2022-2. Temakravet i offentlighedsloven var ikke opfyldt ved angivelse af Afghanistan som tema

2022-2.

Temakravet i offentlighedsloven var ikke opfyldt ved angivelse af Afghanistan som tema

Udenrigsministeriet afslog tre anmodninger om aktindsigt fra en journalist med henvisning til, at temakravet ikke var opfyldt, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvorefter en anmodning skal angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører.

To af anmodningerne vedrørte dokumenter ”med omtale af” Afghanistan til og fra eller godkendt af to personer i Udenrigsministeriet, mens den tredje angik dokumenter fra DANATO til Udenrigsministeriet ”vedr.

Afghanistan”.

Alle tre anmodninger var afgrænset tidsmæssigt til en periode på tre måneder.

Ombudsmanden udtalte, at en ansøgning om aktindsigt i alle dokumenter til og fra bestemte myndigheder eller en bestemt personkreds i en nærmere angiven periode ikke opfylder temakravet i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2.

Det samme måtte antages i relation til en ansøgning om indsigt i ethvert dokument, som en bestemt minister eller embedsmand måtte have godkendt inden for en given periode.

Endvidere bevirkede angivelsen af et land som eneste indholdsmæssige indskrænkning af en aktindsigtsanmodning ikke, at anmodningen blev begrænset til oplysninger med et reelt indholdsmæssigt fælleskab.

En sådan afgrænsning kunne således omfatte oplysninger om vidt forskellige forhold og problemstillinger uden nogen anden sammenhæng, end at de har relation til et bestemt geografisk område eller en bestemt stat.

Ombudsmanden var på den baggrund enig med Udenrigsministeriet i, at emnet ”Afghanistan” er for bredt og overordnet til at udgøre et tema i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2.

(Sag nr. 21/05829)

I det følgende gengives ombudsmandens udtalelse om sagen (svar til A)

Ombudsmandens udtalelse

1.

Hvad handler sagen om?

Sagen angår tre aktindsigtsanmodninger fra dig til Udenrigsministeriet.

I den første anmodning fra 30. september 2021 anmodede du Udenrigsministeriet om ”aktindsigt i alle oplysninger sendt fra DANATO til Udenrigsministeriet vedr.

Afghanistan.

Min begæring omfatter perioden juni, juli og august 2021”.

I din anden anmodning af 1. oktober 2021 søgte du – også for så vidt angår perioden juni, juli og august 2021 – om indsigt i bl.a. ”alle emails sendt til (udenrigsministeren) med omtale af Afghanistan (…) alle emails afsendt af (udenrigsministeren) med omtale af Afghanistan” og ”alle dokumenter med omtale af Afghanistan, som (udenrigsministeren) har godkendt”.

Endelig ansøgte du i din tredje anmodning, også af 1. oktober 2021, om aktindsigt i bl.a. ”alle emails sendt til (departementschefen for Udenrigsministeriet) med omtale af Afghanistan (…) alle emails afsendt af (departementschefen for Udenrigsministeriet) med omtale af Afghanistan” og ”alle dokumenter med omtale af Afghanistan, som (departementschefen for Udenrigsministeriet) har godkendt”.

Også denne tredje anmodning angik perioden juni, juli og august 2021.

Den 20. oktober 2021 afviste Udenrigsministeriet dine tre indsigtsanmodninger.

Ministeriet anførte i den forbindelse bl.a. følgende

”Det er Udenrigsministeriets vurdering, at dine aktindsigtsanmodninger ikke opfylder temakravet i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2, idet afgrænsningerne ikke i sig selv siger noget nærmere om emnet for de dokumenter, som dine anmodninger vedrører.

Udenrigsministeriet har lagt vægt på, at alene angivelsen af, at det ønskede materiale skal vedrøre et bestemt land eller at der skal være omtale af et bestemt land (…) ikke er tilstrækkeligt til at opfylde kravet om angivelse af tema.

Det må således kræves, at det nærmere specificeres, hvad materialet om det pågældende land (…) skal omhandle.

Et muligt tema for materialet kunne således være evakueringen fra Afghanistan.

4.

Det er Udenrigsministeriets vurdering, at dine anmodninger ikke udgør et sådant helt særligt tilfælde, som er omtalt i betænkning 1510/2009, jf. ovenfor.

Udenrigsministeriet har lagt vægt på, at dine anmodninger ikke er sammenlignelig med eksemplet i betænkningen.

Det antages således også af Folketingets Ombudsmand, at de i betænkningen omtalte helt særlige tilfælde må forstås snævert (FOB 2018-24 og 2020-22).

5.

Du bedes derfor rette fornyet henvendelse til Udenrigsministeriet, hvis du fortsat ønsker aktindsigt i materiale om Afghanistan, som er udvekslet mellem DANATO-repræsentationen og Udenrigsministeriet i København, og materiale om (…) Afghanistan (…) som er hhv.

modtaget, afsendt eller godkendt af nærmere bestemte personer, og hvis du kan angive et mere præcist tema, som materialet vedrører.

”

Den 22. oktober 2021 skrev du til ministeriet, at ”Afghanistan er temaet for alle de begæringer, I omtaler i afgørelsen.

Kombineret med de i forvejen snævert afgrænsede begæringer og den afgrænsede periode, har I således de oplysninger, som er nødvendige, for at dokumenterne kan identificeres, og det tema, som dokumenterne vedrører”.

Ved mail af 26. oktober 2021 fastholdt Udenrigsministeriet sin afgørelse og skrev, at du var velkommen til at rette fornyet henvendelse til ministeriet, hvis du kunne angive et mere præcist tema.

Herefter klagede du den 24. november 2021 til mig.

Du anførte bl.a., at du havde angivet, at temaet var ”Afghanistan”, og at Udenrigsministeriet havde afvist begæringerne, da de ikke mener, at ”Afghanistan er et tema”.

Endelig anførte du, at ”[r]isikoen ved at angive yderligere temaer er velkendt;

jeg kan ikke gætte, hvad UM kalder sine temaer.

Og UM skal – efter at jeg har gættet – selv vurdere i en ugennemsigtig proces, om de mener, jeg har gættet rigtigt.

Det er en oplagt fejlkilde og giver UM ukontrollerede muligheder for at undtage dokumenter, ikke blot fra aktindsigt men fra selve sagsbehandlingen”.

I dine anmodninger til Udenrigsministeriet bad du også om aktindsigt i forskellige mails vedrørende omtale af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Jeg har imidlertid forstået din klage således, at den alene vedrører den del af dine aktindsigtsanmodninger og ministeriets afgørelser, som angår Afghanistan.

Jeg behandler allerede derfor ikke de aspekter af ministeriets afgørelser, som relaterer sig til dokumenter med omtale af Forsvarets Efterretningstjeneste.

2.

Retsgrundlaget

2.1.

Offentlighedsloven og dennes forarbejder

Efter offentlighedslovens § 9 (lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020) skal en anmodning om aktindsigt indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at myndigheden kan identificere den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, jf. lovens § 9, stk. 1, nr. 1, og endvidere angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører, jf. § 9, stk. 1, nr. 2.

Den første betingelse betegnes almindeligvis som det objektive identifikationskrav og den anden som temakravet.

I de almindelige bemærkninger i lovforslaget til offentlighedsloven (lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013) er der i pkt. 4.4.1.2 anført bl.a. følgende om temakravet i § 9, stk. 1, nr. 2

”I stedet for [det tidligere gældende subjektive identifikationskrav] foreslås med lovudkastets § 9, stk. 1, nr. 2, indført et nyt krav om, at den aktindsigtssøgende skal angive temaet for den sag eller det dokument, som den pågældende ønsker aktindsigt i.

Kravet om angivelse af temaet indebærer, at ansøgeren må præcisere sin anmodning om aktindsigt, således at det offentliges ressourcer kan koncentreres om de relevante sager eller dokumenter, og kravet indebærer dermed en mere ligelig fordeling af arbejdsbyrden mellem ansøgeren og den offentlige myndighed, uden at dette begrænser ansøgerens adgang til aktindsigt i de relevante sager eller dokumenter.

”

I forarbejderne til § 9 er der endvidere anført bl.a. følgende

”Der indføres i stk. 1, nr. 2, endvidere et krav om, at en aktindsigtsanmodning skal angive det tema , sagen eller dokumentet vedrører.

Dette krav vil være opfyldt, hvis det f.eks. anføres, at der ønskes aktindsigt i den pågældende forvaltningsmyndigheds ’sager om udstedelse af jagttilladelser’.

Den aktindsigtssøgende kan således – i modsætning til, hvad der følger af den gældende offentlighedslov – få aktindsigt i sager af en bestemt art eller sager journaliseret i en bestemt periode, hvis betingelsen om angivelse af tema er opfyldt.

Temakravet vil derimod i almindelighed ikke være opfyldt, hvis der f.eks. anmodes om aktindsigt i brevvekslingen de seneste 2 år mellem den pågældende forvaltningsmyndighed og en nærmere angivet privat erhvervsvirksomhed.

…

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2, vil identifikationskravet være opfyldt, hvis den pågældende har angivet et tema, f.eks. ’brevveksling, der ved rører smiley-ordningen’.

I sådanne tilfælde, hvor der anmodes om aktindsigt i et ’tværgående spørgsmål’, bør en forvaltningsmyndighed foretage en søgning i journalsystemet under anvendelse af de oplagte søgeord, ligesom den medarbejder, der behandler aktindsigtsanmodningen, baseret på sit kendskab til myndighedens sager bør foretage en umiddelbar overvejelse med hensyn til, hvilke sager og dokumenter der er omfattet af anmodningen.

Myndigheden er således ikke forpligtet til på anden måde, f.eks. ved manuel gennemgang af myndighedens sager, at søge efter dokumenter, der er omfattet af anmodningen.

”

Jeg henviser til lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013, s.

71 f.

Lovforslaget kan læses på Folketingstidende.dk, samling 2012-13, tillæg A.

I betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, s.

397, er der anført bl.a. følgende om temakravet i § 9, stk. 1, nr. 2

”Et krav om angivelse af et tema indebærer, at en anmodning om aktindsigt i f.eks. ’brevveksling mellem en minister og en navngiven person i en afgrænset periode’ i almindelighed ikke vil være tilstrækkelig.

Det kan således yderligere kræves, at ansøgeren angiver, hvilket tema eller emne den brevveksling, der ønskes aktindsigt i, omhandler, f.eks. ’sager om spildevand’.

Der vil dog kunne tænkes helt særlige tilfælde, hvor brevvekslingen i sig selv vil kunne anses for et tema for ansøgningen.

Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis formålet med en aktindsigtsbegæring er at belyse omfanget af kontakten mellem parterne.

I sådanne tilfælde vil anmodningen efter omstændighederne kunne afslås med henvisning til, at behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug hos myndigheden.

”

2.2.

Ombudsmandspraksis og juridisk litteratur

Mohammad Ahsan anfører i Offentlighedsloven med kommentarer, 2. udgave (2020), s.

252, bl.a. følgende om temakravet i § 9, stk. 1, nr. 2

”Der kan også anmodes om aktindsigt i sager journaliseret i en bestemt periode , hvis betingelsen om angivelse af tema er opfyldt, f.eks. ’breve, der er modtaget af myndigheden den seneste måned vedrørende lock-outen’.

Temakravet vil dog ikke være opfyldt, hvis der blot anmodes om aktindsigt i ’alle breve, der er modtaget eller afsendt af myndigheden i uge 10’.

Temakravet vil i almindelighed ikke være opfyldt, hvis der f.eks. anmodes om aktindsigt i brevvekslingen de seneste 2 år mellem den pågældende myndighed og en nærmere angivet privat erhvervsvirksomhed, f.eks. ’al brevveksling mellem Statsministeriet og Mærsk for de seneste 2 år’.

Dette skyldes, at anmodningen ikke indeholder et tema for brevvekslingen, og anmodningen må således præciseres nærmere, f.eks. således, at der anmodes om aktindsigt i ’al brevveksling mellem Statsministeriet og Mærsk for de seneste 2 år vedrørende Nordsøaftalen’.

”

Mohammad Ahsan anfører samme sted, side 253 f., herudover, at temakravet efter hans opfattelse ikke vil være opfyldt i relation til en anmodning om ”alle dokumenter i Trafikministeriet vedrørende Havarikommissionen for Civil Luftfart for en 5-årig periode (1996-2001)”.

Det modsatte vil ifølge ham gælde for en anmodning om indsigt i ”samtlige indrapporteringer til Sundhedsstyrelsen vedr.

uheld, tekniske fejl eller andre tekniske eller medicinske indrapporteringer til uheldsregistreret”.

Han antager også, at temakravet vil være opfyldt i relation til en anmodning om aktindsigt i alle aftaler vedrørende løn- og ansættelsesforhold i centrale overenskomster mv.

I sagen FOB 2018-24 havde en journalist bedt om aktindsigt i mails, som Statsministeriet i en nærmere angiven periode måtte have modtaget fra statsministerens, statsministerens særlige rådgivers eller ministeriets departementschefs private mailkonti ”vedrørende ministerielle anliggender”.

Journalisten angav, at temaet var at belyse brugen af private mails ved behandling af ministerielle opgaver.

Heroverfor anførte Statsministeriet bl.a., at en undersøgelse af omfanget af brugen af private mailkonti i forbindelse med ministerielle anliggender ikke i sig selv kunne anses for et tema i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2’s, forstand.

Ombudsmanden fandt ikke, at han havde grundlag for at tilsidesætte Statsministeriets vurdering, idet han anførte bl.a., at aktindsigtsanmodningerne ikke indeholdt en nærmere angivelse af temaer for eventuelle mails af den omhandlede karakter, og at det ikke kunne føre til et andet resultat, at journalisten – efter formålet med sin anmodning – ikke havde mulighed for at angive et nærmere tema for eventuelle mails.

I sagen FOB 2020-22 fandt jeg, at en anmodning om ”dokumenter forelagt for regeringens økonomiudvalg” ikke opfyldte temakravet.

Temakravet var til gengæld opfyldt i relation til to anmodninger om aktindsigt i henvendelser fra et ministeriums departementschef og pressechef til udenforstående modtagere om modtagerens eller modtagerens medarbejders ”medvirken i mediedækning”, f.eks. tv, radio eller artikler.

Jeg lagde i den forbindelse vægt på bl.a., at anmodningerne indeholdt en angivelse af andet og mere end blot mediedækning eller mediehåndtering generelt som en proces mv., der kan omfatte henvendelser, ansøgeren var interesseret i

”Dine anmodninger angår mere afgrænset tilfælde, hvor bestemte medarbejdere i ministeriet tager kontakt til personer uden for ministeriet – eller de pågældendes arbejdsplads – i forbindelse med disse andre personers medvirken i medierne.

Dermed har dine anmodninger en anden karakter end f.eks. en anmodning om aktindsigt i alle dokumenter vedrørende ministeriets kommunikation med skrevne medier.

Der er ikke tale om en afgrænsning, der alene defineres ved en bestemt proces eller ved al kommunikation med bestemte subjekter uanset indholdet af kommunikationen, men derimod ved en bestemt indholdsmæssig aktivitet, nemlig det, at nærmere angivne medarbejdere henvender sig til udenforstående personer – eller de pågældendes arbejdsplads – på grund af deres udtalelser eller mulige fremtidige udtalelser til pressen.

Det kan i den forbindelse ikke føre til en anden vurdering, at temaet for anmodningen så at sige går på tværs af Transport- og Boligministeriets sager og sagsområder og ikke er emnemæssigt afgrænset til f.eks. jernbanenettet eller flytrafik.

Det er således udtrykkeligt forudsat i forarbejderne til offentlighedslovens § 9, at temakravet også kan være opfyldt for anmodninger om aktindsigt i ’tværgående spørgsmål’ (…).

Hertil kommer, at dine anmodninger (…) var tidsmæssigt afgrænset og yderligere afgrænset til ministeriets departementschef henholdsvis pressechef som afsendere af de henvendelser, du er interesseret i.

”

I ombudsmandens sag nr. 20/03460 udtalte jeg, at temakravet var opfyldt i relation til en anmodning om indsigt i ”korrespondance mellem Statsministeriet og Sundhedsstyrelsen omhandlende Corona, hvor Statsministeriet har anmodet om, at Sundhedsstyrelsen reviderer eller ændrer i retningslinjer eller anbefalinger”.

Jeg fandt til gengæld ikke, at temakravet var opfyldt i relation til en anmodning om aktindsigt i ”alle [Udenrigs]ministeriets høringssvar afgivet til enten Forsvarsakademiet, DIIS eller Center for Militære Studier” i ”årene 2017 til 2019” (ombudsmandens sag nr. 20/04214 ).

Det samme gjaldt for en anmodning om aktindsigt i alle mails i en tredages periode til og fra tre personer og en bestemt mailadresse, hvor journalisten i sin ansøgning havde anført: ”Temaet for min begæring er presse” (ombudsmandens sag nr. 21/01874 ).

Endelig anså jeg ikke temakravet for opfyldt i en anmodning om indsigt i ”alle journaliserede SMS-beskeder, som er sendt til og fra statsministerens telefon de seneste 3 år”.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at ansøgeren havde anført, at temaet for aktindsigten netop var journalisering af SMS’er (ombudsmandens sag nr. 21/05870 ).

De nævnte sager kan alle findes på Offentlighedsportalen.

Hvis en myndighed på baggrund af de oplysninger, som fremgår af anmodningen, vurderer, at temakravet ikke er opfyldt, bør myndigheden af egen drift vejlede ansøgeren om, hvilke yderligere oplysninger ansøgeren skal tilvejebringe, for at myndigheden kan behandle anmodningen.

Jeg henviser til sagen FOB 2020-22 .

3.

Udenrigsministeriets synspunkter

Udenrigsministeriet har i en udtalelse til mig af 6. januar 2022 anført bl.a. følgende

”Det bemærkes i den forbindelse, at anmodningerne indeholder en form for tilstræbt indholdsmæssig afgrænsning, idet det ønskede materiale skal vedrøre Afghanistan, eller at der skal være omtale af Afghanistan (…).

De tilstræbte indholdsmæssige afgrænsninger ses imidlertid i disse konkrete tilfælde at være så vide og rumme så mange potentielle underemner, at der efter Udenrigsministeriets opfattelse i disse konkrete tilfælde ikke er tale om angivelse af et egentlig tema for anmodningerne.

Materiale, der vedrører eller omtaler Afghanistan (…), vil således principielt kunne tænkes identificeret i tilknytning til sager inden for Udenrigsministeriets ressort om f.eks.

Udenrigsministeriet har således lagt vægt på, at alene angivelsen af, at det ønskede materiale skal vedrøre Afghanistan, eller at der skal være omtale af Afghanistan (…), ikke er tilstrækkeligt til at opfylde kravet om angivelse af tema.

Det må således kræves, at det nærmere specificeres, hvad materialet om Afghanistan (…) skal omhandle.

Dette skal ligeledes ses i sammenhæng med det i forarbejderne til offentlighedsloven anførte om, at ansøgeren må præcisere sin anmodning om aktindsigt, således at det offentliges ressourcer kan koncentreres om de relevante sager eller dokumenter, og kravet indebærer dermed en mere ligelig fordeling af arbejdsbyrden mellem ansøgeren og den offentlige myndighed, uden at dette begrænser ansøgerens adgang til aktindsigt i de relevante sager eller dokumenter.

Henset til, at Udenrigsministeriet i afgørelsen med henvisning til et konkret eksempel vejledte om, hvordan anmodningerne ville kunne præciseres med henblik på at opfylde temakravet i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2, er det ministeriets opfattelse, at der ikke – som anført af A – er sket en usaglig begrænsning adgangen til aktindsigt.

”

4.

Min vurdering

Spørgsmålet i denne sag er, om dine tre aktindsigtsanmodninger vedrørende dokumenter ”med omtale af” Afghanistan inden for en bestemt periode til og fra eller godkendt af to personer i Udenrigsministeriet samt fra DANATO til Udenrigsministeriet ”vedr.

Afghanistan” opfylder det såkaldte temakrav i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvorefter en anmodning om aktindsigt skal ”angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører”.

Det følger af offentlighedslovens forarbejder og af ombudsmandspraksis, at en ansøgning om aktindsigt i alle dokumenter til og fra bestemte myndigheder eller en bestemt personkreds i en nærmere angiven periode ikke opfylder temakravet i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2.

Det samme må antages i relation til en ansøgning om indsigt i ethvert dokument, som en bestemt minister eller embedsmand måtte have godkendt inden for en given periode.

Det springende punkt i sagen er derfor, om temakravet opfyldes ved, at de pågældende dokumenter herudover skal indeholde ”omtale af Afghanistan” eller ”vedr.

Afghanistan”.

Forarbejderne til offentlighedsloven angiver ikke nærmere, hvor bredt et tema kan afgrænses og stadig opfylde kravene i § 9, stk. 1, nr. 2, men det fremgår, at temakravet kan være opfyldt i relation til ”tværgående spørgsmål”.

Jeg lægger på den baggrund til grund, at temakravet kan være opfyldt, selv om anmodningen emnemæssigt afgrænses bredt, og selv om emnet for det ansøgte vil kunne underopdeles i præcise og for så vidt selvstændige undertemaer.

Omvendt må det efter min opfattelse også ligge i forarbejdernes bemærkninger om, at temakravet i almindelighed ikke vil være opfyldt, hvis der anmodes om ’brevveksling mellem en minister og en navngiven person i en afgrænset periode’, og at temakravet indebærer, at ansøgeren ”må præcisere sin anmodning om aktindsigt, således at det offentliges ressourcer kan koncentreres om de relevante sager eller dokumenter”, at der kan være temaer, der er så overordnet og bredt formulerede, at de ikke opfylder bestemmelsens krav.

Det ændrer ikke herved, at sådanne anmodninger ofte også vil kunne afslås efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, om anmodninger, der vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.

I den foreliggende sag er dine anmodninger som nævnt afgrænset (bl.a.) derved, at pågældende dokumenter skal indeholde ”omtale af Afghanistan” eller ”vedr.

Afghanistan”.

En sådan angivelse af et land som eneste indholdsmæssige indskrænkning af en aktindsigtsanmodning bevirker ikke, at anmodningen begrænses til oplysninger med et reelt indholdsmæssigt fælleskab, men kan omfatte oplysninger om vidt forskellige forhold og problemstillinger uden nogen anden sammenhæng, end at de har relation til et bestemt geografisk område eller en bestemt stat.

Det gælder navnlig, når aktindsigtsanmodningen som i den foreliggende sag rettes mod en myndighed, der på grund af sit ressortområde kan forventes at være i besiddelse af ganske forskelligartede typer oplysninger vedrørende det pågældende land.

I så henseende svarer afgrænsningen til den situation, at der søges om indsigt i alle dokumenter vedrørende en anden myndighed – situationer, som i den juridiske teori antages ikke at opfylde temakravet, jf. pkt. 2.2 ovenfor.

Jeg er på den baggrund enig med Udenrigsministeriet i, at emnet ”Afghanistan” er for bredt og overordnet til at udgøre et tema i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2, og jeg kan på den baggrund ikke kritisere, at Udenrigsministeriet har afslået dine aktindsigtsanmodninger under henvisning hertil.

Jeg bemærker i den forbindelse også, at ministeriet vejledte dig om, hvordan du kunne præcisere dine anmodninger, således at temakravet ville blive opfyldt, men at du ikke ønskede at gøre dette.

Det kan herefter ikke føre til et andet resultat, at du finder, at en anden afgrænsning af din anmodning vil indebære en risiko for, at du ikke får de oplysninger, du ønsker indsigt i.

Jeg tilføjer, at jeg ikke har taget stilling til, om Udenrigsministeriet tillige kunne have afslået dine aktindsigtsanmodninger med en begrundelse om, at anmodningerne ikke opfylder det objektive identifikationskrav i lovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller med henvisning til lovens § 9, stk. 1, nr. 2, om anmodninger, der vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.

Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen.

-

konsulær bistand,

-

udviklingsbistand,

-

rejsevejledninger,

-

eksportfremme,

-

internationale sanktioner,

-

drift af ambassade, herunder personalespørgsmål

-

sikkerhedsspørgsmål,

-

trusselsvurderinger,

-

evakuering,

-

visum,

-

borgerhenvendelser,

-

folketingets parlamentariske kontrol,

-

aktindsigt,

-

indberetninger fra Kabul eller øvrige repræsentationer eller

-

bilaterale relationer.