Ombudsmanden fandt i sag nr. 15/02076 ikke grundlag for at indlede en undersøgelse af et afslag på aktindsigt i oplysninger om det danske F-16-bidrags gennemførte missioner i kampen mod Islamisk Stat (ISIL) i Irak.

Forsvarsministeriet og Værnfælles Forsvarskommando havde henvist til bl.a. offentlighedslovens § 31 og havde anført, at en videregivelse af oplysningerne kunne kompromittere operationssikkerheden, idet rapporterne indeholdt taktiske luftmilitære operationsmønstre, angav konkrete mål på jorden samt indeholdt oplysninger om enkeltkapaciteters operative og tekniske formåen.

Ombudsmanden lagde vægt på, at de ønskede oplysninger hørte til kerneområdet af oplysninger, som efter bl.a. forarbejderne mv. til § 31 kan undtages fra aktindsigt.

I FOB 2014-20 havde Justitsministeriet givet en journalist afslag på aktindsigt i navnene på de fem advokater, der senest havde været – men ikke længere var – antaget efter retsplejelovens § 784, stk. 2, og dermed havde tilhørt den særlige kreds af advokater, som beskikkes i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden i sager, hvor Politiets Efterretningstjeneste efterforsker forbrydelser mod statens sikkerhed, terrorisme mv. Justitsministeriet havde særligt henvist til hensyn til statens sikkerhed på grund af en risiko for utilbørlig påvirkning af de pågældende advokater med henblik på eventuelt at kunne opnå adgang til klassificerede oplysninger.

Efter at ombudsmanden gik ind i sagen, anførte Justitsministeriet supplerende bl.a., at der var behov for mere generelt at undtage identiteten på de tidligere antagne advokater, da advokaterne får et – ofte meget betydeligt – kendskab til Politiets Efterretningstjenestes virksomhed, herunder tjenestens arbejdsmetoder og kapaciteter, ligesom de får forelagt meget følsomme oplysninger, der hidrører fra meddelere og tjenestens samarbejdspartnere.

Advokaterne får således ”generelt og konkret kendskab til oplysninger, som det bl.a. af hensyn til statens sikkerhed er afgørende ikke kommer til uvedkommendes kendskab”.

På baggrund af de forklaringer, som Justitsministeriet var fremkommet med, mente ombudsmanden samlet set, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Justitsministeriets afgørelse.

3.

Min vurdering

Efter de foreliggende oplysninger er de dokumenter, der er undtaget efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, ikke afgivet til udenforstående.

Jeg er derfor enig med Forsvarsministeriet i, at dokumenterne som udgangspunkt er undtaget fra retten til aktindsigt efter denne bestemmelse.

Jeg er også enig med Forsvarsministeriet i, at de dokumenter, der er undtaget efter offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 1, er udvekslet mellem ministeriet og Forsvarskommandoen i en sammenhæng og på et tidspunkt, hvor der var konkret grund til at antage, at forsvarsministeren havde eller ville få behov for embedsværkets rådgivning og bistand.

Også disse dokumenter er dermed som udgangspunkt undtaget fra retten til aktindsigt.

Jeg mener ikke, at de undtagne dokumenter – ud over de oplysninger, som du allerede har fået udleveret, eller som du har fået links til i offentliggjort materiale – indeholder flere oplysninger, som du i medfør af offentlighedslovens § 28, stk. 1, om ekstrahering har ret til aktindsigt i.

Forsvarsministeriets anvendelse af offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3, giver mig endvidere ikke anledning til bemærkninger.

Forsvarsministeriets undtagelse af oplysninger efter offentlighedslovens § 31 giver mig anledning til at bemærke følgende

Forsvarsministeriet har i sin udtalelse af 16. oktober 2025 uddybet sin vurdering i sagen af risikoen for skadevirkninger ved udlevering af navne og kontaktoplysninger på de pågældende medarbejdere, der bestrider positioner i den operative struktur i Forsvaret.

Ministeriet har i den forbindelse henvist til en supplerende udtalelse, som ministeriet har indhentet fra Forsvarskommandoen.

Forsvarskommandoen har anført, at eventuelle skadevirkninger kan omfatte bl.a. risiko for chikane af medarbejderen og dennes pårørende via sporing på sociale medier samt risiko for, at fremmede stater gennemfører påvirkningsoperationer og forsøg på rekruttering/afpresning af medarbejderen til spionage.

Forsvarskommandoen har i den forbindelse henvist til Forsvarets Efterretningstjenestes beskrivelse af spionagetruslen i bl.a. tjenestens trusselsvurdering fra juni 2024.

Forsvarskommandoen har desuden peget på, at oplysningerne kan give et billede af Forsvarets organisering og opgaveportefølje, herunder konkret viden om, hvilke mailadresser der kan anvendes til målrettede cyberangreb for at hindre effektiv kommunikation i tilfælde af krise eller krig.

Kendskab til de ansattes mailadresser medfører efter Forsvarskommandoens opfattelse desuden risiko for phishing og dermed risiko for it-sikkerheden på Forsvarets netværk.

Forsvarskommandoen har i den forbindelse henvist til, at Forsvarsministeriet i 2024 udsendte en indskærpelse af tjenstlig kommunikation inden for ministeriets myndighedsområde med baggrund i, at Forsvarets Efterretningstjeneste havde oplevet målrettet phishing fra en ondsindet aktør mod ansatte på ministerområdet.

Under henvisning til det anførte – og i lyset af det, der fremgår om § 31’s anvendelsesområde under pkt. 2 ovenfor – har jeg ikke fundet grundlag for at tilsidesætte Forsvarsministeriets vurdering i den konkrete sag, af at det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed og rigets forsvar, at navne og kontaktoplysninger, herunder mailadresser, på de pågældende ansatte med funktioner i den operative struktur i Forsvaret undtages fra aktindsigt.

Jeg har herved navnlig lagt vægt på det oplyste om risikoen for påvirkningsoperationer mv. samt cyberangreb og phishing set i lyset af den aktuelle spionagetrussel mod Forsvaret.

Jeg kan desuden ikke kritisere, at Forsvarsministeriet har undtaget oplysninger om et F-16-flys forventede afgangstidspunkt fra Flyvestation Skrydstrup under henvisning til, at oplysningen vil gøre det muligt at udlede flyets samlede transittid til Bornholm og dermed vil afsløre oplysninger om Forsvarets operative kapacitet og beredskabsevne.

Jeg har endvidere ikke fundet grundlag for at kritisere Forsvarsministeriets vurdering af spørgsmålet om meroffentlighed.

1)

dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående,

2)

dokumenter, der efter § 24, stk. 1, udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand,

1)

Et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder.

2)

Forskellige ministerier.

1)

(…)

2)

(…)

3)

oplysningerne er offentligt tilgængelige.

”