2023-15. Borgere blev trukket i kontanthjælp på grund af mangler ved it-system

2023-15.

Borgere blev trukket i kontanthjælp på grund af mangler ved it-system

Efter medieomtale af it-problemer med forvaltningen af det skærpede rådighedskrav på kontanthjælpsområdet – den såkaldte 225-timersregel – indledte ombudsmanden en egen drift-undersøgelse.

Ombudsmanden fokuserede på fejl, der var opstået vedrørende uberettiget nedsættelse af hjælp i forhold til 225-timersreglen, herunder problemer med det fælleskommunale Kommunernes Ydelsessystem (KY).

Ombudsmanden fandt det bekymrende, at et stort antal borgere uberettiget havde fået deres ydelser nedsat.

Efter ombudsmandens opfattelse rejste mængden og karakteren af de konstaterede fejl alvorlige spørgsmål om, hvorvidt systemet blev sat i drift, før det i tilstrækkeligt omfang var sikret, at det ville understøtte en lovlig forvaltning af 225-timersreglen.

Det gjaldt bl.a. for spørgsmålet om, hvilket samspil mellem de automatiserede systemhandlinger og den manuelle sagsbehandling der var krævet for at sikre en lovlig forvaltning.

Herudover var ombudsmanden enig i, at det var forbundet med risici, når et borgerrettet it-system blev udformet således, at det automatisk kunne nedsætte en ydelse, uden at der blev sendt en afgørelse herom.

Ombudsmanden konstaterede, at der sideløbende med hans undersøgelse var taget en række initiativer for at korrigere og imødegå de identificerede problemer og fejl, ligesom fremadrettede initiativer var iværksat.

Samlet set vurderede ombudsmanden på den baggrund, at en fortsat undersøgelse fra hans side næppe kunne fremskynde identifikationen og udbedringen af de omhandlede fejl og mangler.

(Sag nr. 22/02507 og 23/00413)

I det følgende gengives ombudsmandens udtalelse om sagen

1.

Genstanden for min undersøgelse

Efter medieomtale af forskellige it-problemer med forvaltningen af det skærpede rådighedskrav på kontanthjælpsområdet (den såkaldte 225-timersregel) besluttede jeg den 23. juni 2022 i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, at indlede en undersøgelse af sagen (ministeriets j.nr. 22-11343 – 2023-2576).

Jeg har modtaget udtalelser fra Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, vedlagt bidrag fra KL og KOMBIT A/S (kommunernes it-fællesskab), samt udtalelser fra Frederiksberg, Guldborgsund og Vejen kommuner.

I forlængelse heraf har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering orienteret mig om en dataanalyse af ydelsesnedsættelser hos gifte personer undtaget fra 225-timersreglen, ligesom jeg er blevet orienteret om en revisionsrapport fra rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO fra april 2023 om 225-timersreglen (herefter BDO-rapporten).

Jeg har i min gennemgang af myndighedernes udtalelser mv. haft fokus på de fejl, der er opstået vedrørende uberettiget nedsættelse af hjælp i forhold til 225-timersreglen, herunder it-problemer i tilknytning hertil.

2.

Kort om 225-timersreglen og forvaltningen heraf

225-timersreglen indebærer, at kontanthjælp nedsættes, hvis en borger har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og ikke har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder.

En borger er undtaget fra 225-timersreglen, hvis arbejdsevnen er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

En undtaget borger kan på ny blive omfattet af 225-timersreglen, hvis betingelserne for undtagelse ikke længere er opfyldt.

225-timersreglen administreres af kommunerne.

Forvaltningen af reglen er delt mellem kommunernes ydelseskontorer og kommunernes jobcentre.

Til brug for sagsbehandlingen af bl.a. 225-timersreglen er der i regi af KOMBIT og med Netcompany som leverandør udviklet en fælleskommunal it-understøttelse kaldet Kommunernes Ydelsessystem (herefter KY).

Sagsbehandlingen i ydelseskontorerne af 225-timersreglen er således digitaliseret gennem KY og den såkaldte snitflade til kommunernes jobcenterløsning (dvs. jobcentrenes sagsbehandlingssystemer).

Ordningen indebærer bl.a., at visse oplysninger videresendes digitalt fra jobcentrenes sagsbehandlingssystemer til KY.

Alle kommuner bruger KY.

Systemet blev rullet ud i etaper fra juni 2020, hvor den første kommune tog dele af KY i brug, frem til november 2021, hvor de sidste kommuner tog KY i brug.

Hvis oplysninger om en borger tyder på, at borgerens hjælp skal nedsættes efter 225-timersreglen, skal kommunen – senest én måned inden hjælpen nedsættes – sende et partshøringsbrev til borgeren om, at kommunen agter at træffe afgørelse om nedsættelse af hjælpen, og samtidig opfordre borgeren til at sende relevante oplysninger.

KY udsender automatisk partshøringsbreve på baggrund af de oplysninger om borgerens forhold, der er registreret i systemet.

KY udsender ikke automatisk eventuelle efterfølgende afgørelsesbreve.

I stedet genererer KY automatisk en opgave til sagsbehandleren i kommunens ydelseskontor, hvis det efter partshøring på baggrund af de foreliggende oplysninger fortsat er aktuelt at træffe en afgørelse om nedsættelse af hjælp efter 225-timersreglen.

Sagsbehandleren skal i givet fald selv sende borgeren et brev om afgørelsen.

I forhold til de fejl, der er opstået ved forvaltningen af 225-timers reglen, har der været tale om navnlig to hovedproblemstillinger.

Den ene består i, at systemet i en række tilfælde har udsendt partshøringsbreve, selv om der ikke har været grundlag for at nedsætte hjælpen til borgeren.

Dette har efterfølgende ført til fejlagtige afgørelser om nedsættelse af borgerens hjælp i tilfælde, hvor borgeren ikke har reageret på den udsendte partshøring.

Dette spørgsmål behandler jeg under pkt. 3 nedenfor.

Den anden hovedproblemstilling består i, at systemet – efter at have genereret en opgave til sagsbehandleren om at træffe en afgørelse om nedsættelse af hjælpen – i visse tilfælde automatisk har nedsat hjælpen til borgeren, uden at der er sendt et afgørelsesbrev om nedsættelsen til borgeren, eller dog før et sådant afgørelsesbrev er blevet sendt.

Dette spørgsmål behandler jeg under pkt. 4 nedenfor.

Derudover er myndighederne også blevet opmærksomme på andre problemstillinger i forhold til forvaltningen af området.

Dette er kort omtalt under pkt. 5 nedenfor.

3.

Fejlagtig partshøring og uberettiget nedsættelse af hjælp

Ultimo 2020 konstaterede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at der – på tværs af de fleste kommuner – var eksempler på ugifte borgere i kontanthjælpssystemet, som tilsyneladende uberettiget havde fået nedsat deres hjælp som følge af 225-timersreglen, selv om de var undtaget fra reglen på grund af begrænset arbejdsevne.

Årsagen var angiveligt navnlig, at jobcentrene – som følge af et krav fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – i forhold til borgere, der var undtaget fra 225-timersreglen, skulle registrere en slutdato for undtagelsen fra reglen.

Dette førte i en række tilfælde til, at jobcentrene registrerede en slutdato, uden at der derved var taget stilling til, om der faktisk var grundlag for at nedsætte borgerens hjælp fra denne dato.

Det førte samtidig til, at KY på baggrund af de registrerede slutdatoer automatisk udsendte partshøringsbreve om nedsættelse af hjælpen.

Hvis borgeren ikke reagerede på partshøringen, og slutdatoen derfor ikke blev korrigeret, traf ydelseskontoret i en række tilfælde uberettiget afgørelse om nedsættelse af hjælpen til borgeren.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bad i december 2020 alle kommuner om en redegørelse for eventuelle sager, hvor der var sket uberettiget ydelsesnedsættelse for ugifte borgere.

Styrelsen kontaktede endvidere KL for at få undersøgt, om der var tale om en teknisk fejl, ligesom styrelsen gjorde kommunerne opmærksom på pligten til af egen drift at genoptage sager og stille borgerne, som om fejlen ikke var sket.

Kommunerne blev desuden bedt om at være særligt opmærksomme på, om også gifte borgere kunne have fået nedsat deres hjælp, selv om de var undtaget fra 225-timersreglen.

I foråret 2022 konstaterede KOMBIT, at systemunderstøttelsen af 225-timersreglen fortsat var mangelfuld.

KOMBIT gik derfor i dialog med KL og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for at få afklaret, hvordan den relevante lovgivning skulle fortolkes, og systemunderstøttelsen tilrettes.

Det fremgår af det materiale, jeg har modtaget, at kommunerne i maj 2022 havde genoptaget sager om ugifte borgere og var i gang med at tilbagebetale hjælp til dem.

Samlet set forventedes der tilbagebetaling af ca. 19 mio. kr. fordelt på godt 5.700 sager til borgere, som var undtaget fra 225-timersreglen på grund af begrænset arbejdsevne, og hvis hjælp uretmæssigt var blevet nedsat.

Desuden anbefalede KL i maj 2022, at kommunerne – indtil systemerne var rettet til – var opmærksomme på slutdatoen i systemet.

Kommunerne kunne eksempelvis indtaste en slutdato langt ud i fremtiden, så det blev sikret, at borgeres undtagelse fra 225-timersreglen ikke ophørte, uden at en sagsbehandler havde taget stilling hertil.

I juni 2022 fjernede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – indtil kommunerne havde fundet en varig løsning – kravet om registrering af obligatorisk slutdato.

Herefter kunne en undtagelse fra 225-timersreglen registreres uden samtidig registrering af en slutdato.

I oktober 2022 iværksatte KOMBIT i KY en såkaldt workaround, som skulle forebygge risikoen for fejl af den omhandlede karakter.

Endvidere indgik kommunernes overholdelse af 225-timersreglen som et selvstændigt kontrolpunkt i kommunernes revision for 2021.

I forlængelse heraf er det oplyst af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at det ikke af nogen af de modtagne revisionsberetninger fremgik, at kommunerne manglede at rette op på eventuel fejladministration.

KOMBIT har endvidere efterfølgende iværksat forskellig informationsvirksomhed om de korrekte sagsbehandlingsrutiner, herunder om workaround.

Beskæftigelsesministeriet oplyste mig i et brev af 14. oktober 2022 om, at KL forventede, at kommunerne havde ændret deres sagsgange, således at der blev administreret efter de gældende regler.

På foranledning af beskæftigelsesministeren gennemførte revisionsvirksomheden BDO en såkaldt fokusrevision af kommunernes forvaltning af 225-timersreglen.

Rapporten forelå i april 2023.

Overordnet konkluderer BDO-rapporten, at kommunerne havde haft vanskeligt ved at administrere 225-timersreglen i overensstemmelse med lovgivningen.

Nogle af fejlene hang sammen med manglende håndtering af manuelle procedurer, men det var også fundet fejl, som bundede i uhensigtsmæssigheder i KY’s systemunderstøttelse af den relevante lovgivning.

Bl.a. havde den automatiske udsendelse af partshøringer undertiden indebåret, at der ikke blev foretaget kvalitetssikring af oplysningerne inden afsendelse.

BDO bemærker også, at en stor del af kommunerne nu har omlagt deres praksis, så undtagelser fra 225-timersreglen har en åben slutdato eller en slutdato 12 måneder eller mere fremme i tiden.

Den nye praksis er med til at mindske risikoen for, at personer, der er undtaget fra reglen, uretmæssigt bliver partshørt og får deres hjælp nedsat.

BDO finder, at der i forbindelse med partshøring og afgørelse om nedsættelse af hjælp er behov for en betydelig manuel kontrol af behandlingen af sagerne.

Og BDO kommer med en række anbefalinger med henblik på at styrke sagsbehandlingen i forbindelse med undtagelser fra 225-timersreglen.

BDO anbefaler bl.a., at kommunerne styrker forskellige arbejdsgange og kvalitetssikring.

Det foreslås også, at kommunerne styrker styringen af processer i forbindelse med såvel partshøringer som afgørelsesbreve om nedsættelse af hjælp på grundlag af 225-timersreglen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i april 2023 bedt KL om en udtalelse om BDO-rapportens resultater, herunder om resultaterne også er kendetegnende for forvaltningen i de kommuner, som ikke er indgået i fokusrevisionen.

KL er samtidig blevet bedt om en handleplan for, hvordan kommunerne vil rette op på forvaltningen af 225-timersreglen.

I april 2023 udarbejdede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en dataanalyse om ydelsesnedsættelser hos gifte personer undtaget fra 225-timersreglen.

Dataanalysen afdækkede, at 234 personer fordelt på 73 kommuner havde fået deres hjælp nedsat, samtidig med at de umiddelbart var undtaget fra 225-timersreglen.

Disse nedsættelser af hjælp udgjorde samlet 1,8 mio. kr. Knap 76 pct. havde fået fuld tilbagebetaling.

Tilbage udestod en endelig afklaring af 55 personers sager.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har bedt KL om en redegørelse for kommunernes validering af disse 55 sager og opfordret til, at kommunerne løbende monitorerer og følger op på mulige uretmæssige nedsættelser af borgernes hjælp som følge af 225-timersreglen.

4.

Automatisk nedsættelse af hjælp uden forudgående afgørelse

Som nævnt har der også været tilfælde, hvor KY automatisk har nedsat hjælp som følge af 225-timersreglen, uden at nedsættelsen forinden har været kontrolleret af en sagsbehandler, og uden at der forinden eller dog samtidig med nedsættelsen er sendt et afgørelsesbrev om nedsættelsen til borgeren.

I januar 2023 informerede KL Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, at der var tale om en fejl i designet af KY.

Det blev oplyst, at fejlen ville blive rettet hurtigst muligt ved at fjerne automatikken i systemet, således at nedsættelser ikke kan forekomme, uden at der er truffet afgørelse herom over for borgeren.

Ligeledes i januar 2023 skrev Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til KL, at det var en gyldighedsbetingelse for nedsættelse af ydelsen, at kommunen havde truffet en afgørelse herom over for borgeren.

Efter styrelsens opfattelse kunne en systemunderstøttelse, der automatisk nedsætter ydelsen, uden at der er sendt en afgørelse herom, indebære ulovlig systemunderstøttelse.

Styrelsen anmodede derfor KL om at redegøre for, ”hvorledes der vil blive rettet op på en sådan ulovlig systemunderstøttelse i KY”.

Samtidig indskærpede styrelsen ”[g]rundet sagens alvor” over for kommunerne, at de i sager om 225-timersreglen skulle træffe en afgørelse forud for eventuel nedsættelse af hjælpen.

Styrelsen anmodede også kommunerne om at være opmærksomme på, om der var sket ydelsesnedsættelse uden afgørelse, og i givet fald af egen drift at efterbetale berettigede beløb til borgerne.

KL har på den baggrund i et brev til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anført, at det er særdeles uheldigt og uacceptabelt, at borgere har fået nedsat deres ydelse, uden at der er blevet truffet en afgørelse.

KL har også anført, at organisationen er helt enig i sagens alvor.

Kommunerne er derudover af KL blevet opfordret til at sikre, at de følger en såkaldt workaround, indtil systemfejlen rettes, med henblik på at undgå uretmæssig automatisk nedsættelse af hjælpen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil over for KL og kommunerne følge op i forhold til implementeringen af de kortsigtede initiativer og arbejdet med nødvendige systemtilpasninger, ligesom styrelsen vil følge op på kommunernes genopretning og tilbagebetaling i de sager, hvor der er sket uretmæssig nedsættelse af hjælp.

Styrelsen har bedt KL om en status på kommunernes arbejde med genopretning og tilbagebetaling i de sager, hvor hjælpen er blevet nedsat uden en forudgående afgørelse.

BDO har i sin rapport anført, at systemunderstøttelsen i KY ikke kunne sikre en tilstrækkelig sikkerhed i administrationen af reglerne, og at KY ikke levede op til de generelle krav til offentlige it-systemer, som fremgår af ombudsmandens Myndighedsguide (se herom pkt. 7 nedenfor).

Som nævnt i pkt. 3 ovenfor har BDO anbefalet, at kommunerne styrker styringen af processer i forbindelse med afgørelsesbreve om nedsættelse af hjælp på grundlag af 225-timersreglen.

BDO har således anbefalet, at alle kommuner etablerer arbejdsgange og procedurer, der kan sikre, at der altid laves et afgørelsesbrev i forbindelse med nedsættelse af hjælp, at afgørelsesbrevet altid sendes inden nedsættelsestidspunktet, og at KY’s funktionalitet tilpasses med samme formål.

5.

Flere problemstillinger ved forvaltningen af 225-timersreglen

BDO har som nævnt ovenfor anført, at fokusrevisionen viser, at kommunerne har vanskeligt ved at forvalte 225-timersreglen i overensstemmelse med lovgivningen.

Der er som led i undersøgelsen fundet en række udfordringer, som også indebærer fejl, der har både ydelsesmæssige og retssikkerhedsmæssige konsekvenser for de borgere, som er omfattet af reglerne, herunder fejl ud over de anførte ovenfor under pkt. 3 og 4.

BDO har fundet 11 væsentlige fejltyper i kommunernes arbejde med forvaltning af 225-timersreglen, hvoraf fem fejltyper har stor betydning for udbetaling af hjælp og de omfattede borgeres retssikkerhed.

Fejlene optræder i forbindelse med vejledning af borgerne, stillingtagen til undtagelser og forlængelser, varsling, partshøring og afgørelser.

Fejlene bunder ifølge BDO dels i manglende registreringer eller manglende håndtering af manuelle procedurer, dels i uhensigtsmæssigheder i systemunderstøttelsen.

I forhold til opfølgningen på de konstaterede fejl henviser jeg til BDO-rapportens pkt. 1.5 og det anførte herom ovenfor under pkt. 3 og 4.

6.

Afrapportering til Folketinget

Skiftende beskæftigelsesministre har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg og besvaret spørgsmål fra Folketinget om forskellige fejlkilder i KY, ligesom den daværende beskæftigelsesminister i februar 2022 var i samråd om sagen.

Således oplyste ministeren i maj 2022 til Folketingets Beskæftigelsesudvalg bl.a., at der var tale om et omfattende antal sager, hvor udsatte borgere ikke havde fået de penge, som de havde krav på.

Endvidere blev udvalget i januar 2023 oplyst om, at man var blevet opmærksom på, at KY automatisk havde nedsat ydelser, uden at ydelsescentret i den relevante kommune havde truffet afgørelse herom.

Ministeren oplyste samtidig, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde indskærpet over for kommunerne, at det var deres ansvar at sikre en lovmedholdelig administration og systemunderstøttelse.

I april og maj 2023 orienterede beskæftigelsesministeren Folketingets Beskæftigelsesudvalg om de igangværende initiativer for at rette op på kommunernes administration af 225-timersreglen.

Hun udtrykte utilfredshed med og stærk bekymring over, at BDO-rapporten havde konstateret så mange fejl i kommunernes forvaltning af 225-timersreglen og i systemunderstøttelsen heraf.

Beskæftigelsesministeren har over for Folketingets Beskæftigelsesudvalg anført at se med stor alvor på oplysningerne om, at der er sket nedsættelse af en borgers hjælp, uden at der over for borgeren er truffet afgørelse herom.

Ministeren har betegnet dette som ”ulovlig administration”.

7.

Retsgrundlaget

Det er et grundlæggende krav, at offentlige it-systemer kan understøtte en korrekt anvendelse af den relevante lovgivning, herunder af forvaltningsretlige regler og principper.

En forsvarlig tilrettelæggelse af udviklingen af nye it-systemer til det offentlige forudsætter således bl.a., at myndighederne sikrer, at både materielle og formelle krav til sagsbehandlingen indtænkes ved indførelsen af digital sagsbehandling, og at man er meget omhyggelig med at tage stilling til, hvorledes det nye it-system skal udformes for at kunne overholde disse regler i de forskellige forløb, som sagerne kan tænkes at ville få.

For at kunne sikre, at et it-system er egnet til at understøtte sagsbehandlingen på et forvaltningsområde, må myndigheden – inden it-systemet tages i brug – sikre sig, at systemet fungerer korrekt.

Myndigheden skal i den forbindelse overveje, om – og i givet fald hvordan – it-systemet skal virke i samspil med andre it-systemer og med manuel sagsbehandling.

Det vil i almindelighed være en forudsætning for at kunne sætte et it-system forsvarligt i drift, at myndigheden ved testning af systemet i relevant omfang har undersøgt, om det fungerer i den sammenhæng, hvori det skal anvendes.

Ombudsmanden har flere gange kritiseret, at it-systemer er blevet sat i værk, selv om de var behæftet med væsentlige mangler, og peget på, hvordan dette kan have negative retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne.

Jeg henviser til FOB 2014-24 , FOB 2019-17 , FOB 2022-12 og FOB 2023-7 samt til overblik #13 om generelle forvaltningsretlige krav til offentlige it-systemer i Myndighedsguiden på ombudsmandens hjemmeside.

8.

Mine bemærkninger

Efter at jeg i juni 2022 iværksatte min undersøgelse af den digitale forvaltning af 225-timersreglen, har de involverede myndigheder, KL og KOMBIT fået et klarere overblik over, hvilke fejlkilder der er forbundet med KY’s systemunderstøttelse af 225-timersreglen, herunder i relation til partshøringer, uberettiget nedsættelse af hjælp og tilfælde, hvor hjælp er blevet nedsat uden forudgående manuel kontrol og afgørelsesbrev herom (pkt. 3-4 ovenfor).

Der er desuden afdækket andre typer af fejl i forvaltningen af området (pkt. 5 ovenfor).

Dette er – sideløbende med min undersøgelse – bl.a. sket i forbindelse med den eksterne undersøgelse fra revisionsfirmaet BDO som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har indhentet på foranledning af Beskæftigelsesministeriet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har løbende påtalt de konstaterede fejl i forvaltningen af området, og beskæftigelsesministeren har både før og efter afgivelsen af BDO-rapporten udtrykt utilfredshed med og bekymring over mængden af fejl.

Endvidere har beskæftigelsesministeren orienteret Folketinget om situationen.

KL har erklæret sig enig i sagens alvor og udtalt, at det er særdeles uheldigt og uacceptabelt, at borgere har fået nedsat deres ydelse, uden at der er blevet truffet en afgørelse.

Jeg deler denne vurdering.

Jeg finder det således bekymrende, at et stort antal borgere uberettiget har fået deres ydelser nedsat.

Efter min opfattelse rejser mængden og karakteren af de konstaterede fejl alvorlige spørgsmål om, hvorvidt KY blev sat i drift, før det i tilstrækkeligt omfang var sikret, at KY ville understøtte en lovlig forvaltning af 225-timersreglen.

Det gælder bl.a. for spørgsmålet om, hvilket samspil mellem de automatiserede systemhandlinger og den manuelle sagsbehandling der var krævet for at sikre en lovlig forvaltning.

Herudover er jeg enig med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i, at det er forbundet med risici, når et borgerrettet it-system udformes således, at det automatisk kan nedsætte ydelsen, uden at der sendes en afgørelse herom.

Jeg kan imidlertid også konstatere, at myndighederne, KL og KOMBIT sideløbende med min undersøgelse selv har taget en række initiativer for at korrigere og imødegå de problemer og fejl, som er blevet identificeret i forvaltningen af 225-timersreglen.

Jeg forstår også, at KL og kommunerne har iværksat yderligere fremadrettede initiativer, og at Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil følge op på sagen.

Det er i den forbindelse min vurdering, at BDO-rapporten kan bidrage som grundlag for, at myndighederne kan få tilrettet KY, optimeret sagsgange, herunder samspillet mellem de automatiserede systemhandlinger og den manuelle sagsbehandling, korrigeret fejlbehandlede sager og imødegået fremtidige fejl på området.

I forhold til de udtalelser, jeg har modtaget fra Frederikssund, Guldborgsund og Vejen kommuner, har Beskæftigelsesministeriet anført, at kommunernes tilkendegivelser bekræfter billedet af forvaltningen og systemunderstøttelsen af 225-timersreglen, som BDO har beskrevet.

Jeg går på den baggrund ud fra, at der som led i myndighedernes opfølgning på fokusrevisionen også vil blive taget højde for de forhold, som kommunerne er kommet ind på i deres udtalelser til mig.

På baggrund af det anførte er det samlet set min vurdering, at en fortsat undersøgelse fra min side næppe kan fremskynde identifikationen og udbedringen af de omhandlede fejl og mangler yderligere.

Jeg har derfor besluttet ikke at foretage mig mere i sagen på det foreliggende grundlag.

Jeg vil imidlertid fortsat følge udviklingen i sagen, og jeg vil i forbindelse med min behandling af konkrete sager være særligt opmærksom på, om eventuelle fejl kan henføres til KY.

Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil orientere mig, når styrelsen har modtaget KL’s validering af sager om nedsættelse af hjælp for gifte personer, der samtidig var undtaget fra 225-timersreglen.

Styrelsen vil også give mig en ny orientering, når styrelsen har modtaget KL’s udtalelse og handleplan om resultaterne af fokusrevisionen.